1
De to helligsteder
Al-Aqsa mosken
Gravkirken
Modulopgave 1.1
Helligstedet forbinder himmel, jord og underverden. Oftest ligger helligestedet på en bakketop eller
et bjerg, er bygget med tårn eller kuppel, der rækker mod himlen. Mennesket kan her se gud og gud
se mennesket. Disse steder kan være bestemte bygninger eller steder i bygninger f.eks. alteret i en
kirke, men også hele byer eller områder. Steder og ting i naturen kan også være helligsteder: Hellige
kilder, bestemte klipper og træer, flodbredder og gravhøje m.m. Helligstedet skiller sig fra det
almindelige altså (profane) ved at være indviet og åndrige. Helligstedet er ”Guds bolig på jorden”
og det er her man kan kommunikere med gud og føle guds nærvær. Men selvom det er et frelsende
sted kan det hellige også være et farligt sted, da man skal føle de forskrevne regler for opførsel, for
ikke at krænke det hellige, guddommen og forhindre at fremkalde ulykker for sig selv eller andre.
Helligstedet er forbundet med den oplevelse og forståelse den religiøse har for stedet. Oftest har
helligstedet betydning af ”hellig” da stedet er forbundet med en vigtig begivenhed af historisk art og
den tætte kontakt til gud.
Helligsteder bliver også betragtet som verdens akse eller centrum, Axis mundi, da det er her
verdens skabelse træder til. Axis mundi findes i alle religioner, da mennesker har forskellige
trosretninger, er der også mere en et helligsted som bliver betragtet som værende verdens centrale
sted. Helligsteder findes i alle religioner og kulturer.
For yderligere at underbygge det overstående vil jeg her komme med et par eksempler på hvad der
bliver opfattet som helligsteder indenfor de tre religioner Islam, Jødedommen og kristendommen.
Kommentar [i1]: Tak for billederne –
altid dejligt og viser lidt kreativitet
Kommentar [i2]: Mennesket kan vel
ret beset ikke se Gud/guddommen men
føle og mærke at vedkomne er tættere på
noget sakralt(helligt). Husk også at brug
guddom i stedet for Gud eftersom det jo er
gældende for alle religioner (også dem som
tror på flere guder) og derfor er det ikke
helt dækkende kun at skrive Gud.
Kommentar [i3]: Fint ja.
Kommentar [i4]: Ja, præcis
Kommentar [i5]: Se det er mere
præcist og det er netop kommunikationen
og samhøringheden med end guddom som
er central (ikke at man kan SE uddommen).
Kommentar [i6]: Hvad mener du med
frelsende? Det bliver lidt uklart.
Kommentar [i7]: Meget rigtigt. Her må
du imidlertid godt bruge selve ordet
ÆREFRYGT, da ordet i sig selv netop
tydeliggøre at der på et helligt sted er
følelsen af ÆRE blandet med FRYGT. Når
ærefrygt er et dobbelttydigt ord, skyldes
det man med et fagbegreb kalder den
ontologiske differens (forskel på væren)
mellem det guddommelige og det
menneskelige (det profane). Omgangen
med det guddommelige kan sammenlignes
lidt med menneskets omgang med strøm.
Hvis det gøres korrekt, er der ingen farer.
Hvis ikke reglerne følges kan det i værste
fald blive fatalt. Derfor: omgå elektricit
med respekt og nøjsomhed
Kommentar [i8]: Super!!!
Kommentar [i9]: Dejligt!
2
Islam: Klippemoskeen(kuplen) er helligt da det er her Abraham skulle ofre sin søn Ismail. Vigtigst
er at det er her profeten Mohammed stiger op gennem syv himle til guds trone, derfor opleves
moskeen af den religiøse som helligt da den religiøse troende på dette sted kan mærke guds nærvær.
