HHX 3. år
Bornholms erhvervsgymnasium, HHX 3b
HHX 3. år
Hovedfag og niveau: International Økonomi A
Andre fag og niveau: Dansk, A
Vejledere: Claus Munch Jørgensen og Niels
HHX 3. år
HHX 3. år
Side 3 af 23
Abstract
This assignment is about the global warming. The study investigates the different views on the
global warming. It contains the political and economical consequences of the changes in climate in
the future. These were made by using statements from Al Gore and Bjørn Lomborg. There are a lot
of different positions on the debate about global warming. Some of them are really scared and think
that the global warming is the biggest treat that the earth have ever faced and that it is only a matter
of time before the whole world becomes to an end. Other people are more optimistic and are not
really that scared, that the global warming will be the end of mankind. They know it is a problem,
but just not a problem that they have to face today.
To se what can be done and what have already been done, the assignment contains a statement
on the environmental economics and the environmental policy, to see what kind of tools we can use,
to get a better environment in the future. There is a lot of way that the pollution could be reduced,
both for the companies and the individual persons. But a country alone cannot change the world,
and that is why we have the Kyoto agreement, where all the countries cooperate to get the pollution
reduced.
Side 4 af 23
Indledning
Jeg har valgt at skrive studieretningsprojekt om den globale opvarmning, da det er et emne der
vedrører os alle. Verdenen er fyldt med eksperter inden for miljø. De er alle enige i, at den globale
opvarmning er en stor trussel, men klimaforandringer er så uforudsigelige, at man ikke kan stole
fuldt ud på deres påstande. Den globale opvarmning handler i korte træk at menneskene har udsendt
flere drivhusgasser ud i atmosfæren, hvilket har øget jordens drivhuseffekt. Når drivhuseffekten
øges bliver jordens samlede temperatur også øget, og dette giver konsekvenser.
I denne rapport bliver der redegjort for miljøøkonomi med fokus på virkemidler til at reducere
den globale opvarmning, Al Gore filmen ”En ubekvem sandhed” er blevet analyseret med fokus på
filmens meningsdannende effekt og diskuteret og vurderet i hvilken grad dansk miljøpolitik er på-
virket af debatten omkring .
For at få besvaret problemformuleringen har jeg fundet ud af, hvad landene kan gøre, for at be-
vare og beskytte miljøet, og hvad de allerede gør. Dette vil jeg gøre ved at kigge på miljøøkonomi-
en og miljøpolitikken. Jeg vil se på hvordan Kyoto-aftalen har betydning for den globale opvarm-
ning og om den globale opvarmning virkelig er så slem, som den lyder til at være. Det er vigtigt at
finde ud af hvilke initiativer der vil blive lavet i fremtiden og dette kan man finde ud af, ved at se på
hvad der er blevet gjort i fortiden.
Side 5 af 23
Indholdsfortegnelse
1. Miljøøkonomi
1.1 Kort om miljøøkonomi ...................................................................................................... Side 6
1.2 Virkemidler ....................................................................................................................... Side 6
1.2.1 Frivillige aftaler .................................................................................................. Side 6
1.2.2 Gebyrer ............................................................................................................... Side 7
1.2.3 Miljøpolitik ........................................................................................................ Side 7
1.2.3.1 Forbud og kontrol ....................................................................................... Side 8
1.2.3.2 Omsættelige kvoter .................................................................................... Side 8
1.2.3.3 Miljøafgifter ............................................................................................... Side 9
1.2.3.4 Tilskud ...................................................................................................... Side 10
1.2.3.5 Forureningstilladelse ................................................................................ Side 10
1.2.4. Kyoto-aftalen .......................................................................................................... Side 10
2. En ubekvem sandhed
2.1 Filmanalyse ..................................................................................................................... Side 12
2.2 Al Gore vs. Bjørn Lomborg ............................................................................................ Side 15
3. Dansk miljøpolitik
3.1 Historie ............................................................................................................................ Side 17
3.2 Påvirkningen af debat ...................................................................................................... Side 17
3.2 Fremtiden ........................................................................................................................ Side 19
4. Konklusion
............................................................................................................................................... Side 21
Side 6 af 23
1. Miljøøkonomi
1.1 Kort om miljøøkonomi
Grundet de mange samfundsmæssige konsekvenser der er, forårsaget af forurening, er miljøøko-
nomi skabt. Desuden kaster den lys over hvad der kan gøres for at rette op på økonomien. I miljø-
økonomien er en række tiltag. Disse miljøtiltag kan være at begrænse forureningen og regulere bru-
gen af naturressourcer. Miljøøkonomien bliver også brugt til at fastsætte de mål, der er med til at
give et bedre miljø i fremtiden. Det er politikerne, der fordeler de samfundsøkonomiske omkostnin-
ger til både nye og allerede eksisterende miljøinitiativer, og de har derfor brug for at få foretaget
miljøøkonomiske analyser, så de får et bedre grundlag til at bestemme dette. Den belyser for det
første miljøeffekterne og omkostningerne og derudover bruges den også til at prioritere, hvor der er
mest brug for hjælp i forhold til på andre politiske områder.
1
1.2 Virkemidler
For at sikre ren luft, rent grundvand, adgang til friluftslivet og meget mere, har miljøøkonomien
en del økonomiske ressourcer. Miljøøkonomien bruges til at regulere afgifter og kvoter og reducere
forureningen ved hjælp af markedspriserne, så forureningen kan nedbringes, der hvor det er billigst,
for på den måde at gøre noget ved den globale opvarmning. Ved hjælp af økonomiske virkemidler
kan virksomhederne anvende renere og bedre teknologier, og der er en del at vælge mellem.
2
1.2.1 Frivillige aftaler
De frivillige aftaler bliver indgået mellem virksomhederne. Aftalerne binder virksomhederne til
at nedbringe deres udslip med en vis mængde over en aftalt tidsperiode. På denne måde har virk-
somhederne mulighed for et længere tidsperspektiv i forureningsbegrænsningen end de har ved for
eksempel afgifter, og så bestemmer virksomhederne selv hvordan de vil gennemføre deres mål i
aftalen. Ulemperne ved aftalerne er, at det kan være svært for staten at sørge for, at virksomhederne
overholder disse regler. For at sikre at virksomhederne rent faktisk får foretaget den aftalte be-
grænsning på forureningsudslip, skal staten have nogle sanktionsmuligheder, som indgår i aftalen.
