På fantasiens vinger
Opgave 1:
I de senere år har verden oplevet endnu en renæssance – Rowling har med bøgerne om Harry
Potter løftet eventyret ud af ”tornerosesøvnen” og transformeret genren op i en ny og tidsrelateret
version ”fantasy”. Millionvis af både børn og voksne har overgivet sig til hendes Harry Potterske
univers.
Hvorfor hopper vi med på denne totale virkelighedsflugt i en tidsalder, hvor ikke mange ting er
overladt til tilfældighederne! En tidsalder, hvor sandheden er den vi kan finde videnskabeligt
belæg for. Forklaringen er måske, at vi i vores forudsigelige og fortravlede og ofte for hæs-
blæsende hverdag har brug for en ”puster” - et åndeligt tilflugtssted, hvor vi kan hægte af og lade
fantasien få frit løb. Et sted, hvor vi kan udleve hverdagens frustrationer og hvor vi i billedlig
forstand kan gøre op med hverdagens traumer. I artiklen ”Fantasy: Fantasien flyder frit” fra
Information d. 23 Nov. 2001 beskriver Christian Monggaard , hvordan selv de mest jordnære
mennesker kan nyde at slippe væk i fantasiens univers og nyder det måske endda endnu mere,
netop af denne grund: ”Jeg tvivler på der er så meget mere mellem himmel og jord end det jeg kan
se eller tage og føle på. Formodentlig er det derfor at jeg - og så mange andre mennesker - elsker
at læse eventyr og fantasy.”
Folkeeventyr, kunsteventyr, fantasy – genren er universel. Vi bæres på fantasiens vinger , ikke
fastlåst af tid og sted, virkeligt og uvirkeligt – her er det umulige muligt – alt kan ske. Aktanterne er
en broget skare af mennesker, dyr med menneskelige egenskaber og alskens overnaturlige væsner.
Som i skakspillet, hvor brikkerne står overfor hinanden sort og hvid finder vi samme
modsætningsforhold i eventyret – god og ond, heldig og uheldig, klog og dum, smuk og grim o.s.v.
Her udkæmpes drabelige dyster på liv og død og heldigvis er spillereglerne således, at den gode,
den fandenivoldske og den uforfalskede løber af med sejren og får prinsessen og det halve
kongerige.
Eventyret har været i vores liv gennem mange generationer. Først folkeeventyret, der var
menigmands eje. Mundtligt overleveret i de mørke vinteraftener, når familien sad samlet i deres
ydmyge bolig, alle travlt beskæftiget med hver deres syssel. Fortællingen var et muntert indslag i
en triviel hverdag, den kunne fornøje, forundre, belære og give forhåbning og fortrøstning.
Heldigvis blev denne unikke kulturarv tilgængelig for eftertiden, da man indsamlede og nedskrev
historierne.
Vores i dag verdensberømte og højtelskede digter H.C. Andersen tog ikke blot eventyret til sig, men
udviklede genren frem til sine lifligt komponerede kunsteventyr. Ved brug af eventyrets lidt
barnlige og uskyldige skikkelse fik H.C. Andersen måske lidt luft for egne frustrationer. I hvert fald
anes undertiden en lettere ironi og sarkasme i hans beskrivelse af det gode borger
Comment [NB1]: Form/sprog: En rigtig
god og sigende overskrift, der er med til at
fange læserens interesse og give ham en
forsmag på, hvad opgaven kommer til at
handle om.
Comment [NB2]: Form/sprog: En
virkelig god og spændende indledning, der
er med til at sætte en krog i læseren og
give denne lyst til at læse videre. Her i form
HF 2. år
Potter, som mange HF-eleven har læst og
vil kunne identificere sig med.
Comment [NB3]: Form/indhold:
HF 2. år
sekundær tekst, som kan være med til at
sige noget om det overordnede emne, som
netop er blevet præsenteret. På denne
måde kommer de lidt kedelige
informationer som titel, navn og årstal til at
indgå som en naturlig og integreret del af
teksten.
Comment [NB4]: Indhold: Her får
HF 2. år
inddraget og introduceret til H.C.
Andersen, hans typiske temaer og øvrige
HF 2. år
H.C. Andersens velskrevne eventyr fra 1849 ”Springfyrene” er vel netop et godt eksempel på
dette. Springfyrene er et klassisk kunsteventyr, der følger eventyrgenrens spilleregler og hvor
aktørerne passer fint ind i aktant-modellen. Det er kronologisk opbygget med få aktanter på
samme tid. Der er meget handling og knapt så meget beskrivelse. H.C. Andersen har valgt den
klassiske model med Kongen der lover prinsessen væk til den, der vinder konkurrencen.
