Blekingegadebanden
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 2
KAK OG KUF .................................................................................................................................................................. 3
KOMMUNISTISK ARBEJDSKREDS (KA)................................................................................................................ 4
”IMPERIALISMEN I DAG” .......................................................................................................................................... 5
DISKUSSION AF BLEKINGEGADEBANDENS HANDLINGER ............................................................................ 7
KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 10
LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 10
Dansk/Historieopgaven
Side 2 af 11
Indledning
I denne opgave har jeg valgt at beskæftige mig med Blekingegadebanden. Det er et emne der
har fået meget opmærksomhed i medierne, senest med meget omtale i forbindelse med
Peter Øvig Knudsens bøger om banden. Jeg har valgt dette emne, fordi jeg synes det er
interessant, at en sådan gruppe har kunnet operere i Danmark.
Jeg har valgt at arbejde ud fra følgende problemformulering i opgaven:
For at kunne analysere årsagerne til Blekingegadebandens opståen, er det nødvendigt at
vide noget om hvad der gik forud for dannelsen af gruppen. Derfor har jeg valgt først kort at
redegøre for de politiske venstrefløjsgrupperinger i Danmark i 1960’erne og 1970’erne.
Herefter vil jeg analysere årsagerne til Blekingegadebandens opståen samt hvilken ideologi
der lå bag deres handlinger og herunder foretage funktionel kildekritik af ”Imperialismen i
dag - det ulige bytte og mulighederne for socialisme i en delt verden”, der fungerede som
Blekingegadebandens politiske manifest. Til sidst vil jeg foretage en diskussion af
Blekingegadebandens handlinger, herunder hvorfor deres handlinger kan betragtes som
værende terrorisme samt en diskussion af retssagen mod medlemmerne.
Jeg har valgt som litteratur at bruge Peter Øvigs bøger om gruppen. Han har haft adgang til
politiets of efterretningstjenestens arkiver om sagen og talt med en lang række involverede
personer. Derfor betragter jeg kilden som værende troværdig. Jeg har også valgt at bruge
artiklen ”Det handler om politik”, der er skrevet af Blekingegadebandens ”kerne”, som
• Redegør kort for de politiske venstrefløjsgrupperinger i Danmark i 1960'erne og
1970'erne.
• Analysér årsagerne til Blekingegadebanden opståen samt hvilket ideologisk
fundament gruppen tilhørte.
• Diskussion af Blekingegadebandens handlinger.
Dansk/Historieopgaven
Side 3 af 11
fremstiller deres synspunkter om deres handlinger og kritiserer Øvigs bøger på flere
punkter. Det er dog vigtigt at behandle denne kilde med forsigtighed, da der kan være en
klar tendens i artiklen; at retfærdiggøre deres handlinger og måske endda lyve om deres
handlinger for at fremstå i et bedre lys. På den anden side er medlemmerne af gruppen dem
der har været tættest på handlingerne og kan derfor betragtes som værende primærkilder
til handlingsforløbet.
KAK og KUF
En af de helt centrale personer på den danske venstrefløj i 1960’erne og 1970’erne var
Godtfred Appel. Sammen med sin kone Ulla Hauton styrede han med fast hånd den gruppe
der lagde hele grundlaget for Blekingegadebanden og medlemmernes radikalisering. I 1963
stiftede Appel organisationen Kommunistisk Arbejdskreds, forkortet KAK
1
. Denne gruppens
ideologiske fundament byggede bl.a. på Godtfred Appels ”snylterstatsteori”
2
, der i korte træk
gik ud på, at det høje velstandsniveau i den vestlige verden kun kunne nås i kraft af den
imperialistiske udnyttelse af de fattige tredjeverdenslande. På den måde ”snyltedes” der på
de fattige lande. Det var i denne gruppe, at der første gang blev taget kontakt til den
palæstinensiske terrorgruppe PFLP.
I 1968 blev KAK’s ungdomsafdeling KUF (Kommunistisk Ungdomsforbund) stiftet. Med den
centrale person Holger Jensen, som fungerede som en slags frontfigur i
ungdomsorganisationen og med Godtfred Appel og Ulla Hauton som ledere, blev der op
igennem 1960’erne i denne organisation deltaget i en masse demonstrationer, særligt imod
Vietnamkrigen. Det førte ofte til voldelige demonstrationer imellem de unge og politiet. Et
eksempel er en demonstration ved Sagabiografen på Vesterbrogade i København i 1969, der
førte til hårde kampe mellem KUF’ere, politi og højreorienterede grupper
3
.