Dette kan for eksempel være bøder eller en afgift.
3
1
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/
2
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm
3
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm
Side 7 af 23
1.2.2 Gebyrer
Ved et gebyr får man en modydelse for sin betaling. Indtægterne fra gebyret bliver brugt til at
dække udgifterne ved håndteringen af affald og spildevand, og gebyrets størrelse er derfor fastsat så
det modsvarer udgifterne. Gebyret kan give motivation til en mindre miljøbelastende adfærd. Desu-
den er princippet det, at det er forureneren selv, der betaler for udslippene. Dog har gebyrerne kun
en begrænset effekt i det de alene kun dækker for udgifterne, der er forbundet med håndteringen af
affald og spildevand, og ikke den forurening, som opstår som følge af dette.
4
1.2.3 Miljøpolitik
Emnerne for EU’s miljøpolitik omfatter blandt andet kemikalier, vandløb, affald, klimapolitik,
biodiversitet, støjforurening og udslip af drivhusgasser. Deres overordnede mål er at bevare, beskyt-
te og forbedre miljøet og menneskernes sundhed samt at udnytte naturressourcerne og løse regiona-
le og globale miljøproblemer.
Der er fire områder, der prioriteres højere end andre;
• Klimapolitik
• Natur og biodiversitet
• Miljø og sundhed
• Ressourceeffektivitet og affald
5
Reglerne for miljøpolitikken i EU vedtages som hovedregel ved et kvalificeret flertal i Rådet.
Dette betyder, at et land kan blive stemt ned, hvis det er i mindretal. Der er dog nogle situationer,
hvor dette ikke bruges. Handler det om områder, der er vigtige for medlemsstaterne, som for ek-
sempel om miljøspørgsmål inden for fysisk planlægning, forvaltning af vandressourcer, valg mel-
lem forskellige energikilder og sammensætning af energiforsyning, er det medlemsstaterne der tager
beslutningen ved en afstemning, hvor et land kan nedlægge veto mod et givent forslag.
For at der ikke skal opstå konflikter mellem lovgivningen for det indre marked og miljøpolitik-
ken, er der lavet en miljøgaranti. En af disse konflikter kan være, at nogle lande stiller meget skrap-
pe miljøregler til en række produkter end de gør i andre lande. De lande med lave miljøkrav har
anklaget landene med de strengere miljøkrav for at bruge kravene, som tekniske handelshindringer.
Når man bruger tekniske handelshindringer, begrænser man importen af hinandens produkter for at
beskytte ens egne nationale producenter frem for konkurrenternes. Omvendt har landene med højere
miljøkrav kritiseret, at landene med lavere miljøkrav prioriterer industrien højere end et godt og
4
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm
5
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/9fc5aeba/eufakta_012007_23.pdf
Side 8 af 23
bæredygtigt miljø. Da grundtanken i det indre marked er, at der skal være fri konkurrence og bevæ-
gelighed mellem EU-landenes markeder, er det en god ting, at have en miljøgaranti.
6
Miljøpolitikken bruger to typer for forskellige indgreb, når der skal gøres noget ved miljøet. Ved
de administrative indgreb går man direkte ind og regulerer forholdene i en virksomhed, hvor man i
de økonomiske indgreb går indirekte ind og påvirker adfærden.
Administrative indgreb
o Forbud
o Omsættelige kvoter
Økonomiske indgreb
o Miljøafgifte
o Tilskud
o Forureningstilladelser
7
1.2.3.1 Forbud og kontrol
Dette er den mest udbredte form for regulering. EU vedtager en lov, hvor medlemslandene skal
tage nogle initiativer på miljøområdet. Der er blandt andet licenser, forbud eller krav til hvordan de
skal anvende bestemte teknologier og hvor meget et land skal nedbringe sin forurening. EU kontrol-
lere om medlemslandene følger den nye lovgivning.
8
1.2.3.2 Omsættelige kvoter
Når man tager de omsættelige kvoter i brug, betyder det, at myndighederne fastsætter hvor meget
forurening, der i alt må udledes. På grundlag af dette fastlægges der kvoter, for hvor meget den en-
kelte virksomhed må udlede. Kvoterne har en pris og virksomhederne må gerne handle indbyrdes
med dem, i tilfælde af at de enten har udledt mere eller mindre af hvad de må. Et land som Rusland
forventer at få en del indtægter på denne måde, da Ruslands energibehov faldt, op gennem 90’erne,
på grund af en økonomisk nedgang i den industrielle produktion. Hvis man overskrider sin udled-
ningskvote skal der betales en bøde til staten på 40 kr. på ton CO
2
der udledes. Skovrejsninger med-
regnes i et lands CO
2
-regnskab, så man behøver ikke at begrænse sit CO
2
-udslip lige så meget, hvis
bare man planter skove. En gang om året indånder og udånder Jorden. Det vil sige at træerne i løbet
af sommeren indånder kuldioxiden om omdanner den til ilt. Om efteråret, når bladene visner, udån-
der den, den resterende kuldioxid. Den resterende kuldioxid ender i luften og stiger til vejrs. Pro-
blemet ved dette er, at det kan være svært at afgøre og kontrollere hvornår der er tale om skovdæk-
6
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/Kort+om+milj%C3%B8%C3%B8konomi/htm
7
International økonomi, A-niveau, side 325
8
Grøn globalisering, side 116, afsnit Forbud og kontrol
Side 9 af 23
ke eller om skoven fælles igen senere. Hvis træerne fældes, vil der være færre træer til at omdanne
ilten og derfor er der en større mængde CO
2
, der stiger til vejrs og danner drivhuseffekten.
De omsættelige kvoter har den fordel, at myndighederne kan fastsætte hvor meget forureningen,
der er acceptabelt at udlede, og derefter sælge og fordele kvoter til de forurenende virksomheder.