Hvis man kigger på nogle af de eventyrtræk der bliver gjort brug af i historien er der bl.a. de
overnaturlige elementer, hvor både loppen græshoppen, springgaasen og hofhunden er besjælet,
de både har følelser, tanker og kan udføre menneskelige handlinger, såsom at vinke og snakke;
”…den havde saadanne nette manerer og hilsede til alle sider…”
Historien lægger ud med at gøre brug af tre tals reglen. Allerede i første sætning bliver læseren
præsenteret for de tre hoved personer; ”Loppen græshoppen og springgaasen vilde engang see
hvem af dem der kunde springe høiest…”. Når læseren præsenteres for græshoppen, kommer 3
talt reglen i brug igen, vi hører om græshoppens 3 etagers korthus;”… og sat i et korthus der
havde 3 etager…”. Endvidere er korthuset lavet af herreblade, hvilket igen rummer tre talt reglen,
da der er 3 forskellige slagt billed kort i et kortspil. Senere hører vi om hvordan raadmanden er
blevet bestukket med 3 ordner for at tie stille; ”den gamle raadmand, der havde faaet tre ordener
for at tie stille…”
Hver enkelt af de 3 springfyre symboliserer forskellige dele af datidens samfundsklasser.
Loppen er symbol på den adelige slægt med det fine blod i årene; ”… for den havde frøken blod i
sig…” den har gode manerer, er hovmodig, og omgås kun med de højt respekterede. Da den bliver
vraget til fordel for springgaasen vælger den at land fly, og på trods af nationalliberale tendenser i
samfundet, går den i fremmed krigstjeneste, den landsforræder; ”Og saa gik loppen i fremmed
krigstjeneste, hvor man siger den blev slået ihjel”.
Græshoppen symboliserer, hærens folk, som var højt respekterede, ikke fordi de nødvendigvis var
af specielt fin familie, men af den grund, at de sikrede kongens og landets sikkerhed. I status var de
på højde med adelen; ”… og var i grøn uniform, og den var medfødt…den havde en meget
gammel familie i det land egypten, og at den her hjemme var høit vuderet”. Græshoppen mener
derfor at han er et acceptabelt parti. Den har godt med selvtillid og kan bestemt ikke beskyldes for
at være beskeden. Desværre for den, er den ikke videre kløgtig, den får fornærmet kongen på det
groveste ved at springe i ansigtet på ham; ”…men den sprang kongen lige i ansigtet og saa sagde
han at det var ækelt”. Græshoppen vælger at gå ned med flaget, den sumper med sin
deprimerende sang resten af livet; ”græshoppen satte sig ude i grøften…og saa sang den sin egen
bedrøvelige vise…”
Springgaasen symboliserer den knapt så højt rangerende del af befolkningen, men det gør den ikke
mindre kløgtig. Den er eftertænksom og lader andre tale for sig, ; ”…da hofhunden bare snøftede
til den stod indestod for springgaasen…”. Både Loppen og Græshoppen tøver ikke med at prale,
Comment [NB5]: Indhold: Eleven
præsenterer her aktant-modellen, som er
et nyttigt værktøj i forbindelse med
eventyranalyse, men uden at gøre
nærmere rede for, hvad modellen
indeholder eller kan bruges til. På den
måde kommer brugen af aktant-modellen
til at virke overfladisk og lidt ligegyldig. Når
man præsenterer en analysemodel eller
andre tekniske begreber i sin opgave, er
det altid vigtigt, at man bruger dem til
noget konkret i analysen/fortolkningen.
Comment [NB6]: Indhold: Eleven
foretager en fin iagttagelse i teksten, men
uden at bakke det op med dokumentation
fra teksten. Her ville det have fungeret
rigtig godt med et konkret citat fra teksten,
som kunne fungere som ”bevis” for elevens
påstand.
Comment [NB7]: Indhold: Det ville det
være flot, hvis eleven kom mere ind på,
hvilket funktion tretalsreglen har for
eventyret: Fx at den stadige gentagelse af
tallet tre at med til at skabe en stigende
spænding i eventyret.
Comment [NB8]: Sprog: Eleven har
nogle ærgerlige komma- og sjuskefejl, som
er med til at gøre, at opgaven ikke kommer
op på et 12-tal. Husk derfor altid at læse
korrektur på opgaver inden aflevering.
hvorimod Springgaasen ingenting fortæller; ”Springgaasen sagde ikke noget, men man sagde om
den at den tænkte desto mere…”. Dermed passer ordsproget tale er sølv tavshed er guld perfekt
ind i dette eventyr.
H.C. Andersen gør som i alle sine eventyr også i denne tekst brug af sit utroligt gennemtænkte og
beskrivende billedsprog, f.eks. bruger han græshoppens medfødte grønne farve til med få ord at
fortælle om den generationsbestemte, medfødte, militære status. Et ret genialt billede til at vise, at
der i datidens samfund ville være lige stor sandsynlighed for ikke at følge familieerhvervet som til
at en græshoppe var født med en anden farve end grøn; ”… og var i grøn uniform, og den var
medfødt…den havde en meget gammel familie i det land Egypten,”. Loppen har frøkenblod i
kroppen dermed giver han os et billede af, at den har fint blod i årene, sarkasmen lurer, for det er
jo det rene snylteri; ”..for den havde frøken-blod i sig…” H.C. Andersen bruger de 3 hovedpersoner
til at skabe et samfundsbillede. Den enevældige konge kan udvælge den vinder, han vil og lave
regler, som han lyster det. Konkurrencen går godt nok på, hvem der kan hoppe højest - og den
retmæssige vinder ville naturligt være loppen. Da folk og kongen kun tror på det, de selv kan se
eller vil se, finder de at den må have snydt. For Kongen er det vigtigste i verden hans datter, derfor
syntes han, at det højeste man kan hoppe er op på hendes skød.
