[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
1
Indledning
Igennem det første kvartal af grundforløbet har vi arbejdet med noget kaldet Grønlandspumpen i
timerne Naturvidenskabeligt grundforløb (NV). Under dette fag ligger fagene naturgeografi og
fysik. Timerne har haft samme hovedmål og emnet har været det samme – netop
Grønlandspumpen.
I naturgeografi har arbejdet med det overordnede: Det sker der. Hvorimod vi i fysiktimerne har vi
arbejdet med det mere teoretiske, så vi får et større overblik over, hvorfor det der sker, egentlig
sker – det gør også, at emnet bliver forstået på en anden måde.
Igennem vores lektioner har vi arbejdet med forskellige begreber. Begreber som albedo, densitet
og den termohaline cirkulation. Vi har også set nogle film og læst en masse artikler fra forskere,
der ved en hel del mere om emnet end vi gør. I filmen fik vi med egne øjne set, hvordan naturen
kan opføre sig, men det er dog vigtigt, at vi kan skelne mellem det usandsynlige og det
sandsynlige.
Arbejdet med Grønlandspumpen har været spændende at arbejde med, da det var et begreb jeg
ikke kendte, men noget der vedrørte mig alligevel. Jeg hører så meget om global opvarmning, men
aldrig har jeg forstået, hvordan det hænger sammen med vind, vand og vejr, men det har jeg lært
igennem vores NV-lektioner. Global opvarmning er et emne man skal være sat ind i for at kunne
forstå – og nu forstår jeg.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
2
Den Termohaline Cirkulation og
Grønlandspumpen
Den termohaline cirkulation kaldes også ’den store vejrmager’ eller ’det store transportbånd’.
Den termohaline cirkulation er et kredsløb af varme overfaldestrømme og kolde
dybvandsstrømme. Den termohaline cirkulation styrer vejret over hele verdenen, da den er global.
Det tager vandet mellem 1000 og 2000 år at komme hele vejen rundt, da den kun driver 10 cm i
sekundet. Det salte overflade vandet sendes mod nord, mens dybvandet, der er ferskt, sendes
langs havbunden mod syd.
Den termohaline cirkulation indeholder en masse forskellige strømme fx Goldstrømmen og
netop Golfstrømmen indgår i det, der kaldes Grønlandspumpen. Når det salte og varme
overfladevand fra Nordatlanten rammer Østgrønlands kyst, vil noget af det nedkøles og noget af
det fryses. Under nedfrysningen vil der udskilles salt, da is ikke kan indeholde dette og
massefylden (ρ) af vandet vil derfor blive større, da saltholdigheden stiger – vandet bliver tungere.
Det tunge vand vil derfor falde til bunds. Konstant vil der komme mere varmt og saltet vand og
derfor vil det skabe en cirkulation – det kolde saltholdige vand vil drives mod syd i takt med at
varmt, saltholdigt vand vil ramme Østgrønlands kyst.
Når man arbejder med den termohaline cirkulation og global opvarmning er der nogle begreber,
der er vigtige at kende betydningen af; densitet og albedo er nogle af dem – men det kommer vi
tilbage til senere i rapporten.
Den globale opvarmning er en masse enkeltvise ting, der påvirkes og ændres, men der er også en
sammenhæng mellem disse.
Verdenshavene har en kæmpe vægt, da de udgør 70% af jordens overfladeareal – derfor kan der
ingen tvivl være ved, at disse har en kæmpe indflydelse på atmosfæren og klimaet.
Sammenhængen mellem den store massefylde af vandet og transporten af vande har en
afgørende effekt i forhold til atmosfærens temperaturforhold. Atmosfæren og havene udveksler
en stor række forskellige gasser, deriblandt CO2. Derved kan vi se, at CO2 er et naturligt stof, der
er i atmosfæren. Problemet opstår bare, når CO2 balancen forandres.
I de senere år har der været meget fokus på, at vi skal udlede mindre CO2 – i daglig dagen bruger
vi nemlig meget af det. Vi udleder det når vi fyre op med oliefyret, virksomheder kan udlede
meget, kulkraftværker udleder endnu mere. Også gasser i fx spray deodoranter og hårlak
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
3
indeholder et stof, der er skadeligt for atmosfæren – og det er netop ting vi kan forsøge at ændre
på. Men CO2 er det, der er mest vægt på.