Derudover er de omsættelige kvoter skyld i, at virksomhederne hele tiden vil prøve at udvikle nye
og billigere måder, til at begrænse deres forurening. Desuden skal forureneren selv betale for deres
forurening, i det de skal købe sig til kvoterne, der bestemmer hvor meget de må udlede. Der er dog
også nogen ulemper ved de omsættelige kvoter, da det kan være vanskeligt at få etableret et marked,
hvori der kan handles med kvoterne, og der kan også være usikkerhed og hvor meget disse kvoter
skal koste.
Formålet ved de omsættelige kvoter er i bund og grund at sikre, at forureningen bliver bekæm-
pet, på den billigste måde.
9
1.2.3.3 Miljøafgifter
Der kan blandt andet bruges miljørettede afgifter der, hvor salgspriserne bliver påvirket af foru-
reningen. Det vil sige, at hvis det er dyrt at reducere udledningerne, kan virksomheden betale afgift,
men hvis det derimod er billigt at nedbringe forureningen, kan virksomheden sørge for dette, i ste-
det for at betale afgift. En miljøafgift virker ved, at virksomheden betaler for den mængde af uøn-
skede stoffer, der udledes under produktionen. Med andre ord er en miljøafgift, prisen på forure-
ning. De miljørettede afgifter udskiller sig fra lovkrav, da alle virksomheder ikke skal nå ét bestemt
miljøkrav. De skal derimod gøre det, der er billigst for virksomheden. Formålet ved dette er, at få
forbrugerne og virksomhederne til at ændre deres adfærd, i håb om at forureningen dermed vil blive
formindsket. Der er dog nogen ulemper ved brug af miljørettede afgifter. Der er blandt andet en
usikkerhed om, hvor meget forureningen begrænses og hvor henne det bliver begrænset. Der er og-
så nogen miljøproblemer, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at regulere med afgifterne. I nogle
tilfælde ønskes forureningen helt eller delvist forbudt. Dette er, når der er tale om meget farlige
stoffer, hvor det er afgørende, at en bestemt grænseværdi ikke overskrides. Det er ikke altid at de
økonomiske virkemidler bliver taget i brug, da der også skal tænkes på andre politiske målsætnin-
ger. Dette kan være, når der er tale om virksomhedernes konkurrenceevne. Desuden sætter EU og
andre nationale aftaler også ramme for anvendelse af økonomiske virkemidler i Danmark. Der er
blandt andet regler for minimumssatser for afgifter og regler om statsstøtte. Derudover kan det være
vanskeligt at måle og genkende uønskede stoffer, blandt andet i importerede varer.
9
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm
Side 10 af 23
Miljørettede afgifter er det økonomiske virkemiddel, der oftest anvendes i Danmark, og bliver
brugt til forureninger af blandt andet spildevand, til energi som for eksempel benzinafgift, transport-
og vægtafgift og også til ressourceafgifter, der blandt andet omhandler afgifter på råstofvinding.
10
1.2.3.4 Tilskud
Der ydes tilskud til de virksomheder, der nedbringer deres forurening. Disse tilskud kan være
fordelagtige lån, skattefritagelse og fradrag, som staten yder til virksomhederne. Formålet ved til-
skuddene er at få virksomhederne til at reducere forureningen. Dette virker dog kun så længe, at
tilskuddet er højere end omkostningerne der bruges til at formindske forureningerne. Ulemperne
ved disse tilskud er, at de miljøbelastende varer bliver billigere at producere, og dette kan tiltrække
yderligere virksomheder til branchen, hvilket gør at den samlede forurening bliver højere. Derud-
over skal tilskuddet godkendes af EU-kommissionen, da det normalt ikke er tilladt i EU at give den
slags statsstøtte.
11
1.2.3.5 Forureningstilladelse
Forureningstilladelser er en blanding af miljøafgifter og en direkte regulering. Myndighederne
fastsætter nogle kvoter for, hvor meget virksomhederne må forurene. Virksomhederne og landene
må gerne handle med disse kvoter indbyrdes. Man tager højde for at virksomhederne har forskellige
behov for at forurene, og man laver derfor en optimal samfundsmæssig fordeling af rensningsom-
kostningerne. Fordelen ved forureningstilladelser er, at man helt præcist kan fastsætte hvor meget
forurening der er tilladt at udlede for en virksomhed.
12
1.2.4 Kyoto-aftalen
Kyoto-aftalen blev indgået på et verdenstopmøde i 1997. Formålet ved Kyoto-aftalen er, at redu-
cere udledningen af drivhusgasser, men den kan ikke bruges til at forhindre klimaforandringerne.
Der er 167 lande, der har underskrevet aftalen om reduceringen af drivhusgasser, dog har USA,
som det eneste land i den vestlige verden, valgt ikke at underskrive Kyoto-aftalen.
13
55 af medlems-
landene skal i gennemsnit have reduceret deres udledning af drivhusgasser med 5,2 procent i for-
hold til i 1990. Dette skal ske i perioden 2008 til 2012. De 55 lande står i dag for 29 procent af den
samlede CO2-udledning.
14
I alt vil EU have begrænset CO
2
-udslippet med 8 procent.
10
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm
11
International økonomi, A-niveau, side 328
12
International økonomi, A-niveau, side 328
13
International økonomi, A-niveau, side 336
14
International økonomi, A-niveau, side 334
Side 11 af 23
Der er forskel på hvor langt fremme landene er industrielt, og nogen har derfor brug for mere
energi for at skabe vækst og der er derfor ingen mål for reduktion i ulandene, så lande som Græken-
land, Spanien og Portugal må gerne forøge deres drivhusgasser.
15
Dette er hovedårsagen til, at USA
ikke har underskrevet aftalen, da de også ønsker at ulandene skal begrænse deres CO
2
-udslip. Dog
har den amerikanske olieindustri også haft stor indflydelse på USA’s modvillighed overfor Kyoto-
aftalen.
Kyoto-aftalen er juridisk gældende, så lande der ikke lever op til deres mål, bliver pålagt en CO
2
-
straf i form af yderligere reduktion af deres CO
2
-udslip i perioden derefter. Dog bliver aftalen lø-
bende justeres, så målenes øges periode for periode og derfor vil der på længere sigt, også blive
stillet krav for ulandene.
