[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
STX 1.g
Dansk-historie-opgave
Det moderne gennembrud
Hanskemoralen
Hvad var hanskemoralen, og hvilken indflydelse havde
Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Hanske på debatten om
seksualmoralen i 1880’erne?
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 1 af 11
Indledning
Når en genstand kastes i hovedet på nogen, er det universelt symbol på afvisning og/eller
foragt. I dramaet En Hanske kaster en ung borgerfrøken en handske efter den mand, som hun
ikke længere finder værdig til at indgå et ægteskab med. Ord var her ikke påkrævet – den
symbolske afvisning var i sig selv nok, og bejleren vendte da heller ikke tilbage før længe
efter, skønt de var forlovede. I denne opgave undersøges de historiske forudsætninger for
sædelighedsfejdens opståen – hvad var årsagen til, at denne krig om seksualmoral blev udløst
lige i 1880’erne? Dernæst gennemgås og fortolkes En Hanske, og derudfra vurderes dens
effekt på samtidens debat.
Problemformulering
Hvad var hanskemoralen, og hvilken indflydelse havde Bjørnstjerne Bjørnsons drama En
Hanske på debatten om seksualmoralen i 1880’erne?
Jeg ønsker at redegøre for den nordiske krig om seksualmoralen, også kaldt
sædelighedsfejden, analysere og fortolke En Hanske af Bjørnstjerne Bjørnson (1883) samt
Elisabeth Grundtvigs indlæg i Kvinden og Samfundet Nutidens sædelige Lighedskrav (1887)
og sammenholde de to tekster for at vurdere En Hanskes indflydelse på debatten om
seksualmoralen i 1880’erne.
Sædelighedsfejden
Perioden kaldes litteraturhistorisk for det moderne gennembrud.
1
Denne periode
gjorde opbrud med den forudgående romantik, som idealiserede livet og samfundet med
maleriske beskrivelser og nationalisme. Det moderne gennembrud blev derimod præget af
realisme, socialrealisme og naturalisme.
2
Tingene var ikke længere bestemt af Gud, men
havde en naturvidenskabelig forklaring – denne strømning var særligt inspireret af Charles
Darwin og hans opdagelser om arternes oprindelse. Samfundet undergik også en kraftig
udvikling i denne periode; industrialiseringen skred frem, og der forekom en stor
urbanisering, hvor folk vandrede fra landet og ind til byerne for at få arbejde på fabrikker.
3
Der opstod en ny samfundsklasse kaldt byproletariatet, som arbejdede på byens fabrikker og
levede under kummerlige forhold.
4
Disse nye fabrikker, som byproletariatet arbejde på, kunne
let konkurrere med småborgerskabets virksomheder. Småborgerskabet havde tidligere været
meget velstående, men på grund af den nye konkurrence mistede de marked
5
, og dette havde
en konsekvens for borgerskabets unge kvinder og mænd. Familiens mandlige overhoveder
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 2 af 11
havde ikke længere råd til at forsørge de ældre døtre, og borgerskabets unge mænd havde ofte
ikke råd til at gifte sig, før de blev cirka tredive år.
6
Fra 1880 til 1890 var antallet af ugifte
kvinder steget fra cirka 162.000 til 230.000 ud af en befolkning på cirka en million.
7
Borgerstandens piger blev til stadighed opdraget til et liv i afholdenhed, som de var blevet
fordret længe, på trods af den sene giftealder. I stedet begyndte man i stilhed at acceptere, at
de unge mænd fik tilfredsstillet deres lyster hos byproletariatets kvinder, som prostituerede
sig som supplement til den lave fabriksløn.
8
Den officielle moral var dog anderledes; seksuel
adfærd skulle kun praktiseres inden for ægteskabet med familieforøgelse som formål, og dertil
blev kvinderne opdraget. Mændenes tøjler var dog i praksis mere frie, og særligt på grund af
legaliseringen af statskontrolleret bordeldrift i 1874
9
startede en voldsom debat om kvinder og
mænds seksualmoral. De første indlæg i debatten blev Georg Brandes forelæsning ved
Københavns Universitet i 1872 Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, hvor
han kritiserede ægteskabets krav om eneret til seksualiteten efterfulgt af oprettelsen af
Foreningen imod lovliggørelsen af usædelig, som ønskede loven afskaffet.