I KUF mødtes de senere medlemmer af Blekingegadebanden for første gang. Bl.a. Niels
Jørgensen og Torkil Lauesen startede i KUF. Også Holgers gymnasiekammerat Jan Weimann,
blev senere en central del af Blekingegadebanden.
1
Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 57
2
Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 66
3
Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 100
Dansk/Historieopgaven
Side 4 af 11
KUF deltog bl.a. i en demonstration i forbindelse med et Verdensbankmøde i Bella Centeret i
1970. Først blev der forsøgt brandattentat, og efterfølgende var der voldelige
demonstrationer, der af Peter Øvig Knudsen beskrives som: ”det hidtil voldsomste slagsmål i
dansk efterkrigstid mellem demonstranter og politi”.
4
I 1975 og 1976 bliver der begået to røverier, som Peter Øvig Knudsen mener, at senere
medlemmer af Blekingegadebanden stod bag.
5
Bemærkelsesværdigt er det, hvordan gruppens handlinger langsomt bliver mere voldelige. I
et interview med Bo Weimann i dokumentaren ”Blekingegadebanden” siger han, at alle
medlemmerne havde en sund baggrund, men at det var ”de små skridt”, der fik banden til at
gå så vidt.
6
I ”Det handler om politik” forklarer bandemedlemmerne udviklingen på følgende måde:
”Man må huske, at springet ikke blot gik fra tøjindsamling til røverier. Nej, først deltog
medlemmerne i voldelige demonstrationer, dernæst i nålestiksoperationer såsom brandattentatet
mod Bellacenteret. Det gjorde springet til røveri mindre.”
7
I 1977 kom der et stort kvindeoprør i KAK med Ulla Hauton i spidsen
8
. De var trætte af
mændenes nedladende attituder over for kvinderne i organisationen, og kvinderne følte
ikke, at de blev hørt nok i organisationen. Dette skete på et tidspunkt, hvor kvindeoprøret
for alvor var i gang i Danmark og havde sat fokus på kvindernes undertrykkelse i samfundet
med bl.a. Rødstrømpebevægelsen. Oprøret i organisationen førte til, at KAK’s ledelse
Godtfred Appel og Ulla Hauton blev ekskluderet fra organisationen.
Kommunistisk Arbejdskreds (KA)
Ekskluderingen af Godtfred Appel og Ulla Hauton førte til en splittelse af KAK i efteråret
1978 og nye grupperinger blev dannet
9
. En af disse nye grupperinger kaldte sig for
”Kommunistisk Arbejdsgruppe”.
Holger Jensen, som døde i et trafikuheld i 1980 og derfor aldrig nåede at blive en central del
af gruppen, fungerede i starten som leder af denne nye gruppering, der talte ca. 12-15
4
Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 167
5
Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 221
6
Riis-Hansen, Anders: Blekingegadebanden, 2009.
7
Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 17
8
Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 298
9
Knudsen, Peter Øvig: Den danske celle, 2007. s. 319
Dansk/Historieopgaven
Side 5 af 11
medlemmer
10
. Ud over Holger talte gruppen medlemmer som: Jan Weimann, Niels
Jørgensen, Torkil Lauesen, Peter Døllner, Karsten Møller Hansen, Jans lillebror Bo Weimann
og senere Marc Rudin og Carsten Nielsen.
Disse mennesker ønskede at bygge videre på KAK’s arbejde, og de ville forsøge at holde
kontakten til PFLP og støtte dem i deres frihedskamp. Det var disse personer, der senere
blev kendt som Blekingegadebanden i medierne.
Dannelsen af Blekingegadebanden går derfor helt tilbage til Godtfred Appels stiftelse af KAK
og KUF, hvor medlemmerne første gang møder hinanden. I den maoistisk inspirerede
gruppe KAK fik de senere medlemmer af Blekingegadebanden altså deres politiske skoling,
blev radikaliseret og deltog i flere voldelige demonstrationer og højst sandsynligt også
røverier.