I 2012 udløber Kyoto-aftalen, og i den forbindelse kommer det internationale klimatopmøde i
Danmark i 2009, hvor en ny aftale skal laves.
EU’s interne mål for 2020 er;
20 procent af CO
2
-udledningen skal reduceres
20 procent af energiforbruget skal komme fra vedvarende energikilder
Medlemslandene er villige til at reducere deres forbrug med 30 procent, hvis USA går med i den
globale aftale.
16
15
International økonomi, A-niveau, side 334
16
Grøn globalisering, side 222
Side 12 af 23
2. En ubekvem sandhed
2.1 Filmanalyse
”En ubekvem sandhed” er en dokumentarfilm, der omhandler den globale opvarmning. Der er en
kombination mellem Al Gores foredrag og instruktørens, Davis Guggenheim, personlige portræt af
Al Gore. På den måde bliver der vekslet mellem Al Gores argumentation og præsentation af kends-
gerninger og om personen Al Gore, set ud fra instruktørens synspunkter.
Al Gores foredrag handler udelukkende om den globale opvarmning, som giver nogle alvorlige
konsekvenser, hvorimod portrættet om Al Gores handler om de afgørende hændelser i hans liv, der
har gjort, at han er på denne mission, hvor han vil prøve at redde hele verden, bogstaveligt talt. Der
bliver især sat fokus på tre begivenheder i Al Gores liv.
1. Der er søsteren, der døde af lungekræft, mens familien levede af at dyrke tobak. Hun var
teenager da hun begyndte at ryge og stoppede aldrig. Det, at de havde været med til at
producere cigaretter og dermed lungekræft, gjorde ondt på Al Gore. Hans far, som havde
dyrket tobak hele livet, stoppede
2. Hans 6-årige søn, der næsten døde efter en bilulykke. Han havde en maskine, der måtte
trække vejret for ham og både Al Gore og hans kone troede at de ville miste ham. De
blev på hospitalet i en måned. Sønnen overlevede, Al Gores verden blev ændret og det fik
ham til at tænke over, hvordan han ville tilbringe sin tid på jorden.
3. Sidst men ikke mindst er der præsidentvalget i 2000, hvor Al Gore tabte til George W.
Bush. Al Gore får at vide, at han vinder, men pludselig finder de ud af, at der har været
en fejl blandt optællingerne og sejren går til Bush. Al Gore accepterer resultatet, på trods
af at han er uenig med det. Der var ikke meget andet han kunne gøre, end at få det bedste
ud af det, og han begyndte at fokusere mere på hans mission. Al Gore fortæller i en voi-
ce-over selv om hændelserne, imens der vises autentiske stillbilleder, der manipuleres så
sekvenserne får tilført tempo og dynamik.
Ved hjælp af klippene om de hændelser der har præget hans liv, kommer Al Gore til at fremstå
som en loyal, samvittighedsfuld og troværdig person, som man kan stole på, og man bliver derfor
overbevist om, at alt hvad han siger, er sandt.
”En ubekvem sandhed” taler til mange sanser. Al Gore appellerer til følelser, logiske sans og au-
toritetstro, for bedst muligt at få budskabet igennem. Virkemidlerne, der bliver brugt, er letforståeli-
ge metaforer og billedsprog.
Side 13 af 23
Der er en del fakta i foredraget, men dette formidler han godt, i det at han bruger underholdende
og til tider morsomme filmklip, for at skære ud i pap, hvad det er, han vil frem til. Dette gøres dog
uden at han taler ned til publikum.
I fortællingen indgår grafer, fotografier og filmklip, der gør at den enkelte person selv kan for-
mulere den uudtalte dialog, der er mellem ord og billeder. Han bruger gentagelser, og nævner ofte
ordene ”Ærlighed”, ”Håb”, ”Lys” og ”Fremtid”, da han vil sørge for at ordene når ud til tilskuernes
underbevidsthed.
Han bruger sammenligninger, når han fortæller om de forskellige forskere, ledere og politikere.
Nogen laver ingenting, mens andre ved hvad man bør og skal gøre inden for miljøpolitikken.
Mange politiske temaer har det med at forsvinde fra folks bevidsthed med tiden, men tilskuerne
kommer til at tænke over det faktum, som Al Gore viser i starten, hvor han advarer om at miljøet er
ved at nå bristepunktet. Det er også derfor Al Gore vælger at bruge sine opløftende ordvalg om
hvad fremtiden kan blive.
I "En ubekvem sandhed" bliver der præsenterer en række videnskabelige tegn på global opvarm-
ning:
2005 var det varmeste år, siden man begyndte at måle og registrere temperaturer. De 10
varmeste år er registreret siden 1990.
Gennem de seneste 50 år er jordens gennemsnitstemperatur steget hurtigere, end man tid-
ligere har målt.
I 2003 var hedebølger årsag til flere end 30.000 dødsfald i Europa og 1.500 dødsfald i In-
dien.
Siden 1978 er isen i det Arktiske Ocean omkring Nordpolen blevet ca. 9 procent mindre
for hvert tiende år.
I 2000 observerede man for første gang måger på Nordpolen.
Sneen på Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, vil være forsvundet i 2020 med den nuvæ-
rende afsmeltning pr. år.
De store søer, som altid findes på gletsjere, er blevet flere, og de er observeret på steder,
hvor de ikke tidligere er set. Søerne menes at være et tegn på, at smeltningen foregår
langt hurtigere end først antaget.
Ud af 928 undersøgte artikler fra de seneste ti år i videnskabelige udgivelser støtter alle
teorien om, at CO
2
er en medvirkende årsag til .
Side 14 af 23
Al Gore mener derudover, at konsekvenserne af opvarmningsprocessen ser ud til at have kata-
strofale følger for menneskeheden, og det stiller os over for det mest alvorlige moralske spørgsmål
nogensinde. Ud fra de seneste års videnskabelige artikler konkluderer han, at forskningen viser, at
der er brug for en løsning på problemet, hvis ikke de forventede følger af den globale opvarmning
skal ske:
Orkanernes intensitet vil blive forøget. I de seneste ti år er antallet af kategori 4 og 5 or-
kaner næsten fordoblet. Når temperaturen i oceanerne forøges, kan orkanerne opsamle
mere energi og derved blive voldsommere.