10
Sædelighedsfejden blev dog først for alvor udløst med Bjørnstjerne Bjørnsons drama En
Hanske fra 1883, som senere i opgaven vil analysers gennemgående. I kølvandet på dets
opførsel begyndte en lang række af nordiske forfattere at bidrage til fejden med dramaer,
noveller og romaner. Debatten, som blev delt i dem, som mente, at kvinder skulle blive som
mænd og dem, som mente, at mænd skulle blive som kvinder, blev ført af forfattere som Arne
Garborg, Hans Jæger, Amalie Skram, Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen og
samfundskritikere som Georg Brandes, Elisabeth Grundtvig og Johanne Meyer.
11
En Hanske
Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson (), som levede og skrev i København,
udgav i 1883 et dramastykke med titlen En Hanske.
En Hanske handler om den unge frøken Svava Riis, som er forlovet med Alf Christensen.
Dramaet indledes, da Svavas fader, Hr. Riis, vender hjem fra Paris og begejstret snakker med
moderen, Fru Riis, om forlovelsen. Begge forældrepar syntes at være glade for forlovelsen
mellem de to – især familien Riis eftersom Alfs familie, familien Christensen, er en af landets
rigeste. Kort tid efter forlovelsesfesten møder Svava dog en person ved navn Hoff, som kan
fremvise bevis for, at Alf har haft en elskerinde før forlovelsen med Svava, en arbejderpige
som var i tjeneste hos familien Christensen, og altså ikke har været dydig hele sit liv. Svava,
som tror på dydighed hos begge parter af ægteskabet, bliver så oprørt over dette, at hun
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 3 af 11
ønsker forlovelsen hævet. Hende forældre er naturligvis imod og prøver at belære hende om
mænds usædelige natur, men for Svava er ægteskabet så godt som dødt. Da Alf kommer for at
tale hende til fornuft, kaster hun blot en handske i hovedet af ham som en symbolsk afvisning.
Senere finder Svava også ud af, at hendes egen fader også har haft seksuelle udskejelser før
ægteskabet, og da hun konfronterer moderen med dette, må hun erkende, at det er sandt.
Moderen, som længe har haft de samme moralske værdier som sin datter, beslutter sig for at
forlade Hr. Riis sammen med Svava, som heller ikke længere tåler synet af ham. Senere
kommer Alf tilbage efter Svava for at snakke med hende igen; her beslutter Svava sig for at
forsøge at tilgive ham, men situationen omkring deres forlovelse står stadig uvist. (”Fru Riis,
side 330: Lovede du ham noget? Svava: Jeg tror det.”)
Svava er altså en fornem borgerfrøken, som er datter af Hr. og Fru Riis. Hun er yndig, men
også meget følsom. Hun opfører sig ikke, som andre borgerfrøkner, idet hun gerne vil udrette
noget med sit liv. Hun beskæftiger sig med filantropi, og har blandt andet støttet et projekt om
oprettelsen af nogle børnehaver. ”Om jeg må få lov at sige det: fornemme unge piger, som tog
sig noget nyttigt til, det har jeg aldrig før set. Aldrig før.” (Hoff, side 253). Svava er altså ikke
en hel almindelig pige, og dette kommer også til udtryk i hendes moralske værdier. Hun
værdsætter moralskhed, og herunder sædeligheden, højt hos både kvinder og mænd. Hun tror
på ægte kærlighed, på renhed og uspolerede forhold, hvor man hengiver sig til hinanden og
kun til hinanden. Derudover tror hun på, at de samme regler skal gælde for mænd og kvinder i
det moralske henseende, som hun udtrykker på forskellig vis igennem stykket. ”Man skulde
virkelig tro, at ægteskabet var en højere vaskeanstalt for mandfolk, - og at mandfolkene kunde
komme og kaste sig ind i den, når de vilde, - og som de vilde.” (Svava, side 261).
