[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 1 af 13
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse............................................................................................s. 1
Indledning..........................................................................................................s. 2
Problemformulering...........................................................................................s. 2
Mangfoldigheden i den sovjetiske union...........................................................s. 2
Det politiske styre i Sovjetunionen....................................................................s. 3
Sovjet i en overgangsperiode.............................................................................s. 4
Den nye stil i USSR............................................................................................s. 5
Glásnost og perestrojka......................................................................................s. 5
Tjernobyl............................................................................................................s. 6
Folkeoprør..........................................................................................................s. 7
Kupforsøg i Moskva...........................................................................................s. 9
Sovjetunionen styrter i grus..............................................................................s. 10
Overgang til demokrati.....................................................................................s. 10
Diskussion........................................................................................................s. 11
Konklusion........................................................................................................s. 12
Litteraturliste....................................................................................................s. 13 s
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 2 af 13
Indledning
Sovjetunionen (USSR) var op gennem 1900-tallet en magtfaktor som man skulle regne med. Men i
slutningen af 1980’erne og i starten af 1990’erne brød hele dette kæmpe imperium sammen. Pludselig
var ”truslen fra øst” væk og man måtte til at tegne nye verdenskort og forholde sig til en helt ny
situation.
Problemformulering
Sovjetimperiet var op gennem 1980’erne præget af store forandringer. Nye ledere med både nye og
gamle ideer kom til og begreber som perestrojka (omstrukturering) og glásnost (åbenhed), var centrale
termer for den nye leder.
Men i 1991 brød staten Sovjet sammen. Jeg vil i denne opgave undersøge hvad baggrunden for dette
var. Herunder om det det var en kort revolution der opstod pludseligt, eller et sammenbrud som der
havde været lagt op til over længere tid gennem den måde som Sovjetstaten blev styret på.
Derudover vil jeg undersøge hvordan riget der brød sammen så ud. Og hvordan Rusland klarede
overgangen til demokrati.
Mangfoldigheden i den sovjetiske union
1
Området øst for Østersøen har igennem århundreder været samlet i et storrige. Det startede som et
lille fyrstedømme på størrelse med dagens Danmark i området rundt om Moskva omkring år 1300.
Dette fyrstedømme erobrede gennem de næste mange hundrede år områder alle inde på fastlandet. Da
den bolsjevikiske revolution brød ud i 1917 benyttede Finland og de baltiske lande muligheden for at
komme ud af det russiske rige. Derudover kom Polen, Ukraine og Rumænien ud af Ruslands klør.
2
Dette skulle dog vise at være en stakket frist. Sovjetunionen udnyttede 2. Verdenskrig til atter at
indlemmer disse lande i unionen. I første omgang gennem en aftale med Tyskland om områder som
Østpolen og Baltikum. Men da 2. Verdenskrig var færdig og Tysklands nederlag en realitet udnyttede
Sovjet dette til yderligere at udvide sine områder. Fra 1945 og frem til sammenbruddet i 1991 bestod
Sovjet af stater og landområder fra Østersøen og hele vejen østover til landområder der lå kun 50 km.
fra Alaska.
3
1
Se Bilag I, Kort over Sovjetunionen
2
Rosenfeldt, Niels Henrik, Fra småstat til verdensrige i Sovjetimperiet i opløsning, s. 25-29
3
Rosenfeldt, Niels Henrik, Fra småstat til verdensrige i Sovjetimperiet i opløsning, s. 29-30
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 3 af 13
Disse store forskelle landene imellem rent geografisk var måske til at overkomme, men når der inden
for dette område taltes omkring 120 sprog i omkring 100 grupper
4
bliver opgaven med at skulle kunne
kontrollere og styre en så stor union uhyre svær.
Det politiske styre i Sovjetunionen
Ordet sovjet betyder oversat fra russisk, råd eller en valgt forsamling. På alle niveauer af det russiske
system fandtes sovjetter.
5
Valgene til disse var dog en farce eftersom man til hvert at disse kun
opstillede en kandidat. Denne kandidat kunne man i så fald vælge at stemme på eller afgive en blank
stemme. Det øverste Sovjet var en ledende forsamling for hele Sovjetunionen. Dette var dog kun i
teorien. I virkeligheden var det det kommunistiske parti der styrede det Øverste Sovjet. Det gjorde de
ved at bestemme hvilke personer der kunne blive valgt til dette og i realitet sad mange af de sammen
mennesker i det Øverste Sovjet og i partitoppen samtidigt. Derudover bestemte partitoppen hvem der
skulle besidde alle de vigtige poster som fabriksdirektører, embedsmænd osv.