Jødedommen: Muren; er en del af støttemuren, der omgav pladsen hvor Herodes tempel lå, indtil
det blev ødelagt af romerne i år 70. Muren er jødernes helligste sted; den er forbindelsesleddet til
det mistede tempel og repræsenterer samtidig fremtidshåbet om Messia’s komme og det jødiske
folks frelse. Templet lå på bjerget, og netop på dette bjerg blev Abraham af gud beordret til at ofre
sin søn, Isak. I templet er Pagtens ark opbevaret, der indeholdt de stentavler med lovbud, som
Moses modtager af gud på Sinajbjerget. Jøderne betragter derfor templet guds bolig på jord, og
tempelbjerget, der ligger i verdens centrum over skabelsens kilder, forbinder himmel og jord.
Kristendommen: Graven; gravkirken er bygget over den klippegrav hvor Jesus blev lagt efter
korsfæstelsen. Det er i kristendommen en af de vigtigste kirker. I kirkens vigtigste kapel findes
Jesu grav, hvorfra han opstod fra de døde. Et andet af kirkens kapeller forbindes med
Golgataklippen, hvor korset blev rejst. Under Golgatakapellet findes Adams Gravkapel, Jesu blod
skulle efter sigende løbe ned i Adams grav og rense hans synd bort. Derfor er Gravkirken for
religiøse kristne et helligsted, da korsfæstelsen og opstandelsen fandt sted her.
En myte er en religiøs fortælling som foregår i den hellige tid. Et eksempel på en myte er
fortællinger omkring guderne eller om mennesket, altså om altings begyndelse. Disse myter bliver
fortalt over en helligtid det vil sige at mytens tid og den hellig tid bliver genoplevet af den religiøse.
Hellig tid er en højtid, under denne tid er der sket en religiøs begivenhed som bliver betragtet som
helligt. F.eks. rejser muslimer til Mekka blandt andet fordi, at profeten Mohammed fik sin første
åbenbaring af gud der, og også fordi at profeten Mohammeds sidste pilgrimfærd er i Mekka til de
helligsteder, og eftersom det også er hans fødeby anses det som værende pligt for en muslim at tage
til Mekka mindst en gang i livet. Når muslimer rejser til Mekka bevæger de sig væk fra den profane
tid og knytter sig til den hellige tid, de genoplever at de også er i guds hjem ligesom profeten.
Når man dyrker eller tilbeder en gud, udfører man visse ritualer, ceremonier, på bestemte tider på et
hellig sted, dette kaldes en kult.
Kommentar [i10]: Rigtig dejlit med
eksempler, men for at højne dit niveau
endnu mere, kunne du med fordel
tydeligøre at helligstedet ofte er forbundet
med en bestemt MYTE – og herunder hvad
er en myte…..
Kommentar [i11]: Super, igen har du
skrevet om myterne/de ahistoriske
fortællinger som er bundet til stederne.
Fremhæv således forbindelsen mellem
helligsted og myter (og herunder også
ritualer – altså at man på helligstederne
har nogle helt specifikke myter om stedet
og herunder en række ritualer som ofte
tilknytter til myterne mv.).
Kommentar [i12]: Ret beset ved man
ikke, om det netop er der, Jesus døde og
blev begravet. Højest sandsynligt ikke, men
(mange) kristne tror det, hvilket selvfølgelig
er det vigtigste i denne kontekst. Derfor er
det godt at have sådanne nuanceringer
med. Det understreger fagligheden.
Kommentar [i13]: Fint og også helt
rigtigt, men du kunne med fordel have
tilkoblet det med ovenstående passege om
helligstederne – det havde været lige i
skabet.
Kommentar [i14]: Nej, det er desværre
ikke rigtig. Helligtid betegner den tid hvor
myterne er placeret. Tiden er ahistorisk,
hvilket vil sige at den ikke ligesom vores
”almindelige” opfattelse af tid, men kan
genopleves i eksempelvis ritualerne og er
evigt ilbagevendende. Det er tiden hvor
religionerne, verdenen blev grundlagt.