Nogle områder vil oftere blive hjemsøgt af stormfloder, mens andre områder vil blive
plaget af tørke og skovbrande.
Når gletsjere og isen på polerne smelter, vil lavtliggende landområder blive oversvøm-
mede og millioner af mennesker blive drevet på flugt.
De 40 procent af jordens befolkning, som er afhængig af smeltevand fra gletsjere til drik-
kevand, får problemer med at overleve, når gletsjere smelter væk.
Både byer og skov- og landbrugsområder vil blive hjemsøgt af forskellige smitsomme
sygdomme, også nogle som spredes af insekter.
Dyre- og plantearter vil uddø, fordi deres levesteder forsvinder, som f.eks. koralrev og
kolde bjergområder.
Da det er en dokumentarfilm beskæftiger den sig med virkeligheden, men det er ikke en ubear-
bejdet virkelighed. Filmen har at klart budskab, og Al Gore vil gerne have vores fulde opmærksom-
hed, og derfor bliver der udelukkende fokuseret på de dårlige konsekvenser af den globale opvarm-
ning.
Filmens fortælleform er en cirkulær rammefortælling. Den starter og slutter ved den samme flod,
som bliver brugt som en metafor for jordens økosystem. I baggrunden kan man høre Al Gores over-
vejelser om konsekvenserne ved den globale opvarmning. Der bliver klippet til et billede af jord-
kloden, og kameraet vendes ud med salen, der er fyldt med interesserede publikummer. På en enkel
og humorfyldt måde bringes publikum ind i klimaforskernes univers.
Det er ikke alle retorikere der formår at bruge de tre appelformer, ethos, logos og pathos, i sine
taler, som den måde Al Gore formår at bruge dem på. Han anvender logos i det han prøver på at
overbevise tilskuerne ved hjælp af fornuften. Han bruger den fakta, der er kommet som følge af den
globale opvarmning. Desuden anvender han eksperthjælp i det han anvender en del udtalelser fra
eksperter på området, hvilket skaber troværdighed hos tilskuerne. I det at han bruger fakta, eksem-
Side 15 af 23
pler og statistiker og appellerer til tilskuernes tillid, indeholder foredraget også ethos. Han bevæger
sig over i pathos, da han bruger billedsprog. Han siger, at han vil kaste lys over det stadie vi er på
nu, og hvad man bør gøre.
Al Gore har skrevet en bog med samme titel som dokumentarfilmen og alle indtægter fra filmen
og bogen, bliver brugt til et undervisningsprogram, som omhandler den globale opvarmning.
2.2 Al Gore vs. Bjørn Lomborg
Der er en del mennesker, der er gået ind i kampen mod den globale opvarmning. Et af disse
mennesker er Al Gore. De mener, at det er USA, der skal afgøre hvorvidt, der skal gøres noget ved
den globale opvarmning, da USA er et af de lande, der forurener mest pr. indbygger. Alle EU-
landene har underskrevet Kyoto-aftalen, hvilket har sat USA under et stort pres, men dette har ikke
hjulpet, da USA endnu ikke har valgt at underskrive Kyoto-protokollen.
17
Al Gore mener, at hvis ikke der bliver gjort noget ved den globale opvarmning, vil man risikere
at indlandsisen i Grønland vil smelte, hvilket vil gøre, at vandstande vil stige op til 6 meter og der-
med vil over 0 mennesker miste deres hjem, da deres huse vil stå under vand. Nogle ste-
der vil få regn, mens tørkeramte områder vil opleve endnu mere tørke, i sær i det centrale Afrika.
Set man blandt andet billeder af Tchadsøen, der ligger mellem Niger og Darfur, kan man se hvordan
en af de største søer i verden, næsten er forsvundet på lidt over 40 år. Nogle eksperter mener lige-
frem, at verdens næste større krig bliver skabt ud fra stridigheder om vand.
En af dem der ikke mener, at det Al Gore står for, er rigtigt, er Bjørn Lomborg. Han er ikke
uenig i at det er menneskes skyld, at temperaturen har ændret sig, som den har igennem de seneste
år, men han mener slet ikke at den globale opvarmning er så slem, hverken nu eller i fremtiden, selv
om der ikke bliver gjort noget ved den de næste 10 år. Folk som Bjørn Lomborg mener, at dem der
bekymrer sig om den globale opvarmning, vælger data ud, der bekræfter det de tror på, og glemmer
alt om de mange andre mulige forklaringer. Bjørn Lomborg mener, at vi er nødt til at affinde os
med, at det bliver varmere i fremtiden, da en reducering af CO
2
-udslip ikke vil få nok betydning til,
at forskellen vil kunne ses. Bjørn Lomborg mener nemlig, at CO
2
-nedskærninger kun vil reducere
skaderne med 0,5 procent og at man derfor i stedet bør fokusere på at forbedre byggeregulativer og
forstærke dæmninger, da dette vil kunne reducere skaderne med over 50 procent og kun koste en
brøkdel af det, som klimapolitikken koster. Bjørn Lomborg mener, at »den nuværende tømmerflåde
17
International økonomi, A-niveau, side 336
Side 16 af 23
af politiske strategier, som enten er vedtaget eller foreslået, er omkostningsfulde, men har stort set
ingen effekt; Tag for eksempel Kyoto-protokollen. Selv hvis den havde været implementeret af alle
lande, inklusiv USA og Australien, så ville den blot udskyde den globale opvarmning med 5 år i
2100 til en pris af 180 milliarder dollars årligt… Det betyder ikke, at vi slet ikke skal gøre noget ved
klimaforandringerne. Det betyder derimod, at vi skal være meget smartere. Vi er nødt til at droppe
dyre og ineffektive strategier som Kyoto-protokollen og lede efter nye muligheder.«
18
Han mener,
at der er et medie- og massehysteri omkring og at Al Gore kraftigt overdriver
konsekvenserne.