6
Den russiske republik (RSFSR) var desuden en dominerende faktor i det politiske liv. Både den
russiske republik som sådan, men også det russiske folk. Alt i alt udgjorde det russiske folk over
halvdelen af det samlede indbyggertal i Sovjetunionen. Dominansen af russere sås tydeligt i partierne
rundt omkring i USSR. I 1980 var der for eksempel ikke én ikke-russer blandt partisekretærerne.
7
Dette
skyldes toppen i Moskvas styring. Ved at have partisekretærer som alle var russere var man sikker på at
den russiske ide og særbehandling ville fortsætte.
Denne særbehandling skyldtes at russerne så dem selv som den ældre broder og som det mest
udviklede af alle sovjetiske folk. Denne fremhævelse af russere kan skyldes Stalins ønske om at styrke
centraliseringen af den sovjetiske stat. Man forsøgte endvidere at gennemføre russisk som nationalt
sprog overalt i unionen. Dette betød en diskriminering af de ikke-russiske folkeslag som nu var nødt til
at være tosprogede. Det var ingen af de russiske borgere nødt til, end ikke hvis de boede i en anden stat
en RSFSR.
8
Denne russificering betød også at man flyttede mange folk ud fra de lande de boede i og
flyttede en masse russere ind. Man håbede at man på denne måde kunne få overgangen til et stort
Rusland til at glide nemmere. Især Estland og Letland var hårdt ramt.
9
4
Ruslands Historie, s. 13
5
Se Bilag II, Den politiske opbygning i USSR
6
Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 10-12
7
Ruslands historie, s. 18
8
Ruslands historie, s. 18-19
9
Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 24
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 4 af 13
Sovjet i en overgangsperiode
Sovjet havde i mange år været et lukket land hvor kun de mennesker der sad på de absolutte
topposter vidste hvad der foregik bag de lukkede døre blandt politikerne. Khrustjov havde godt nok
efter Stalins død prøvet at gøre op med netop Stalins metoder, men partitoppen sørgede for at han
stille og roligt forsvandt igen.
10
Efter Khrustjov satte den øvrig partitop Brezjnev ind på posten som
generalsekretær som regnedes for den vigtigste og mest magtfulde post i det kommunistiske parti.
Brezjnev kørte USSR på den måde som de konservative kræfter ønskede det. Han sørgede for at holde
de gammelkommunistiske kræfter ved magten. Dette var især tydeligt i starten af 1980’erne. På dette
tidspunkt var gennemsnitsalderen i den politiske ledelse over 70 år.
11
På nær 3 var de alle født før
revolutionen, den ældste havde endda været medlem af sovjetten i 1917!
12
Efter Brezjnevs død i 1982 valgte man Jurij Andropov som ny generalsekretær. Det gik dog hverken
værre eller bedre end at han døde af en alvorlig nyrelidelse efter kun 15 måneder som generalsekretær.
Man udpegede derefter hans efterfølger: Konstantin Tjernenkov. Han var ved sin udpegelse 72 år,
hvilket var 3 år ældre! end Andropov. Tjernenkov holdt da også kun 13 måneder før døde.
13
I løbet af disse to korte lederperioder formåede både Andropov og Tjernenkov dog at få sat nye ting i
gang. Man begyndte således under Andropov store kampagner mod ”grove krænkelser af den statslige
disciplin”
14
i forskellige ministerier og direktorater
15
Man begyndte desuden at prøve at bekæmpe
lediggang i befolkningen og øge straffen for samfundsskadelig virksomhed. Han har formodentlig
forsøg at skræmme magtfulde bureaukrater og lokalpolitikere til at makke ret og derudover forsøge
skabe popularitet i befolkningen fordi han håbede at kampen mod korruption ville give et godt indtryk i
befolkningen. Derudover forsøgte at give flere muligheder for den enkelte fabrik og håbede
derigennem at få en øget produktion. Overordnet håbede Andropov at få skabt en øget magt til den
centrale planlægning. Umiddelbart så det ikke sådan ud, men i og med at han fik fjernet nogle af de
irriterende mellemled mellem den centrale planlægning og den enkelte fabrik blev det nemmere at
kommunikere ordrer ud.