Helligtid og dermed også myternes tid
minder lidt om et eventyr: Der var en
gang….
3
Kort om gravkirken
Gravkirken bliver også kaldt Den hellige gravs kirke. Det er en kristen kirke i Jerusalem. Jesus
bliver ifølge kristne traditioner korsfæstet på Golgata, og bliver efter korsfæstelsen lagt i
klippegraven over gravkapellet, efter den kristne tro finder opstandelsen sted her. Kirken har derfor
været et vigtig pilgrimsmål for kristne.
Al Aksa området:
Al Aqsa ligger i Jerusalem og er en moske. Al Asqa er det tredje helligste sted i Islam efter Mekka
og Medina i Saudi Arabien. Moskeen ligger ved tempelbjerget som blev bygget af kong Solomon,
søn af kong David for ca. 3000 år siden. Al Aqsa er bygget på ruinerne af en kirke som den
byzantinske kejser Justinian byggede. Traditioner er forbundet med stedet om at kaliffen Umar
opføre en træmoske der, som ifølge islamiske traditioner skal have ligget præcis der, hvor al-Asqa
moskeen senere blev bygget.
Gravkirken: Tekst 25
Den engelske forfatter H.V. Morton beskriver sit besøg til Gravkirken i Jerusalem under en
pilgrimsrejse til det hellige land.
”Et besøg i Gravkirken”
Forfatteren bliver hurtigt fascineret af de mørke gange, huler og marmor der er. Det gør det svært at
orienterer sig. Han bemærker de revner og sprækker der er i stenene, og tænker det er en
forsømmelse, men indser hurtigt at ændringer af dette og reparation af dette vil starte en endeløs
diskussion op blandt kirkesamfundet forskellige menigheder, da alle har kirken som deres
helligsted. Han får øje på udsmykningen i kirken med gammelt guld og kongeskikkelser. Det ligner
mere en orientalsk stil end en romersk-katolsk kirke.
De andægtige, som knæler på marmorgulvene, synes at kaste sig ned i tilbedelse foran en række
eksotiske guldsmedebutikker.”. I franciskanernes kapel, er udsmykningen simpel. Fra de besøgende
Kommentar [i15]: Fint - ja
Kommentar [i16]: Fint – viser faglighed
at du placere den efter de to andre vigtige
helligsteder.
4
kan man se forskellene: Latinerne i brune kutter med reb om livet og armenierne og grækerne i guld
og kostbare stene. Selvom H.V. Morton ser de store forskelle på de mange kirkesamfund der færdes
i kirken, så mærker han en samhørighed med en nubisk bedende, hvis suk er hjerteskærende. Han
går der fra med en glæde over at mærke Jesus’ nærvær i hjertet, men stedet virker også som der
hvor livet afsluttes.
Al Aqsa: Tekst 39
”Det hellige al-Aqsa område”
Sheik Raed Salah er borgmester i byen Umm al-Fahm og leder af en fraktion af en
bevægelse, der afviser al politisk samarbejde med Israel.
Analyse af forfatterens holdning til det konkrete helligsted i tekst 39 ”Det hellige al-Aqsa
område”:
I denne tekst kritiserer han både muslimers og ikke-muslimers mangel på viden om det hellige
område al-Aqsa moskeen. Mange mennesker blander al-Aqsa sammen med andet, den gamle al-
Aqsa og nogle er forvirrede over udtrykket al-Aqsa, han mener dette vil være med til at de vil miste
det hellige sted al – Aqsa. Derfor stiller han spørgsmålet: ”Hvad er den ”hellige al-Aqsa”?”
