Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 1 af 16
Global warming increases water levels in the world’s seas
Climate changes have increased gravely, and global warming brings environmental- and social con-
sequences to our planet.
Global warming is now beginning to change living conditions on earth. The oceans’ water levels
have risen by 1.7 mm per year since 1961 as a cause of thermal expansion and melting glaciers and
ice caps. The snow- and ice covered areas on earth are fading.
Tuvalu, an island state, is struggling for its very survival, as the water levels will increase and
thereby result in floods. The invading salt water destroys buildings and agriculture, which force the
inhabitants in to the cities. Tuvalu’s most important crops like coconuts and the root crop taro will
die. Increasing sea temperatures and acidifying water kills corals and can end up destroying Tuva-
lu’s coastal protection and the islands’ foundation.
It seems that extreme weather situations occur more often as a cause of global warming, and it is
feared that the prevalence of tropical hurricanes will increase in the area around Tuvalu, even
though it lies outside the cyclone belt.
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 2 af 16
Global opvarmning øger vandstanden i verdenshavene
Indholdsfortegnelse
Titelblad S. 1
Resumé på engelsk om opgaven S. 2
Forside S. 3
Indholdsfortegnelse S. 4
Matematisk modellering S. 5-11
Informationer om vandstigningen og sammenlignelse med nedsmeltningen
af Indlandsisen. S. 5
Matematiske modeller ud fra udvidelseskoefficienten for vand. S. 6
Udregning af varmeudvidelseskoefficienten for vand ved 25° C. S. 7
Vurdering af væksthastigheden på grafen og argumentation. S. 8
Beregnelse af havniveauets stigning, hvis temperaturen stiger med 2 grader. S. 9
En diskussion om hvilke problemstillinger der kan opstå ved den simple bereg-
ning af vandstigningen. S. 9-10
Natur Geografi S. 11-15
Redegørelse for klimaet og nedbørsforholdende i Tuvalu. S. 11
En analyse af forskellige årsager til ændringer i havniveauet. S. 11-12
En argumentation for at Tuvalu vil rammes af flere orkaner. S. 12-13
En diskussion om den globale opvarmnings konsekvenser for Tuvalu og resten
af verdenen. S. 13-15
Litteraturliste S. 16 -17
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 3 af 16
I denne opgave vil jeg beskæftige mig med problemstillinger vedrørende vandstigninger på grund af
den globale opvarmning og, hvilke konsekvenser det bærer med sig. Derudover vil jeg beskæftige
mig med ø-staten Tuvalu, som er særlig sårbar over for vandstigninger, både miljømæssigt og
samfundsmæssigt.
Ifølge informationerne i uddraget fra artiklen har den globale opvarmning stor betydning for
vandstanden i verdenshavene. Artiklen påpeger på baggrund af observationer, at den globale
vandstand er steget med 3 mm om året, hvilket er et bevis på at den globale opvarmning for alvor er
begyndt, da vandets stigning inde for et århundrede stiger med 1, 7 mm.
Moddelen for det årlige bidrag fra Indlandsisen, viser at den nuværende stigning vil stige med 1,2
mm, dvs. til 1,7mm. Modellen viser udviklingen for perioden på baggrund af to
scenarier for den fremtidige CO2–koncentration i atmosfæren. Man kan ud fra scenarierne se
stigningen i den globale temperatur, og at den stabiliseres ved en CO2-koncentration på henholdsvis
450 ppm og 1000 ppm. Hvis udviklingen fortsætter, vil smeltevandet fra indlandsisen få
verdenshavene til at stige med mere end 60 cm. inden 2100. Denne opvarmning vil blive ved med at
stige blandt andet pga. det stigende menneskeskabte CO2- udslip og den efterfølgende stigende
CO2-koncentration i atmosfæren, hvilket moddelens informationer fra bilag 1 også viser.
På figur 1
1
, ser man den globale vandstigning som funktion af ændringer i Indlandsisens volumen.