Det siges, at CO2 udledningen stiger med 1% årligt – det lyder ikke af så meget igen, men det er en
stor mængde når man snakker om tons af CO2 gasser på et år, endnu værre er så, at tallet nok
snare er 3% årligt.
Ubalancen i CO2 niveauet gør, at det ødelægger vores ozonlag. Ozonlaget er det lag af gasser
(hovedsageligt ozon), der beskytter os mod nogle af solens skadelige stråler. I reaktionen, der sker
når solens stråler rammer ozonlaget, opfanges solens farlige UVD- og UVC-stråler, mens det meste
af UVB og UVA også optages. Angiveligt er de øgede mængder CO2 med til at fremstille noget
kaldet ’huller’ i ozonlaget. Konsekvenserne af dette ligger i, at solens skadelige stråler og
mængden af dem bliver flere og stærkere – dette vil få temperaturen til at stige. I Grønland i
perioden 2070 – 2100 forudsiges der, at der vil være en gennemsnitlig temperaturstigning på 2,7
grader.
Idet temperaturen stiger, vil få indlandsisen og polerne smelte. I dag smeltes der mere is på
Grønland end, der dannes om vinteren. Nogle antager, at sommerisen på Nordpolen vil være ikke
eksisterende om 30-40 år. Fra 1999 – 2004 strømmede der ferskvand ud i Atlanterhavet: 60% af
det var fra indlandsisen, mens 40% af det var fra smelte gletsjere. Et begreb vi vil komme ind på
senere, vil her gøre en forskel. Den øgede mænger fersk smeltevand vil nu påvirke 2 områder: den
planetære albedo samt Grønlandspumpen.
Idet Grønlandspumpen er styret af forholdet mellem saltede varme overfladestrømme og kolde
ferske dybvandsstrømme, vil denne balance ødelægges. Grønlandspumpen vil derfor svækkes og
det vil få konsekvenser på vejret. Golfstrømmen varmer det omkringliggende vand og vind op,
dette vil ikke ske, hvis Grønlandspumpen svækkes – derved vil temperaturen falde.
Da havvand sender mere af solens lys tilbage (har en højere albedo) end jord, træer osv., vil jorden
ikke blive opvarmet med samme kraft som førhen og derved vil temperaturen igen falde.
Nordeuropa vil få et generelt meget koldere klima pga. et større lavtryk, der vil danne sig.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
4
Densitet
Densitet er også kaldet massefylden, den viser, hvor meget en kubikcentimeter (eller kubikmeter)
af et stof vejer. Densiteten har den fysiske betegnelse Rho: ρ. Jo højere en ρ-værdi et stof har, jo
tungere er det. Det er også densiteten, der er den mekanisme, der driver Grønlandspumpen. Det
er densiteten af vandet, der ændres, når vandet rammer Østgrønlands kyst og det er derfor
vandet synker og det skaber netop cirkulationen.
Under dette emne har vi også lavet nogle forsøg, for at påvise, hvordan densitet har en funktion i
forhold til Grønlandspumpen.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
5
Forsøg: Saltindhold i saltvand
I dette forsøg ville vi undersøge om saltprocenten har en effekt på vægten af vand – hvilket er
noget vi har hørt i teori og derfor antager vi også at det har den.
Vi antager, at jo mere salt der er i vandet, jo mere vejer det.
Af materialer er der brugt:
Vand med salt – henholdsvis 2, 4, 6, 8 og 10%.
En glas-kolbe der, når tilhørende prop sættes i, indeholder præcis 50 ml.
En vægt.
Udførelsen er nem; glas-kolben vejes som det første, derefter fylds glas-kolben op med vandet
med salt og så vejes dette også. Dette skal gøres ved alle de forskellige ’vandtyper’.
Vores resultater ser således ud:
Vi kan allerede se, at der er en forskel i massen af vandet, trods der i alle målinger var 50 ml vand.
Dog giver dette ikke et overblik over, om densiteten er større – så densiteten er vi selvfølgelig nød
til at regne.
