Harlekins Millioner
HHX 1. år
Novellen handler om to personer, som ikke er navngivet, men bliver kaldt ”han” og ”hun”. De befinder sig i
en italiensk restaurant, og stemningen er rolig. Der er ikke rigtig noget at lave, mens de sidder der, så de
tager sig til at kigge på de forskellige mennesker rundt omkring og gætte deres nationaliteter.
De har været på restauranten de 2 foregående dage, lørdag og søndag. Hver gang de kommer, køber de en
avis. Stemningen var nede, og ”hun” skulle til at rejse sig og købe en avis, men ”han” tog over, fik småpenge
og tog af sted for at købe en avis. Efter nogle minutter kom han med et smil og ingen avis. Det var
mærkeligt. ”Hun” spurgte hvorfor, han ikke havde købt avisen og ”han” svarede lidt usikkert: ”Der var
udsolgt”. Tjeneren kom med deres campari, mens ”hun” spurgte, om ”han” havde de småpenge, som hun
havde lånt ham, rodede han i sin lomme, men fandt intet, så han sagde: ”Jeg må have tabt dem”. I stedet
gav han hende en seddel, men imens kom ”hun” i tanke om, at det sted de var, føltes som en sumpet
floddelta, som var ved at synke sammen. Imens spillede et orkester sangen ”Harlekins millioner”. Hun
begyndte nu at blive nervøs, og spurgte hvad der stod i avisen. Han gad ikke sige det til at starte med, men
derefter følte han sig tvunget, og fortalte det så. Deres navne stod i avisen. ”Hun” blev hysterisk, men da
hun skulle til at rejse sig, satte hun sig ned igen, og samme øjeblik så hun, at personen bag hende satte sig
også ned igen.
.. var de blevet forfulgt?
Titlen giver et førstegangsindtryk af, hvad novellen handler om, dog i dette tilfælde har titlen og indholdet
ikke den store sammenhæng. Titlen fremkommer få gange i den sidste del, hvor der bliver spillet en sang af
et orkester, og den sang hedder ”Harlekins millioner”.
Den eneste sammenhæng som dog ikke bliver fremhævet i teksten er, at de er kriminelle, siden de bliver
forfulgt – det kan betyde, at de rent faktisk har stjålet penge, men det bliver ikke uddybet i teksten, så det
er noget, man selv skal tænke sig frem til, efter hvilken stemning der er i den afsluttende del af novellen.
HHX 1. år
_______________________________
Harlekins Millioner
HHX 1. år
2
også er journalist. Han kender til mange af disse situationer, pga. erfaringer som han har fra eksempelvis
aviser.
I denne novelle har han udtrykt miljøer, der bliver brugt som tilflugtssteder. Det sted som personerne
befinder sig på, er en italiensk ø, som beskrevet i teksten. De havde ikke rigtigt tænk på, hvad der ville ske,
mens de var på øen. Pludselig føltes den rolige og sikre ø, som et fængsel for dem, og der var ikke rigtigt
nogle steder at tage hen. Der bliver ikke fortalt, hvem personerne er, men fra en 3. persons synsvinkel,
bliver personerne betegnet som ”han” og ”hun”.
Der bliver ikke brugt lange og uddybende beskrivelser i teksten, men stadigvæk får man et hurtigt indblik i,
hvordan stedet kan være, fordi at man ved Italien hænger sammen med kærlighed og romance. Efter min
egen mening er Venedig blevet brugt pga. det blandede indtryk at Italien. Det blandede indtryk er, at der
både fremgår romance over stederne, og som man hører tit, når man beskæftiger sig med Italien, den
populære ’Italienske mafia’. De forfølgere, som er beskrevet i slutningen kan både være politi eller mafiaen,
det er kun ens egen fantasi, som derefter kan sige, hvem det egentlig er. Teksten er derved blevet noget,
som man kan tænke over.
Temaet er ikke bare et bestemt tema i dette tilfælde. I starten bliver restauranten beskrevet som et smukt
og roligt miljø, og at hovedpersonerne sidder i en Italiensk restaurant gør det romantisk, og det
dobbeltmoralske ved teksten kan så være, at der også sker det stik modsatte af kærlighed, d.v.s.
kriminalitet. Både romantiske og kriminelle scener gør, at teksten viser to helt forskellige situationer i ét.
Novellen er skrevet på en mystisk måde. Tingene bliver ikke beskrevet præcist – der bliver f.eks. ikke
fortalt, at de har gjort noget forkert, og at de er forfulgt, men i stedet noget, man selv skal tænke sig frem
til.. ”da hun blev siddende, satte han sig igen ude på kanten af stolen”. har skrevet
historien, så det ikke bare er noget man læser og derefter glemmer, men i stedet er det noget, man skal
tænke lidt over, eller måske endda læse igennem en gang til, så man er sikker på, hvad den egentlig
handlede om.
Denne novelle kan også blive inddelt i forskellige modeller, som aktant-, beretter- og kontrastmodellen.
Dette er Aktant-modellen.
Med denne aktant-model kan man vise, hvad hovedpersonen(erne) ville opnå, og hvad/hvem der var
med/mod ham/hende.
