[navn fjernet]
1
Gummi-Tarzan
Indledning
Næsten alle mennesker, børn og voksne danskere har før eller siden, på en eller anden måde
beskæftiget sig med et værk af Ole Lund Kirkegaard. Eva Eistrup mener, at Ole lund Kirkegaards
litterære univers er af Lindgrenske dimensioner, og at næsten 30 år efter hans død, er hans bøger
stadig spillevende.
1
Gummi-Tarzan er en af de mest populære fortællinger fra forfatterens hånd. Det
vigtigste element i mange af Ole Lund Kirkegaards bøger er forholdet mellem barn og voksen. Det
vil jeg derfor sætte fokus på i denne opgave via et udgangspunkt i bogen ”Gummi-Tarzan”. Specielt
forholdet mellem far og søn. Derudover vil jeg også forsøge at belyse, hvordan forfatteren i denne
fortælling vælger at tolke samfundet. Jeg vil også kigge på de sproglige virkemidler i fortællingen,
da det er en børnebog med mange voksne aspekter i. Til sidst vil jeg perspektivere til andre bøger
Ole Lund Kirkegaard, og sammenligne sprog og skrivestil.
Komposition og forløb
Fortælleren i Ole Lund Kirkegaards historie er en implicit tredjepersons fortæller, med indsigt i
hovedpersonen ”Ivan Olsens” tanker. Det er ikke Ivan selv, der fortæller historien, man hører kun
hvordan han som hovedperson føler, derfor er fortælleren personbunden.
”Nogen gange fik han også buksevand, og nogen gange blev han låst inde på et af skolens
lokum'er. Det var heller ikke særligt skægt for Ivan Olsen” (s. 9 l. 1-5)
Dette er vigtigt for fortællingen, da man på den måde kommer dybere ind i Ivans tanker, ikke
mindst når faderen taler ned til ham. Dog giver Ivan for det meste (og ofte) udtryk for sine følelser
gennem afsluttende kommentarer.
”Sådan en stor dreng tuder da ikke for så lidt, hva'?. Nøhh, sagde Ivan Olsen og tørrede sin
blodtud. Det gør sådan en stor dreng vel ikke” (s. 27-28)
Den episke fortælling om Gummi-Tarzan kan inddeles i tre afsnit. I første afsnit bliver man
1
Eva Eistrup: ”Ole og di heslige slønglers klup” se bilag 1.
[navn fjernet]
2
introduceret til Ivan Olsen, der har problemer derhjemme og i skolen. Det er altså her, i skolen, man
møder problemstillingen første gang. I det midterste afsnit, løser alle problemerne sig for Ivan, han
møder heksen ved åen, og får sit ønske opfyldt. I denne fase tager han også hævn over bøllerne og
faderen. Denne del virker som hans ønske eller drøm. I det tredje og afsluttende afsnit, slutter Ivan
Olsens drøm. Han er tilbage i virkeligheden, og må igen finde sig i de store bøller, der giver ham
buksevand. Dette er også med til at give historien en ulykkelig slutning.
”For hør nu bare: klokken ni faldt han ned fra buk'en og fik næseblod. Klokken Ti blev han
låst inde på et af skolens lokum'er. Klokken elleve fik han en ordentlig gang buksevand af
alle de store drenge. Og da han kom hjem fra skole, havde hans far – hr Olsen – købt sig en
ny Tarzanbog.” (s. 121-123)
Den ulykkelige slutning kommer uventet, da der i hele bogen bliver lagt op til en lykkelig slutning,
eller i hvert fald lægges op til, at der sker noget godt for Ivan.
Fortællingen bliver fortalt i imperfektum, men benytter sig meget af direkte tale. (I præsens).
Gummi-Tarzan har et kronologisk tidsforløb fra start til slut. Der er hele tiden en rød tråd at følge,
selvom der bliver flettet enkelte små sidehandlinger ind. I fortællingen om Gummi-Tarzan spiller
miljø og personer en kæmpe rolle. Miljøet danner ramme om det Ivan går igennem.
