Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 1 af 11
Indledning
I det følgende vil jeg arbejde med rusmidlerne hash, alkohol og kokain. Disse tre rusmidler er
meget forskellige i måden de hyppigst bliver indtaget på. Hash ryges, kokain sniffes og alkohol
drikkes. Hash og alkohol er de mest almindeligt rusmidler og er meget udbredt blandt de unge.
De centrale spørgsmål i det følgende er hvordan påvirker et forbrug af et af rusmidlerne
kroppen? Hvor farligt er det egentlig at indtage disse rusmidler bare en gang i mellem? Hvordan
foregår udskillelsesprocessen, og hvornår kan rusmidlet ikke længere registreres? Hvad
indebærer forskellen mellem regelmæssig og uregelmæssig indtagelse?
Hash er meget udbredt. Blandt de 16-20-årige er brugen af hash dog faldet meget de sidste år.
Ca. 30 % af de 16-20-årige har prøvet at ryge hash i 2006, mens andelen var 36 % i 2004.
Brugen af hash er dels en del af nogle ungdomskulturer, og dels en del af nogle livsvaner.
Alkohol er blevet det mest almindelige rusmiddel, fordi det indtages ved aftensmaden,
fodboldkampen, julefrokosten, og til alle festerne, dvs. er en del af livsvanerne og traditionerne
på tværs af generationer. Alkohol er ikke forbudt, derfor er det så nemt at få fat i, men er alkohol
ikke lige så farligt som de andre rusmidler?
I det følgende vil jeg især beskrive hash/THC´s påvirkning af kroppen. Alkohol og kokain
behandles dog også. Jeg har valgt disse tre rusmidler fordi de har hver deres forskellige måde at
blive indtaget og på. Dette vil jeg senere så nærmere på…
Hvordan kendetegnes rusmidlerne?:
Rusmidler er kendetegnet ved den psykiske og fysiske afhængighed, som rusmidlerne kan
fremkalde efter regelmæssig brug i kortere eller længere tid. For at kalde et stof for et rusmiddel,
skal det ved brug give afhængighed. Dog er der stor forskel på hvor meget af et givet stof man
skal indtage for at blive afhængig og hvor hurtigt man bliver afhængig. Man har brugt
forsøgsdyr for at teste hvilket rusmiddel der er mest afhængighedsskabende. Fx testede man en
abe sammen med kokain, som er det mest afhængighedsskabende rusmiddel
1
. Det endte med at
aben ville arbejde sig til døde, bare for at få sin kokaintrang tilfredsstillet. Selvom den havde
masser af mad ved siden af sig, nægtede den at spise. Den ville kun interessere sig for pedalen,
som udløste en ny kokaindosis. Mennesker kan desværre gå lige så langt.
1
Se ”Det medicinerede menneske” 2007, side 200.
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 2 af 11
- Den psykiske afhængighed
2
kendetegnes ved at selv når man er stoppet med indtagelsen, bliver
man ved med at have en stor trang til at fortsætte stofindtagelsen, for at opnå tilfredsstillelse
og/eller undgå ubehag. Dette resulterer ofte en øget misbrug. Næsten alle misbrugere kender
følelsen af at de så inderligt gerne vil stoppe misbruget, men bare ikke kan. Denne psykiske
afhængighed opstår, fordi rusmidlerne til forskel fra alle andre stoffer påvirker biokemiske
processer i CNS, som er tilknyttet belønningssystemet i hjernen.
- Den fysiske afhængighed er en tilstand, der viser sig ved tolerance, dvs. at der skal mere og
mere til for at opnå den samme virkning, den samme rus. Derudover opstår der symptomer, når
stofindtagelsen ophører. Det er det der kaldes abstinenssymptomer. Fx kuldegysninger,
svedeture, hovedpine eller kramper. Disse symptomer kan være så voldsomme og ubehagelige
for den enkelte, at man har behov for behandling. Abstinenssymptomerne type og størrelse kan
være meget forskellige, og de kommer an på hvilket rusmiddel man har indtaget, og i hvilket
omfang. Det der kendetegner fysisk afhængighed er at de kan behandles ved at genoprette
brugen af det pågældende rusmiddel, som man før tog, eller et stærkere rusmiddel.