Springgaasen har visse ligheder med klods Hans, ud ad til starter den lidt som en grim ælling, da
det sandsynligvis er den, folk beregner mindst chancer i konkurrencen, alene på grund af dens
baggrund. Men på grund af dens kløgt er det den, der ender med prinsessen.
Sammenligner man eventyret her med et folkeeventyr som ”Slangen og den lille pige” - hvor
historien i store træk handler om en pige der hjælper en slange, som viser sig at være en prins;
””Lille pige, staa op paa min ryg og se, om du ser noget!” Pigen stod op paa dens ryg…” - gælder
der for begge eventyrs vedkommende at det er de gode egenskaber der sejrer. På trods af pigens
og springgåsens meget forskellige fremtoninger og måde at agere på, rummer begge naturligheden
og ægtheden. I Slangen og den lille pige bliver moralen tydelig, når man er hjælpsom og holder
hvad man lover, bliver man belønnet og alt ender i fryd og gammen; ”Han takkede hende for sin
befrielse og fortalte, at han var en kongesøn…prindsen og pigen holdt nu bryllup med stor
glæde…”. Moralen i ”springfyrene” må være, at man ikke nødvendigvis behøver have en bestemt
rang, for at komme frem i verden, men at man bare skal bruge hovedet.
Studiekompassets kommentarer
Indhold:
En rigtig god og gennemarbejdet opgave, der med få justeringer kan fungere som inspiration for andre
elever, som skal skrive et analyserende oplæg. Eleven foretager en udmærket og prioriteret analyse af H.C.
Andersens eventyr, dvs. at der udvælges enkelte elementer i analysen, som har mest relevans i forhold til
det konkrete eventyr. Det trækker dog opgaven en smule ned, at eleven gør brug af aktant-modellen uden
Comment [NB9]: Indhold: Her
demonstrerer eleven, at hun ikke blot
formår at iagttage brugen af tretals-reglen,
men endnu vigtigere formår eleven at
gennemskue, hvilken funktion denne
detalje spiller i eventyret. Generelt gælder
det, at når der gøres en observation i
teksten, så er det en god idé at spørge sig
selv: Hvad betyder det for teksten? Hvilken
virkning eller funktion har det?
Comment [NB10]: Indhold: Eleven får
her inddraget en sekundær tekst, der
fungerer som en perspektivering af H.C.
Andersens eventyr. I dette tilfælde sker det
ved at drage sammenligninger mellem de
to eventyr. På den måde bliver
sekundærteksten brugt til noget og ikke
bare nævnt, fordi det står i
opgaveformuleringen.
Comment [NB11]: Form: Her mangler
eleven en afslutning eller konklusion, som
kan samle op og runde opgaven af på en
god måde. Ofte vil en afslutning indeholde
en opsummering, hvor eleven fremlægger
sine pointer og slår sin fortolkning fast.
Ligeledes vil det ofte virke godt, hvis eleven
kan vende tilbage til indledningen og på
den måde skabe en sammenhængende
cirkel-struktur i opgaven. I dette tilfælde
kunne det ske ved at vende tilbage til de
indledende overvejelser om, hvad vi kan
bruge eventyr til i dag i et moderne
samfund.
at bruge den til noget i analysen. Som nævnt er det altid vigtigt at bruge de analysemodeller, man
introducerer, helt konkret i tekstanalysen. Eleven får på en god måde inddraget og perspektiveret til de
sekundære tekster, så de indgår som en naturlig og brugbar del af opgaven.
Form:
Opgaven introduceres med en god og spændende overskrift og indledning, som er med til at vække
læserens nysgerrighed og give denne lyst til at læse videre. Indledningen rummer en række generelle
overvejelser omkring eventyr-genren og dens berettigelse i et moderne samfund; en sådan indledning
kaldes en tragt-indledning, der går fra noget generelt (om eventyr-genren) til noget konkret (analysen af
det konkrete eventyr). Et forslag til forbedring kunne være at arbejde noget mere med slutningen, så den i
højere grad kom til at fungere som en afrunding og opsummering af opgavens pointer. En god afslutning
indeholder også ofte en cirkelstruktur, hvor skribenten vender tilbage til en formulering eller pointe fra
indledningen for på den måde at skabe en sammenhæng i opgaven.
Sprog:
Det analyserende oplæg er generelt skrevet i en flydende og sikkert sprog. Opgaven rummer dog en del
komma- og sjuskefejl, og det er ærgerligt, fordi det er med til at trække en ellers fremragende opgave ned i
karakter. Derfor er det altid vigtigt at læse sin opgave igennem inden aflevering. Et godt tip kan være at
læse opgaven højt for sig selv; på den måde bliver man lettere opmærksom på fejl, som man ellers nemt
kommer til at læse hen over.
Samlet karakter:
10