16
Da Tjernenkov kom til magten valgte han at fortsætte Andropovs kampagner dog med formindsket
styrke og med knap så mange udskiftninger. Vigtigere var det dog at bide mærke i at Mikhail Sergejevitj
Gorbatjov uofficielt nu blev omtalt som vicegeneralsekretær. Han overtog flere og flere store opgaver
10
Nielsen, Svend B., Sovjet Systemet der brød sammen, s. 18
11
Jensen, Bent, Den ny Ruslands historie, s. 95
12
Nielsen, Svend B., Sovjet Systemet der brød sammen, s. 18
13
Ruslands historie, s. 92
14
Det vil sige en kamp mod korruption og fusk
15
Ruslands historie, s. 95
16
Ruslands historie, s. 95-96
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 5 af 13
og begyndte at repræsentere Rusland når Tjernenkov var for syg til at kunne stå frem. Da Tjernenkov
døde i 1985 blev det Gorbatjov der blev udset til at efterfølge ham.
17
Den nye stil i USSR
Udnævnelsen af Gorbatjov skulle vise sig at blive skæbnesvanger for det sovjetiske imperium. I første
omgang så det ud til at Gorbatjov blot ville fortsætte sin forgængeres politik.
Han startede som alle andre havde gjort det med at få folk ind på de vigtige
poster som han stolede på. Bl.a. fik han Moskvas partichef afskediget og fik
en ny mand ind på posten. Denne mand var Boris Jeltsin. Der blev
efterhånden rykket nye folk op på de nye poster. Et begyndende
genrationsskifte var gået i gang.
18
Gorbatjov fortsatte kampagnerne som Andropov og Tjernenkov havde
Manden bag de nye reformer, igangsat, men derudover satte han en kampagne i værk mod spiritus. Der kom
Gorbatjov forbud mod salg og udskænkning og det satte produktionen af spiritus
voldsomt ned. Dette gav dog bagslag da det viste sig at staten mistede store indtægter fra manglende
afgifter fra spiritus.
19
Alt i alt forsøgte Gorbatjov kun at gennemføre reformer inden for systemet. Han ønskede nemlig
samtidigt at bevare det kommunistiske partis indflydelse og Sovjetunionen som en samlet stat.
Glásnost og perestrojka
Glásnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering) var de to vigtigste begreber i Gorbatjovs
reformpolitik. Glásnost skulle åbne op for systemet og afsløre korruption og svindel. Dette skulle give
større popularitet til Gorbatjov samtidig med at han fik ryddet ud i nogle af sinkende mellemled mellem
centralorganisationen og de enkelte fabrikker præcist som Andropov havde ønsket det. Glásnost endte
dog med at være noget der også kunne ramme Gorbatjov selv fordi glásnost også afslørede politikernes
magtmisbrug.
20
Og Gorbatjov var en generalsekretær som hele tiden forsøgte at øge sine egne
magtbeføjelser.
21
Glásnost blev også brugt til at rode op i fortiden og afsløre hvad der gik for sig før Gorbatjov kom til.
Blandt andet kørte Gorbatjov sin helt egen kamp mod Brezjnev og pressen gik med på den og mange
17
Ruslands historie, s. 97-99
18
Ruslands historie, s. 99
19
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 21
20
Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 18-19
21
Ruslands historie, s. 123
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 6 af 13
andre ting fra fortiden blev gravet frem. Det endte med at Brezjnevs navn blev fjernet fra alle de steder
hvor det var nævnt.
22
Også Stalin-tidens forfærdende kendsgerninger kom frem bl.a. i kraft af
massegrave. Sidst men ikke mindst førte glásnost også til en stigende kritik af det sovjetiske system især
i pressen.
23
Perestrojkaens hovedformål var at omstrukturere det sovjetiske samfund. Dette ville have han blandt
andet gøre ved markante udskiftninger i den politiske ledelse og ved at ændre nogle af de økonomiske
bindinger som havde været gennemført tidligere. En af de nye ting som Gorbatjov forsøgte at komme
igennem med var der for fremtiden skulle opstille mere end en kandidat til hver post. Svarene til dette i
delte partitoppen i to lejre. De reformvenlige som f.eks. Jeltsin og andre mente at det gik for langsomt,
mens nogle af de konservative kræfter mente at det var at gå for langt.
24
Derudover skulle der ske
forandringer på det økonomiske område. Han ville lade de forskellige fabrikker rundt omkring i
unionen få større selvbestemmelse. Dette skulle ske ved at de i stedet for at få ordrer fra centralt hold i
stedet skulle få nogle tal de skulle sig op ad og derudover selv styre hvordan fabrikkerne skulle styres.
Tjernobyl
Katastrofen i Tjernobyl kom som et hårdt slag mod Gorbatjov. Den 26. april 1986 eksploderede en af
reaktorerne på atomkraftværket i Tjernobyl. Selv om ulykken skete på sovjetisk grund var de først der
slog alarm, svenskerne. Dette skete den 28. april da de havde registreret et radioaktivt udslip og man
havde lokaliseret det til Ukraine. I sovjetisk TV kom der om aftenen en
kort besked om at der havde været en ulykke. 30. april brugte partiavisen
”Prada” 4 linjer på at beskrive det og først den 14. maj gik Gorbatjov på
skærmen og talte om Tjernobyl. Og først seks år senere fik offentligheden
adgang til den rapport som beskrev ulykkens omfang og konsekvenser.
