Geografi - Geologi og geomorfologi
1
Geologi og geomorfologi
Opgave 1
a) Gennemgå og forklar de vigtigste processer i det geologiske og det geomorfologiske
kredsløb
Det geologiske og geomorfologiske kredsløb viser et kredsløb for jorden, og hvordan det kan være
at der er forskellige slags sten på jorden.
Det ydre kredsløb kaldes også det geomorfologiske kredsløb. Grundfjeld bliver nedbrudt og
transporteres via et tryk ned gennem jorden. Hvor det bliver aflejret og stiger op igen, eller det
bliver aflejret og bliver metamorfoseret og op, metamorfose betyder at noget kommet under tryk og
derved kan ændre form.
Det indre kredsløb kaldes også det geologiske. Grundfjeld bliver presset ned og derefter smelter det
og bliver til magma. Trykket nede i jorden gør at magma stiger op igen og så størkner det. Imellem
at magmaen stiger op og størkner, sker der metamorfose og lavaen skifter form.
b) Forklar jordens indre opbygning og hvordan man opnår viden om den
Jorden består af fire forskellige lag. Yderst ligger jordskorpen som er ganske tynd. Under
jordskorpen finder vi jordens kappe, som er næsten 3000 km tyk, og inde i midten ligger jordens
kerne. Kernen har to lag. Den ydre kerne består af flydende jern og inderst ligger en fast jernkerne.
Lithosfæren, som udgør jordens hårde skal, består af jordskorpen og det øverste af kappen.
Geografi - Geologi og geomorfologi
2
Hvordan man opnår viden om jordens indre - Ingen vil nogensinde kunne bore et hul ned til Jordens
centrum, og indtil for nylig kom al viden om planetens indre derfor fra
1
seismiske undersøgelser.
Nu kan geofysikerne imidlertid eksperimentelt genskabe og undersøge de ekstreme forhold dybt
inde i kloden. Og derved kan man opnå ny viden gang på gang om jordens indre.
c) Forklar teorien om pladetektonik og hvordan man før og nu sluttede sig frem til den
Den yderste del af Jorden består af stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne
dannes langs vulkanske rygge i oceanerne og destrueres andre steder hvor der dannes bjergkæder i
stedet. Disse processer kaldes tilsammen pladetektonik. Den moderne pladetektonik begyndte med
teorien om kontinentaldrift, fremsat i 1915 af meteorologen Alfred Wegener, bl.a. på baggrund af,
at Afrikas og Sydamerikas kystlinjer passer nøje sammen. Wegener mente, at disse kontinenter var
blevet adskilt fra hinanden ved kontinentaldrift, men havde ikke nogen tilfredsstillende forklaring
på kræfterne og dynamikken bag kontinenternes bevægelser. Teorien blev derfor forkastet og
latterliggjort af de fleste af samtidens geologer.
Konstruktiv pladerand: Plader der trækker væk for hinanden
1
www.nordsoeen.dk/.../Seismiske%20undersøgelser%20i%20Sønderjylland.d oc
Lithosfæren(Skropen)
Geografi - Geologi og geomorfologi
3
Bevarende pladerand: Når to plader gnider op ad hinanden dannes der jordskælv
Destruktiv pladerand: Der hvor pladerne rammer sammen dannes der jordskælv
d) Redegør for de væsentligste årsager til vulkanisme og jordskælv på jorden – inddrag
eksempler på forskellige typer
Jordskælv er udløsning af spændinger i grænseområderne mellem de store plader, som jordens ydre
skal er brudt op i. Fx da vi i Danmark er langt fra pladegrænserne, har vi ikke de ødelæggende
Geografi - Geologi og geomorfologi
4
jordskælv her hjemme. Men bevægelserne opbygger spændinger inde på pladerne, som kan give
udslag i jordskælv langt fra pladegrænserne.
Som med jordskælv er vulkanudbrud ofte knyttet til pladegrænserne, især hvor de glider fra
hinanden, glider ind over hinanden eller ligger for tæt op ad hinanden. En anden type vulkanisme
finder sted inde på pladerne, det er de såkaldte ”hotspots”, eksempelvis Hawaii.