ρ = m/v
Vi kender massen af vandet og v (50 ml) er lig 50 cm3. De forskellige tal skal nu bare indsættes;
2% =
ρ = 51,64 g / 50 cm3
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
6
ρ = 1,0328 g/cm3
4% =
ρ = 52,11 g / 50 cm3
ρ = 1,0422 g/cm3
6% =
ρ = 52,58 g / 50 cm3
ρ = 1,0516 g/cm3
8% =
ρ = 53,25 g / 50 cm3
ρ = 1,065 g/cm3
10% =
ρ = 54,60 g / 50 cm3
ρ = 1,092 g/cm3
Først nu kan vi læse et ordentligt resultat af forsøget. Vi kan tydeligt se at densiteten ændre sig i
takt med at saltindholdet stiger. Faktisk så er den steget med 5,73% fra 2% saltindhold til 10%
saltindhold ( (1,092-1,0328)/1,0328*100). For at skildre vores resultat kan der laves et diagram,
hvilket vi har gjort: Grafen er på næste side. (Den er udskrevet for sig selv)
Her ses det igen tydeligt at densiteten er steget når saltindholdet også er steget.
Fejlkilder vil der altid være i forsøg. Fejlkilderne her kan være , hvis der sidder vand på glas-kolben
– så vil dens vægt være større og der vil blive fejl i vores tal.
Ud fra disse forsøg kan vi nu se, at teorien om, at vand bliver tungere hvis saltholdigheden stiger
er korrekt – densiteten stiger.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
7
Forsøg: densitet af salt
I dette forsøg er vores formål, at finde densiteten af salt.
Disse materialer brugte vi:
En tragt
Et ml-mål
En vægt
Noget køkkensalt
Udførelsen er lige til at gå til. Ml-mål med tragten i sættes på vægten og vægten tændes. Saltet
kommes derefter der i. Så skal der tages målinger – vægten af saltet noteres ved fx 10 ml, 20 ml,
30 osv osv.
Vores resultater ser sådanne ud:
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
8
Men dette hjælper os jo egentlig ikke meget da det er densiteten, der skal finde. Ved første forsøg
lærte vi, at ρ findes på følgende måde:
ρ = m/V
vi ved at 1 ml svare til 1 cm3.
også nu kan vi så regne:
11 ml =
ρ = 14,3 g / 11 cm3
ρ = 1,3 g/cm3
25 ml =
ρ = 32,2 g / 25 cm3
ρ = 1,288 g/cm3
31 ml =
ρ = 40,3 g / 31 cm3
ρ = 1,3 g/cm3
45 ml =
ρ = 59,4 g / 45 cm3
ρ = 1,32 g/cm3
50ml =
ρ = 65,4 g / 50 cm3
ρ = 1,308 g/cm3
60 ml =
ρ = 81,3 g / 60 cm3
ρ = 1,355 g/cm3
70 ml =
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
9
ρ = 94,2 g / 70 cm3
ρ = 1,346 g/cm3
80 ml =
ρ = 108,5 g / 80 cm3
ρ = 1,356 g/cm3
90 ml =
ρ = 124,0 g / 90 cm3
ρ = 1,378 g/cm3
100 ml =
ρ = 136,2 g / 100 cm3
ρ = 1,362 g/cm3
Ud fra disse udregninger kan vi se at salts densitet ligger på omkring 1,3 g/cm3, men for at finde
det præcise tal må vi finde et gennemsnit af disse tal.
Gennemsnit = (ρ11 + ρ25 + ρ31 + ρ45 + ρ50 + ρ60 + ρ70 + ρ80 + ρ90 + ρ100)/ antalρ
Gennemsnit = (1,3 + 1,288 + 1,3 + 1,32 + 1,308 + 1,355 + 1,346 + 1,356 + 1,378 +
1,362)/10
Gennemsnit = 1,3313 g/cm3
Nu har vi et resultat der svare til forsøgets formål; vi skulle finde salts densitet og det har vi
hermed gjort. Vi kan nu se, at salts densitet er 1,3313 g/cm3.