Ifølge bilag 1, skulle temperaturstigning være den mest dominerende faktor i forhold til den globale
vandstigning. For at kunne sammenligne effekten af ændringer i Indlandsisens volumen pr. år med
effekten af den globale vandtemperaturs stigning pr. år, for derudfra at bestemme hvilken faktor der
har størst betydning, skal der findes tal, for den globale vandtemperatur stigning pr år.
Ifølge en kilde
2
har den globale vandtemperatur steget med 0,013
o
C per år. For at kunne bestemme
den årlige globale vandstigning pr år, bruger man den allerede fundne vandudvidelseskoefficient.
Jeg har allerede fundet ud af, når vandtemperaturen stiger med 2 grader, vil havniveauet stige med
19,3cm.
1
Figur 1. ”Stigning i havniveaue.”
2
http://en.wikipedia.org/wiki/Global_warming#Temperature_changes
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 4 af 16
For at beregne den globale vandstigning pr. år som funktion af temperaturstigningerne skal man
gøre således:
Vi ved 2 ting:
Hvis vandet stiger med 2 grader, vil der ske en vandstigning på 19,3 cm.
Siden 1979 har vandtemperaturen steget med 0,013 grader per år.
Først finder man ud af, hvor mange år det tager, med en stigning på 0,013 grader pr år, at nå 2
grader celsius.
2 / 0,013 = 153,846 år
Herefter dividerer man 19,3 cm med de angivende år:
19,3 / 153,846 = 0,12545 cm/år
Dvs. 1,2 mm pr år pga. vandudvidelsen.
Den globale vandtemperaturstigning er blot en antagelse, da jeg antager, at den bliver det samme
hele tiden, siden 1979. Tallet er derfor et skud på, hvor stort omfanget er.
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 5 af 16
I tabellen er angivet varmeudvidelseskoefficienter
for vand ved temperaturer fra 1°C til 90°C.
Udvidelseskoefficienten angiver en 1 meter høj
vandsøjles udvidelse målt i µm/m/°C ved den givne
temperatur (1 µm er 10
-6
meter).
Graf for varmeudvidelseskoefficienten for vand (se Bilag 2) som funktion af temperaturen.
Varmeudvidelseskoefficienten for vand ved 25
o
C er lig med:
-0,0529 ∙ 25
2
+ 12,833 ∙ 25 - 45,679 = 242,384 µm/m/
o
C
Vandets
temperatur
Udvidelseskoefficient
1
-50
4
0
10
88
20
207
30
303
40
385
50
457
60
522
70
582
80
640
90
695
Varmeudvidelseskoefficienter for vand
y = -0,0529x
2
+ 12,833x - 45,679
R
2
= 0,998
-100
0
100
200
300
400
500
600
700
800
0 100
Temperatur i celcius
Udvidelseskoefficient for
vand
Serie1
Poly. (Serie1)
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 6 af 16
Graf for varmeudvidelseskoefficienten for vand (se Bilag 2) som funktion af temperaturen.
Tendenslinjen er et andengradspolynomium, hvor R
2
værdien er lig med 0,998. Ved at bruge et
tredjegradspolynomium, kom R
2
værdien tættere på 1, hvilket var det efterstræbte.
Varmeudvidelseskoefficienten for vand ved 25
o
C er her lig med:
0,0007 ∙25
3
- 0,1423 ∙ 25
2
+ 15,879 ∙ 25 - 61,78 = 257,195 µm/m/
o
C
Ud fra iagttagelsen af grafen, ses den største væksthastighed hvor x-værdien er mellem 0-20
o
C.
Dette ses da grafens hældning formindskes jo større x-værdien bliver.
Det nøjagtige punkt, hvor væksthastigheden er størst beregnes neden for:
Funktionen differentieres:
y = 0,0007x
3
- 0,1423x
2
+ 15,879x - 61,78
y’(x) = 0,0021x
2
– 0,2846x + 15,879
Dette er funktionen for alle væksthastigheder i den oprindelige funktion. For at finde den
maksimale x-værdi, differentieres y’(x).
y’’(x) = 0,0042x – 0,2846
Ligningen sættes nu i lig med 0.
