Guldnotat til argumenterende artikel om
’Grænser for humor’
EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ...................................................................... 1
OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................... 1
TEMAET ................................................................................................ 1
GENREN ................................................................................................ 1
PUNKTERNE I OPGAVEFORMULERINGEN...................................................... 2
HÆFTE 1 OG HÆFTE 2 ............................................................................. 2
ARBEJDSFORMERNE, DER SKAL ANVENDES ...................................... 3
OPBYGNING AF DEN ARGUMENTERENDE ARTIKEL ............................ 3
REDEGØRELSE ................................................................................. 5
HVORDAN SKAL DU REDEGØRE? ................................................................ 5
TEKST 8: SORT HUMOR ER IKKE FOR ALLE .................................................... 6
SYNSPUNKTER I TEKST 8 ........................................................................... 6
Hovedsynspunktet ......................................................................... 6
KARAKTERISTIK ............................................................................... 8
HVORDAN SKAL DU KARAKTERISERE? ......................................................... 8
BRUG AF HUMOR I TEKST 8 .......................................................................8
DEBAT ........................................................................................... 10
HVORDAN SKAL DU DEBATTERE? ............................................................. 10
TEKST 1 SOM DEL AF DEBATTEN .............................................................. 10
Tekst 1: 50 kg på den fede måde på en måned ........................... 10
Synspunkter på grænser for humor i tekst 1 ............................... 10
DEBAT MELLEM TEKST 8 OG TEKST 1 ........................................................ 11
DEBAT AF SYNSPUNKTER I TEKST 8 ........................................................... 12
ANDRE SYNSPUNKTER OG PERSPEKTIVER ................................................... 13
MATERIALET I HÆFTE 1 .................................................................. 14
TEKST 2: JETTE MEIER CARLSEN: ”HUMOR TIL DRENGERØVE OG ANDET
GODTFOLK” (2007) .............................................................................. 14
Pointer til inddragelse ................................................................. 14
TEGNESERIESTRIBEN AF WULFFMORGENTHALER ........................................ 15
Pointer til inddragelse ................................................................. 15
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen.
1
En hjælpende hånd
Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, vi finder, det
kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med
teksterne. På den måde er guldnotatet en hjælp til dig i din
opgaveskrivning. Det er ikke sikkert, du kan fylde alle notaterne
ned i din argumenterende artikel, og dette er heller ikke
meningen. Du skal derimod bruge noterne som en hjælp til at
komme i gang og til at pege dig i retning af netop din opgave.
Hvis du selv har andre idéer til at skrive opgaven, end dem vi har
fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dine egne idéer.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
opgaven uden hjælp fra vores notepapir.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin
vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul
på den argumenterende artikel. Vil du selv prøve først, inden du
kigger på vores noter, hent vejledning til argumenterende artikel
her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformulering skal du forstå som den overordnede ramme
for din argumenterende artikel. Hvis du læser og forstår
opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du
skal bygge din opgave op om. På den måde er
opgaveformuleringen en stor hjælp for din skrivning. Vi vil her
vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til
opgave 3, ”grænser for humor”.
Temaet
Temaet for din argumenterende artikel står som det første i
opgaveformuleringen. Temaet er: ”grænser for humor”. Humor
er sjovt, og det kan alle mennesker lide. Men er der også
grænser for, hvad man kan lave sjov med? Kan hvide fx tillade sig
at gøre grin med sorte? Spørgsmål som disse tages op i tekst 8,
”Sort humor er ikke for alle”.
Genren
Genre er et fint ord for ”type af tekst”. I din opgave skal du skrive
en tekst, som hører under genren argumenterende artikel til en
avis. Opgaven skal altså ligne en avisartikel, og du skal forestille
2
dig, at den bliver læst af avislæsere. Du må derfor gerne benytte
dig af spalter, underoverskrifter (underrubrik/manchet) og
mellemoverskrifter (mellemrubrik) som i en rigtig artikel, men
dette er ikke noget krav. Det er derimod vigtigt, at du i din artikel
fremlægger og diskuterer bestemte synspunkter og eksempler,
og gerne på en interessant måde. Dit fokus skal i høj grad være
på at formidle og diskutere synspunkterne i de udleverede
tekster og ikke i så høj grad at komme med dine egne
holdninger, selvom du også gerne selv må tage stilling til emnet
til sidst i din artikel. Brug derfor primært en neutral og objektiv
tone i din artikel, og sørg for at referere korrekt til teksterne.
