NG – Haiti katastrofen – d. 25/1-2010
Elisabeth Bech Rasmussen Side 1
Indledning – Aktualitet og relevans
Tirsdag d. 12. januar 2010 klokken 22.53 dansk tid blev Haiti ramt af en altødelæggende
naturkatastrofe i form af et Jordskælv. Dette skælv målte ca. 7 på Richterskalaen.
Skælvet medførte at utallige bygninger kollapsede og mange tusinde mennesker omkom.
1
Katastrofen resulterede i stor udbredelse af frygt og rædsel hele Verden over. Antallet af
omkomne er omfattende og mange frygter for pårørende der kan befinde sig i Haiti, da chancen
for ikke at overleve en naturkræft som denne er omfattende. Efterfølgende er Haiti blevet ramt af
32 efterskælv med en styrke på mellem 4,5 og 5,5 på Richterskalaen.
2
Disse har forværret
muligheder for redningsauktioner og genopbygningen af landet.
3
Billede af jordskælvsområdet og en afmærkning af selve skælvet og dets mange efterskælv. Her ses
det hvor tæt det kraftige jordskælvs epicenter ligger på Haitis hovedstad Port-au-Prince.
4
Et jordskælv som dette, som har så katastrofale følger er relevant for resten af Verden, da man
står med et ansvar overfor et land med så mange tilskadekomne og med så i forvejen få midler, så
en egenhændig genopbygning af basale nødvendigheder for normal fastholdelse af landet som
værende fungerende ikke er mulig.
Geologisk forklaring
Jordskælvet i Haiti forekom utrolig voldsomt, dog er det stadigvæk langt fra så voldsomt, som det
jordskælv i 2004 der var årsag til den altødelæggende tsunami der opstod i Det Indiske Ocean og
ramte Asien. På trods af, at mange blev overrasket af jordskælvet, havde nogle forskere alligevel
forudset det i 2008. Her fremlagde de en rapport om at brudzonen der er delt mellem Haiti og Den
Dominikanske Republik udgjorde en seismisk risiko eller trussel.
5
1
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/01/13/162439.htm
2
http://politiken.dk/udland/article878767.ece
3
http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/recenteqsww/Quakes/quakes_all.php
4
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/tema/haiti.html#indhold
5
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/01/13/172548.htm
NG – Haiti katastrofen – d. 25/1-2010
Elisabeth Bech Rasmussen Side 2
Jordskælvets omfang skyldes at hypocenteret lå i 10 km dybde, hvilket er meget tæt på
overfladen. De fleste jordskælv sker oftest i flere hundrede km dybde, hvilket resulterer i at deres
omfang slet ikke bliver så ødelæggende som det vi lige har set i Haiti.
6
Efter jordskælvet i Haiti frygtede mange geologer at en tsunami, som set efter skælvet i 2004 ville
blive tilfældet ved dette skælv. Dog blev dette hurtigt afskrevet. Tsunamien i 2004 skyldtes, at der
her geologisk set var tale om destruktiv pladerand, mens der ved dette skælv er tale om
bevarende pladerand, som er langt mindre ødelæggende.
7
Skadens omfang og årsag – Hvor slemt står det til og hvorfor gik det så galt?
Skadens årsag er så vidt muligt forklaret under den geologiske forklaring, dog er der også andre mere
kulturelle og humanitære årsager til at katastrofens omfang strækker sig så vidt. Haiti omfattes som et af
de fattigste lande på den vestlige halvkugle.