Hendes fader, Hr. Riis, er en livlig, velhavende herre og ridder af Sankt Olavs Orden. Han
elsker sin familie højt og sætter stor pris på Svava. Han taler fransk og tager ofte på
udlandsrejser, han er musikalsk og går ofte til bal med statsministre og andre fine herrer. Det
er for ham vigtigt, hvordan han virker i andres øjne. Han ønsker at virke værdig og
højtstående og bryder sig ikke om at bryde med skikkene i samfundet. Det er blandt andet
derfor, at han er så vældigt imod en ophævelse af Svavas forlovelse. ”Du får da virkelig også
nedlade dig at se på, hvem det er, du kaster fra dig. En af landets rigeste familjer, og jeg tør
sige, en af de hæderligste med. Jeg hader aldrig hørt noget så letsindigt! – Ja, jeg siger det.
Letsindigt, siger jeg.” (Riis, side 258). Hr. Riis tror heller ikke på mændenes sædelighed;
”Men jeg siger: fordi han har våget at se på nogen, før han så på dig, ja, før han tænkte på
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 4 af 11
dig, derfor skal han evig forkastet? Hvor mange blev så gifte, om jeg tør spørge?” (Riis, side
259). Det kommer dog også frem senere i stykket, at han selv ikke formåede at holde sig på
dydighedens smalle sti inden ægteskabet med Fru Riis, og deraf skal vi måske finde grunden
til nogle af hans holdninger. Hans hustru, Fru Riis, tror heller ikke på et sædeligt lighedskrav
for manden og kvinden, og dette er muligvis fordi, hun har oplevet, at det er uladsiggørligt.
”Han mener vel, at slig er ikke mandfolkene. Det får man opgive.” (Fru Riis, side 241). Derfor
er hun også i starten modstander af Svavas hysteri, indtil hun bliver konfronteret med sin egen
mands usædelige fortid og må erkende, at også det har gjort hende ondt på sjælen på samme
måde, som også Alfs udskejelser har gjort ondt på Svava. Fru Riis skifter nu holdning og
støtter Svava i sit valg – derudover vil hun forlade sin mand på trods af, at dette var uhørt
ifølge datidens skikke. ”Den at leve et ungkarsliv, som han lyster, og at bli trod på sit
æresord, når han behager at træde ægteskab. Sålænge kvinden ikke kan stanse denne
forfærdelige forret eller gjøre sig uafhængig af den, - så længe vil den ene halvdel af
menneskeheden være et offer for den andre, - for den andres mangel på selvbeherskelse.” (Fru
Riis, side 306). I denne replik advokerer Fru Riis pludseligt for ligestilling og afskaffelse af
kvindeundertrykkelse på trods af sine tidligere holdninger.
Hr. og Fru Christensen går, ligesom Hr. Riis og Svavas onkel Nordan, ind for, at man gør
forskel på mænd og kvinder i dette spørgsmål om seksualmoral. ”Nu sætter jeg, at hvad min
søn har syndet, det har de fleste bejlere syndet; for det tror jeg, de har. Jeg sætter også, de
har den samme ulykkelige ”arv”, - et ord, De lægger tryk på af særegen venlighed mod mig!
– skal derfor de fleste forlovede piger bære sig ad som nu frøken Riis? Skrige op, løbe sin vej
og gjøre skandale? Vi fik ikke mere ørenlyd! Her blev det morsomste anarki, verden endnu
har set!” (Christensen, side 297). Christensen er af den overbevisning, at de fleste bejlere har
syndet og mener altså, at det strider imod en hver fornuft, at Svava af denne årsag ønsker
forlovelsen hævet – nøjagtig som Hr. Riis. Også Nordan, endnu en mandlig karakter, søger at
retfærdiggøre mændenes seksuelle udskejelser: ”Har du ret til at være lige stræng mod
manden som mod kvinden? Hvad? Er dette så naturligt? Gå ud og spørg dig for! Af hundre,
du møder, vil de niti svare nej, og det selv af kvinderne!” (Nordan, side 268). Der hersker altså
tydeligt i dette borgerlige miljø, hos såvel mænd som kvinder, en accept af, at mandens natur
er en anden end kvindens, og samme moralske regler kan ikke gælde for begge køn. Svava
virker derfor som en ene kvinde mod et etableret system af usædelighed og utroskab. Den
vigtigste argumentation, som anvendes imod Svava, synes at være af naturalistisk art med
argumenterne om mandens natur. ”Mennesket er et polygamisk dyr” (Nordan, side 286), siger
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 5 af 11
Nordan, som er en læge og mener at forstå sig på menneskets natur. Hermed tager En Hanske
også den Darwin-inspirerede naturalistiske side af sædelighedsfejden til debat – er manden fra
naturens side ikke i stand til at holde sig ren så længe? I hvert fald ifølge Christensen, Riis og
Nordan er det sådan; ”(til Fru Riis) De tænker Dem en anden verden en vor, frue, og andre
naturer end vore.” (Christensen, side 306).