- Der er også en anden form for afhængighed, nemlig krydsafhængighed
3
. Dette betyder at hvis
man er afhængig af et rusmiddel, kan man samtidig blive afhængig af et anden, selvom man
aldrig har indtaget det andet. Det som afgører hvordan et rusmiddel virker, er hvilken type
receptor stoffet aktiverer. Nogle receptorer kan have flere forskellige bindingssteder, som passer
til flere forskellige rusmidler. Fx alkohol, benzodiazepiner og GHB, disse stoffer aktiverer alle
GABA
A
-receptoren, bare på forskellige bindingssteder. De tre stoffer er molekylært forskellige,
men giver mange identiske virkninger, som fx træthed og dæmpning af angstfornemmelse.
Ligeledes kan abstinenserne man kan få hvis man stopper et misbrug af ét af stofferne,
behandles med indtagelse af et af de andre. Et eksempel på dette er en alkoholiker lettere kan
stoppe sit alkoholmisbrug hvis han sættes i behandling med et benzodiazepinpræparat.
Hvis man blander Alkohol, benzodiazepiner og GHB, kan det fremkalde synergisme, dvs. de
forstærker hinandens virkning, derfor kan det være farligt at blande. Fx hvis man har indtaget et
benzodiazepinpræparat, vil man meget nemt blive bevidstløs hvis man også indtager alkohol.
Hvis de to rusmidler ligner hinanden meget i deres molekylestruktur, kan de binde sig fast på
samme sted på receptoren. Det sker fx for metadon og heroin, her vil der også udvikles
krydsafhængighed. En narkoman, der gennem nogle år har taget heroin, vil kunne undgå fysiske
2
Se Rindom 1999, side 44 ff.
3
Se Rindom 1999, side 66 ff.
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 3 af 11
abstinenser ved at indtage metadon. Metadon bruges typisk i forbindelse med behandling af et
misbrug af heroin. Metadon forhindrer abstinenssymptomer, og er ikke giftigt, så man kan bruge
metadon længe uden at lide fysisk overlast. Selvom det kan lyde mærkeligt at give et rusmiddel
til en misbruger kan det alligevel være en god ide, da misbrugeren ikke behøver at skaffe den
dyre heroin, og slipper for de farlige injektioner.
- Tolerans er noget vores organisme har udviklet overfor rusmidler, når der skal større eller
stærkere doser til, for at opnå den samme ruspåvirkning. Dvs. hvis man konstant indtager den
samme dosis af et rusmiddel, vil rusvirkningen aftage for hver gang, pga. toleransudviklingen.
Der findes to typer; den først er metabolisk tolerans, hvor kroppen bliver bedre og bedre til at
nedbryde rusmidlet, og den anden er farmakologisk tolerans, hvor CNS på forskellige måder
ændre følsomheden overfor rusmidlet.
Hvordan kommer THC´en gennem kroppen?:
Hash bliver lavet ud af hampplanten Cannabis sativa (se billede
4
). På en hampplantes topskud
udskilles der en klæbrig euforiserende harpiks. Harpiksen blandes med bladene og bliver til
hash. Blandingen ryges under navnet marihuana. Den euforiserende virkning man får hvis man
spiser eller ryger dette, skyldes hovedsageligt stoffet tetrahydrocannabinol, også kaldet
cannabinol men mest kendt som THC. For at få den euforiserende virkning, dvs. en hashrus,
kræver det ca. 10 mg THC i blodet. Selvom meget af THC´en nedbrydes ved de høje
temperaturer når det ryges, er det alligevel den mest populære måde at indtage THC på. Det er
den hurtige absorption over lungerne, der gør denne måde populær. Hvis man spiser THC (fx i
en hashkage) er absorptionen fuldstændig, men det tager længere tid, og effekten er meget
mindre.