Varmeudvidelseskoefficient for vand
y = 0,0007x
3
- 0,1423x
2
+ 15,879x - 61,78
R
2
= 0,9999
-100
0
100
200
300
400
500
600
700
800
0 100
Temperatur i celcius grader
Udvidelseskoefficient for
vand i µm/m/oC
Serie1
Poly. (Serie1)
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 7 af 16
0,0042x – 0,2846 = 0
x = 67,7619
Ud fra iagttagelsen af grafen, kan x = 67,7619 ikke være den maksimale x-værdi for
væksthastigheden. Ud fra denne metode, vil det nemlig ikke fremgå, hvis den maksimale x-værdi
for væksthastighed er lig 0.
x = 67,7619 kunne derimod være det lokale minimum for væksthastigheden.
Fortegnslinje:
Y’’(67) = -0,0032
Y’’(67,7619) = 0
Y’’(68) = 0,001
x 67 67,7619 68
y’’(x) -0,0032 - - - 0 + + + 0,001
Ud fra denne fortegnslinje, er x = 67,7619
o
C det lokale minimum for væksthastigheden.
Derefter bestemmes udtrykket for væksthastigheden ved en temperatur på 10
o
C.
Sætter derfor de 10
o
C ind i den differentierede funktion for alle væksthastighederne.
y’(x) = 0,0021x
2
– 0,2846x + 15,879
y’(x) = 0,0021 ∙ 10
o
C
2
– 0,2846 ∙ 10
o
C + 15,879 = 13,243 µm/m/
o
C
Når vandets temperatur er 10
o
C, så stiger væksthastigheden med 13,243 µm/m/
o
C
Dernæst benyttes værdien af varmeudvidelseskoefficienten for vand ved 10 grader fra modellen
ovenfor, for at beregne, hvor meget havniveauet stiger, hvis temperaturen stiger med 2 grader.
y = 0,0007x3 - 0,1423x2 + 15,879x - 61,78
x sættes lig med 10
o
C
0,0007 ∙10
o
C
3
- 0,1423 ∙10
o
C
2
+ 15,879 ∙10
o
C - 61,78 = 83,48 µm/m/
o
C
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 8 af 16
For at beregne stigningen i havniveauet, når vandtemperaturen stiger med 2
o
C, indsættes 12
o
C i
overstående funktion:
0,0007 ∙ 12
o
C
3
- 0,1423 ∙ 12
o
C
2
+ 15,879 ∙12
o
C - 61,78 = 109,486 µm/m/
o
C
Derefter finder man middelværdien af de overstående facitter (for 11
o
C):
109,486 µm/m/
o
C - 83,48 µm/m/
o
C / 2 = 96,5 µm/m/
o
C
96,5µm/m/
o
C ∙ 1000m ∙ 2
o
C = 193µm
193µm ∙1000 = 19,3cm
Når vandtemperaturen stiger med 2 grader, vil havniveauet stige med 19,3cm.
Dernæst en diskussion om, hvilke problemer der finder sted vedrørende den simple beregning af
havniveauets stigning, samt hvordan den kan forbedres.
Figuren viser et tværsnit gennem Atlanterhavet mellem ca. 60°S bredde og 60°N bredde. På 2.aksen
en angivet havdybden i meter og farven er et mål for temperaturen. På grafen er der desuden
indtegnet isotermer.
Ud fra figuren kan man se, at dybden på 1000m viser en forskel i vandtemperaturen på 20 grader fra
øverste lag til nederste lag. Ud fra den brugte beregningsmetode kan der forekomme en usikkerhed,
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 9 af 16
da man regner med at hele vandsøjlen har samme temperatur, og dermed også samme
varmeudvidelseskoefficient. Man ser dog, at én vandsøjle på 1000m har flere forskellige
temperaturlag, og dermed også flere forskellige varmeudvidelseskoefficienter. Derfor er den simple
beregning af havniveauets stigning ikke nødvendigvis præcis. Man kunne forbedre den simple
beregning ved at tage forbehold for de forskellige temperaturlag i den givne vandsøjle. Hvis man
skal beregne en stigning på 2 °C, skal det ikke blot beregnes, som om, at en går fra 10°C til 12°C,
men derimod at de forskellige temperaturlag hver for sig stiger med 2°C (eksempelvis 5°C går til
7°C, 8°C går til 10°C). Med denne metode tager man forbehold for de forskellige
vandudvidelseskoefficienter.