Motiverne i dette drama er altså mange, men vigtigst af alt, finder vi motivet om mænds
dydighed før ægteskabet. Kan det forlanges af mændene, nu hvor det forlanges af kvinderne,
at mændene heller ikke har seksuelt samkvem, før de bliver gift?
Temaerne i En Hanske er ligeledes mange – her finder vi seksualmoral, kønsroller, dydighed,
ægteskabet og borgerstandens dobbeltmorale. De vigtigste er dog ægteskabet og
seksualmoralen, som i dette stykke bliver bundet uløseligt sammen, eftersom det første ikke,
ifølge Svava og hendes moder, ikke eksisterer uden det andet. Et godt ægteskab er afhængigt
af dydigheden og troskaben, ellers vil ægteskabets fundament og værdier bryde sammen, som
det skete for Svava og Fru Riis. Skønt mange af dramaets andre karakterer er uenige i dette,
finder vi altså to konkrete eksempler på, at ægteskabets grundlag kollapser, når en eller flere
af parterne ikke har været hinanden tro siden begyndelsen af deres liv.
Kønsrollerne og borgerstandens dobbeltmorale er også uhyre vigtige for stykkets debat –
hvorfor må manden, når kvinden ikke må, og hvori ligger forskellen mellem de to? Ifølge den
renhjertede Svava er der ingen, men ifølge de mandlige karakterer er der en fundamental
forskel i kønnenes natur, og skikkene i samfundet er udformet derefter. ”Nøjagtigt udtrykt:
kvinden skylder manden både sin fortid og fremtid; manden skylder kvinden bare sin fremtid.”
(Nordan side 293). Dette er en af de vigtigste replikker i dramaet, som bærer selve
fundamentet for debatten; skylder manden kun kvinden sin fremtid, når kvinden skylder
manden fortid, nutid og fremtid? Fru Riis ser sig frygteligt uenig i dette. Hun ser kvinden
som et offer for mandens mangel på selvbeherskelse, fordi det ikke er velanset for en kvinde
at bryde med et dårligt ægteskab. ”I vort samfund er det en skam at være en fraskilt hustru.
Og det er ingen ære at være hendes datter. De rige, de mægtige, de toneangivende har fåt det
til at være så.” (Fru Riis, side 300).
Forfatteren, Bjørnstjerne Bjørnson, har i denne fortælling valgt at bruge den uskyldige og rene
pige, Svava, som sin hovedperson. Stykket er skrevet således, at tilskueren hurtigt fatter
sympati for Svava og hendes standpunkter. Hun taler for sin sag med fornuft, logik og en stor
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 6 af 11
del følelser og påpeger, hvor hun finder borgerskabets skikke dybt uretfærdige. Tilskueren ser
med foragt på, hvordan de usædelige mandlige karakterer forsøger at sende hende i fordærv i
et ægteskab, hun ikke længere ønsker at indgå og finder kun støtte hos sin moder, som selv
har lidt en stor sorg på grund af en mands usømmelige fortid. Tilskueren forstår den stakkels
Svava, som har intet andet end gode intentioner med sine handlinger og blot søger den
uspolerede og rene lykke og kærlighed.