8
Dette betyder, at deres udvikling inden for teknologi ligger på
et meget lille sted. Dette har nu konsekvenser for befolkningen og for de folk der forsøger at hjælpe den
nødlidende befolkning. Det er utrolig svært, at nå ud til befolkningen med informationer, for at oplyse om
evt. kommende hjælp og forsyninger som er på vej. Brugen af media, mobiltelefoner, Internet og radioer er
livsnødvendigt i en situation som denne, men at bruge det er utrolig svært, da signalet er meget lavt eller
manglende. Man forsøger dog at få nabolandene til at kompensere for dette, ved at de deler deres
netværk, dog hjælper dette stadig begrænset. Befolkningen bliver utrolig desperat i deres søgen efter hjælp
og mad, som de ikke har mulighed for, at opnå informationer om hvornår indfinder. Derfor ses det nu at de
lader frustrationerne gå udover hinanden. Den udøvende magt har svært ved at holde kriminaliteten og
volden nede, da befolkningen lider så meget, at de er villige til at gøre hvad som helst for at skaffe hjælp
eller mad til pårørende, i håb om at overleve det næste døgn af denne katastrofe.
9
Hvis man ser
kulturgeografisk på katastrofen i Haiti, har landet ikke så mange kulturarve at miste, pga. negativ politisk
indflydelse i længere årrækker i form af diktaturer osv. En af de vigtigste indtægtskilder i Haiti er turismen.
Dette betyder endnu en forværring af økonomien, da turismen nu vil blive begrænset til det minimale eller
forsvinde helt for en årrække.
10
Chancerne for overlevelse i Haiti begrænses i takt med tiden. Mange lande deriblandt Danmark og større
organisationer som FN forsøger at bringe nødhjælpen til Haiti. Men som dagene går efter selve jordskælvet,
6
http://politiken.dk/udland/article878767.ece
7
Noter fra undervisningen om pladetektonik – 3.g 2009
8
http://nyhederne.tv2.dk/article//
9
http://ing.dk/artikel/105591-mobiler-og-internet-har-enorm-betydning-for-haiti-nu
10
Viden fra morfar – forhenværende historielærer.
NG – Haiti katastrofen – d. 25/1-2010
Elisabeth Bech Rasmussen Side 3
svinder chancerne for at finde overlevne blandt murbrokker og sammenstyrtede bygninger. Haitis regering
har nu meldt ud, at dødstallet er steget til over 75.000 mennesker, hvilket formentlig stadig ikke er det
endelige resultat. Derudover er der tale om 250.000 sårede og en million hjemløse haitianere. Det enorme
antal af sårede der har brug for hjælp i form af behandling, er uoverskueligt i betragtning af muligheden for
redningsarbejderne. Skadens omfang er ikke færdigt med at stige, da denne tid efter jordskælvet vil kræve
næsten så mange ofre, som dem der omkom under selve jordskælvet. Dette skyldes at muligheden for rent
vand og mad ikke er muligt i så stort et omfang, at det er muligt at stabilisere samfundet.
11
Dette vil
resultere i, at følgesygdomme vil have god grobund i et samfund hvor renligheden og muligheden for
opfylde basale behov ikke er til stede. Disse sygdomme vil hovedsaligt ramme børn og ældre, altså de
svageste grupper i samfundet. Derfor er antallet af dødsofre endnu ikke noget man kan give et realistisk
svar på. Disse sygdomme har også god grobund da Haiti i forvejen ikke har nogen god sundhedstilstand.
Dette skyldes de tilbagevendende politiske kriser, som har sat et negativt præg på befolkningen. Den
gennemsnitlige levealder før jordskælvet lå for begge køn under 60 år.
12
Diskussion – Hvad skal man gøre fremadrettet?