Noget specielt, der ændrer historien, er brugen af magi. For eksempel, hvor Ivan møder heksen nede
ved åen. Hun giver ham et enkelt ønske. Det får man nemlig, når man møder en heks. Derfor kan
genren også betegnes som magisk-realisme.
”Jahh, sagde den gamle kone. Når man møder en heks, får man altid lov til at få et ønske
opfyldt. Du må ønske dig, lige hvad du vil.” (s. 65 l. 11-14)
Miljøkarakteristik
Miljøet spiller en væsentlig rolle i forhold til Ivans identitetsdannelse. Denne fortælling foregår i,
hvad der tilsyneladende er en meget normal provinsby. I øvrigt typiske rammer for Ole Lund
Kierkegaards bøger. Det der er problematisk i forhold til miljøet, er alle reglerne som er sat op for
Ivan. Overalt er der regelsæt, love og normer der forhindrer Ivan i at være den han gerne vil være.
[navn fjernet]
3
Han har det f.eks. bedst, når han sidder alene ved åen og lærer sig selv at fløjte.
Personkarakteristik
Selvom alle personer i Gummi-Tarzan ikke er lige indgående beskrevet, spiller de alle sammen en
væsentlig rolle i historien. Alle personer er stereotyper, der også er at finde i den virkelige verden.
Derfor er bogen nem at perspektivere til hverdagen.
Ivan Olsen bliver i bogen beskrevet som en lille og tynd, ikke så pæn dreng. Uden nogen muskler.
”Som du kan se, så var Ivan Olsen ikke ret stor. Nærmest lidt lille og tynd – og måske heller
ikke særlig pæn. Han havde ingen store muskler, og han kunne ikke tæve nogen.” (s. 8 l. 1-6)
Allerede her bliver der stillet nogle problemer op for Ivan. Han lever ikke rigtig op til det
senmoderne samfunds idealer. ”Gummi-Tarzan” bliver presset hårdt fra to sider. Derhjemme nedgør
faderen Ivan, og prøver at få ham til at blive stor, stærk og klog. I skolen har Ivan problemer med de
store bøller, der giver ham buksevand og driller ham med hans ikke-eksisterende muskler. Som om
alt dette ikke er nok, har Ivan også problemer med at læse, og med det faglige indhold i skolen
generelt. Det Ivan ønsker mest af alt, er bare at være i fred.
”ja, men jeg har overhovedet ikke lyst til at svinge mig fra gren til gren, sagde Ivan Olsen.
Jeg har kun lyst til at være i fred.” (s. 36 l. 15)
Ivan Olsen bliver nedgjort og mobbet så meget, at han begynder at tvivle på sig selv. Han virker
efterhånden også, som om han er ligeglad. Da det er allerværst for Gummi-Tarzan møder han
heksen, der lader ham få et ønske opfyldt. I starten overvejer han at et ønske, der ville gøre hans far
tilfreds, men hvorfor skulle han dog gøre det, når faderen aldrig gør noget for at glæde Ivan?
”det ville nu ellers glæde min far, hvis jeg blev lige så stærk som Tarzan. Men hvorfor skulle
jeg glæde min far? Han glæder jo aldrig mig” (s. 67-68)
I stedet vælger Ivan et ønske, der for en dag får ham til at være bedre end det ideelle i de andres
optik. Han bliver den bedste til fodbold, den bedste til langspyt osv. Dette giver ham hævn over de
[navn fjernet]
4
plageånder, som har forfulgt ham, og som har mishandlet ham fysisk og åndeligt.
Eva Eistrup mener ikke at Ivan Olsens problemer kan løses med magi, men derimod peger hun på et
behov for en helt ny reformpædagogisk måde at se børn på.
2
Ole Lund Kirkegaard har valgt at skildre Gummi-Tarzans far, Hr. Olsen, som den uforstående far,
der presser sin dreng til at være en anden, end han i virkeligheden er. Han synes nemlig, at hans søn
som en selvfølgelighed burde kunne spille fodbold og tæve de andre i skolen. Dog er han ikke selv
sådan et stort mandfolk, for da Ivan er stærk, og foreslår faderen, at han selv, faderen, skal klatre i
træer, falder faderen ned og får næseblod. Hr. Olsen har en temmelig konservativ og gammeldags
moral. For eksempel bestemmer han over Ivan, blot fordi han er faderen.
