Studiekompasset.dkKlasse: HF 1. år · Fag: Matematik C
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
1
HF Matematik C 15. august 2017
Vejledende besvarelse
2hf172-MAT/C-
Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en
besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i
løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning.
Alle opgaver er for så vidt muligt regnet med WordMat, da vores erfaring viser, at det er langt det hurtigste
værktøj at anvende. Husk at skrive nedenstående kommentar om at beregningerne er foretaget ved hjælp
HF 1. år
NB: Mange af de anvendte formler i opgaven kan findes og indsættes direkte fra WordMats egen
formelsamling, som findes øverst til venstre. Der er store tidsbesparelser at hente ved at bruge
formelsamlingen!
Opgave 1
a)
Vi definerer kendte størrelser:


Vi bestemmer beløbet på kontoen efter 8 år, ved at fremskrive start beløbet 8 terminer til renten 0,05 %
dvs.:
󰇛
󰇜

Efter 8 år står der 41628,3 kr. på kontoen (afrundet til 1 decimal).

b)
Vi definerer nye kendte størrelser:
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
2



Vi bestemmer, hvor mange år der går, før at beløbet kommer op på 44000 kr. ved at løse for n i udtrykket
herunder, hvor n > 0:
󰇛
󰇜
Ligningen løses for n vha. CAS-værktøjet WordMat. med følgende antagelser/definitioner:

Ifølge modellen går der mindst 19 år, før at beløbet kommer over 44000 kr. (afrundet ned til helt år).

Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
3
Opgave 2
a)
Vi bestemmer prisen for portoen på et A-brev i 2014 ved:










Ligningen løses for p_2014 vha. CAS-værktøjet WordMat.


Prisen for portoen på et A-brev i år 2014 er bestemt til 9,0 kr. (afrundet til 1 decimal).
Vi bestemmer indekstallet i år 2016 ved:










Indekstallet for 2016 er bestemt til 345,5 (afrundet til 1 decimal).
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
4
Opgave 3
a)
Sammenhængen for modellen er oplyst til at kunne beskrives eksponentielt, vi bestemmer derfor tallene a
og b med eksponentiel regression.
Vi opstiller tabel med data og foretager eksponentiel regression:
Årstal
Antal år efter år 1902
Antallet af bisoner i
Yellowstoneparken
1902
0
21
1915
13
250
Eksponentiel regression udført vha. CAS-værktøjet WordMat: R
2
= 1
 
Vi aflæser tallene a og b fra regressionsligningen herover:
Tallet a er bestemt til 1,21 (afrunde til 2 decimaler) og tallet b er bestemt til 21.
b)
Vi bestemmer antallet af bisoner i Yellowstoneparken i år 1911 ved at bestemme y, når x = = 9:
 

Ifølge modellen var der 117 bisoner (afrundet op til hel bison) i år 1911.
c)
Vi definerer tallet a:

Vi bestemmer fordoblingstiden for antallet af bisoner i Yellowstoneparken i perioden ved:

󰇛
󰇜

󰇛
󰇜

Fordoblingstiden er bestemt til 3,64 år (afrundet til 2 decimaler).

Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
5
Opgave 4
a)
Vi bestemmer de kumulerede frekvenser og tegner en sumkurve for fordelingen i WordMats skabelon for
grupperede observationer, resultatet kopieres herefter ind i besvarelsen.
Kumulerede frekvenser:
Grupperede observationer
Interval
100
Til
Hyp.
Frekvens
Kumuleret
100
18
18%
18%
150
13
13%
31%
200
18
18%
49%
300
26
26%
75%
500
19
19%
94%
-
6
6%
100%
De kumulerede frekvenser over fordelingen af den skattepligtige indkomst for alle danske skatteydere i
2016 er givet i tabellen herover.
Sumkurve:
For at tegne sumkurven har vi valgt en øvre grænse for det sidste interval i fordelingen, dette ændrer ikke
opgavens resultat.
Sumkurven der beskriver fordelingen af den skattepligtige indkomst for alle danske skatteydere i 2016 er
bestemt til sumkurven herover.
b)
Vi bestemmer den nedre kvartil med WordMats skabelon for grupperede observationer. Nedre kvartil er
bestemt til 126,9 (målt i tusinde kr.).
0%
25%
50%
75%
100%
Kum. Frek
Skattepligtig indkomst i tusiden kr.
Sumkurve
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
6
Vi giver en forklaring til tallet. Den nedre kvartil fortæller, at 25 % af skatteyderne har en skattepligtig
indkomst på under 126,9 (målt i tusinde kr.) i år 2016, og at 75 % af skatteyderne har en skattepligtig
indkomst på over 126,9 (målt i tusinde kr.) i år 2016.
Vi bestemmer procentdelen af skatteyderne, der har en skattepligtig indkomst på over 250 tusinde kr., som
differensen mellem procentdelen af skatteyderne, der har en skattepligtig indkomst på under 250 tusinde
kr. og den samlede andel af skatteyderne dvs. 100 %. Vi bestemmer fraktil-250 tusinde kr. i WordMats
skabelon for grupperede observationer, resultatet kopieres herefter ind i besvarelsen.
Observation Fraktil
250
62%
Vi bestemmer differensen:

 

Andelen af skattepligtige med en skattepligtig indkomst på over 250 tusinde kr. er bestemt til 38 %.
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
7
Opgave 5
a)
Udviklingen kan beskrives med en lineær sammenhæng da udgiften til diesel stiger med en fast størrelse
for hver kørt km.

Vi indfører passende variable:
y betegner den samlede udgift til ejerafgift og diesel, til x antal kørt km.
x betegner x antal kørt km.
a betegner prisen pr. x antal kørt km, dvs. a er lig 0,43 kr.
b betegner den årlig ejerafgift, dvs. b er lig 6060 kr.
Vi opstiller en model, der beskriver den samlede udgift y til ejerafgift og diesel, hvis man kører x km på et
år:
 
Vi bestemmer den samlede udgift pr. år, hvis man kører 15000 km, ved at bestemme y, når x = 15000:
  

Den samlede udgift er bestemt til 12510 kr.
b)
Vi bestemmer, hvor mange kilometer man skal køre, før at dieselbilen er billigst ved at løse uligheden y < y
1
for x, hvor y
1
betegner den samlede udgift til benzinbilen.
   
Uligheden løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

Ifølge modellen skal man mindst køre 9692,3 km på et år, før at dieselbilen er billigst.
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
8
Opgave 6
a)
Vi bestemmer længden af siden AC, som differensen mellem længden af trapezens bund og top divideret
med 2 dvs.:

 

Længden af siden AC er bestemt til 13.
Vi bestemmer længden af siden BC med WordMats trekantsløser.
WordMat's trekantsløser anvendes med input: C = 90° , AC = 13 , AB = 54
A = 76,069736°
B = 13,930264°
C = 90°
BC = 52,411831
AC = 13
AB = 54
Længden af siden BC findes vha. Pythagoras:






Platformens højde over underlaget er bestemt til 52,4 cm (afrundet til 1 decimal).
b)
Vi bestemmer vinklen som platformens ben danner med vandret, som vinkel A i trekant ABC. Vinkel A
bestemmes med WordMats trekantsløser.
Vinkel A findes vha. cosinus:
A
B
C
B
AC
AB
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
9









Vinklen, som platformens ben danner med vandret, er bestemt til 76,1° (afrundet til 1 decimal).
Matematik C HF – Skriftlig eksamen – 15. august 2017
10
Opgave 7
a)
Vi bestemmer lysstyrken 3,0 meter fra lampen ved at bestemme y, når x = 3,0:
 


Lysstyrken i en afstand på 3,0 m fra lampen er bestemt til 222,2 lux.
b)
Vi bestemmer afstanden, hvor lysstyrken fra lampen er 100 lux, ved at løse for x i y = 100, hvor x > 0:



Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat. med følgende antagelser/definitioner:

I en afstand på 4,5 m (afrundet til 1 decimal) fra lampen er lysstyrken 100 lux.
c)
Vi definerer tallet a som -2, samt væksten for afstanden til lampen som r
x
:


Vi bestemmer, hvor meget lysstyrken falder med, når afstanden til lampen øges med 30 %, ved at løse for r
y
i udtrykket herunder:
󰇛
󰇜
Ligningen løses for r_y vha. CAS-værktøjet WordMat.

Ifølge modellen falder lysstyrken med 40,8 % (afrundet til 1 decimal), når afstanden øges ned 30 %.