NB: Er du i tvivl om, hvordan man skriver en argumenterende
artikel, så hent en trin for trin vejledning her.
Punkterne i opgaveformuleringen
Du skal altså skrive en argumenterende artikel med temaet
”grænser for humor”. Ifølge opgaveformuleringen skal en del af
opgaven indeholde følgende punkter:
En redegørelse for de centrale synspunkter i tekst 8.
En debat af de centrale synspunkter i tekst 8.
En karakteristik af måden, hvorpå forfatterne har brugt
humor i tekst 8.
Inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1.
Opgaveformuleringen til din argumenterende artikel er
forholdsvis åben, men det er en god idé at skrive artiklen ud fra
de punkter, som du i hvert fald skal have med i din opgave. Her
vil vi vise, hvordan du kan løse opgaven på en god måde, der
overholder alle delene af opgaveformuleringen.
Hæfte 1 og hæfte 2
Den vigtigste tekst for din opgave er tekst 8 i hæfte 2, og det er
derfor den, du skal fokusere mest på. Teksterne og billederne i
hæfte 1 skal du dog også bruge som inspiration, og det er et
krav, at du på én eller anden måde skal inddrage noget af
materialet fra hæfte 1 i din opgave. Den første time af din
eksamen er beregnet på, at du sammen med nogle
studiekammerater studerer og diskuterer indholdet af teksterne
og illustrationerne i hæfte 1. I dette arbejde er det vigtigt, at du/I
finder de forskellige holdninger til opgavens tema i teksterne og
får diskuteret disse holdninger. På den måde er du godt klædt på
til at skrive selve opgaven.
3
NB: Selvom du ikke er til eksamen, kan det være en god idé, at
du øver dig i at læse og reflektere over teksterne i hæfte 1 først.
På den måde får du træning i arbejdsgangen i den rigtige
eksamen.
Arbejdsformerne, der skal anvendes
Redegørelse: Her skal du finde synspunkterne i tekst 8 og
præsentere dem for dine læsere med dine egne ord, men uden
at give udtryk for dine egne holdninger til emnet eller teksten. På
den måde skal du give din læser et overblik over temaet,
grænser for humor. Fokuser derfor særligt på de pointer i tekst
8, der har at gøre med dette tema.
Karakteristik: Her skal du vise, hvilke fremtrædende måder
Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger humor på i tekst 8.
Du skal derefter vise, hvilken effekt humoren har i teksten, og
hvordan den påvirker læseren.
Debat: Her skal du debattere synspunkterne på grænser for
humor i tekst 8 ved at uddybe, kommentere og reflektere over
disse synspunkter. En god idé er at finde et modsat synspunkt i
én af teksterne i hæfte 1 og stille de to synspunkter over for
hinanden. På den måde skaber du en debat imellem to
holdninger, som du kan bruge som springbræt til at diskutere
emnet og evt. selv tage stilling.
NB: Husk i din debat at argumentere for de synspunkter og
holdninger, som du fremfører. På den måde viser du lærer og
censor, at du kan underbygge din diskussion, og at der er hold i
dine udsagn.
Inddragelse: Når du inddrager synspunkter eller eksempler fra
andre tekster, må du ikke nøjes med at redegøre for disse.
Derimod skal du benytte synspunkterne og eksemplerne aktivt til
at debattere, diskutere og perspektivere emnet med.
Opbygning af den argumenterende
artikel
Skriv din argumenterende artikel, sådan at du begynder med
redegørelsen, og derefter går videre til din karakteristik og
debat. På den måde får din opgave en god struktur fra det
redegørende til det analyserende og diskuterende. Vi viser her,
4
hvordan du med fordel kan bygge din argumenterende artikel
op, sådan at den får en logisk og sammenhængende struktur.
1. Overskrift:
Din artikel skal have en overskrift, der siger noget væsentligt om
artiklens indhold. Samtidig må den meget gerne vække læserens
interesse. Fx:
”Kun for sjov”
2. Indledning / underrubrik:
Det er vigtigt, at du skriver en kort indledning/underrubrik, hvor
du introducerer til temaet for din artikel, og hvor du fanger dine
læseres opmærksomhed. I en avisartikel skriver man det
vigtigste først, og derfor er det en god idé, at du allerede i din
indledning kommer med én af dine hovedpointer eller
hovedspørgsmål.