En redegørelse for klimaet og nedbørsforholdende i ø-staten Tuvalu.
Tuvalu ligger nær Ækvator, hvor den tropiske konvertionszone giver en del nedbør. I klimabæltet
omkring Ækvator er der stor opvarmning og opstigende luftmasser, hvilket giver store daglige
nedbørsmængder.
3
Konvektionsregnen dannes i forbindelse med en lokal opvarmning, der får luften
til at stige til vejrs af sig selv. Temperaturforskellen mellem den stigende luft og den omgivende
atmosfære udlignes først i meget stor højde, da den fugtadiabatiske afkøling kun er ca. 0,5 grader
pr. 100m. Denne opstigning kan gå hen og blive meget kraftig, eftersom den opstigende luft
indeholder meget vanddamp og dermed meget fordampningsvarme. Hvis temperaturen i skytoppen
er så lav, at der dannes iskrystaller, frigøres der mere varme, hvilket resulterer i en yderligere
forstrækning af opstigningen. Dette fænomen kalder man for en konvektionscelle, og den tilhørende
nedbør konvektionsregn, som er tilfældet for Tuvalu.
4
Dog har havstrømmene omkring Tuvalu også
en stor betydning for klimaet på land, både med hensyn til temperatur og nedbør. Tuvalu ligger ved
to varme havstrømme, hvilket medvirker til, at luften som blæser ind over land er varm, og at den
har optaget masser af vanddamp fra den varme havoverflade. Denne efterfølgende store
fordampning er, den som giver regn over land.
5
Tuvalu lever som sagt i det tropiske klima bælte
med en regntid fra november til marts. Højden over havet giver også forskelle i klimaet.
Temperaturen og trykket falder med højden og luftfugtigheden ændrer sig markant. Dette fænomen
ses tydeligt ved Tuvalu, da ø-staten kun befinder sig 4,6 m over havoverfladen.
3
Gyldensdals Studieatlas s. 97-100.
4
Geografihåndbogen s. 188.
5
Geografihåndbogen s. 199.
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 10 af 16
Tuvalus klima og nedbørsforhold har som sagt en betydelig rolle i analysen for de forskellige
ændringer i havniveauet omkring Tuvalu. Årsager til, at havniveauet stiger, hvilke problematikker
en vandstigning og en temperaturstigning vil medføre, og argumenter for, at Tuvalu i fremtiden vil
blive ramt af orkaner vil blive analyseret nedenfor.
En af årsagerne til, at havniveauet stiger omkring Tuvalu er, at det varme vand udvider sig, og havet
fylder mere i varmt end i koldt klima. Det andet bestemmer den globale temperatur, hvor meget af
vandet på planeten der findes i form af is. Når gletsjerne på land smelter, vil det vand de frigiver,
bane sig vej til havet og bidrage til stigningen i havniveauet. På baggrund af undersøgelser
vedrørende havniveauet, er det blevet påvist, at havniveauet på planeten i løbet af den geologiske
tidsskala på flere hundrede millioner år har varieret med flere hundrede meter. Det vil sige, at
stigninger i havniveauet, som følge af de stigende globale temperaturer i løbet af de seneste årtier
allerede er registreret.
De stigende havniveauer medfører alvorlige konsekvenser for lavtliggende landområder, hvilket
også er tilfældet for øsamfundet Tuvalu. Stormfloder forårsager store ødelæggelser i kystområder.
En af de faktorer, som afgør højden på en stormflod, er naturligvis havniveauet. En anden er
størrelsen af den storm, som driver stormfloden. Orkaner og tropiske cykloner får deres energi fra
den varme, der er oplagret i havets overflade. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i
forbindelse med skydannelse. Disse storme dannes kun over havvand, hvor overfladetemperaturen
er mindst 26,5 grader. På grund af et varmere hav, øges risikoen for, at disse storme udvikler sig og
bliver meget intense
6
. Forskere påpeger, at der er sket en stigning i intensiteten af orkaner og
tyfoner i de senere årtier, altså perioden hvor havtemperaturen er steget. Der behøves dog en
længere tidsperiode for at kunne sige med sikkerhed, at den globale opvarmning er den direkte
årsag til den observerede stigning i havniveauet.