Når man ryger hash passerer THC´en hurtigt slimhinderne i lungerne, og via kapillærerne når
det hen omkring alveolerne (se figur 42
5
) og hen til blodet. Da THC er fedtopløseligt kan det
ikke i fri form blande sig i blodets vandfase. For at kunne transporteres skal THC´en først være
vandopløseligt. Det binder sig derfor til nogle proteinstoffer i blodet, glykoproteinerne, og på
den måde kommer det rundt i det vandholdige blod i kroppen. THC´en kan herefter transporteres
hen til hjernen og binde sig til de cannabinoide receptorer. Lille hjernen samt det limbiske
4
Se Rindom 1999, side 60.
5
Figur 42 er fra Bidstrup mm. 2006, side 49.
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 4 af 11
system med hippocampus og substantia nigra (figur 30
6
) indeholder mange cannabinoide
receptorer (figur 31), og netop disse områder af centralnervesystemet vil derfor blive meget
påvirket af THC´en. Alt dette, som bliver påvirket af THC´en vil jeg komme ind på nu…
Hvordan påvirker THC´en os?:
Lille hjernen og substantia nigra står for kroppens koordinering og finjustering af kroppens
bevægelser. Derfor bliver kroppens koordinering og bevægelse enormt usikre og sværere at
styre. Man vil derfor slingre meget når man går.
Det er hippocampus, som er det væsentlige, i forbindelse med indlæring og hukommelse. Derfor
skades ens indlæringsevne og korttidshukommelse hver gang man indtager hash.
Det limbiske system har en væsentlig betydning for vores følelser, derfor kan man opleve at man
kan få en meget følelsesmæssig oplevelse efter indtagelse af THC. Altså kan man blive enormt
ked af det, eller modsat. Der opleves også ofte at man får lange grineflip og ædeflip i rusen, dette
er forbundet med aktiveringen af det limbiske system. Derfor har man også brugt THC tabletter
til anoreksipatienter, for at få dem til at spise
7
. Dette har faktisk gjort deres ernæringsmæssige
tilstand bedre.
Når man har indtaget THC bliver man ofte meget tørstig, og får en stor trang til sukker. Ens puls
stiger og man får røde øjne. Disse fysiologiske effekter af THC hænger sammen med at det
autonome nervesystem også bliver påvirket efter indtagelsen. Det autonome nervesystem er
inddelt i to grupper. Det sympatiske, som stimulerer aktiviteten, og det parasympatiske, som
hæmmer aktiviteten (se figur 1.5
8
). Det er begge grupper der påvirkes af THC.
Ens puls stiger som sagt, og det sker faktisk umiddelbart efter indtagelsen og kan stige helt op til
180 slag i minuttet, og på den måde stiger blodtilførslen til hovedet. Man får røde øjne fordi
blodkarrene i øjnenes slimhinder udvides. Når blodkarrene udvides, skal der mere blod til for at
fylde dem maximalt op igen, derfor bliver øjnene røde. Den tørst man føler er pga. at der sker en
udtørring af slimhinderne. Dog kan man ikke forklarer hvorfor man får denne sukkertrang, da
der ikke sker en nedsætning af blodsukkeret, og heller ikke en øget sukkeromsætning i kroppen.
THC har en stor evne til at kunne binde sig fast til de cannabinoide receptorer, derfor skal man
ikke indtage ret meget, før THC fremkalder en rusvirkning, i modsætning til alkohol, hvor man
skal indtage mere for at få rusvirkningen.
6
Figur 30 og 31er fra Bidstrup mm. 2006, side 38-39.
7
Se Bidstrup mm. 2006, side 39.
8
Figur 1.5 er fra Rindom 1999, side 13
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 5 af 11
De fleste stoffer i organismen forsvinder modsvarende et eksponentielt fald. For sådanne stoffer
kan man derfor tale om en halveringstid, som varierer fra stof til stof men som også kan variere
fra person til person. Jo længere halveringstid jo længere tager det inden stoffet er væk.