Borgmesteren Sheik Raed Salah mener at den ”hellige al-Aqsa” også er bygninger og områder
indenfor ”de murer, der omgiver den”. Blandt de bygninger nævnes Vestmuren eller Grædemuren
som muslimer kalder Buraqs Mur. Det, at jøderne anvender Muren som deres højeste helligsted,
mener han er en ”konstant og åbenbar aggression mod al-Aqsa moskeen”. Det område han taler om
er et relativt stort område, hvor andre trosretninger færdes og har deres daglige gang samt
planlægger at, opføre templer m.m. Han henviser til forskellige skrifter og bøger, der siger, at hvis
muslimer beder i dette område svarer hver bøn til fem hundrede fulde bønner. Dette bør respekteres
af alle og hvis man ignorerer og krænker dette, er det
en opfordring til krig
Kommentar [i17]: Føler han
samhørighed med ham? Og er et suk der er
hjertensskærende positivt? Jeg er i tvivl om
du har fanget hans ironisering og til tider
latterliggørelse over stedet. I nogle
passager synes sågar at skamme sig over
stedets forfald og dens brug.
Kommentar [i18]: Hans sidste
bemærkning i teksten ”Jeg gik bort med
ønsket om, at vi måtte have nøjedes med
at kende dette sted i vores hjerter” er ikke
et udtryk for en glæde om at have følt
Jesus i hjertet. Tvætimod at stedet måske
snarre var en skuffelse for ham, og at han
ville have ønsket at han ikke have set
stedet fysisk men blot havde taget rejsen
på det åndelige plan (og Kun kendt til
stedet i hjertet).
Kommentar [i19]: Fint – her
tydeliggøre du godt for hvad hans formål er
med teksten.
Kommentar [i20]: Fint – og din
inddragelse af direkte citater fungerer fint.
5
Hans budsskab foruden det at informere det muslimske folk omkring moskeen er også en op
vækning. Ved at oplyse og lærer muslimerne omkring moskeens historie, håber han at de kan se
hvordan moskeen er blevet krænket blandt andet ved at der er blevet bygget en zionistisk
politistation af en af dens bygninger, og at nogle zionististerne leder Yisrael Hokins planlægger at
bygge et tempel på sandgrundene. Hans hensigt og ønske er at alle muslimer vågner op og kæmper
for deres moske, og ikke lade andre tage hvad der er deres.
Perspektivering: Sammenlign evt. med forfatterholdningen i den anden tekst.
Teksten ”Det hellige al-Aqsa område” og ”Et besøg i gravkirken” af H.V. Mortonsen har den lighed
at, begge personer H.V. Morton og Shaeik Ra’ed føler de er del af en større gruppe og er
uforstående overfor det der er sket med helligestedet.
Således står der beskrevet i teksten ”Et besøg i Gravkirken” side 89. Anden sidste spalte, linie. 4
”Vi udgjorde to menigheder, der knælede sammen vendt i samme retning, men tilbad foran
forskellige kapeller”.
H.V. Morton føler en sammenhørighed med de besøgende i kirken, på samme måde føler Sheik Ra’
ed sig en del af det muslimske samfund og talsmand da han også er leder for den Islamiske
bevægelses nordlige fraktion, og derfor kæmper han for at kunne beholde moskeen. Den anden
tydlige lighed der er mellem de to tekster ”Et besøg i Gravkirken” og ”Det hellige al-Aqsa område”
er at de begge taler om 2 forskellige helligesteder hvor de udtrykker at de er skuffet over nogle ting.
Sheik Raed er skuffet over hvorfor muslimer rundt omkring i verden ikke reagerer og kæmper imod
det der sker i forhold til ændringer af moskeens bygninger. H.V. Morton er skuffet over den måde
gravkirken er bygget op med alle de huler og søjler og gange der er, der gør det svært at finde vej og
danne sig et indtryk. Men man kan ikke reparere noget, da det er med til at starte en diskussion op
blandt kirkesamfundets menigheder.
Kommentar [i21]: Fint- her forsøger du
netop at analysere og fortolke meningen
med teksten – super – meget meget mere
af det!