”Det er nu noget som jeg bestemmer. For du er min dreng, og drenge skal gøre, som deres
far siger. (s. 37 l. 2-3)
Der er også flere steder i historien passager, hvor faderen nedgør den stakkels Ivan Olsen.
”Øv, råbte hans far og rev sig i håret. Ingen ting kan du. Du er … ja, du er en værre Gummi-
Tarzan.” (s. 39 l. 5-7)
Gummi-Tarzans moder fremstilles som undertrykt af den mandschauvinistiske fader. Hun har ikke
rigtig noget at skulle have sagt i det lille hjem, og er derfor heller ikke så tydelig i historien. Hun
passer sig selv og de huslige pligter. Fru Olsen virker meget uforstående overfor problemerne med
bøllerne, og hun tror, at vandet i bukserne er noget han, Ivan, selv pjasker rundt med.
Nu er det altså for galt med det vandpjaskeri, mumlede hun, mens hun hængte hans bukser
op på noren. For galt, ja ...” (s. 14 l. 11-14)
Ud over disse personer som alle spiller en vigtig rolle for fortællingen, er der også en række
bipersoner som spiller en ikke uvæsentlig rolle i historiens gang. F.eks. heksen, læreren og bøllerne.
2
Eva Eistrup: ”Ole og di heslige slønglers klup” http://www.information.dk/154742
[navn fjernet]
5
Her er heksen dog vigtigst, da hun er sat ind som en slags redningsperson. Dog redder hun ham kun
fra virkeligheden en enkelt dag.
Forholdet mellem far og søn
Forholdet mellem Ivan Olsen og hans far, er alt andet end godt. I stedet for at trøste og hjælpe
”Gummi-Tarzan”, når han kommer hjem og har fået buksevand, bliver faderen sur og siger at han er
en værre vatnisse. Dette er med til at gøre forholdet mellem de to mere anspændt. Ivan gør egentlig
ikke noget for at irritere faderen eller lignende, Hr. Olsen springer bare umotiveret på Ivan, og giver
ham en ordentlig tur.
”Hva' råbte han. Har du nu fået buksevand igen? Ja, men hvad er det for noget? Råbte hans
far og slog i bordet, så hans kaffekop hoppede. Du må lære at slå fra dig, knægt. Du må lære
at blive et mandfolk. Hvad er et mandfolk for et? Spurgte Ivan. Ja, et mandfolk, råbte hans
far. Et mandfolk er én, der kan tæve de andre. Det kan jeg ikke, sagde Ivan. Jeg kan
overhovedet ikke tæve nogen. Nej, råbte hans far. Du kan slet ingenting knægt. Du er en
slem vatnisse. Jahh … sagde Ivan Olsen. Det er jeg vel.” (s. 15-16)
Dette citat belyser forholdet mellem Ivan og hr. Olsen på en karakteristisk måde. Det viser, hvordan
faderen presser en rolle ned over Ivan. Faderen føler måske afmagt, han har svært ved at hjælpe sin
søn, og derfor bliver han sur i stedet. Dette kan måske skyldes, at faderen har oplevet de samme
problemer som ung.
Ivans navn kan også spille en rolle i forhold til fortællingen. Peter Heller Lützen siger i sin bog
”Analyse og relevans”, at ”I”'et meget feminint bogstav
3
. Set med faderens øjne, er kvinden det
svage køn, og Ivan er jo også svag.
Sproglige virkemidler
Da ”Gummi-Tarzan” er en børnebog, er den meget letlæselig. Der bliver ikke brugt effekter som
flashbacks og metaforer, derfor er det hele tiden nemt at forstå teksten, og at følge den røde tråd.
Ole Lund Kirkegaard er god til at beskrive Ivans ellers ret frygtelige og barske miljø på en ironisk
3
Peter Heller Lützen : Analyse og relevans s.121
[navn fjernet]
6
og sjov måde. Næsten hele tiden med masser af humor som virkemiddel, et virkemiddel, der ofte
forstærkes af de små, korte helsætninger, der samtidig giver fart i fortællingen.