Halveringstiden for et rusmiddel er derfor meget vigtigt. Ved en halveringstid menes der; hvor
lang tid der går før mængden af det indtagende stof er halveret, og på den måde udskilt eller
inaktiveret. På den måde udskilles der mere giftstof, jo større mængde der er i kroppen, hvilket
er meget smart. Alkohol elimineres på en anden måde, og adskiller sig derfor fra de fleste andre
rusmidler. Når det gælder alkohol, fjernes der nemlig en bestemt mængde per tidsenhed. Dette
kommer jeg tilbage til. Jeg vil først kort beskrive de to rusmidler, alkohol og kokain.
Kroppens omsætning af andre rusmidler:
Udover hash, er alkohol og kokain rusmidler, der optages, fordeles og udskilles på forskellige
måder. Jeg har allerede omtalt optagelsen af hash. I det følgende vil jeg kort beskrive processen
omkring alkohol og kokain.
- Alkohol er blandbart med både vand og fedt, hvilket betyder, at det hurtigt indtages gennem
mave-tarm-slimhinden. Man får altså en hurtig virkning når man drikker alkohol, og det er
derfor den foretrukne måde at indtage stoffet på. Når alkohol er optaget fordeles det i kroppens
vandfase. Vandfasen, dvs. kropsvæsken, er for mænd ca. 68 %, og for kvinder 55 % af
kropsvægten. Det tager 1½ til 2 timer for de fleste at forbrænde en genstand, men en
tommelfingerregel er, at man forbrænder 1 gram alkohol, pr. 10 kg. legemsvægt, pr. time
9
. Vejer
man 60 kg., tager det derfor ca. 2 timer at forbrænde en genstand, da en genstand svarer til 12
gram alkohol.
Alkohol nedbrydes i leveren, men omkring 10 % udskilles uomdannet gennem urinen. Der er det
specielle ved alkohol at det er den samme mængde, og ikke samme del, der omdannes i leveren
pr tidsenhed. Den del der udskilles via nyrerne er nok afhængig af koncentrationen, men da den
del spiller en mindre rolle er der det specielle for alkohol, at der jo som sagt er tale om en
ligefremproportional funktion i modsætning til næsten alle andre stoffer i kroppen. Man kan
blive lidt bedre til at omdanne alkohol hvis man har et stort dagligt forbrug, som jeg også var
inde på omkring tolerans. Der er tale om en aktivering af enzymsystemet cytochrom P450. Det
er dog en begrænset effekt idet en sådan person forbrænder alkohol 1½ gange hurtigere. Nogle
9
http://www.goda.dk/Opskrift-paa-jul.261.0.html
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 6 af 11
kan slet ikke nedbryde alkohol. Det er specielt asiater der har denne mangel. Faktisk er det 25 %
af asiaterne der lider af en manglende evne i deres leverceller, fordi den ikke producere normal
acetaldehyd-dehydrogenase. Hvis de drikker alkohol bliver de meget syge. Det er præcis den
samme virkning som opnås med antabus, som er et lægemiddel der giver ubehagelige
symptomer hvis man drikker alkohol. Det bruges derfor meget til alkoholikere. Antabus (”imod
misbrug”) virker ved at hæmme acetaldehyd-dehydrogenasen.
- Kokain findes i bladene på træet Erythroxylon coca der vokser vildt i Peru og Bolivia. Ved at
man opløser bladene i en blanding af petroleum og stærk syre, dannes der koka-pasta som
raffineres videre til det 100 % rene kokain-hydroklorid. I denne form eksporteres stoffet.
Kokain-hydroklorid kan ikke indtages ved rygning, så forbrænder det. I stedet sniffes eller
indsprøjtes det typisk (fx som på billedet til højre). Derved kommer det i kontakt med
næseslimhinden, som har mange blodkar. Når kokainet kommer i kontakt med disse blodkar er
det næsten som om man får et intravenøst. Kokain kan spises, men der er et sort tab ved første
passage gennem leveren. Desuden er det ’suset’ med udtalt opstemthed der eftertragtes, og det
kan ikke opnås med at spise stoffet. Kokain er fedtopløseligt, og ophobes derfor i fedtvæv,
hvorfra det langsom kan afgives. Det kommer let og hurtigt over blod-hjerne barrieren. Stoffet
metaboliseres i leveren, og omdannes derefter til mindre aktive og inaktive stoffer, der bliver
vandopløselige hvilket muliggør udskillelse via nyrerne. Halveringstiden for kokain er mellem
30-90 minutter, så det nedbrydes altså meget hurtigt i kroppen. Mindre end 20 % af kokainen
udskilles uforandret i urinen. Efter nogle døgn kan man ofte ikke spore stoffet, heller ikke i
urinen.