7
Men forståelsen af forholdet mellem havets
temperatur, og stormudviklingen gør forudsigelsen af en øget stormfrekvens og intensitet som følge
af klimaændringerne meget holdbar. Derudover kræves den afbøjede kraft – der påvirker alle ting,
der bevæger sig på den roterende Jord – corioliskraften.
Som tidligere set i verdenen er kombinationen af lavtliggende byer, og stormfloder blevet en
6
DMI, Orkaner: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/orkaner_-_vejrgudernes__hvirvlende_dans/orkaner4.htm
7
Haiti: I orkanens øje - bogstaveligt talt af: Kristian Frederiksen:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html?rss
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 11 af 16
dødelig trussel, i dette tilfælde og så for Tuvalu. Det ser ud til, at ekstreme vejrsituationer opstår
hyppigere som følge af den globale temperaturstigning. Man frygter, at tropiske orkaner vil
begynde at gøre sig gældende i området omkring Tuvalu, som ellers ligger uden for cyklonbæltet.
8
Hvis der sker ændringer i havniveauet omkring Tuvalu, vil det have katastrofale følger for
korallerne og livet under vandet.
Den øgede CO2-udledning gør havet surt. Det kan få katastrofale følger for skaldyr, plankton og
koralrev. Når CO2’en opløses i vandet, dannes der kulsyre, der gør havet surt. På samme måde, som
kulsyreholdige læskedrikke skader emaljen på menneskers tænder, så vil det sure hav føre til at
skaldyrenes kalkholdige skæl og koraller som er beskyttet af kalciumkarbonat går i opløsning.
Ifølge britiske og danske forskere, vil koraller være forsvundet inden år 2065. Havet vil inden 100
år være så surt, at det virker ætsende. Mange organismer, der lever i havet, danner kalciumkarbonat
(kalk) og bruger det til opbygningen af skaller eller til strukturer, de lever i. Kalciumkarbonat bliver
opløst under sure forhold og det menes, at selv de forholdsvis små ændringer, som er sket i havets
surhedsgrad, og som forventes at fortsætte når det atmosfæriske CO2 stiger, vil have en voldsom
indvirkning på en række marine organismer. Denne proces medvirker til, at en række dyreplankton,
som udgør en vigtig del af næringsfødekæden vil gå tabt. I forhold til korallerne lader det til, at de
ikke kan tåle varmere temperaturer, og en forøgelse af temperaturen kan medvirke til koralblegning,
hvor korallerne mister deres farve og bliver hvide. Desuden er strukturen af den type
kalciumkarbonat, som koraller danner, særlig følsom over for stigninger i havets surhedsgrad.
9
Konsekvenserne vil blive katastrofale hvis denne globale opvarmning forsætter. Hvis udslippene
forsætter vil PH-værdien i havet synke fra 8,2 til 7,7 inden 100 år, dette kan være meget effektfuld
på havets økosystem, og derfor også på Tuvalus levestandard.
10
Konsekvenserne af den globale vandstigning vil resultere i en del ødelæggelser både miljø- og
samfundsmæssigt. Disse konsekvenser diskuteres dels lokalt set fra Tuvalu, men også globalt set.