Op gennem 80’erne foretog kernemedlemmerne i KA en lang række røverier bl.a. på
posthuse som Købmagergades postkontor og Daells varehus. De overvågede folk, der
muligvis kunne være jødiske spioner og oprettede en liste over dem, der blev senere kaldt
”jøde-kartoteket” eller Z-file. De planlagde en kidnapning og foretog indbrud på danske,
svenske og norske våbendepoter. Våben, sprængstoffer og panserværnsraketter blev senere
fundet af politiet i Blekingegade 2 i 1989, hvor gruppen havde deres dæklejlighed.
Medlemmerne har senere forklaret fundet på følgende måde:
”Vi havde behov for lette våben til at true med under røveri. Men hvorfor indsamlede vi både
håndgranater, landminer, panserværnsraketter, sprængstoffer og lignende tungere våben? Som vi
allerede forklarede under retssagen, var disse våben tiltænkt eksport til befrielsesbevægelser.”
11
”Imperialismen i dag”
Men hvad var selve ideologien bag alle disse kriminelle handlinger, der fik medlemmerne til
at handle, som de gjorde? ”Imperialismen i dag - det ulige bytte og mulighederne for
socialisme i en delt verden.” blev skrevet af medlemmer af KA i 1983 med forfatternavnet
”Manifest”. Denne bog fungerede som gruppens politiske manifest, i hvilket deres
ideologiske fundament kommer til udtryk. Teksten er som udgangspunkt en
førstehåndskilde, men kan dog godt betragtes som en andenhåndskilde, da den i høj grad
tager udgangspunkt i Godtfred Appels ”snylterstatsteori” og bygger videre på denne teori.
10
Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 27
11
Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 42
Dansk/Historieopgaven
Side 6 af 11
Formålet med bogen er først og fremmest at sætte fokus på den uretfærdige fordeling af
goderne i verden. KA henvender sig i høj grad til andre kommunistiske grupper og opfordrer
dem til at støtte befrielsesorganisationer i den tredje verden materielt, da de mener, at dette
er den eneste vej til nedbrydelsen af det imperialistiske system.
”..Den mest virkningsfulde praksis, kommunister i et imperialistisk land kan have i dag, er således at
støtte de antiimperialistiske befrielsesbevægelser i den tredie verden, som kæmper imod kapitalisme
og international udbytning og for socialisme
12
.”
KA’erne siger at andre emner end nedbrydelsen af det imperialistiske system, som fx
atomkraft, har optaget venstrefløjen.
I bogens kapitel 6 bliver der sagt, at det ikke længere er kommunisternes opgave at føre
arbejdernes kamp, da disse efterhånden er blevet velstående i samfundet og ikke har
interesse i revolution. Derfor skal det ske gennem den tredje verden. I disse lande kan de
gennem en revolution frigøre store produktivkræfter, specielt i form af menneskelig
arbejdskraft og gennem opbygningen af socialismen i deres eget land, kommer man en
global socialisme nærmere.
Kilden har en helt tydelig, meget venstreorienteret tendens. KA mener, at goderne i verden
er ulige fordelt, ønsker en revolution i verden og ønsker at afskaffe
imperialismen/kapitalismen. De handler ikke af medlidenhed, men af troen på at støtten til
befrielsesorganisationer i den tredje verden er den eneste vej til nedbrydelse af det
imperialistiske system.
Vi kan bruge kilden til at sige noget om Blekingegadebandens ideologiske fundament og på
den måde forklare, hvorfor de handlede som de gjorde. KA støttede op i gennem 80’erne den
palæstinensiske terrorgruppe PFLP, som KAK i sin tid havde stiftet kontakt med.
Denne kilde fortæller os at gruppen højst sandsynligt gjorde dette med formålet: At støtte
PLFP materielt, for på den måde at starte en revolution gennem den tredje verden og
nedbryde det imperialistiske system.
KA var altså en meget venstreorienteret gruppe, der forsøgte at bekæmpe imperialismen og
kapitalismen. Kernemedlemmerne i KA var idealister og fast besluttet på at støtte PFLP både
12
Manifest: Imperialismen i dag - det ulige bytte og mulighederne for socialisme i en delt verden. Kap. 6 – Hvad kan
kommunister i imperialistiske lande gøre? 1983.