Hvis man sniffer kokain plejer man at bruge 10-20 mg pr. dosis. 1 gram kokain svarer til 10-20
baner
10
(på billedet ovenfor ses 3 baner). Den dødelige dosis for et menneske er ca. 1,2 gram,
men allerede ved 25 mg kan man dø af det. På grund af den hurtige nedbrydning har
kokainmisbrugerne brug for at indtage nyt kokain mindst en gang i timen, for at beholde rusen.
Sammenligning af en lineær og eksponentiel udskillelse:
Jeg vil i det følgende sammenligne en lineær og en eksponentiel funktion, dvs. to forskellige
rusmidlers udskillelse. Det eneste rusmiddel der har en lineær funktion er jo som sagt alkohol,
alle andre rusmidler har en eksponentiel funktion. Jeg vil derfor sammenligne alkohols
10
http://www.netstof.dk/site/Main/Leksikon_hash_stoffer_ecstasy_amfetamin_poppers_speed_kokain_sni/Forbogstav
_K/Kokain/
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 7 af 11
udskillelse, og kokains udskillelse, og prøve at finde ud af hvilken måde der er smartest for
kroppen.
Alkohols udskillelse:
Anne vejer 62 kg, og drikker 3 genstande næsten på en gang, dvs.
(3 12) 36=
gram alkohol.
Først beregner jeg den maximalepromille med formlen
1000‰
0,55
indtaget alkohol i kg
legemsvægt
(jeg
bruger 0,55 da Anne er en kvinde, som derfor har 55 % kropsvæske af krops-vægten, mænd har
som sagt 68 %).
Den maximalepromille er derfor
0,036
1000‰ 1.056‰
62 0,55
kg
kg
=
, promillen er altså afhængig
af fordelingsvolumen, som er direkte koblet til kropsvægten.
Man forbrænder som sagt 1 gram alkohol, pr. 10 kg.
legemsvægt, pr. time. Anne forbrænder derfor
(62 /10) 6,2=
gram alkohol på en time, eller
(6,2 / 60) .1033=
gram på et minut.
For at finde forskriften for Annes udskilning af
alkohol bruger man den lineære sammenhæng
y a x b= +
, hvor a er antal gram hun udskiller pr
minut, x er antal minutter, og b er det indtagende
alkohol. Forskriften bliver så:
.yx= − +
.
Funktionens graf kan ses til højre.
Anne har præcis nul gram alkohol tilbage efter
(36 / 0,1033) 348,49=
timer.
Kokains udskillelse:
Bjarne sniffer 13 mg kokain, med en halveringstid på
70 minutter, eller
(70 / 60) 1,1667=
timer.
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 8 af 11
Først beregner jeg a, med formlen
0,5
t
a =
, hvor t er halveringstiden.:
1,1667
0,5 0,55aa= =
Funktionen kan regnes ud vha. formlen:
0
t
M M a=
, som jo er lige som en eksponentiel
udvikling.
0
M
(b) er mængden af rusmiddel i kroppen lige efter indtagelse.
a
er konstant, og
afhænger af rusmidlets halveringstid. Da mængden aftager med tiden, vil
a
altid være mindre
end 1. Og
t
er tiden efter indtagelsen.
Funktionen bliver så:
0
13 0,55
tx
M M a y mg= =
Når der kun er 0,1 mg kokain tilbage i Bjarnes krop er der kun gået
(13 0.55 0,1) 8,19
x
x = =
timer. Det er ikke ret lang tid synes jeg. Da det er en
eksponentiel funktion, vil mængden aldrig komme ned på præcis nul, men til sidst er det en så
lille mængde der er tilbage at man vil sige at det er ude af kroppen.