Med en forventet global vandstigning på op til 60 cm ved slutningen af det 21. århundrede vil dele
af Tuvalu blive oversvømmet. Det højeste punkt på Tuvalu ligger blot 4,6 meter over
8
Landportræt af Tuvalu: http://viden.jp.dk/klima/destinationer/tuvalu/landeportraet/
9
Atlas med koralrev: http://reefgis.reefbase.org/default.aspx
10
Korallerne blegner: http://galathea3.emu.dk/satelliteeye/projekter/sealevel/ex.html
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 12 af 16
havoverfladen. Det gør Tuvalu meget udsat for den stigende vandstand. Den stigende vandstand kan
dog allerede mærkes på Tuvalu, da det indtrængende saltvand ødelægger boliger og landbruget,
hvilket medfører til, at befolkningen er tvunget ind i byerne. Tuvalus vigtigste afgrøder som
kokosnødder og rodfrugten taro vil dø. Stigende havtemperaturer og forsuring af vandet dræber
korallerne, og kan ende med at ødelægge Tuvalus kystbeskyttelse og øernes fundament. Oven i alt
dette rammes Tuvalu også af det man kalder ”king tide”, som opstår, når højvande stiger til et
højere niveau end normalt. Hvis den globale opvarmning fortsætter som nu, vil Tuvalu ikke længere
være beboelig om få år. Tuvaluanerne ønsker at flytte sammen til et andet sted når den tid kommer,
frem for at miste deres nation, nationalitet og fædrelandsfølelse samt spredes rundt i verden, men
Australien som indtil videre har været det tiltænkte sted at starte på en frisk, har indtil videre nægtet
tuvaluanerne et område. Øernes trævækst er også truet af hugst til brændsel, og strandende
nedbrydes af sandgravning til byggematerialer.
De kraftige bølger ved højvande har også en mere synlig og irreversibel effekt. De fører langsomt
det sand og jord, som udgør selve landet, væk. På hovedøen Fongafale i Funafuti-atollen, hvor
halvdelen af landets befolkning bor, har man ved hjælp af grim beton-kystsikring formået at stoppe
havets langsomme indhug, på bekostning af lagunens strande, som nu næsten er helt væk. Men
sejler man ud til nogle af de ubeboede øer i atollen, f.eks. den ellers fuldstændigt paradisiske
Tepuka, kan man se, hvordan bølgerne spiser kystlinjen og river træerne med sig..
11
Vandstigninger vil formentlig betyde, at lavtliggende øer som Maldiverne i det Indiske Ocean,
floddeltaer ved udløbet af Ganges og landområder, der støder op til det Gule Hav vil blive
oversvømmet i den nærmeste fremtid. Lavtliggende lande i Europa, som f.eks. Holland, men også
Danmark vil med tiden blive oversvømmet. Klimaforandringerne vil på grund af
temperaturstigninger føre til øget tørke, som vil ramme Afrika hårdt og dermed skabe øget sult.
Australien og Californien har de senere år været ramt af tørke, hvilket har forårsaget ødelæggende
brande. Den globale opvarmning er decideret alvorlig globalt set. Når verdenshavene stiger, bliver
der tale om en fælles skæbne på tværs af skellet mellem den fattige og rige del af verdenen. På
grund af disse skel vil de rige lande delvist kunne sikre sig mod klimaforandringer, hvorimod de
11
Tuvalu, Stillehavet: http://www.100places.com/de100steder/ af Jesper Bobjerg m. fl.
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 13 af 16
fattige ikke har råd til at skabe modforanstaltninger. Klimaændringerne vil derfor betyde sociale
spændinger, øget fattigdom, krig, miljøødelæggelse og svækkede politiske institutioner.
12
En løsningsmodel for den stigende vandstand kunne være, at etablere nye diger og udbygge de
eksisterende diger. Der er dog en vis risiko for at øge antallet af større katastrofer ved udbygning af
diger, da hele byen og landskabet bliver oversvømmet i løbet af få minutter. Diger udgør også en
barriere for det flodvand, der skal ud i havet. Diger har så til opgave at være funktionelle både for
almindelige vandstigninger og til de faretruende situationer.
13
Desværre er digebygning ikke en
realistisk løsning i mange af de områder, der bliver udsat for stigninger i verdenshavenes vandstand,
eftersom ressourcer til at bygge de nødvendige diger ikke ville kunne slå til.
12
Hjemmeside, Hvorfor er det vigtigt at tænke på klimaet?: http://designprocessen.dk/baeredygtigt/teori/klima/
13
Hjemmeside, Vandet i verdenshavende vil stige:
http://viden.jp.dk/klima/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=3222 af Lisbeth Bjerre.