6
Jeg vil afslutte ved at konkluderer, at de to tekster ”Det hellige al-Aqsa område” og ”Et besøg i
Gravkirken” er omkring to forskellige menneskers oplevelse af to vidt forskellige helligsteder,
nemlig Gravkirken og den hellige moske al-Aqsa der begge har stor betydning for både religionens
verden men også for historien.
Delopgave 1.1: Jeg synes på mange måder, det er et rigtig, fint første afsnit, hvor du redegør for diverse
religionsfaglige begreber knyttet til modulet. Jeg er nogle steder lidt i tvivl om du altid bruger dine
egne formuleringer og ord, således at du forholder dig aktivt til begreberne frem for blot at skrive et
grundbogs- eller lektionopslag af. Hvis dette imidlertid ikke har noget på sig, så må du undskylde og
jeg kan kun sige, at det er meget fint skrevet.
Din præsentation og gennemgang af de to kildetekster er absolut udmærket, og egentlig analyse bliver
det også til for så vidt, at du citerer teksten og drager nogle generelle konklusioner om forfatterne på
den baggrund. Det er jeg virkelig begejstret for. Meget mere af det, for du bevæger dig på et højt niveau
og kan sagtens magte dette. Lidt grundigere arbejdet, hvilket vil sige mere egentlig analyse og
fortolkning (brug endnu flere citater) og det kan blive rigtig godt!!!!!
Hvis jeg skal komme med en lille anke, så mangler du at bruge de religionsfaglige begreber aktivt i
opgaven/analysen og fortolkningen. Husk at de skal bruges og ikke blot præsenteres, eftersom vi
forventer at I kan bruge dem på en tekst til eksamen… men du har også 5 moduler at øve dig på:-).
Modulopgave 1.2
Valfart
En valfart er en religiøs rejse som også kaldes en pilgrimsrejse. De pilgrimsrejsende rejser til valfart
som er et sted med en hellig betydning. De religiøse rejser væk fra den profane verden og ind i den
hellige verden hvor den religiøse, har et religiøst formål, det kan være at blive helbredt psykisk eller
fysisk, eller at han/hun har et ønske om en religiøs oplevelse som vil ændre hans/hendes verden.
Kommentar [i22]: Herligt – jeg er
begejstret for din perspektivering og
herunder også længden at denne. Det er jo
netop dette afsnit som er det højeste
taksonomiske niveau og giver den højeste
karakter, hvis man kan mestre det. Og der
er meget der tyder på at du kan. Bliv ved
med det!!
Kommentar [i23]: Fint – en god
generel introduktion.
7
Når religiøse mennesker tilbeder det hellige sted Mekka ved at udfører ritualer som at kredse rundt
om Kabaen, og på den på få kontakt til det gud kaldes det en kult. En myte er en hellig fortælling
som fortæller omkring vigtige begivenheder der har taget form for hvordan verden er blevet til.
Et ritual er en symbolsk handling hvor man forlader en livsperiode og træder ind i en anden som det
at bliver døbt eller gift, men også valfartsritualet den religiøse muslim udfører, er et overgangsritual
da personen inden rejsen til Mekka er en almindelig troende muslim men efter rejsen bliver hadji
altså en som nu har været til Mekka og udført valfartsrejsen.
Via Dolorasa betyder; smertens vej eller korsets vej. Det er den vej Jesus gik fra Pilatus til det sted
hvor han skulle korsfæstes i Golgata. Ifølge evangelierne dømmes Jesus, efter pres fra de jødiske
religiøse ledere til døden af den romerske landshøvding, Pontius Pilatus.
Jesus bar sit kors langfredag på vej til Golgata. Den vej Jesus gik på, havde 14 stationer, som hver
havde en hændelse knyttet dertil. De første to steder blev Jesus dømt og pisket. De næste syv er på
vejen, herunder stedet, hvor Veronika rakte Jesus en svededug. De sidste fem er i den nuværende
gravkirke, bygget over en lokalitet, der på Jesu tid lå uden for bymuren; de markerer stederne, hvor
Jesus blev afklædt og naglet til korset. Korset blev rejst, og jomfru Maria modtog det nedtagne
legeme, og hvor graven lå. For den troende, kan det have flere aspekter at følge Via Dolorosa – det
at være fysisk på stedet markerer at man er sammen Jesus og identificerer sig med hvordan han har
haft det.