Som vist er halveringstiden væsentlig når rusmidlet bliver udskilt med et eksponentielt fald. Når
der er tale om en eksponentiel udskillelse, har kroppen det held at den i starten af
udskillelsesprocessen opnår et brat fald, i modsætning til den lineære funktion, som vi ser ved
alkohol. Dvs. kroppen kommer af med meget gift meget hurtigt i en eksponentiel funktion. Til
gengæld trækkes den sidste del af processen i langdrag, da en eksponentielfunktion aldrig bliver
lig nul på x-aksen. Her er det smartere for den lineære udskillelse, da den vil ende med at have
udskilt alt gift i rusmidlet.
Sammenligning af regelmæssigt og uregelmæssig indtagelse af hash (THC):
For THC er halveringstiden meget lang, nemlig mellem 2-5 dage afhængig af personen. Ryger
man derfor hash flere gange om ugen, vil THC ophobes i hjernen. Man siger at når man kun har
0,01 mg THC tilbage i kroppen er man hash fri
11
. Ved regelmæssig brug vil der efter 7 gange
halveringstiden indtræde en ligevægtstilstand, hvor den indtagne mængde svarer til den udskilte.
I det følgende vil jeg vise hvad der sker hvis en person har et konstant forbrug af THC. Først vil
jeg undersøge hvad der sker hvis en forsøgsperson, Anne, konstant indtager samme mængde
THC, derefter vil jeg undersøge hvad der sker hvis hun indtager forskellige mængder THC. For
at kunne sammenligne disse to resultater skal tidsintervallet og summen af THC mængden være
ens. Jeg har valgt et tidsinterval på 8 gange, og summen af THC bliver 554,32 mg. Anne har en
halveringstid på 2 døgn, så jeg har valgt at hun indtager THC hver andet døgn.
Først beregner jeg resultatet af et konstant forbrug af samme mængde THC, nemlig 69,29 mg:
11
Se Steffensen 2006, side 6.
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 9 af 11
Anne 1
Der optages
Plus det der var tilbage
I alt
Tilbage efter 2 døgn
1. gang
69,29
0
69,29
34,65
2. gang
69,29
34,65
103,94
51,97
3. gang
69,29
51,97
121,26
60,63
4. gang
69,29
60,63
129,92
64,96
5. gang
69,29
64,96
134,25
67,13
6. gang
69,29
67,13
136,42
68,21
7. gang
69,29
68,21
137,5
68,75
8. gang
69,29
68,75
138,04
69,02
I alt indtaget:
554,32
Gennemsnitligt indtaget:
69,29
Her kan man se at Anne aldrig
når at få udskilt THC´en før der
kommer en ny dosis. Mængden
hun regelmæssigt indtager, er
simpelthen for høj, i forhold til
hvad kroppen kan nå at udskille.
Hvis hun forsætter med at
indtage samme mængde, vil der
til sidst opstå en ligevægt af
indtagelse og udskillelse.
Mængden af THC i kroppen vil
derfor næsten være konstant. Det
har jeg prøvet at vise vha. grafen
Anne 1 (jeg har gået ud fra at
THC´en absorberes med det
samme). Man kan tydeligt se ved
10. indtagelse at mængden ikke
stiger længere, men forbliver konstant.
Jeg var før inde på at mængden af THC i kroppen faldt mellem to indtagelser. Dette er ikke taget
med på grafen Anne 1, men jeg har prøvet at vise det på grafen Anne 1,5. Her kan man se at så
snart Anne indtager nyt THC vokser mængden lige med det samme og falder indtil hun igen
indtager en ny dosis. De nederste blå punkter viser mængden af THC i kroppen efter
halveringstiden på 2 dage og inden den nye indtagelse. De øverste grønne punkter viser
mængden af THC i kroppen lige efter den nye indtagelse.
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 10 af 11
Jeg ville jo også undersøge hvad der skete hvis Anne indtog i alt den sammen mængde THC,
bare i forskellige doser. Disse mængder af indtagelser er ikke regelmæssige.