Dansk/Historieopgaven
Side 7 af 11
med våben og penge og intet tyder på, at medlemmerne selv har brugt nogle af de penge de
røvede. Dette kommer bl.a. til udtryk i lejligheden i Blekingegade der var i meget dårlig
stand
13
, og heller intet under politiets overvågning af medlemmerne pegede i den retning.
Diskussion af Blekingegadebandens handlinger
Blekingegadebandens handlinger omfatter først og fremmest en lang række røverier, hvor
vold indgår. Disse røverier var ofte på posthuse, herunder bl.a. det berømte røveri på
Købmagergades postkontor, hvor en betjent bliver dræbt. Blekingegadebanden udførte også
et voldeligt overfald mod en familie i 1980, hvor en bankmands kone og barnebarn bliver
holdt fanget i en kælder, mens banden prøvede at få bankmanden til at skaffe dem adgang til
en pengeboks.
For at kunne bedømme hvorvidt Blekingegadebandens handlinger kan betragtes som
terrorisme eller ej, er det vigtigt først at definere, hvad der forstås ved begrebet
”terrorisme”.
I Birthe Hansens bog ”Terrorisme på tværs” beskrives begrebet på følgende måde:
”Civile gruppers uforudsigelige vold mod ikke-kæmpende personer for et politisk formål”
14
I disse aktioner indgår volden som et vigtigt element, fx mod politimanden eller
medarbejderne på posthusene, og angrebene kan også betragtes som ”uforudsigelige”. Dette
er dog i sig selv ikke nok til, at disse handlinger kan defineres som terrorisme. Det, der netop
gør disse handlinger til terrorisme, er det bagvedliggende ideologiske formål. Banden røvede
ikke pengene til sig selv, men sendte i stedet pengene til PFLP for at tjene det højere
politiske formål som fremgår i ”Imperialismen i dag”: Styrke befrielsesorganisationer i den
tredje verden for på den måde at starte en revolution og nedbryde det imperialistiske
system.
Gruppen så dog sig selv som frihedskæmpere, da de efter deres egen opfattelse mente, at
PFLP var frihedskæmpere, der kæmpede imod Israels besættelse af deres land. Således
skriver centrale medlemmer i ”Det handler om politik”:
”Vi ser således ikke PFLPs kamp som terrorisme. De ønskede en demokratisk og ikke-religiøs
styret stat. De lever i et besat land med en voldelig besættelsesmagt.”
15
13
Knudsen, Peter Øvig: Den hårde kerne, 2007. s. 60.
14
Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs, 2002. s. 21
Dansk/Historieopgaven
Side 8 af 11
Om man ser Blekingegadebanden som en terrororganisation handler også i høj grad om,
hvorvidt man ser PFLF som en terrororganisation eller som frihedskæmpere. Birthe Hansen
har formuleret forskellen mellem terrorisme og frihedskamp og skriver, at det ved
frihedskamp ikke er målet at dræbe civile, men at ødelægge materiel, der holder
modstanderen ved magten.
16
Ud fra denne definition at bedømme, må PFLP altså betragtes som en terrororganisation, da
gruppen flere gange bevidst har dræbt civile i forbindelse med flykapringer, og gruppen er
desuden også på EU’s liste over terrororganisationer.
Blekingegadebanden kan på den måde også betragtes som en terrororganisation, og ikke
som frihedskæmpere, da gruppen støttede PFLP med det fulde udbytte af deres røverier i
1980’erne, også selvom gruppen, ifølge dem selv, ikke var en celle under PFLP
17
.
Et andet interessant aspekt ved sagen om Blekingegadebanden er retssagen mod
medlemmerne af banden. Medlemmerne fik mellem 1-10 års fængsel, men blev løsladt efter
2 og 3 år. Altså har de fået relativt milde straffe i forhold til deres mange kriminelle
handlinger. En af forklaringerne på dette er, at politiet ikke har haft tilstrækkeligt med
beviser i sagen, til trods for at medlemmerne i lange perioder var under massiv overvågning.
Medlemmerne blev dømt for dokumentfalsk og ”særlig groft hæleri” i forbindelse med
fundet af våben i Blekingegade. Af de mange røverier de menes at stå bag, blev de kun dømt
for et røveri på Amagerbanken i 1986 og røveriet på Købmagergadepostkontor i 1988
18
.