3. Redegørelse:
Som det første i selve artiklen kan du med fordel redegøre kort
for de væsentligste synspunkter i tekst 8. Du skal ikke gå i
detaljer med teksten, men give dine læsere et overblik over
tekstens indhold. På den måde får du et fundament, som du kan
skrive videre på i din argumenterende artikel. Du kan fx indlede
din brødtekst sådan her:
”I Sanne Gram og Anders Lund Madsens artikel ”Sort humor er
ikke for alle” fra Jyllands-Posten, 25. august 2008, skriver de
om, hvilke grænser der er for humor...”
4. Karakteristik
Efter din redegørelse kan du med fordel lave den karakteristik af
Sanne Gram og Anders Lund Madsens måde at bruge humor på,
som opgaveformuleringen kræver. På den måde bygger du
videre på din redegørelse, og karakteristikken kan samtidig være
god til at bygge op til din debat.
NB: Du kan evt. også skrive karakteristikken som en del af din
debat.
5. Debat
Højdepunktet i din argumenterende artikel skal være din debat.
Her skal du diskutere synspunkterne i tekst 8 ved at vende og
dreje dem og kommentere på, hvad der menes med dem. Dette
kan du bedst gøre ved at sammenligne dem med synspunkter i
5
én af de øvrige tekster i hæfte 1. På den måde får du inddraget
hæfte 1 på en naturlig måde i din debat.
6. Afslutning
Som afslutning på i din argumenterende artikel kan du kort
opsummere din hovedpointe i artiklen, og det kan være flot, hvis
du til slut stiller et åbent spørgsmål, som dine læsere kan tænke
over. Fx:
”Grænserne for humor kan altså være vanskelige at
bestemme, men måske humoren i sidste ende sætter
grænserne for sig selv?”
NB: Husk, at du skriver en artikel til en avis. Derfor skal du ikke
dele teksten skarpt op i ’redegørelse’, ’karakteristik’ og ’debat’,
men skrive en sammenhængende tekst, som henvender sig til
avislæsere. Dog er det en god idé at bruge mellemrubrikker til at
bryde teksten op, for på den måde får du selv overblik over,
hvilken del af artiklen du er i gang med.
Omfang
Der er ikke nogen specifikke krav til, hvor lang din
argumenterende artikel skal være, men den må ikke være
kortere end 800 ord. På den anden side må den heller ikke være
alt for lang. En god tommelfingerregel kan være at skrive artiklen
på mellem 1000 og 2000 ord.
Redegørelse
Din argumenterende artikel skal indeholde en redegørelse for de
centrale synspunkter i tekst 8. Denne redegørelse er det en god
idé at skrive som det første i din artikel (efter indledningen).
Hvordan skal du redegøre?
Med din redegørelse skal du sætte din læser ind i de vigtigste
synspunkter i tekst 8 og især fokusere på synspunkter, der har at
gøre med temaet, grænser for humor. Dette skal du gøre med
dine egne ord, men i et objektivt sprog og uden at give udtryk for
dine egne holdninger til teksten eller emnet. Skriv din
redegørelse som en sammenhængende tekst og ikke i
punktform. Vi giver her et overblik over tekst 8 som en hjælp for
dig til at redegøre for synspunkterne i teksten.
6
Tekst 8: Sort humor er ikke for alle
Tekstgenre: Et uddrag fra en artikel i Jyllands-Posten, august
2008.
Skribenter: Sanne Gram, journalist, og Anders Lund Madsen,
komiker.
Resumé
I tekst 8 skriver Sanne Gram og Anders Lund Madsen om, hvorfor
det ikke er i orden, at hvide laver sjov med sortes hudfarve eller
race. Gennem historien er de sorte blevet udnyttet og
diskrimineret af de hvide i Amerika, og derfor er der grænser for,
hvordan hvide kan lave grin med sorte. Ifølge Nadege Bazile, der
er en sort frisør, som oprindelig kommer fra Haiti, er det ikke i
orden, at hvide bruger ordet ’nigger’ om sorte. Derimod må
sorte gerne sige det for sjov til hinanden, fordi de selv er sorte.
Man kan altså godt lave grin med én, der er ligesom én selv, men
det er ikke i orden at lave grin med én, der er anderledes.