En Hanske tager så mange af sædelighedsfejdens problemstillinger op, at den derfor ikke kan
betragtes som andet end et indlæg til 1880’ernes debat om seksualmoralen. Forfatterens
holdning kommer naturligvis ikke direkte til udtryk, men idet sympatien ligger hos Svava og
ikke hos de dobbeltmoralske mænd, kunne det være fordi, at Bjørnson selv finder denne
ægteskabelige dobbeltmoral forkastelig. Forfatteren er muligvis utilfreds med denne
forskelsbehandling og forsøger i mindste fald at skabe debat omkring den. Men hvad er så
Bjørnsons forslag til en løsning på dette problem? Skal kvinden frigøres og begynde at agere
som manden med mange seksuelle partnere før ægteskabet? Dette er næppe Bjørnsons
holdning, idet denne løsning slet ikke nævnes i stykket. Derudover er stykket jo skrevet
således, at seksuelt samkvem før giftemålet viser sig ødelæggende for en ellers lovende
forlovelse og et ellers velfungerende samliv. I stedet advokerer stykket for, at mændene
påtager sig den samme kyskhed, som kvinderne gør – den senere døbte hanskemoral.
Bjørnstjerne Bjørnsons mening med at skrive stykket må altså være, udover at skabe debat og
underholde, at fortælle tilskueren, at mænd må følge de samme dydighedsregler som
kvinderne for, at ægteskabet som fundament og institution kan bestå.
Nutidens sædelige Lighedskrav
Elisabeth Grundtvig () var en kvindesagsforkæmper, som redigerede
medlemsbladet Kvinden og Samfundet.
12
I 1887 holdt hun et foredrag med titlen Nutidens
sædelige Lighedskrav, som senere samme år blev publiceret i Kvinden og Samfundet nr. 4.
13
I dette foredrag debatterer Grundtvig kvinder og mænds seksualmoral, og foredraget kan på
den måde ses som et indlæg til 1880’ernes vidtgående sædelighedsfejde. Hun tager
udgangspunkt i mænd og kvinders ligestilling og udtaler: ”Ja, det er det, vi vil, Frihed og
Lighed; vi vil være fri for alle Fordomme og Indskrænkninger, der før har hæmmet os, og vi
vil stilles lige med Manden i alt, hvad der er menneskeligt, vi vil staa ved hans Side i
Familien, i Kommunen, i Staten, i Samfundslivet, vi vil staa lige for Loven, og vi vil have den
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 7 af 11
samme Moral.” Elisabeth Grundtvig mener altså, at kvinden og manden skal have den samme
moral og påpeger, at samfundsbevidstheden fordrer kyskhed af den ugifte kvinde og troskab
af den gifte, hvorimod mænd ikke fordres noget af den slags. Det er forkert, mener hun og
påpeger, at der findes to måder, hvorpå manden og kvinden kan blive sædeligt ligestillet.
”Lige Ret - ja, det er mange enige om, men hvordan? Lighed kan jo her naas ad to Veje:
Kvinderne kan blive som Mænd, og Mændene kan blive som Kvinder. Hvilken Lighed er det,
vi ønsker?” Grundtvig vier nu resten af talen til at diskutere, hvilken lighed det er, hun ønsker.
Først ser hun på den første mulighed med, at kvinder kan blive som mænd. I sin diskussion
inddrager hun eksempler fra datidens litteratur og kommenterer på de udbredte forestillinger
og argumenter. Grundtvig konkluderer slutteligt, at kvinder ikke bør blive som mænd, fordi
familien som samfundsbærende institution ville bryde sammen. Kvindens seksuelle frigørelse
ville også være en tilbagegang til et urtidsstadie, hvor forholdet mellem mænd og kvinder blot
bestod i øjeblikkets drift. ”Og hvordan vilde Samfundet komme til at se ud, om Familien blev
ophævet - og at dette maatte blive Følgen af Kjøndsdriftens ubundne Tilfredsstillelse kan vel
ingen tvivle om. Mon ikke alt dette vilde være et bestemt Tilbageskridt i Kultur, en afgjort
Formindskelse af Lykken i Verden? - Fra det Standpunkt, som de fleste Kvinder endnu
indtager, svares der vistnok: jo, det vilde det være.”