Fejlkilderne i dette forsøg kan være, at man ikke har målt helt korrekt. Det er heller ikke nemt at
ramme det nøjagtige ml-tal med det måleudstyr vi havde.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
10
Forsøg: opdrift
I dette forsøg vil vi finde opdriften for et lod i vand.
Forsøget er simpelt: V findes først af loddet. Der efter stilles forsøget op: en fjeder sættes fast i et
stativ, en bæger med vand er nedenunder. Loddet sættes på fjederen, det hænger nu i luften og
der skal aflæses på fjederen, hvad der står og derefter lægges loddet i vandet uden den rører
bunden, men stadig er dækket. Derefter læses der igen på fjederen, hvad der står.
Det er statisk opdrift der arbejdes med her.
Archimedes har udarbejdet denne teori, der bygger på, en opadrettet kraft, der påvirker objektets
position i vandet den er i.
Der er to modsatrettede kræfter, der påvirker legemets position: Tyngdekraften, der trækker
legemet nedad og opdriften, der trækker legemet opad. På grund af Newtons lov vedrørende
tyngdekraften på legemet Tyngdekraft = massen af legemet*tyngdeacceleration (i
Danmark ca. 9,82 m/s², varierer dog rundt om jorden)) mod formlen for opdrift: Opdrift = masse af
fortrængt stof * g, er det legemers massefylde (densitet,) der bestemmer om et legeme i en væske
eller gas svæver, falder eller flyver.
- Overstående afsnit med kursiv skrift er direkte hentet fra Wikipedia (søgning
under Archimedes lov)
Først regnede vi opdriften på en måde:
Vi lader loddet hænge i luften og aflæser derefter på fjederen. Dernæst lægges loddet i vandet
uden det rammer bunden men er helt dækket – så aflæses der igen på fjederen.
Første måling viste: 0,99 N
Anden måling viste: 0,64 N
Formelen er:
Opdrift = F1 – F2 F1: måling i luften
Opdrift = 0,99 N - 0,64 N F2: måling i vandet
Opdrift = 0,35 N
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
11
Men der er også en anden måde at regne det på.
Først regnede vi V af loddet:
Loddet er bestående af de cylindere:
Mål for stor cylinder:
Højden (h): 5,15 cm
Diameter (d): 3 cm
Radius (r): (3/2) 1,5 cm
V for stor cylinder:
Vstor = r^2 * * h
Vstor = 1,5^2 * * 5,15
Vstor = 36,38 cm3
Mål for lille cylinder:
Højden (h): 0,74 cm
Diameter (d): 0,91 cm
Radium (r): (0,91/2) 0,455 cm
V for lille cylinder:
Vlille = r^2 * * h
Vlille = 0,455^2 * * 0,74
Vlille = 0,48 cm3
Samlede V:
Vsam = Vstor + Vlille
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
12
Vsam = 36,38 cm3 + 0,48 cm3
Vsam = 36,86 cm3
Opdrift:
Opdrift = -væske – Vgenstand * g
Opdrift = 998 – 36,86^-6 m3 * 9,82
Opdrift = 0,36 N
Vi kan hurtigt se at vores svar ligger meget tæt, men for at se, hvor stor afvigelsen er, kan vi lige
regne den. Vi antager at sidste resultat er den værdi kaldet ’tabelværdien’, da det er en mest
nøjagtige, mens første resultat er den ’målte værdi’.
Relativ afvigelse i % (Ra):
Ra = ((målteværdi – tabelværdig) / tabelværdi) * 100 %
Ra = ((0,35 N – 0,36 N) / 0,36 N) * 100 %
Ra = - 2,8 %
Ud fra dette resultat kan vi nu godt sige at forsøgene var vellykkede.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
13
Albedo
Albedo er den tilbage refleksion, der sker af lyset i %. Jorden tilbagekaster ca. 31 % af solens lys,
dermed kan man sige at den planetære (hele planetens) albedo er 31 %. Forskellige overflader har
forskel tilbagekastningskraft. Nogle overflader sender meget lys tilbage, hvorimod andre
overflader sender lidt tilbage. Farverne på overfladerne har også en stor rolle. Alle kender den: det
er en varm sommerdag og man har været så dum at tage en sort trøje på. Vi ved dette er dumt,
fordi den sorte farve holder på varmen. Sort tilbagekaster nemlig ikke ret meget lys, men oplagre
det til gengæld. Farver som hvid har en helt anden effekt – den tilbagekaster en masse lys og
oplagre ikke så meget; det er for eksempel også derfor at man ikke kan tage en bog med ud i
haven og læse, når solen står lige på; der bliver kastet så meget lys tilbage at det blænder i øjnene.