Nadege har dog ikke selv de store problemer med racisme, og
hun ser det som et større problem, at amerikanerne er
stressede, fordi de er nødt til at arbejde ekstremt meget. Da hun
hører om, at danske Jørgen Leth har haft et seksuelt forhold til
en mindreårig sort kvinde på Haiti, og at danskerne er forargede
over det, griner hun højt. Hun synes ikke, at der er noget galt i
det. Hun mener bare, det er godt, fordi det gør dem begge glade.
Synspunkter i tekst 8
Vi har her fundet hovedsynspunktet i tekst 8 samt en række
undersynspunkter, der udbygger, hvad der menes med
hovedsynspunktet i teksten. Det er punkter som disse, du kan
bruge til at skrive din redegørelse.
Hovedsynspunktet
Hvide bør ikke lave sjov med sorte pga. race eller hudfarve
Undersynspunkter
Grænser for humor
Sorte amerikanere er efterkommere af de slaver, som de hvide
bragte til Amerika for at arbejde for sig. De sorte blev behandlet
som en laverestående race, der var de hvides ejendom. Pga.
denne grusomme historie, er raceforholdet mellem sorte og
hvide et meget problemfyldt emne, og derfor er det ikke i orden
for hvide at lave sjov med sorte, fordi det minder de sorte om
deres historie som slaver for de hvide:
7
”Millioner af farvede amerikanere har mærket
diskriminationen på deres egen krop eller har hørt historier
om, hvordan deres forfædre kun måtte sidde bestemte steder i
bussen og generelt blev betragtet som mindre værd end de
hvides husdyr. Derfor er der en grænse for hvordan man kan
lave grin med de sorte […]”
Brug ikke ordet ’nigger’
Ifølge Nadege Bazile må hvide ikke bruge ordet ’nigger’, fordi det
er nedsættende om de sorte:
”Nadege er sort, og hun ler meget, men hun afviser alligevel
på det bestemteste, at man kan bruge ordet nigger. Ej heller i
vittigheder.”
Sorte må dog godt lave grin med sorte
Til gengæld er det i orden, hvis sorte kalder hinanden for nigger
eller laver sjov med deres race, for de er selv en del af den race,
og på den måde gør de lige så meget grin med sig selv. Nogle,
der tilhører samme race, må altså gerne gøre grin med deres
egen race:
”’Du kan godt sige sådan [’nigger’], hvis du er sort, for så er du
ligesom selv en del af det’ […] Med andre ord kan man godt
lave grin med artsfæller. En handikappet, der mangler et ben,
kan således godt lave grin med en anden handikappet uden
ben. Men det vil ofte være at gå over grænsen, hvis en person,
der er i besiddelse af begge, gør nar af en person uden ben.”
Grænser for ’sort humor’
Der ligger en dobbelthed i teksten omkring begrebet ’sort
humor’. Sort humor kan både betyde det at lave grin med sorte,
men det er også et udtryk for en særlig barsk humor, der laver
sjov med ting, der er meget alvorlige, fx folk, der er syge osv. Det
at lave grin med sorte er derfor også en slags ’sort humor’, fordi
de hvides undertrykkelse af de sorte er et meget alvorligt emne i
menneskehedens historie:
”Hun [Nadege] fortæller gerne om grænserne for sort humor,
for der er nemlig grænser”
Danske sexnormer er grinagtige for sorte
Nogle af de normer, som vi danskere holder meget fast i, virker
meget grinagtige for en sort kvinde fra Haiti som Nadege. At
Jørgen Leth på Haiti har haft et seksuelt forhold til en mindreårig
8
sort hushjælp er i de fleste danskeres øjne moralsk forkert, bl.a.
fordi det minder om det gamle herre-slave-forhold. Men dette
regner de sorte ikke for forkert overhovedet, og de synes, at det
er meget sjovt, at der bliver gjort et så stort nummer ud af det i
Danmark:
”Hendes konstante smil forvandler sig til et længerevarende
grin, da hun hører om den tidligere danske konsul på Haiti,
Jørgen Leth, der for et par år siden skrev en bog om, hvordan
han havde haft et forhold til sin hushjælps datter. Da hun
hører, hvordan Leths sexliv kom på forsiden af
formiddagsaviserne, og hvordan han blev hængt ud i
Danmark, kommer der en høj lyd på hendes grin. […] ’Jamen,
hvorfor var det så slemt?’ spørger hun […] ’Han var vel
lykkelig, og jeg er sikker på, at pigen også var glad. Sådan er
det med kvinder fra Haiti. ’
Karakteristik
Du har nu redegjort for de væsentligste synspunkter i teksten, og
som det næste kan du med fordel karakterisere, hvordan Sanne
Gram og Anders Lund Madsen bruger humor i teksten. På den
måde bygger du nemlig oven på din redegørelse, og du peger
frem imod debatten af synspunkterne.