Elisabeth Grundtvig argumenterer hermed for den sidste mulighed; manden må blive som
kvinden. Først ser hun på de argumenter, at mandens natur umuliggør dette. Hertil svarer hun,
at der findes talrige eksempler på mænd, som holdt sig dydige før ægteskabet. Trods det var
svært, var det ikke umuligt, og Grundtvig mener, at det er noget alle mænd kan gøre, hvis de
fordres dem på samme måde som kvinden. Hun mener nemlig, at kvindens ikke-driftige natur
er opstået på grund af krav om, at kvinden ikke måtte være et kønsligt væsen.
Elisabeth Grundtvig ser Bjørnstjerne Bjørnsons værk En Hanske som et pejlemærke for alle
mænd udi moral. Hun mener, at værket stiller et skarpt krav om afholdenhed til eksempel for
alle mænd og er derfor tydeligt inspireret af dette værk og dets handskemoral, der både sætter
spørgsmålstegn ved uligheden for mænd og kvinder på dette spørgsmål, men også giver svar
på hvilken model, der bør anvendes; mænd skal blive som kvinder. ”De ved, at den, som
stærkest har hævdet dette Krav til Mændene, er Bjørnson. De kjender alle "En Handske", der
stiller det ideale Krav i al dets Skarphed.”
Grundtvig afslutter sin tale således: ”Og naar vi tænker os den Tilstand, som vilde indtræde,
hvis en saadan Forandring virkelig fandt Sted, hvis Flertallet af Mændene blev kyske og
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 8 af 11
trofaste - naar vi tænker os et Samfund, hvor den sanselige Drift kun fandtes i Forbindelse
med Kjærlighed, hvor Mænd og Kvinder levede i rene, lykkelige Ægteskaber og hjalp
hinanden i Livets Arbejde, et Samfund, hvor Forførelse, Voldtægt, Prostitution og al den
Elendighed, som følger dermed, næppe kjendtes uden af Navn, hvor der ingen stakkels
hjemløse Børn var - tænker vi os dette, da siger vist de fleste af os: Det er Lykke.” Her
appelleres til patos, hvilken også er den gennemgående appelform i hele talen, som kun i ringe
grad appellerer til de andre appelformer. Grundtvig maler skræmmebilleder om
kønssygdomme, forældreløse børn og ægteskabets forfald og lokker med ideer om sjælelig
tilfredsstillelse, kærlighed, lighed, ro og orden.
Den kraftige brug af patos er sandsynligvis fordi, at talen er henvendt til kvinder. Grundtvig
vil altså med dette foredrag, udover at skabe debat og give sin mening til kende i
sædelighedsfejden, forsøge at overbevise kvinden om, at hun kan og skal stille krav til mænd
om sædelig lighed.
Hanskemoralen
Budskabet i En Hanske er klokkeklart: mænd skal blive kvinder. Elisabeth Grundtvig ser, som
før nævnt, En Hanske som en banebrydende tekst, der formår at genformidle et krav til
datidens mænd om seksuel afholdenhed, som det også har været gjort før – dog aldrig med
stor succes, da den offentlige accept altid har været, at mændenes natur var ustyrlig. Med
dette foredrag mener Grundtvig, at dette skal være slut med tydelig inspiration fra
Bjørnstjerne Bjørnsons krav om mandlig afholdenhed. Grundtvig argumenterer for sin sag
med ideer om ægteskabet og familiens sammenbrud på præcis samme måde, som Bjørnson
gjorde det med Svavas ophævede forlovelse og Fru Riis’ ønske om skilsmisse. Parallellerne er
derfor tydeligt trukket mellem de to tekster, især idet Grundtvig nævner En Hanske som en
inspirationskilde til hendes holdninger. Hun mener, at kvinden skal stille krav til manden om
sædelighed, før kærlighed og lighed kan opnås, og at det i øvrigt er uacceptabelt, at der gøres
så vidtgående forskel på de to køn – præcis som Bjørnson mener og vil fortælle med sit
drama. Svava kan ikke finde kærlighed medmindre den er ren og uspoleret og dette har
Grundtvig tydeligt ladet sig inspirere af, da hun skrev dette foredrag, som jo fungerer som
hendes debatindlæg til den nordiske krig om seksualmoralen. En Hanske har altså
uomtvisteligt sat sit klare præg på debatten, idet den skabte en ny moral, som blev døbt
handskemoralen. Hanskekvinderne kaldte man senere Elisabeth Grundtvig og hendes
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 9 af 11
medsøstre, der tilrådede absolut afholdenhed for enhver uanset køn inspireret af Svava Riis,
som kastede en handske i hovedet af sin usædelige forlovede.