Selv skyerne sender lys tilbage – derfor er der mørkt hvis der er et tykt skydække.
For at påvise mit overstående eksempel har vi lavet et forsøg hertil.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
14
Forsøg: Albedo
I dette forsøg skal vi se om der er en forskel på albedoen ved to ens genstande bare med to
forskellige farver.
Materialer:
En sort flaske
En hvid flaske
2 gange 100 ml vand
En lampe med 60W pære
Et stopur
To termometre
Forsøget er ikke ligefrem svært i sin udførelse: lampen stilles op nær de to flasker. Begge flaskerne
indeholder 100 ml vand samt et termometer hver; termometerne skal pege væk fra lampen. Der
føres målinger hvert halve minut i 15 minutter – når de 15 minutter er gået slukkes lampen, men
målingerne fortætter i ca. 10 minutter mere – der skal ligeledes tages målinger hvert halve minut i
de 10 sidste målinger.
Vores målinger fra tidsrummet hvor lampen er tændt, ser sådanne ud:
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
15
Her ses det tydeligt, at den sorte optager mere varme end den hvide gør.
Den sorte flaskes vand stiger med (22,9 – 19,8) 3,1 grad på de 15 minutter.
Den hvide flaskes vand stiger med (24,2 – 23) 1,2 grader på 15 minutter.
Forsøget viste os, at mit overstående eksempel med den sorte trøje er rigtigt. Den sorte har ikke
’smidt så meget stråling væk’, men i stedet holdt på energien og derfor stiger temperaturen også
meget. Den hvide flaske har til gengæld helt modsat sendt meget energi tilbage, oplader ikke så
meget og derfor stiger temperaturen heller ikke ret meget.
Måle resultater har vi også fra de ca. 10 minutter, hvor lampen var slukket:
Her ses det også at den sorte farve holder på varmen – temperaturen stiger faktisk selvom der
ikke bliver tilført varme længere. Den hvide derimod har ikke oplagret energi og temperaturen
falder.
Et diagram er lavet for at skildre temperaturstigningsforskellene endnu tydeligere. Diagrammet er
på næste side; det er udskrevet for sig selv.
Albedo har en indflydelse når det gælder varme. Det der er farligt ved de store have, der måske vil
komme pga. temperaturstigningerne, er at de sender meget mere lys tilbage end landjord –
derved vil der blive koldere. Dannes der is – så megen is som den omtalte fremtidige istid vil give –
er det endnu mere problematisk. Som vi så i forsøget optager den hvide farve ikke meget varme.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
16
Problemformulering
Kan det videnskabeligt sandsynliggøres, at der kan ske en svækkelse af den termohaline cirkulation
og af Grønlandspumpen, så klimaet i løbet af en uge ændres til istid på den nordlige halvkugle som
vist i filmen ’The Day after Tomorrow’?
The Day after Tomorrow
I vores forløb med Grønlandspumpet har vi set filmen The Day after Tomorrow (1996). Filmen er
egentlig ren science fiction, men indeholder nogle faktuelle antagelser og fakta.
Den globale opvarmning er kaldt ’historiens største ukontrollerede, videnskabelige eksperiment.
Baggrunden for de naturkatastrofer, der sker i filmen, er at den globale opvarmning skaber en
stigende temperatur, der vil smelte Polerne. Den massive mængde fersk smeltevand vil lægge sig
som et massivt lag ovenpå det tunge saltvand og Grønlandspumpen vil stoppe, eller i hvert fald
miste megen af sin styrke – hvilket er noget lignende det, der skete under sidste istid.
Ved for store mængder ferskvand i Nordatlanten vil dannelsen af dybvand mindskes og når dette
ændres vil der ske store globale vejrmæssige følger.
Undersøgelser ved isborekerner viser, at det er samme scenarie, som viste sig ved sidste istid og
derfor forventes der også en ny istid.