Bjørn Lomborg har taget udgangspunkt i en mængde statistik og har derudfra konkluderet, at det
i virkeligheden ikke står så galt til. Han mener at Kyoto-aftalen er virkningsløs, for selv om alle
landende godkendte og levede op til den ville temperaturen kun blive sænket en anelse. Han er
overbevist om, at der findes bedre alternativer end Kyoto-aftalen. Derudover mener han:
At vandstanden kun vil være steget med 18 cm. i 2050
At der har været varmere på Grønland, end der er nu, nemlig i 1941
At det vil blive køligere på Antarktis
19
18
http://ing.dk/artikel/75699?highlight=br%E6kker
19
http://www.information.dk/145662
Side 17 af 23
3. Dansk miljøpolitik
3.1 Historie
I 1200-tallet blev den første miljølovgivning indført af Kong Valdemar, og handlede primært om
skovbrug. Den miljølovgivning vi kender i dag tog først form i 1970’erne, da Danmark fik en ny
statsminister, Jens Otto Krag. I 1990’erne skete der store omvæltninger i miljøpolitikken på grund
af den stigende industrialisering. Man opdagede at miljøproblemerne var globale og det var derfor
nødvendigt med et øget samarbejde.
20
Den danske miljøpolitik plejede at være baseret på admini-
strative indgreb, hvor der blev reguleret på udledningskvoter, påbud og fastsættelse af miljøstandar-
der. I slutningen af 1970’erne gav man tilskud til solfangere og forskning, skattemæssige fordele for
vindmølle ejere og krav til elværkerne. Siden da er der sket en ændring i miljøpolitikken og der har
været en nedtrapning på disse støtteordninger.
21
3.2 Påvirkningen af debat
Befolkningen sætter et stort pres på regeringen, da det er blevet almen viden at miljøet tager ska-
de på grund af måden vi mennesker lever på. Dette har allerede betydet af Kyoto-aftalen blev skabt
i 1997, den nye klima-aftale i Polen er blevet indgået og denne aftale er grundlaget for COP15, hvor
alle verdens lande vil mødes omkring en klima-aftale.
I 1987 og 1998 blev de to vandmiljøplaner lavet. Forureningen skulle begrænses inden for land-
brug, husholdninger og industri. Der havde været et kraftigt iltsvind i danske farvande, som medfør-
te fiskedød med død havbund, på grund af landbrugets gødningsforbrug. På trods af at kommuner
og virksomheder har nedbragt deres forureninger, har landbruget ikke fuldt med.
22
Den første danske energipolitik blev dannet i 1976, efter oliekrisen i 1973. I 1981 blev en mere
uddybende politik formuleret, efter den anden oliekrise fra 1979-80. I 1970’erne og 1980’erne blev
der i sær fokuseret på reduktionen af importafhængighed gennem erstatning af olie, nedsættelse af
energiforbrug og at fremme Danmarks egen olie- og gasproduktion. Hovedformålet var at etablere
og videreudvikle store infrastrukturprojekter, for at lette omlægningen fra brug af olie hos virksom-
20
Grøn Globalisering, side 120-122
21
International økonomi, A-niveau, side 331-333
22
International økonomi, A-niveau, side 332
Side 18 af 23
heder og husholdning. I 1990’erne blev rapporten Energi 2000 offentliggjort. Princippet i denne var,
at indføre vedvarende energi, for at nedbringe udledningen af CO
2
.
23
Den danske miljøpolitik har brugt de økonomiske styringsinstrumenter. Der er blevet indført
CO
2
-kvoter i el-sektoren og miljøafgifterne har fået en central rolle. Især har det været et centralt
element at fremme den vedvarende energi.
Den globale opvarmning er i mediernes søgelys, og dette påvirker den dansk miljøpolitik er me-
get. Man kan læse om den globale opvarmning i aviserne, se om den i nyhederne og også i rekla-
merne.
I sær El-sparefonden er gået ind i kampen om at formindske forureningen. De har dannet
Klub1000, i håb om at forbrugerne vil kunne få deres elforbrug ned på 1.000 kWh pr. person om
året. Derudover indgår de en række ”Knæk kurven”-aftaler med private firmaer, regioner, kommu-
ner og ministerier, som skriver under på, at de vil lade deres samlede elforbrug falde. Når de for-
pligter sig til dette, sender institutionerne et signal til omverdenen om at de vil gøre en indsats for
miljøet. Et politisk fastsat mål som et fald i elforbruget, er noget som forbrugerne forstår og gør en
virksomhed mere troværdig. Det er let at kontrollere om målet er nået, og derudover er et mål for
elforbrugets udvikling et helt naturligt afsæt for planlægningen af elselskabernes fremtidige CO
2
-
kvoter og el-produktionskapacitet.
24
Om miljøpolitikken vil blive ændret drastisk på grund af El-sparefondens reklamer er ikke sik-
kert, men den generelt stigende opmærksomhed omkring den globale opvarmning smitter naturlig-
vis af på borgerne, og på et tidspunkt må politikkerne jo også tage stilling til, hvad der skal gøres,
hvis vi vil beskytte miljøet.
23
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/5-
0/html/kap11.htm
24
http://www.elsparefonden.dk/presse/presseservice/elsparefonden-mener/elbesparelser-med-perspektiv
Side 19 af 23
3.3 Fremtiden
Der afholdes et klima-topmøde i København i 2009, kaldet COP15, hvor Kyoto-aftalen skal for-
nyes. Danmark er vært for konferencen, og skal derfor sørge for at udarbejde en aftaletekst, som
alle kan blive enige om og så skal de være mæglere mellem parterne i forhandlingerne.
25
Danmark
blev ramt at et jordskælv, som blev målt til 4,7 på richterskalaen ifølge det amerikanske jordskælvs-
center USGS. Rystelserne, der varede cirka fem sekunder, kunne mærkes i hele Hovedstadsområ-
det, Holbæk, Snekkersten, Solrød, Vejle, Nyborg og Bornholm.
26
»Der er en sandsynlighed for, at
det er lidt kraftigere end 4,7. I så fald er skælvet det kraftigste vi har registreret med de nuværende
måleinstrumenter«, siger statsseismolog Søren Gregersen.