Konklusion
Sædelighedsfejden opstod indirekte som følge af industrialiseringen. Byernes nye fabrikker
udkonkurrerede småborgerskabets virksomheder, hvis sønner nu ikke havde råd til at gifte sig
før langt senere end tidligere. Seksualdriften måtte nu forløses andetsteds, og byproletariatets
kvinder så en mulighed for at prostituere sig som supplement til den lave løn. I 1872 holdt
Georg Brandes en række forelæsninger ved Københavns Universitet kaldt Hovedstrømninger
i det 19de Aarhundredes Litteratur, hvor han diskuterede ægteskabets monopol på
seksualiteten. To år efter blev statskontrolleret prostitution lovliggjort, hvorefter oprettelsen af
Foreningen imod Lovliggørelsen af Usædelighed fulgte – sædelighedsfejden var i gang. Den
litterære sædelighedsfejde blev for alvor sat i gang af Bjørnstjerne Bjørnsons drama En
Hanske fra 1883, som formidlede et skarpt krav til mænd om, at de skulle påtage sig den
samme seksualmoral som kvinderne, hvilken krævede kyskhed før ægteskabet og troskab i
det. Total afholdenhed før ægteskabet var nøglebudskabet i En Hanske, hvori en ung kvinde
symbolsk afviser en uren mand ved at kaste sin handske i hovedet af ham. I 1887 holdt
kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig et foredrag på et lukket kvindemøde med titlen
Nutidens sædelige Lighedskrav. Foredraget, som senere blev trykt i Kvinden og Samfundet
handlede også om seksualmoral, og Grundtvig advokerede for den særlige hanskemoral, som
man havde døbt Bjørnsons krav om mandlig afholdenhed. Elisabeth Grundtvig mente, at
mændene måtte lære at følge i kvindernes fodspor på dette område før kærlighed og lighed
kunne opnås. Derudover kunne det føre til en verden uden voldtægt, prostitution, forældreløse
børn og kønssygdomme.
En Hanske prægede altså den efterfølgende seksualmoralskrig. Dels refererede den
fremtrædende kvindesagsforkæmper, Elisabeth Grundtvig, til Bjørnsons værk i et af sine mest
betydningsfulde foredrag. Derudover blev alle fortalere for, at mænd skulle blive som kvinder
døbt hanskefolk og deres morale blev døbt hanskemoralen – med udgangspunkt i Svavas
handske.
[navn fjernet] 1B 26. maj 2011
Side 10 af 11
Noter
1
Langdahl, Berit. Side 38
2
Langdahl, Berit. Side 38
3
http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html
4
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
5
http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html
6
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
7
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
8
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
9
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
10
http://www.kvinfo.dk/side/1034/
11
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfej
den
12
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/965/
13
http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=225
Litteraturliste
Bjørnson, Bjørnstjerne: Samlede Værker 10. Bind. Gyldendalske Boghandels Forlag,
København 1902.
Den Store Danske: Bjørnstjerne Bjørnson
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/F%C3%B8r_1914
/Bj%C3%B8rnstjerne_Martinius_Bj%C3%B8rnson,
Den Store Danske: Sædelighedsfejden.
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3
%A6delighedsfejden,
Grundtvig, Elisabeth: Nutidens Sædelige Lighedskrav.
http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=225, Vedlagt som bilag
Kvinfo: Elisabeth Grundtvig
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/965/,
Kvinfo: Sædelighedsfejden.
http://www.kvinfo.dk/side/1034/,
Langdahl, Berit m. fl.: Krydsfelt grundbog i dansk. Gyldendal, København 2010.
Vidensbanken: Sædelighedsfejden.
http://vidensbanken.blogspot.com/2009/05/sdelighedsfejden_13.html,