Hvordan skal du karakterisere?
Karakteristikken kan du bedst skrive ved at finde og analysere
nogle karakteristiske eksempler på, hvordan Sanne Gram og
Anders Lund Madsen bruger humor i teksten. Dvs. du skal vise,
hvordan humoren virker i teksten og er med til at påvirke
modtagerne. Tag fat på nogle konkrete eksempler på humor i
teksten, og vis så din læser, hvordan de virker, og hvordan de fx
underbygger visse synspunkter i teksten. På den måde laver du
samtidig et grundigt forarbejde for din senere debat af humoren.
Brug af humor i tekst 8
Her vil vi vise dig de vigtigste måder, humor bruges på i tekst 8,
og analysere, hvordan de påvirker modtagerne.
Humor til at fange læserens opmærksomhed
Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger i teksten 8 humor til
at fange læserens interesse. Især er det effektfuldt, at de
indleder med en vittighed om sorte. Dette provokerer og giver
på den måde læseren lyst til at læse videre:
9
”Hvordan får man hurtigst en neger ned fra et træ? Man
skærer rebet over.”
Humor til at provokere
Sanne Gram og Anders Lund Madsen bruger meget humoren til
at provokere læseren. De skriver en hel masse om, at det er
forkert, at hvide gør grin med sorte, men alligevel fortæller de en
masse diskriminerende og racistiske jokes om sorte i deres tekst:
”Derfor holder vi os også for munden, for vi vil ikke fornærme
hende ved at fortælle en vittighed som denne: En sort dreng
sad ved siden af en hundelort på et gadehjørne og græd. Så
kom en hvid, gammel mand forbi og sagde: ’Hvor er det synd
for dig at din bror er smeltet’.”
Viser forskellen
Vittighederne i teksten viser den store forskel der er på, om man
fortæller jokes om sorte til hvide eller til sorte. Gram og Lund
Madsen fortæller ikke vittighederne til Nadege, der er sort, og
som ville blive sur og fornærmet over dem. Men de har ikke
noget problem med at skrive vittighederne i Jyllands-Posten,
hvor læserne fortrinsvis er hvide danskere. På den måde viser
brugen af humor i teksten, at man godt kan fortælle jokes om
sorte, bare man ikke fortæller dem til de sorte:
”Af frygt for at blive bundet fast til en af Nadeges frisørstole
og blive permanentet holder vi derfor denne vittighed for os
selv: Hvorfor spiser niggere kun hvid chokolade? Fordi de er
bange for at bide sig selv i fingrene.”
Humor til at vise pointen
På et dybere plan i teksten virker de grove vittigheder om sorte
sådan, at de viser pointen om, at man ikke må gøre grin med
sortes hudfarve eller race. Idet vittighederne stilles over for det
moralske indhold af teksten og oplevelsen af Nadege som
person, virker vittighedernes indhold helt grotesk og forkert. På
den måde er humoren faktisk med til at understrege pointen om
at der er grænser for, hvordan hvide kan gøre grin med sorte:
”Derfor fortæller vi heller ikke denne vittighed, men vi sidder i
frisørforretningen sammen med Nadege, for vi har en stærk
fornemmelse af, at dette går over grænsen: Hvilken lighed er
der mellem anabolske steroider og Ku Klux Klan? Begge dele
får negre til at løbe stærkere.”
10
Debat
Hvordan skal du debattere?
Den vigtigste del af din argumenterende artikel handler om, at
du skal debattere synspunkterne fra tekst 8. Dvs. at du skal
reflektere over synspunkterne og uddybe og diskutere dem.