27
»I et tusindårigt perspektiv kan et jord-
skælv i Danmark blive så kraftigt, at huse styrter til jorden, og mennesker omkommer… Det sker
nok hverken i morgen eller om ti år. Men i et tusindårigt perspektiv er der en reel risiko for, at dele
af Danmark, herunder hovedstadsområdet, kan blive ramt af et rigtig voldsomt jordskælv med tab af
menneskeliv«, forklarer professor Jens Morten Hansen. København er i risiko for et af de steder, der
kan opleve et af de kraftige jordskælv, der kan få bygninger og broer til at brase sammen.
28
Da kli-
ma-topmødet skal afholdes i København, er det vigtigt, at Danmark er et godt eksempel for resten af
verden. Dette gør at regeringen må gøre noget, for at løse de miljøproblemer, som Danmark står
over for.
Dan Jørgensen mener, at Danmark burde udvide forsyningen af vedvarende energi, så udnyttel-
sen af vind, biomasse, sol og affald kommer til at udgøre mindst 50 procent af energiforbruget, 80
procent af elforbruget og 25 procent af motorbrændstofforbruget i 2025.
29
Bornholm er gået stærkt ind i kampen, om at få en grøn ø. Frem til 2025 skal Bornholm nedbrin-
ge sit CO
2
-udslip med 2 procent om året. Bornholms borgmester, Bjarne Kristiansen, har under-
skrevet papiret, som gør, at Bornholm vil være en Klimakommune de næste mange år. I 2011 vil
personalet fra Regionkommunen og Østkraft køre rundt i elbiler og der vil blive udviklet ladestatio-
ner rundt omkring på øen, så elbilerne kan oplades ved hjælp af energien fra blandt andet vindmøl-
ler. Om natten bliver energien ikke lagret nogen steder og derfor vil det være smartere at udnytte
energien derfra.
30
Mængden af vindmøllestrøm forventes at stige med 40 procent i 2012, men elbi-
25
http://www.cop15.dk/da/servicemenu/faq/#hvaderencop
26
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/12/16/063148.htm
27
http://politiken.dk/indland/article613933.ece
28
http://www.berlingske.dk/article//danmark//
29
Grøn globalisering, side 224-225
30
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=39010
Side 20 af 23
ler kan være nøglen til at holde balance i el-systemet, uanset antallet af vindmøller, mener chefen
fra forskning og udvikling i Energinet.dk. Fordelene ved elbilerne er, de ikke forureninger lige så
meget, der er bedre for økonomien og så støjer de ikke lige så meget, som en almindelig bil.
31
Udover brugen af elbiler, vil regeringen til foråret sørge for, at Danmark gennemfører EU’s krav
om at tilsætte biobrændstof til benzin og diesel. Forslaget betyder, at biobrændstoffer skal udgøre
mindst 5,75 procent af salget hos enhver udbyder af benzin og diesel fra den 1. januar 2010. Bio-
brændstofferne bliver målt efter, hvor meget CO
2
de fortrænger. Danmark ønsker at kravene skal så
højt op som overhovedet muligt.
32
31
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=39002
32
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=38991
Side 21 af 23
Konklusion
Drivhuseffekten medfører klodens opvarmning og derfor er Grønland og Antarktisk på vej mod
en nedsmeltning, hvilket gør at vandstandene stiger, der bliver flere oversvømmelser, dyrebestanden
ændrer sig, nogle arter vil uddø. Fældningen og afbrændingen af skove formindsker omdannelsen af
kuldioxid til ilt, hvilket gør, at ozonlaget bliver tykkere. Der er en del mennesker, der er gået ind i
kampen mod den globale opvarmning, men der er også nogen der er i mod den. Al Gore har lavet
en dokumentarfilm og skrevet en bog om den globale opvarmning, begge med titlen ”En ubekvem
sandhed”. Han ligger meget vægt på de værste konsekvenser ved klimaændringerne, og appellerer
til folks følelser ved hjælp af hans brug af ord og fakta. Bjørn Lomborg mener, at vi er nødt til at
affinde os med, at det bliver varmere i fremtiden, da en reducering af CO
2
-udslip ikke vil få nok
betydning til, at forskellen vil kunne ses. De fleste har dog erkendt at problemerne skal løses i sam-
arbejde mellem verdens lande, og det er derfor at verdens topledere er gået sammen, for at lave Ky-
oto-aftalen, som blev indgået i 1997. Den går ud på at man skal reducere udledningen af drivhus-
gasser. EU’s mål er at begrænse CO
2
-udslippet med 8 procent i forhold til i 1990. Da der er forskel
på hvor langt fremme landene er industrielt, har nogen brug for mere energi, for at skabe vækst i
landet. Dette er der taget højde for, når kvoterne er blevet opdelt. Kyoto-aftalen er juridisk gælden-
de og der vil blive pålagt en CO
2
-straf i form af yderligere reduktion af deres CO
2
-udslip i perioden
derefter, hvis ikke et land ikke lever op til deres mål. I 2009 afholdes et klima-topmøde i Køben-
havn, kaldet COP15, hvor Kyoto-aftalen skal fornyes.
Kyoto-aftalen er ikke det eneste der hjælper miljøet. Miljøøkonomi bruges, for at se hvor der
skal gøres noget, så der kan blive rettet op på økonomien. For at prioritere hvor der er mest brug for
hjælp, bliver der lavet miljøøkonomiske analyser, og når de ved hvor det er vigtigst at gøre noget,
bliver der brugt økonomiske ressourcer, for at sikre en ren luft, rent grundvand, adgang til friluftsli-
vet m.m. De økonomiske ressourcer kan være regulering af afgifter og kvoter, som gør at folk ikke
producere eller importere så mange forurenende produkter. Virksomhederne får mulighed for at
lave nogle frivillige aftaler, så de kan nedbringe deres udslip med en vis mængde over en aftalt tids-
periode. Man kan også vælge at betale et gebyr, som bliver brugt til at dækker udgifterne der er for-
bundet med håndteringen af affald og spildevand.