Subjektet er de to hovedpersoner, som hedder ”han” og ”hun” i novellen, og de har i sinde at opnå et mål
”objektet”, som i deres tilfælde kan være frihed og penge. Pengene kan være grunden til, at de bliver
forfulgt, og de vil i højeste grad beholde det, og på samme tid have frihed, og her menes det så, at de helst
vil være fri for, at de bliver forfulgt og bare være sammen, men det bliver svært at opnå, når man er forfulgt
3
af enten politiet eller ’den italienske mafia’. Der er også en modstander i novellen. Modstanderen er let
overskuelig, det er forfølgeren, som prøver at forhindre dem i at opnå ’objektet’. Dog er de resterende lidt
overflødige, for modtageren er for det meste subjekt, og det er det også i dette tilfælde. Giveren er dem,
som de har fået pengene af, og hjælperen er ikke rigtigt beskrevet nogen steder i teksten, så det kan være
dem selv.
Den næste model er beretter-modellen
Beretter-modellen er en spændingskurve. I denne model viser man, hvor/hvornår i hvilken del af teksten,
forskellige hændelser tager sted. Klimakset er den ’vigtigste’ del, og det som de fleste læsere venter
spændende på, mens man læser en novelle, bog eller lignende.
Anslaget og præsentationen er i starten, hvor der bliver beskrevet lidt om tidspunktet, som er aften, og at
de sidder i en restaurant med personer, som har forskellige nationaliteter.
Der bliver fortalt om aviserne, hvad hovedpersonerne fortager sig i lidt mere detaljeret forstand, ”han
fordelte det endda i flere mundfulde”. Der bliver fortalt lidt mere uddybende om hændelserne, og da han
skal til at hente avisen. Det er uddybningen, og derefter kommer den del, som er grunden til, at novellen
går op imod et klimaks, ’Point of no return’. Da ”han” har været ovre og set på, hvad der står i avisen, ved
han nu, hvad der skal til at ske, og der er ingen vej tilbage, så det er et meget tydeligt eksempel på ’Point of
no return’. Derefter finder ”hun” også ud af, at der er ’fare på færde’ og der bliver hun hysterisk, og ved
ikke helt, hvad hun skal gøre. Det er så ’konfliktoptrapningen’, pga. man kan se, at spændingen begynder at
komme frem, tankerne flyver rundt i hoved på hovedpersonerne. Denne konfliktoptrapning kan godt blive
set som et klimaks, men da de ikke ved, at der er nogen efter dem endnu, er det kun optrapningen, men
derefter kommer klimakset. Da ”hun” rejser sig op og kigger på sit spejl, ser hun, at manden bag hende
også rejser sig op, og sætter sig med, på samme tid med ”hun” gjorde det. Der kom klimakset. Alt det de
havde frygtet, er nu ’kommet til live’. Orkestret spiller derefter ”Harlekins Millioner” færdig, og derved
ender novellen med ’udtoningen’.
Der er ikke rigtigt to forskellige parter i dette tilfælde. Den eneste modsætningen i teksten kan være
forfølgeren og de to hovedpersoner. Modsætninger og lignende bliver vist i en kontrast-model, hvor der
bliver delt op i to kolonner, og de forskellige ting skrives op.
4
Nedenstående er en kontrast-model.
De to hovedpersoner (”han” og ”hun”)
Forfølgeren
Frygt (for at blive fanget)
Forvirring (Hvad skal der nu gøres?)
Kriminel (Har enten stjålet penge, eller
lign. siden de er forfulgt)
Politi eller mafiaen (Personen forfølger de
to hovedpersoner)
Der høres ikke meget omkring forfølgeren, så man kan ikke ligefrem sætte begge to ind i kontrast-modellen
og skrive modsætningerne i forhold til hinanden, men dog er der de modsætninger, at de i hvert fald ikke er
sammen, men imod hinanden. Som vist i modellen, bliver de ’to hovedpersoner’ forvirret og frygter det
værste, når de finder ud af, at de personer som forfølger dem er i nærheden.
Frygten vises på samme tid med forvirringen.
Da de ikke ved, om de skal rejse sig op og gå væk eller blive siddende, viser de, hvilken situation de er i, og
de begynder at tvivle, så det er der, man kan se, hvad hovedpersonerne tænker.
Budskab:
Efter min egen mening er novellen ikke skrevet for, at det skal fremhæve et bestemt budskab, men i stedet
en kriminel situation, som f.eks. har været i nyhederne eller avisen, da selv er journalist.
Så alt i alt, kan der være en ting, man skal tænke over efter at have læst teksten. Hvis man gør noget,
kommer det tilbage og ’bider dig bagi’ også kaldet karma. Budskabet (hvis det var meningen, at der
overhovedet skulle være et) er, ”hvis du gør noget forkert, vil det blive husket, og du vil blive straffet for
det.”
Evaluering(min egen mening om teksten):
Jeg synes, at det minder meget om en situation, som kan ske og faktisk sker rundt omkring i verden.
Litterært set er historien tankeopvækkende, da det kan være en realistisk hændelse, og viser hvordan en
person har det, når han/hun finder ud af, at ens mareridt er lige i hælene på dem. Selve teksten er ikke
skrevet med mange beskrivende tillægsord, men i stedet med en slags metafor, så læserne kan danne et
billede af, hvordan stedet ser ud, og lignende. Til sidst, synes jeg at teksten var let forståelig, ingen ældre
ordbrug, ’slang’, eller sprog som bliver brugt i lyrik og digte.