Dette kan du gøre på en god måde ved at sammenligne
synspunkterne i tekst 8 med synspunkterne i én eller flere af
teksterne i hæfte 1. På den måde får din debat et konkret
udgangspunkt, som du kan diskutere ud fra. Vi vil derfor her vise,
hvordan du kan udfolde en debat, der sammenligner og
diskuterer synspunkterne i tekst 8 med synspunkterne i tekst 1,
som også siger noget om grænser for humor. Her giver vi derfor
først en lille introduktion til tekst 1.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine holdninger! Du må
meget gerne være nuanceret i din diskussion og argumentere
både for og imod.
Tekst 1 som del af debatten
Tekst 1: 50 kg på den fede måde på en måned
Tekstgenre: Et uddrag fra bogen Så gælder det rumba fra 2002.
Den er en tekst skrevet af fageksperter.
Skribenter: Erik Svendsen, universitetslærer, og Steffen Auring,
hf-lærer.
Resumé: I tekst 1 gennemgår Erik Svendsen og Steffen Auring,
hvad der ligger bag humor og latter, og hvad der gør, at
mennesker synes, noget er morsomt. Teksten kommer med et
eksempel på et humoristisk indslag og forklarer, hvad det er i
teksten, der gør, at vi synes, det er morsomt. Forfatterne
skriver, at den aktuelle ’latterkultur’ er forbundet med
mediekulturen, der har ændret vores opfattelse af, hvad der er
sjovt.
Synspunkter på grænser for humor i tekst 1
I forhold til din debat er det særligt tekstens synspunkter på
temaet, grænser for humor, der er interessant. Her viser vi,
hvilke synspunkter på grænser for humor, der findes i tekst 1.
Disse kan så bruges i en sammenligning med holdningerne tekst
8 i din debat.
11
Humor overskrider grænserne: Svært at sætte grænser
for humor
Det, der gør humoren sjov, er i høj grad, at den overskrider
grænser for, hvad man normalt kan tale om eller grine ad. Derfor
er det vanskeligt at sætte grænser for, hvad humoren må og ikke
må:
”Man kan ikke være sjov, hvis man skal overholde alle skrevne
og uskrevne regler. Latteren bunder i en tilsidesættelse af det
acceptable, hvad enten man vil det eller ej.”
Okay at humoren rammer minoriteterne (fx de sorte)
Humor rammer ofte mindretalsgrupper som handicappede,
homoseksuelle eller sorte. Humor peger på den måde nogen ud
som anderledes i forhold til det normale. Men i dag er vi næsten
alle en del af en minoritet, og derfor er det okay:
”[Humoren] peger andre ud: bøsserne, de rødhårede,
blondinerne, handicappede […] Grovhederne rammer en
minoritetsgruppe, men på den anden side – hvem er ikke en
del af en minoritetsgruppe i dag?
Debat mellem tekst 8 og tekst 1
Ved at sætte synspunkterne i tekst 8 op imod synspunkterne i
tekst 1 skaber du grundlaget for en god debat. Det er en god idé
især at se efter de punkter, hvor de to tekster er uenige, for
dette giver den bedste og mest interessante debat. Her viser vi
nogle spørgsmål, der tager modstridende eller forskellige
holdninger op i de to tekster. Disse spørgsmål kan du bruge som
udgangspunkt i din debat.
Bør der være grænser for humoren?
I tekst 8 gives der udtryk for, at der absolut er grænser for, hvilke
former for humor, man kan tillade sig at udøve. Hvide kan fx ikke
tillade sig at gøre grin med sortes hudfarve. I tekst 1 gives der
derimod udtryk for, at det er svært at sætte grænser for, hvad
humor må og ikke må, fordi humoren altid bryder grænser:
Mener du, at der er grænser for, hvad man kan lave sjov
med?
- Er det fx i orden, at hvide laver sjov med sortes
hudfarve?
- Er det altid i orden at bruge humor så længe man
gør det med et glimt i øjet? Eller er der undtagelser?
12
- Kvæler man humoren, hvis man begynder at sætte
grænser op for, hvad man kan lave sjov med?
Er det rigtigt, som det siges i tekst 1, at humor altid bryder
det acceptable?
- Fx: Ja, humor vil altid gøre grin ad ét eller andet,
som man normalt ikke må lave sjov med. Humoren
er netop sjov, fordi den også er lidt forbudt.
- Fx: Nej, humor kan også være små sjove situationer,
hvor….
Er det okay at lave sjov med minoriteter?