25
26
Myndighederne havde altså i dagene efter ikke informeret den
almindelige befolkning og livet havde derfor fortsat sin vante gang i de
udsatte områder. Børn havde fået lov til at lege udenfor og aftalte
fodboldkampe blev afviklet. Først den 27. april om eftermiddagen
begyndte de første evakueringer. Og først den 2. maj blev der oprettet en Tjernobyl efter katastrofen
særlig sikkerhedszone på 30 km. fra Tjernobyl, hvorfra 135.000 blev evakueret. I første omgang
22
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 23
23
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 24
24
Ruslands historie, s. 108-109
25
Ruslands historie, s. 104
26
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 22
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 7 af 13
regnede man med at dette var tilstrækkeligt og at der ikke var nogen fare for folk der boede uden for
denne zone. Men i juni blev 113 landsbyer uden for sikkerhedszonen tømt for indbyggere og andre
områder hvor livet havde haft sin vante gang blev evakueret senere.
27
Katastrofen åbnede op for mange kritiske røster i USSR. Denne ulykke viste med al ønskelig
tydelighed at glásnost ikke var slået igennem i Sovjet. Samtidig satte katastrofens omfang også en kæp i
det økonomiske hjul. Prisen for at rydde op efter denne ulykke var enorm og samtidig skabte den et
stort hul i energiforsyningen. Men samtidig med at Tjernobyl-ulykken viste at glásnost og perestrojka
ikke var slået igennem i samfundet viste den også at det var nødvendigt at tvinge disse reformer
igennem.
28
Folkeoprør
I løbet af slut 80’erne begyndte modviljen mod den sovjetiske union at vokse sig stor i
yderrepublikkerne. Særligt i Baltikum begyndte folkebevægelser mod USSR at vokse, og netop i
Baltikum opstod disse folkebevægelser af politiske grunde. Mange andre steder var det krav om små
stater ud fra de befolkningsgrupper der boede der som var baggrunden.
I Baltikum var kravet hovedsageligt baseret på at de mente at Sovjetunionen ulovligt havde annekteret
de tre lande i 1940. De mente at de havde ret til deres egen stat og at de var tvunget ind i USSR. Der
blev lavet adskillige demonstrationer. En af dem med mest eftertryk var da folkefronterne i Baltikum
lavede en 500 km. lang menneskekæde gennem de tre lande. Derudover satte folkebevægelserne sig
tungt på valgene. I Litauen vandt de 36 ud af 39 valgkredse, i Estland 27 ud af 36, mens 80 % af de
folkevalgte var støttet af disse organisationer i Letland ved valget i foråret 1989.
29
Disse organisationer var noget helt nyt i Sovjet. Partiet havde været vant til at kunne styre samfundet
og dets organisationer. Grunden til at dette kunne lade sig gøre var at disse folkebevægelser var oprettet
som ”støtte for perestrojka”. Derfor så det ud som om disse organisationer kun var oprettet som en
hjælp til Gorbatjovs planer..
30
Nu begyndte det at gå stærkt. I november 1988 udsendte det estiske Øverste Sovjet en erklæring om
suverænitet inden for Sovjetunionen. Ifølge forfatningen havde de allerede denne suverænitet, men nu
krævede de at få ejendomsret over deres råstoffer og deres jord. Det Øverste Sovjet i USSR erklærede
de estiske erklæringer for forfatningsstridige og dermed ugyldige. Det estiske Sovjet tog det til sig, men
gjorde ellers ikke mere ved det. I forsommeren 1989 fulgte Letland og Litauen trop og erklærede sig
27
Ruslands historie, s. 104
28
Ruslands historie, s. 105-108
29
Ruslands historie, s. 221-222
30
Ruslands historie, s. 221-222
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 8 af 13
selvstændige. Og da Gorbatjov var gået væk fra de magtmetoder som tidligere havde været brugt i
Sovjet, såsom militæret, overtog disse lande nu mere og mere initiativet.
Nu ændrede de baltiske lande deres nationalsprog fra russisk til deres oprindelige sprog. Derudover
ændrede man valglovene så man skulle have boet i republikken i en vist stykke tid for at kunne deltage i
de lokale valg. Dette blev lavet for at begrænse de russiske emigranters indflydelse. Litauen indførte
endvidere et litauisk statsborgerskab i stedet for det sovjetiske.