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 14 af 16
Litteraturliste
Bøger:
Gyldendals Studieatlas. Redigeret af Eigil Christiansen. 1. udgave. Nordisk Forlag, 1999.
Dahlager, Lars og Rothenborg, Michael. Turen går til - de varme lande, 1. udgave. Politikkens
Forlag, 2009.
Andersen, Torben m. fl.: Geografihåndbogen, 4. udgave. 2. oplag. G.E.C. Gads Forlag, 2006.
Hjemmesider:
Global warming: Trenberth, Kevin E.; et al. (2007). "Chapter 3: Observations: Surface and Atmos-
pheric Climate Change" (PDF). IPCC Fourth Assessment Report. Cambridge, United Kingdom and
New York, NY, USA: Cambridge
Adresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Global_warming#Temperature_changes
Besøgt d.
Tropiske orkaner lever af vandet: DMI udarbejdet af John Cappelen
Adresse: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/orkaner_-
_vejrgudernes__hvirvlende_dans/orkaner4.htm
Besøgt d.
Haiti: I orkanens øje - bogstaveligt talt, udarbejdet af Kristian Frederiksen:
Adresse: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html?rss
Besøgt d.
Landportræt af Tuvalu: Hvis Tuvalu synker i havet…, udarbejdet i Lasse Nørgaard
Adresse: http://viden.jp.dk/klima/destinationer/tuvalu/landeportraet/
Besøgt d.
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 15 af 16
Tuvalu, Stillehavet, udarbejdet af Jesper Bobjerg m.fl.
Adresse: http://www.100places.com/de100steder/
Besøgt d.
Hvorfor er det vigtigt at tænke på klimaet? Udarbejdet af Kirsten Toftegaard.
Adresse: http://designprocessen.dk/baeredygtigt/teori/klima/
Besøgt d.
Vandet i verdenshavende vil stige, udarbejdet af Lisbeth Bjerre.
Adresse: http://viden.jp.dk/klima/undervisning/temaartikler/default.asp?cid=3222
Besøgt d.
Odense Katedralskole SRO [navn fjernet] 2.f
Side 16 af 16
Bilag 1.
Uddrag fra artikel af Sebastian H. Mernild, Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2008
”Siden 1993 har observationer vist, at den globale vandstand er steget meden
gennemsnitlig rate på omkring 3 mm om året, hvilket er langt hurtigere end de 1,7 mm, som var
stigningen i sidste århundrede. Modelscenarierne viser, at det årlige bidrag fra Indlandsisen vil stige
fra det nuværende 0,5mm om året til 1,7mm om året for 450 ppm CO2-scenariet og til 6,2 mm om
året for 1.000 ppm CO2- scenariet i år 2350. Det samlede bidrag fra Indlandsisen til og med år 2350
vil medføre en stigning i det globale havniveau på henholdsvis 47cm for 450 ppm CO2-scenariet og
125 cm for 1.000 ppm CO2-scenariet.
Effekten af klimaforandringer kan vise sig at forøge stigningen af det globale
havniveau yderligere. Da havvandet samtidig bliver varmere, kan vandstandsstigningen vise sig at
blive endnu større – omkring det dobbelte, idet vand udvider sig i takt med, at det bliver varmere.
Bidraget alene fra Indlandsisen kan derfor risikere at forøge stigningen i det globale havniveau med
op til omkring 250cm frem mod år 2350”
Link til artiklen ”Indlandsisen i fremtiden” fra Aktuel Naturvidenskab:
http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8633.pdf
Bilag 2.
Varmeudvidelseskoefficienter for vand og kviksølv.
Varmeudvidelseskoefficient er den forholdsvise udvidelse af et materiale pr. grad.
Materiale
Udvidelseskoefficient i µm/m/°C
Kviksølv (20°C)
181
Vand (1 °C)
-50
Vand (4 °C)
0
Vand (10 °C)
88
Vand (20 °C)
207
Vand (30 °C)
303
Vand (40 °C)
385
Vand (50 °C)
457
Vand (60 °C)
522
Vand (70 °C)
582
Vand (80 °C)
640
Vand (90 °C)
695