EU har en miljøpolitik, for at beskytte og bevare miljøet og menneskets helbred. De fire områ-
der, der prioriteres højeste er klimapolitik, natur og biodiversitet, miljø og sundhed, ressourceeffek-
tivitet og affald. Når der skal vedtages regler for miljøpolitikken foregår det med kvalificeret flertal
Side 22 af 23
i Rådet, dog ikke hvis det drejer sig om miljøspørgsmål inden for fysisk planlægning, forvaltning af
vandressourcer, valg mellem forskellige energikilder og sammensætning af energiforsyning blandt
andet. I disse tilfælde er det medlemsstaterne, der tager beslutningen ved en afstemning, hvor et
land kan nedlægge veto mod et givent forslag. Der er forskellige instrumenter i miljøpolitikken,
som bliver brugt i de administrative og økonomiske indgreb. Miljøpolitikken bruger de administra-
tive indgreb til at regulerer forholdene i en virksomhed og bruger de økonomiske indgreb for at på-
virke adfærden.
I Danmark har vi en dansk miljøpolitik, som bliver mere og mere påvirket af den fokus der har
været på den globale opvarmning. Da klima-topmødet skal afholdes i København, er det vigtigt at
Danmark er et godt eksempel for de andre lande og derfor må regeringen gøre noget, for at løse de
miljøproblemer, som vi står over for. Bornholm er allerede gået ind i kampen, for at få en grøn ø. I
2011 vil personalet fra Regionkommunen og Østkraft køre rundt i elbilen og energien fra vindmøl-
ler vil blive udnyttet. Udover brugen af elbiler, vil regeringen sørge for, at Danmark gennemfører
EU’s krav om at tilsætte biobrændstof til benzin og diesel.
Side 23 af 23
Litteraturliste
BØGER
Titel Forfatter Forlag År
Den globale hedetur Stig Melgaard NOAH’s Forlag 2001
Den globale opvarmning – Bekæmpelse og tilpasning Jes Fenger, m.f. Gads Forlag 2002
En ubekvem sandhed Al Gore Aschehoug 2006
Grøn globalisering - Miljøøkonomi i forandring Dan Jørgensen Hovedland 2007
International økonomi, A-niveau Kureer & Lundgren Forlaget Kurlund 2006
Klimakrisen Sir David King, m.f. Jyllands-Postens forlag 2008
FILM
Titel Instruktør År
En ubekvem sandhed / An Inconvenient Truth Davis Guggenheim 2006
INTERNET
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/ - dato: 06.12.08
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm - dato: 06.12.08
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm - dato: 06.12.08
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm - dato: 06.12.08
http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Miljoeoekonomi/%C3%98konomiske+virkemidler/htm - dato: 06.12.08
http://www.ecocouncil.dk/download/eubog.pdf - dato: 06.12.08
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/9fc5aeba/eufakta_012007_23.pdf - dato: 08.12.08
http://www.lomborg.com/ - dato: 08.12.08
http://www.dors.dk/ - dato: 10.12.08
http://www.elsparefonden.dk - dato: 11.12.08
http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439 - dato: 10.12.08
http://www.information.dk/145662 - dato: 13.12.08
http://www.tv2bornholm.dk - dato: 13.12.08
http://www.cop15.dk/da - dato: 14.12.08
http://www.cop15.dk/da/servicemenu/faq/#hvaderencop - dato: 15.12.08
http://ing.dk/artikel/75699?highlight=br%E6kker - dato: 16.12.08
http://www.information.dk/145662 - dato: 16.12.08
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/12/16/063148.htm - dato: 16.12.08
http://politiken.dk/indland/article613933.ece - dato: 16.12.08
http://www.berlingske.dk/article//danmark// - dato: 16.12.08
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=39010 - dato: 16.12.08
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=39002 - dato: 16.12.08
http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?mSS=1&Id=38991 - dato: 16.12.08
Side 24 af 23
Bilag
BILAG 1 – Drivhuseffekt
CO
2
har sammen med andre kemiske stoffer i atmosfæren en evne til at opsuge varmestråling.
Den er med andre ord en drivhusgas. Når vi taler om udledning af CO
2
og drivhuseffekt er der en
ting, det er meget vigtigt at være opmærksom på, nemlig, at det ikke er drivhuseffekten i sig selv
der er problemet. Det er den forøgede drivhuseffekt, som er et resultat af den øgede udledning af
CO
2
.
Drivhuseffekten er det, at forskellige stoffer holder på den varme, der bliver dannet når solens
energirige lys rammer jorden. Jordens temperatur bliver i gennemsnit cirka 35 grader højere end
hvis energien ikke var blevet holdt tilbage. Uden drivhuseffekten ville der være for koldt til liv på
jorden.
33
BILAG 2 – Al Gore
Al Gore er født i 1948 i Washington, og han er uddannet i statskundskab på Harvard University.
I sine unge år arbejdede han som journalist og var i den forbindelse udsendt som krigsreporter i
Vietnam i fem måneder.
Hans politiske karriere startede for alvor i 1977, hvor blev han medlem af Repræsentanternes
Hus for Demokraterne. Fra var Al Gore vicepræsident under Bill Clinton. Han stillede
op som præsidentkandidat for Demokraterne i 2000, men han tabte valget til George Bush.
Siden er han blevet kendt for at være en ihærdig miljøforkæmper og han har blandt andet ud-
sendt flere bøger om emnet. I 2006 fik verden for alvor øjnene op for Al Gores budskab. Det skete
med dokumentarfilmen ”Den ubekvemme sandhed”, hvor man følger Gores kamp for at stoppe den
globale opvarmning. Filmen fik i 2007 en oscar for bedste dokumentarfilm og i oktober 2007 fik Al
Gore, sammen med FN’s klimapanel, Nobels Fredspris for at sætte fokus på globale klimaforan-
dringer. Gore mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at det er op til regeringen i de
enkelte lande at gøre noget ved problemet. Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, er
blandt Gores støtter.
34
33
http://www.dmu.dk/foralle/Luft/CO2+ven+eller+fjende/Hvad+er+drivhuseffekt.htm
34
http://wiki.berlingske.dk/klima/Al_Gore