
Guide i at skrive den perfekte job ansøgning.
En god ansøgning er et skridt på vejen til drømmejobbet. Men hvordan undgår man at træde forkert?
At skrive en ansøgning er ingen simpel opgave. Den "perfekte" ansøgning er en utopi, og der eksisterer ingen endegyldig
skabelon for, hvordan en ansøgning skal udformes. Vejen til drømme-jobbet er ikke en ret linie mellem to punkter. Men der er
mange skilte, der kan guide jobsøgende den rigtige vej.
Rejsen begynder allerede forud for ansøgningen. Man skal finde det rigtige job at søge og tænke over, hvilke krav man selv
stiller til jobbet. Derved kan man også indgå i en mere målrettet dialog med arbejdsgiveren og sikre, at ansøgningen er
skræddersyet til jobbet.
"Gør dig nogle tanker om, hvad det er for et liv, du søger ind i. Undersøg hvad det er for en virksomhed, om virksomhedens
holdninger og kulturværdier passer til dine. Hvis jobbet kræver en arbejdsuge på 60 timer, og du ikke har lyst til at arbejde så
meget, er dette jo ikke et job, du skal søge," forklarer Gitte Madsen, konsulent på Økonomernes Jobservice.
En appetitvækker
Når man skriver en ansøgning er det derfor nødvendigt at finde sin indre sælger og overlade ham arbejdet med at formulere
ansøgningens indhold. Det lyder ikke kønt, men man skal sælge sig selv så effektivt som muligt.
Din indre sælgers opgave er at beskrive dine kvaliteter og hvordan disse passer til det job, du søger. Det vil oftest være dine
personlige egenskaber og kompetence, der giver det største udslag. "Hvis 200 ansøgere har de samme kvalifikationer, bliver
det interessant at se på individuelle kompetencer; hvordan den enkelte vil kunne forvalte jobbets opgaver," siger Vivian
Hansen, konsulent på Magistrenes Jobservice.
Ansøgningens fornemmeste opgave er at åbne døren for en samtale. Man skal således ikke ansættes på grundlag af en
ansøgning og bliver det heller ikke. Målet er alene at skabe interesse hos arbejdsgiveren. En ansøgning er en appetitvækker
og bør derfor ikke fylde mere end ca. et A4-ark. Først til samtalen kan man servere sig selv som hovedret.
Når man skriver en ansøgning er det derfor nødvendigt at finde sin indre sælger og overlade ham arbejdet med at formulere
ansøgningens indhold. Det lyder ikke kønt, men man skal sælge sig selv så effektivt som muligt.
Din indre sælgers opgave er at beskrive dine kvaliteter og hvordan disse passer til det job, du søger. Det vil oftest være dine
personlige egenskaber og kompetence, der giver det største udslag. "Hvis 200 ansøgere har de samme kvalifikationer, bliver
det interessant at se på individuelle kompetencer; hvordan den enkelte vil kunne forvalte jobbets opgaver," siger Vivian
Hansen, konsulent på Magistrenes Jobservice.
Husk eksemplerne
At skrive en ansøgning giver lejlighed til lidt navlebeskuende selvanalyse. Resultatet kan blive flotte adjektiver som fleksibel,
samarbejdsvillig, udadvendt . men ord er ikke tilstrækkeligt. Gitte Madsen forklarer: "Det er en fejl, som mange begår, når de
skriver deres ansøgning. De skriver en masse flotte ord, men undlader at underbygge dem. Et godt råd er, at trække nogle få
egenskaber frem og underbygge disse med eksempler. I hvilke situationer er du fleksibel? Beskriv dine egenskaber. Det er jo
ikke sikkert, at "udadvendt" betyder det samme for arbejdsgiveren, som det gør for dig. Forklar, hvordan dine egenskaber er
til fordel for virksomheden."