I tekst 8 gives der udtryk for, at det er forkert at lave sjov med
minoriteter eller nogen, der er anderledes end én selv. Tekst 1
giver derimod udtryk for, at humor næsten altid vil lave sjov med
minoriteter eller dem, der er anderledes:
Er det i orden at lave sjov med minoriteter eller folk, der er
anderledes, som fx sorte eller handicappede?
- Fx: Ja, for humoren gør netop grin med det anderledes,
og så længe man ikke mener det, man siger, er det
okay. Alle er på én eller anden måde en del af en
minoritet, og derfor kan man lave sjov med alle.
- Fx: Nej, det er vigtigt at respektere andre folk, og derfor
må man ikke gøre grin med det, som kan gøre folk sure
eller kede af det.
Debat af synspunkter i tekst 8
Her viser vi nogle spørgsmål til synspunkterne i tekst 8, som går
ud over debatten mellem tekst 1 og 8. Disse kan du bruge som
videre inspiration til din debat.
Hvilke grænser er der for humor?
I tekst 8 giver Gram og Lund Madsen udtryk for nogle bestemte
grænser for humoren. Men man kan stille nogle spørgsmål til de
grænser, de sætter op:
Er det i orden at gøre grin ad sorte, når de bare ikke hører
på det?
- Er det fx i orden at Gram og Lund Madsen fortæller
grove vittigheder om sorte i deres artikel?
- Bør man i det hele taget undlade at bruge sort humor,
altså humor, der gør grin med alvorlige emner?
Hvide må ikke lave grin med sorte, men må sorte gerne gøre
grin med hvide?
13
- Fx: Ja, for sorte har været behandlet som en underlegen
race af hvide i mange år, og derfor er det kun godt, hvis
sorte begynder at gøre grin med hvide.
- Fx: Nej, det må være ens for alle. Når hvide ikke må
gøre grin med sorte, må sorte heller ikke gøre grin med
hvide.
- Er det i orden, at Nadege i tekst 8 griner ad vi danskere
og vores firkantede seksualmoral.
Kan man gøre det til en slags regel, at man ikke må gøre grin
med nogen, der er anderledes end én selv?
- Fx: Ja, for på den måde laver man kun sjov med nogen,
der er ligesom en selv, og det er i orden.
- Fx: Nej, for på den måde kan man nærmest ikke lave
sjov med nogen som helst, for alle er jo på én eller
anden måde anderledes end én selv.
Hvorfor er der nogle grupper i befolkningen, man gerne må
lave sjov med (fx politikere, præster osv.), mens der er
andre man ikke må gøre grin med (fx handicappede og
sorte)?
- Må man kun gøre grin med ’de stærke’ i samfundet og
ikke ’de svage’?
Viser Gram og Lund Madsen i deres artikel en god eller en
dårlig måde at bruge humor på efter din mening?
- Viser de både nogle positive og nogle negative sider ved
brugen af humor?
Andre synspunkter og perspektiver
I din debat må du også gerne bevæge dig ud over tekst 8 og
komme med mere selvstændige perspektiver på emnet, grænser
for humor. Her viser vi nogle eksempler på temaer, du fx kunne
perspektivere til i din debat.
”Jeg har en bombe i tasken”
Rundt om i verden er flere personer blevet straffet med fængsel
for at lave sjov med terrorisme i lufthavnen. De har fx sagt: ”jeg
har en bombe i min taske” i lufthavnen, men kun for sjov:
Er dette at gå over grænsen for humor?
- Fx: Nej, personerne laver kun sjov, og der er ingenting
farligt i deres udtalelser. Man kan jo heller ikke blive
straffet for at sige, man vil stjæle en anden bil, bare man
ikke gør det.
- Fx: Ja, terrorisme må man ikke lave sjov med. Personerne
skræmmer en masse mennesker med deres udtalelser,
og de gør, at hele sikkerheds-væsenet skal sættes i gang,
hvilket koster mange penge.
- Er det rimeligt at straffe disse personer med fængsel?
14
Humor mod AIDS
Foreningen AIDS-Fondet har lavet en kampagne, der hedder
”Humor mod AIDS”. Her kan man fx købe en klovnenæse og tage
på, og på den måde støtte de HIV- og AIDS-ramte med penge, og
man kan fx også svare på ’sjove’ spørgsmål om AIDS på deres
hjemmeside (www.aidsfondet.dk). Kampagnen prøver således
med en utraditionel, humoristisk vinkel på et meget alvorligt
emne som AIDS:
Er det efter din mening en god idé at forsøge at bløde et
meget alvorligt emne som HIV og AIDS op med humor?