En af de tiltaler, der kunne have givet gruppen mange års fængsel ville have været drabet i
Købmagergade. Forklaringen på at ingen blev dømt i den sag er, at man i Danmark skal
kunne fastlægge et personligt ansvar. Da ingen i gruppen ville tilstå drabet, var det altså
umuligt at dømme dem.
Gruppen blev hverken dømt eller tiltalt efter den daværende terrorparagraf, der kunne have
givet medlemmerne flere års fængsel. Terrorparagraffen var på dette tidspunkt anderledes,
end den er i dag, da den blev ændret i forbindelse med terrorangrebet 11. september. Det
kan forekomme meget besynderligt at gruppen ikke blev dømt for dette, men en mulig
15
Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 55.
16
Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs, 2002. s. 23
17
Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om politik, 2009. s. 18.
18
Knudsen, Peter Øvig: Den hårde kerne, 2007. s. 508
Dansk/Historieopgaven
Side 9 af 11
forklaring på det kan være, at paragraffen dengang ikke omhandlede støtte til international
terrorisme. Det gør paragraffen imidlertid i dag, og det er interessant at tænke på, hvilken
straf medlemmerne kunne have fået, hvis de var blevet dømt efter den nuværende
terrorparagraf §114
19
. Denne paragraf kan give helt op til fængsel på livstid.
19
Justitsministeriet: Straffeloven §114
Dansk/Historieopgaven
Side 10 af 11
Konklusion
Med Godtfred Appels stiftelse af KAK og senere dennes ungdomsafdeling KUF blev
fundamentet til Blekingegadebanden lagt. Her mødte medlemmerne hinanden, fik deres
politiske skoling og blev radikaliseret. Handlingerne i denne gruppe bliver efterhånden mere
voldsomme og ender med grove røverier. Også Appels "snylterstatsteori” kom senere til at
spille en stor rolle for Blekingegadebandens ideologiske fundament, der i høj grad byggede
videre på denne teori.
Blekingegadebanden var særdeles venstreorienteret og ønskede at kæmpe imod
imperialismen og kapitalismen. Som det fremgår i ”Imperialismen i dag”, troede
medlemmerne på, at det var igennem den tredje verden, en revolution skulle startes, og de
støttede derfor den palæstinensiske terrororganisation PFLP. Banden foretog igennem
1980’erne mange røverier, planlagde en kidnapning og røvede våben, som de sendte til
PFLP.
Gruppen kan ud fra Birthe Hansens definitioner af henholdsvis terrorisme og frihedskamp
betragtes som en terrorgruppe, da de har et tydeligt politisk mål bag deres voldelige
røverier. Selvom medlemmerne ikke ser dem selv som en celle under PFLP, var gruppens
primære formål at støtte PFLP med hele udbyttet fra deres røverier, både af banker og
våbenlagre. Da PFLP kan betragtes som en terrororganisation kan Blekingegadebanden på
den måde også betragtes som en terrororganisation.
Blekingegadebanden fik relativt milde straffe i forhold til deres handlinger. De bliver bl.a.
ikke dømt efter den daværende terrorparagraf, muligvis fordi den ikke omhandlede støtte til
international terrorisme. Hvis Blekingegadebanden var blevet dømt efter den nuværende
terrorparagraf, kunne de have risikeret fængsel på livstid.
Dansk/Historieopgaven
Side 11 af 11
Litteraturliste
• Hansen, Birthe: Terrorisme på tværs. Frydenlund, 2002.
• Justitsministeriet: Straffeloven
(https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133530#K6)
• Jørgensen, Niels, Lauesen Torkild og Weimann, Jan: Det handler om
politik. tidsskriftet Social Kritik nr. 117, marts 2009.
• Knudsen, Peter Øvig: Blekingegadebanden 1: Den danske celle. Gyldendal,
2007.
• Knudsen, Peter Øvig: Blekingegadebanden 2: Den hårde kerne. Gyldendal,
2007.
• Manifest: Imperialismen i dag - det ulige bytte og mulighederne for
socialisme i en delt verden. Kap. 6 – Hvad kan kommunister i
imperialistiske lande gøre?, 1983.
(
http://snylterstaten.dk/mka/imperialismen-i-dag.html.)
• Riis-Hansen, Anders: Blekingegadebanden (dokumentar). Bastard Film,
2009