Forskellige vulkantyper-
Kegle vulkan:
Skjoldvulkan:
Eksplosions vulkan:
Geografi - Geologi og geomorfologi
5
Opgave 2) Find to sten i dit eget nærmiljø; i skoven, i haven på vejen eller lignende. Forklar
hvorledes stenene er dannet og, hvordan man kan se dette. (suppler evt. med oplysninger fra
nettet og opslagsværker)
Flint – Også kaldt ildsten, er en hård sten som hovedsagelig består af kvarts og den har et gas agtig
udseende når den bliver våd, og den har en
2
sedimentær oprindelse. Mange flintesten har kalk på
ydersiden, og nogle gange også i huller på ydersiden. Den findes normalt sammen med kridtsten,
fordi den hovedsagligt kommer fra de øvre kridtlag fra juratiden. Flint er en af de få eksempler på
en kemisk dannet sten, den dannes nede på en kalkbund og består af kisel. Kislen stammer
oprindeligt fra kiselalger og kiselsvampe, som bliver opløst, hvorefter flinten bliver dannet ved
kemisk udfældning.
Granit - er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og
stort tryk under kontinenter. Granit er en blanding af forskellige mineraler og har ofte (dog ikke
altid) et rødligt skær. For eksempel ses på Bornholm en blå granit, og visse steder er granitten sort.
Ordet granit kommer fra Latin granum, der betyder korn, som henfører til den grovkornede struktur
i bjergarten. Da granit er heterogen, er hårdheden mindre relevant. Granit er blevet indført i
jordskorpen igennem størstedelen af Jordens geologiske historie. Granit er hverken fundet på
Månen, Mars eller Venus. Vand synes at være nødvendig for at basalt udskiller granit (magmatisk
differentiation).
Kontinentalpladerne består primært af granit og afledede bjergarter
2
De sedimentære sten kommer fra det ydre geomorfologiske kredsløb. Når en bjergart er
sedimentær vil det sige at den oprindeligt er dannet som aflejringer, magmatiske som vil sige at de
er dannet direkte af magma eller metamorfe dvs. sedimentære eller magmatiske bjergarter der er
blevet kemisk ændret ved tryk og/eller varme.
Geografi - Geologi og geomorfologi
6
Opgave 3) Danske istidslandskaber
Forklar følgende begreber, og kom med eksempler på, hvor disse kan findes i det danske
landskab:
- Bundmoræne: Når meget is bevæger/flytter over landjorden, lidt ligesom en bulldozer når
den skraber jordfladen(marteriale) med. I bunden på isen kommer der en blanding af sand,
sten og grus som danner en masse. Når isen er smeltet størknes massen, dette er
bundmoræne.
- Randmoræne: er i modsætning til når bundmorænen bevæger sig, så står randmorænen
stille. Isen virker konserverende på landskabet og bevarer det som det er. Med mindre det
bliver forstyrret af fx smeltevandsfloder.
- Tunneldal: blev skabt under istiden, og det resulterer i at der er tunneller under indlandsisen
med smeltevand.
- Bakkeø: I istiden var Vestjylland ikke dækket af is som resten af Danmark, da isen fra
andre steder i Danmark smeltede, kom der smeltevandsfloder som samlede sand og dannede
bakker. Dette er bakkeøer.
- Saltdiapir: I Permtiden havde Danmark et tropisk klima med have som var meget
saltholdige. Indhavene fordampede og kun salten blev tilbage. Med tiden er der kommet
mange lag af sand, ler og kalk ovenpå salten. Vægten af lagene fik presset salten så meget
sammen så det næsten blev flydende og derefter blev der presset op til overfladen, dette
kaldes saltdiapir.
- Ledeblok: Da isen i den danske istid bevægede sig hen over det danske landskab tog den
en masse sten med sig. Og i dag når man går ud og kigger på de danske sten kan må få en
ide/fornemmelse hvordan isen har bevæget sig, disse sten kaldes ledeblokke.
- Dødissø: Hvis isen har ligget ovenpå en masse materiale, og så bevæget sig væk slæbes alt
materiale væk og der dannes hul i jorden, som bliver fyldt med vand og bliver til en dødissø.
- Kridt/Tertiær-grænsen: Der findes en grænsen mellem kridt og tertiær tiden, som der ca.
er 65 millioner år imellem. I en periode skete der en masse ændringer på jorden fx der kom
bjerge, mange dyr døde og der kom også vulkaner og jordskælv.
Geografi - Geologi og geomorfologi
7
Links:
http://www.geus.dk/publications/div-artikler/aktuel-naturvidenskab-5-2009-p16-20.pdf
http://www.kongsholm-gymhf.dk/Subwebs/Geografi/pladetektonik_vulkaner_jordskaelv.htm
http://galathea3.emu.dk/billeder/geologi/kredslob.jpg
http://skole.kirketorp.dk/?Geografi:Geologisk_kredsl%26oslash%3Bbhttp://skole.kirketorp.
dk/?Geografi:Geologisk_kredsl%26oslash%3Bb
Bog: Alverdens geografi, af: Elsebeth Sanden, Agnes Witzke mf.