Anne 2
Der optages
Plus det der var tilbage
I alt
Tilbage efter 2 døgn
1. gang
87,5
0
87,5
43,75
2. gang
32
43,75
75,75
37,88
3. gang
80,3
37,88
118,18
59,09
4. gang
93,6
59,09
152,69
76,35
5. gang
52 + 43,5
76,35
171,85
85,93
6. gang
0
85,93
85,93
42,97
7. gang
86,4
42,97
129,37
64,69
8. gang
79
64,69
143,69
71,85
I alt indtaget:
554,32
Gennemsnitligt indtaget:
69,29
Da mængden af THC
varierer, stiger grafen ikke så
jævnt, som den forrige.
Graferne Anne 2 og 2,5 er
nok en hel del mere realistisk,
da man i det virkelige liv,
sjældent ville indtage den
nøjagtigt den samme mængde
hver gang.
Som vist ved graf Anne 1
indtræder der en ligevægt
tilstand ved regelmæssig brug
af hash. Når dette er tilfældet
er der en konstant påvirkning
af hjernen, hvilket giver stor
risiko for skader. Grunden til
at hash bliver i kroppen så lang tid er pga. at THC er fedtopløseligt, og derfor ophobes det i
kroppens fedtvæv samt fedtdepoter. Derfor kan man faktisk finde spor efter indtagelse af hash et
par måneder efter sidste indtagelse. For personer, som dyrker sport på højt niveau, er det meget
væsentligt eftersom hash er klassificeret som et dopingstof. Udskillelsen af THC´s
omdannelsesprodukter sker gennem urinen og via galden med afføringen, men måles vha.
nedbrydningsprodukterne i urinen.
Studieretningsopgave i 2.g Emne: Rusmidler
Side 11 af 11
-
Konklusionen
I denne opgave har jeg set på hash, alkohol og kokains forskellige indtagelses og udskillelses
processer. Jeg har først beskrevet forskellen på den psykiske og fysiske afhængighed, samt
krydsafhængigheden og tolerans. Derefter beskrev jeg hvordan et forbrug af de tre rusmidler
påvirker kroppen. De adskiller sig ved at indtages i kroppen på forskellige måder, selvfølgelig
afhængig af stoffet selv. De adskiller sig også ved udskillelseshastigheden, som varierer mellem
minutter og døgn. For hash og kokain kan man tale om en halveringstid (som dog er forskellig
for de to rusmidler), mens alkohol udskilles med en bestemt mængde pr tidsenhed. Her kom jeg
frem til at det var smartest for kroppen først at udskille rusmidlet eksponentielt, men tilslut var
det bedst med en lineærudskillelse. Når et rusmiddel har et eksponentielt fald vil man i teorien
aldrig have udskilt stoffet fuldstændig, da y aldrig kan blive lig nul, hvorimod ved et lineært fald
vil y på et bestemt tidspunkt blive lig nul. Ved regelmæssig indtagelse af hash kan kroppen til
sidst opnå en ligevægt af indtagelse og udskillelse. Dette ville også ske ved en regelmæssig
indtagelse af kokain, som dog har en anden halveringstid. Her skulle man bare indtage en ny
dosis kokain næsten hver time. Det konstante forbrug indebærer en konstant indvirkning på
hjernen og dermed en stor risiko for skader.
Kildeliste
Benyttede - Bidstrup, Bodil mm. 2006: Fysiologibogen – den levende krop, Nucleus
- Det Farmaceutiske Fakultet (2007): Det Medicinerede Menneske, Kapitel 10
- Rindom, Henrik (1999): Rusmidlernes biologi, Sunhedsstyrelsen
- Steffensen, Jan (2006): Rusmidlernes matematik.
Benyttede links:
http://www.netstof.dk/site/Main/Leksikon_hash_stoffer_ecstasy_amfetamin_poppers_speed_kokain_sni/Forbogsta
v_K/Kokain/
- http://www.goda.dk/Opskrift-paa-jul.261.0.html
- http://da.wikipedia.org