Efter naturkatastrofen i Haiti, gælder det for verden om at stå sammen i de lande hvor man har midler til at
hjælpe et land uden midler, som Haiti. Det gælder om at få normaliseret tilstanden i landet uden at ændre
på kulturen, normer og værdier, mens man samtidig opretholder ro og orden i befolkningen. Denne opgave
er svær og er en stor mundfuld, når så mange gerne vil hjælpe, men hjælpen er så svær at komme frem
med. Erfaringer fra tidligere naturkatastrofer, påviser altid stor velvilje til at hjælpe hinanden, for vi kan jo
ikke forhindre naturen i agere som den gør, eller kan vi? Det er endnu ikke muligt, at kunne forudsige
jordskælv. Men det er bevist at mange naturkatastrofer og voldsomme ændringer i naturen er
menneskeskabte. Men vil vi nu også indrømme det overfor os selv, og er vi vilje til at skabe radikale
ændringer i vores liv, for at beskytte os selv mod kommende naturkatastrofer, som den vi lige har oplevet i
Haiti? I samme kategori som naturkatastrofen på Haiti er det verdensomspændende klimaproblem. På
nedenstående figur ses det tydeligt, at hele 30 % af den danske befolkning oplever lige præcis
klimaproblemet som værende natur skabt. Hvis det antages at 30 % eller hver tredje person af verdens
befolkning mener, at katastrofer som stigninger i klimaet og andre altødelæggende katastrofer,
udelukkende er natur skabte, vil der heller ikke være en velvilje til at ændre radikalt på samfundet for at
forhindre disse.
11
http://www.faa.dk/article/179430:Ritzau-Udland--Doedstallet-i-Haiti-stiger-til-75-000 d. 19/1-2010
12
http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sundhedsforhold_i_verden/Haiti
_%28Sundhedsforhold%29
NG – Haiti katastrofen – d. 25/1-2010
Elisabeth Bech Rasmussen Side 4
Figur over danskerne holdning til klimaproblemet. Herunder også om den danske regering gør nok for at
begrænse det menneskeskabte Co2-udslip. Inddelt efter politisk overbevisning.
13
Vi bør og skal gøre noget i fremtiden for at forhindre, at naturkatastrofer som i Haiti bliver så omfangsrigt,
men er dette ikke også muligt? Vi kan som sagt ikke forudsige jordskælvene, men vi ved i hvilke zoner
risikoen er størst. Dette ved vi fordi, at vi ved at jordskælvene opstår langs kanterne på lithosfærepladerne.
Hvert eneste jordskælv der er forekommet de sidste mange år, er noteret, studeret og lagret, så det er
muligt at vide hvor der skal gøres indsats for at sikre mod kommende jordskælv. Dette er allerede gjort i de
mere velhavende lande som f.eks. i Japan og Californien, hvor risikoen for jordskælv også er forholdsvis høj
pga. pladetektonisk aktivitet i disse områder.
14
Selvom det virker som en umulig og overambitiøs opgave, er
en løsning at stå sammen om at forhindre naturkatastrofers omfang, ved at forebygge, som de velhavende
lande allerede i forvejen har gjort. Det er også vigtigt at blive ved med at forske og udvikle
sikkerhedssystemer inden for området. Men også samtidig mindst lige så vigtigt, at blive ved med at forske
indenfor naturkatastroferne og deres årsag, for forhåbentlig om nogle år, at kunne revolutionere og
forudsige, forhindre eller i det mindste reducere katastroferne deres omfang.
Konklusion
Af dette kan vi udlede, at en naturkatastrofe har ramt et af verdens fattigste lande. Dette aspekt medfører
at missionen med at redde de overlevende er væsentligt mere kompliceret end hvis det havde været rigt
land med midler som vi oplever det i de vestlige lande.
Det kan også konkluderes, at selvom Richtertallet for jordskælvet ikke rekordhøjt, har jordskælvet haft en
omfangsrig konsekvens, da jordskælvets hypocenter lå utrolig tæt på overfladen i forhold til andre
jordskælv. Dette jordskælv og andre naturkatastrofer resulterer i at vi som mennesker, må stå sammen
mod naturens uovervindelige kræfter. Der er brug for at hjælpe de som har brug for det, men samtidig også
hjælpe os selv og vores efterkommere i fremtiden, ved at ændre i nogle tendenser der kan føre
naturkatastrofer med sig. Det er vigtigt at forebygge og undersøge i på det geologiske område for hele
tiden at skabe ny viden om Jorden og dens kræfter, for bedre at forstå og undgå så mange ofre som muligt
– både nu og i fremtiden.
13
http://www.berlingske.dk/klima/hver-tredje-klimaproblemer-er-naturskabte
14
http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/viden_om/ddj/ddj_008-dk.html