I filmen ser vi hagl på størrelse med appelsiner, tornadoer, isdækket landskab, tsunami, orkaner,
skypumper, regn, sne og frost – alt er selvfølgelig helt ekstremt. Vi ser også, at der sker et
ekstremt temperaturfald på meget kort tid. Her der det så nu, at vi må se på, hvad der er
sandsynligt og hvad der er mindre sandsynligt.
En flodbølge, der dækker alle gader og stræder i NY er usandsynligt – en flodbølge bliver ikke så
stor.
At temperaturen falder 10 grader i sekundet er vist rimelig urealistisk
At der bliver en istid på den nordlige halvkugle på en uge? Nej vel.
Der er også en situation på et bibliotek, hvor nogle mennesker søger ly. Mens flag og alt andet
udenfor bliver stenhårdt af frosten og menneskekroppen fryser til is helt ind til knoglerne på
sekunder (fordi temperaturen falder 10 grader i sekundet) sidder de indenfor med bål og holder
varmen. Dette må også regnes for usandsynligt.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
17
Men filmen indeholder også nogle faktuelle ting. Teorien i filmen går ud på at Grønlandspumpen
svækkes – og det kan det ret faktisk godt. Den globale opvarmning kan nemlig give
klimaforandringer, som der skildres i filmen, over hele verdenen.
I filmen ses folk, der flygter fra klimaet, hvilket er noget vi allerede ser i dag. Tørken i Afrika får
folk til at flygte fra den. Pga. klimaet er landet dårligt stillet i forhold til det at dyrke noget selv – og
med den fattigdom, der er der nede, er det svært at overleve.
Beslutningsprocessen med, hvordan så mange mennesker overhovedet muligt kan reddes, er også
realistisk; fakta debatteres og voteres indtil højeste stående person tager en beslutning.
En lille ting, som egentlig ikke betyder ret meget er også realistisk; der bliver nemlig fundet en
mamut, der er godt bevaret pga. isen.
Allerede sagt, så er det ikke muligt at en svækkelse af den termohaline cirkulation vil give os en
istid i løbet af en uge – men dermed ikke sagt at vi undgår det.
Filmen skal selvfølgelig være spændende, derfor er tingene også meget mere ekstreme, men
derfor er de ikke umulige i et længere tidsforløb. Nogle forskere mener, at der vil gå 30-40 år også
er indlandsisen smeltet – det sker ikke lige i løbet af en uge, men rent faktisk kan det ske.
Derfor kan vi ikke udelukke at filmen har fat i noget, men før at filmen skal kunne sælges og man
vil se den, er der manipuleret med tidsrummet.
[navn fjernet] Gymnasium Afsluttende NV-rapport
18
Konklusion
Global opvarmning er et meget omtalt emne for tiden. Forskerne kan ikke blive enige om følgerne,
men vi ved de alle finder sted. Flere teorier fører i en retning, men det er altid svært at forudse
ting.
Nogle ting er forandret igennem de sidste årtier: huller i ozonlaget giver varmere klima, polerne
smelter, CO2 udslippet stiger stadig, men igen ved om disse ændringer vil føre til en istid. Nogle
forskere mener, at naturen selv vil ordne det, men derfor skal vi stadig ikke bo på Jorden og opføre
os som om den kan overleve alt. Andre forskere mener at enden er nær.
For mig som elev har jeg svært ved at forholde mig til, hvad der vil ske; alt er og bliver antagelser.
Selvfølgelig vil nogle af dem være rigtige, andre vil ikke. Men en ting vi i hvert fald er sikre på er
vores teori omkring albedo, densitet, varmt og koldt vand osv.
De overstående ting er nemlig faktuelle ting – ting der bare er sådan og det kan vi selv se. De er
ikke bare antagelser. Vi ved at albedo er tilbagestråling og at den er højere ved nogle overfalder og
farver end andre. Vi ved også nu at densitet er et begreb om, hvor meget et stof vejer. Og vi ved
også, at Grønlandspumpen fungere sådan og sådan. Men hvad vi ikke ved er, hvad der egentlig vil
ske om 50-60 år.
_____________________
Annette Kruse Iversen