- Fx: Ja, humor kan gøre, at AIDS bliver noget, vi alle tør
snakke om. På den måde kan humor også være med til
at få de AIDS-ramte til at føle, at de er en mere normal
del af samfundet.
- Fx: Nej, det er at gå over grænsen for, hvad man kan
lave sjov med.
Materialet i hæfte 1
Din argumenterende artikel skal først og fremmest fokusere på
tekst 8 i hæfte 2. Men opgaven skal også inddrage noget af
materialet fra hæfte 1. dette har du allerede gjort, hvis du har
brugt tekst 1 i din debat, som vi har foreslået. Hvis du vil
inddrage yderligere elementer fra hæfte 1 giver vi her et overblik
over det mest relevante materiale og viser noget om, hvordan du
evt. kan inddrage det i din debat.
Tekst 2: Jette Meier Carlsen: ”Humor til
drengerøve og andet godtfolk” (2007)
Resumé af teksten
Artiklen handler om den måde, humoren har udviklet sig på i
dag. Stand-up-komikerne dominerer den danske humor, som
lektor Christina Lykke Christensen kalder ”den højtråbende
humor”. Humoren er blevet mere personlig og sætter grænserne
for privathed til forhandling. Stand-up-komikken henvender sig
hovedsageligt til unge, og der er næsten ikke nogen grænser for,
hvad man kan tillade sig at sige.
Pointer til inddragelse
Vi viser her nogle pointer i tekst 2, som du evt. kan inddrage i din
debat.
15
Ingen grænser for humor
Ifølge de unge komikere i dag er der ingen grænser for noget,
heller ikke for, hvad man kan gøre grin med. Dette synspunkt
står i modsætning til holdningen i tekst 8 om, at der er grænser
for, hvad man kan lave sjov med.
En del af ungdomskulturen
Den hårde tone og meget sorte humor er en del af
ungdomskulturen, og den er ikke negativ, selvom den kan være
meget barsk i tonen. Dette synspunkt viser, at det måske ikke er
nødvendigt at sætte grænser for humor, fordi humoren udvikler
sig helt naturligt fra generation til generation.
Humor er både godt og skidt
I teksten kommer både nogle positive og nogle negative sider
ved humoren frem. Humor kan være et svar på mange af
nutidens spørgsmål og bryde mange normer ned. Men samtidig
kan humoren være meget overfladisk. Dette viser, hvordan
humor på én gang kan være en god og en dårlig ting, som man
skal forholde sig kritisk til.
Tegneseriestriben af Wulffmorgenthaler
Resumé af tegneserien
Tegneserien viser en sort person, der er ved at få et klaver i
hovedet, da det falder ned fra en høj bygning. Der står i venstre
hjørne af tegneserieruden, at udlændingen, der hedder Leroy,
nægter at reagere på racistiske tilråb. Ved siden af kører en hvid
mand væk i sin bil og råber til ham, at han skal passe på, men
tilføjer det racistiske ord ”nigger”.
Pointer til inddragelse
Tegneserier er en fiktiv genre, der blander tekst og billeder, og
der er derfor mulighed for at spille på humoren både visuelt og
verbalt. Vi viser her nogle pointer ved tegneseriestriben, som du
evt. kan inddrage i din debat.
Er Wulffmorgenthaler gået over grænsen?
Selve tegneserien er på grænsen til at være racistisk i sin humor.
Den viser en sort man, der kaldes ’nigger’, og som er for stædig
til at reagere på den hvides råb. Spørgsmålet er, om Mikael Wulff
og Anders Morgenthaler her er gået over grænsen for humor?
16
At tage humoren for alvorligt?
Tilråbet ’nigger’ er racistisk, men den hvide mand råber samtidig
for at advare den sorte om, at han er i fare. Det humoristiske
ligger både i det paradoksale, at manden, der råber, forsøger at
redde den sorte, som han samtidig chikanerer, og i den sortes
lidt for selvhøjtidelige attitude. På den peger tegneserien på, at
der også er grænser for, hvor højtideligt minoritetsgrupperne (fx
de sorte) skal tage sig selv, og hvor alvorligt de skal tage
humoren.