I teksten skriver Pater L.-M. Dewailly fra Dominikanerordenen om betydningen af at gå korsvejen
og følge Jesus skriver han i sidste spalte s.94 linje. Tekst 28 ”Om at følge Via Dolorsa”1-3 ”Enhver
kristen er altså undervejs sammen med Jesus ad korsvejen, selvom han ikke har mulighed for at
følge Via Dolorsa i Jerusalem”.
Med det mener Pater L. M Dewailly at enhver kristen er sammen med Jesus, selvom han ikke følger
den oprindelige vej- Via Dolorsa i Jerusalem. Det handler om at følge Jesus på hans smertens vej og
det kan gøres blot i tanken. Han skriver i starten af teksten linje.5: ”selvom stedfæstelsen ikke kun
var tilnærmelse men var eksakt, så ville vores kristne tro ikke kunne tillægge den en absolut værdi,
Kommentar [i24]: Det er fint, og fint at
du kommer med et eksempel med Hadj.
Passagen er dog ikke så vel skrevet som
dine forgående og bliver sproglig lidt
kludret.
Du mangler også at forklare hvorledes en
pilgrimsrejse foregår på flere planer –
fysisk og åndeligt. Det er netop dette
aspekt som er vigtigt at trække frem,
eftersom I skal bruge det til at analysere
nedenstående teskst – Via Dolorosa
Kommentar [i25]: Fint, og også en
religionshistorisk faglig intro.
8
medmindre denne tro retter sig mere mod frelseren som person end mod de minder han har
efterladt sig på den vej han vandrede”(….)-Det der er afgørende er, at man er i stand til at sætte sig
ind i og følge Jesus i tanken, end at være egentligt geografisk tilstede. Han mener ikke, at det er
nødvendigt at forny hele Jesus lidelseshistorie, men derimod hver dag at genskabe det sindelag der
var i Jesus på hans vej til korsfæstelsen – vejen til korsfæstelsen betegner han som vejen til sejr,
hvor Jesus er gået forud for at gøre en plads klar til os i vores endelige frelse. Man skal se det som
en glæde at leve et liv i lidelse, med den endelige frelse for øje.
Ligesom i 1.1 er dine pointer fine og du er god til at referere. Egentlig analyse bliver det også til, om
end det ikke er så fyldestgørende som i første del. Igen mangler jeg at de begreber du får refereret
bruges aktivt i opgaven – helligtid, myte, kult mv. Disse begreber det netop stærkt forbundet til valfart,
og herfor mangler jeg at du sætter dme ind i denne kontekst, for jeg synes egentlig, der er tegninger til
et vældig godt delmodul, hvis altså bare dine pointer blev fulgt helt til dørs og blev foldet ordentligt ud.
Din anvendelse af citater er der imod fin, om end der godt måtte være lidt flere. For selvom det faktisk
er en ret lang opgave (faktisk for lang) så har jeg ikke ”kedet mig” og jeg vil endda meget gerne læse
mere fra dig. Så alt i alt en velskrevet og let læselig opgave. Det er et ganske god første modul, hvor jeg
fornemmer, at du har ligget et stort stykke arbejde – flot! Du har vist at du bevæger dig på et højt
niveau og det vil jeg holde dig op på i dine næste opgaver (det forpligter således at du har lavet noget
så godt!!)
Jeg glæder mig til at læse modul 2 (om end der lige går endnu en uge).
Du hører fra mig
Alt det bedste
MVH Annie
Kommentar [i26]: Ja, at man i helligtid
neotp evindeligt kan genkalde og opleve
Jesu på korset.