”Så derfor fik Ivan Olsen selv en masse tæsk hver dag. Det lyder vældig skægt – det dér med, at
Ivan Olsen fik en masse tæsk. Men det var det ikke. Ikke for Ivan Olsen i hvert fald.”
4
Her beskriver forfatteren et for Ivan særdeles alvorligt problem, med et humoristisk strejf. Dette gør
at de mindste forstår problemet, uden at det virker makabert. Dog giver det stadig stof til eftertanke
– også for voksne.
Perspektivering
Jeg har valgt at perspektivere min bog til dagens Danmark, da alle problemstillingerne desværre er
særdeles relevante også nu. Mobning i skolerne hører desværre til dagligdagen, og overgreb mod
børn i hjemmene hører også til stof, der jævnligt behandles i medierne. Generelt er forfatteren god
til at sætte fokus på tabu-emner. Bogen kan også perspektiveres til andre Ole Lund Kirkegaard
bøger, da forfatterens skrivestil og problemfelterne ofte er identiske. Disse to citater viser
lighederne i Ole Lund Kirkegaards bøger. Det første er et citat fra ”Gummi-Tarzan”, og nummer to
er et citat fra ”Frode – og alle de andre rødder”.
”Så derfor fik Ivan Olsen selv en masse tæsk hver dag. Det lyder vældig skægt – det dér
med, at Ivan Olsen fik en masse tæsk. Men det var det ikke. Ikke for Ivan Olsen i hvert
fald.”
5
”Skolegården var fuld af børn i alle størrelser og tykkelser. Nogen af dem råbte meget højt,
nogen tudede, og et par stykker var inde i et godt slagsmål, hvor de prøvede at rykke ørerne
af hinanden.
6
Begge afsnit viser, hvordan Ole Lund Kirkegaard på en letlæselig og sjov måde med en 3. persons-
4
[navn fjernet] s.8 l.7
5
[navn fjernet] s.8 l.7
6
Ole Lund Kirkegaard: Frode – og alle de andre rødder s.34-35
[navn fjernet]
7
fortæller formår at gøre problemer, der i virkeligheden er tragiske og voldsomme for de
involverede, overskuelige og forståelige på en umiddelbar facon med humoren som hjælpemiddel.
Begge bøger har desuden et kronologisk handlingsforløb, begge med et barn i hovedrollen. Dette
gør det også nemmere for at barn at finde sig til pas i det litterære univers.
Konklusion
Gummi-Tarzan er skrevet på en rigtig god måde, så den er interessant uanset målgruppe. Den tager
også nogle vigtige temaer og problemstillinger op, der blivende er relevante i dagens Danmark.
Temaer som for eksempel forholdet mellem far og søn, mobning eller idealer bliver gennem den
humoristiske vinkel gjort ”lettilgængelige” og forståelige. Bogen lægger fint op til debat og
diskussion mellem f.eks. tilhørere (en klasse eller et barn) og oplæser, og rigtig mange synspunkter
kan få chancen for at blive belyst. Jeg synes Ole Lund Kirkegaard får skildret et samfund hvor der
er noget galt. Et manglende link mellem børn og voksne, og et samfund hvor det enkelte individ har
svært ved at trænge igennem. Altså et sted, hvor kun de, der er ideelle, har det godt. Jeg tror således
ikke, at Ivan Olsen er noget enkeltstående og sjældent individ, men at han findes rigtig mange
steder. Næsten hver klasse har sin egen ”Ivan Olsen”.
[navn fjernet]
8
Litteraturliste
Eistrup, Eva: Ole og di heslige slønglers klup. (bilag 1) oprindeligt fundet:
http://www.information.dk/154742
Kirkegaard, Ole Lund: Frode – og alle de andre rødder, 2.ug, Haslev 1979
Kirkegaard, Ole Lund: Gummi-Tarzan, 3.ug, 1. oplag, Haslev 1975
Lützen, Peter Heller: Analyse og relevans, 1ug.