31
Ideen med folkefronter spredte sig nu som en steppebrand gennem andre republikker hvor der
ligeledes blev dannet folkefronter. Disse kunne have forskellige formål. For eksempel var det
folkefronten i Azerbajdzjan der stod for massakren på armeniere i landet. Men under alle
omstændigheder formåede disse organisationer at få de nationale kommunistiske partier ind en
ultranational linje. Mange republikker begyndte nu at erklære sig suveræne efter baltisk eksempel.
32
For at gøre ondt værre var der i 1990 valg til sovjetterne. I næsten alle lande blev det nationalister der
blev valgt. Litauen var den første republik til at udnytte denne situation. 11. marts 1990 genopretter det
Øverste Sovjet i Litauen mellemkrigstidens Litauen med egen forfatning. Moskva forsøgte nu at lave en
økonomisk blokade, men dette førte til fordømmelse fra udlandet.
33
34
Og da Estland og Letland også
genoprettede deres stater, og da de andre stater samtidig anerkendte de baltiske landes ret til at oprette
deres egne stater var USSR presset. Et af de vigtigste træk var at den russiske republik med Boris Jeltsin
i spidsen tilbød sin støtte til de baltiske lande og dermed gik imod Sovjetunionen.
35
Gorbatjov var nu tvunget til at gå på kompromis med de tre republikker. Han aftalte en fastfrysning
af deres uafhængighedserklæring og denne fastfrysning kørte helt frem til august 1991. Men så skete der
også noget.
36
De konservative kræfter ville ikke finde sig i at man gik på kompromis med de baltiske lande. De
indledte en militær offensiv i disse lande. Blandt andet forsøgte man at overtage en TV- og radiostation
i Vilnius. Alt i alt kom disse offensiver til at koste 14 mennesker livet. Men aggressionen gav bagslag.
Overalt i USSR voksede løsrivelsestendenserne. Også Jeltsin begyndte at arbejde mere uafhængigt af
Sovjetunionen. Som leder af den russiske republik kæmpede han for et demokratisk Rusland snarere
end et demokratisk Sovjet. Og da han i juni 1990 erklærede Rusland for suveræn var det endelige brud
med USSR sket
37
31
Ruslands historie, s. 222
32
Ruslands historie, s. 223-224
33
Ruslands historie, s. 224-225
34
Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland
35
Ruslands historie, s. 225
36
Ruslands historie, s. 225
37
Ruslands historie, s. 226
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 9 af 13
Gorbatjov indså nu at han var nødt til at gøre noget. Han nedsatte et udvalg som skulle lave en ny
unionstraktat. Da forslaget kom frem blev det mødt med kold skulder. I stedet valgt Gorbatjov at
udskrive en folkeafstemning om unionens fremtid. Spørgsmålet var formuleret som følger:
”Er det nødvendigt at opretholde Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker som en fornyet føderation af ligeberettigede,
suveræne republikker, hvori rettigheder og friheder for personer af enhver nationalitet er garanteret i fuldt omfang?”
Kritikere påpegede at dette spørgsmål var 3 separate spørgsmål som man burde tage stilling til hver
for sig. I de ni republikker hvor valget blev gennemført blev det et ja med stort flertal. Men seks
republikker valgte at undlade at gennemføre denne afstemning. I de baltiske republikker valgte de i
stedet at gennemføre vejledende folkeafstemning om uafhængighed.
38
Derefter sendte Gorbatjov en ny unionstraktat ud til folkeafstemning i de ni unionspositive
republikker. Her blev det et ja og aftalen var at den skulle endeligt underskrives den 20. august når
Gorbatjov kom tilbage fra ferie.
39
Kupforsøg i Moskva
Mikhail Gorbatjov blev nu trængt voldsomt i defensiven. 23. juni udgik der en ”Appel til Folket” fra
de konservative kræfter. I bund og grund var det en opfordring til at styrte Gorbatjov. Samtidig var der
demonstrationer fra den anden side der også pressede på for større reformer.
Det hele begyndte at rulle den 18. august. Da opsøgte nogle af de ledende konservative kommunister
Gorbatjov i hans feriebolig. De håbede på at kunne presse ham til at sætte landet i undtagelsestilstand
så underskrivningen af den nye traktat kunne blive udsat. Men Gorbatjov afviste dem, og så var de nødt
til at gribe til drastiske midler.
40
De bildte befolkningen ind at Gorbatjov var syg og oprettede samtidig en Statskomité for
Undtagelsestilstand. De overtog på denne måde kontrollen med landet.
Samtidig holdt de Gorbatjov i isolation i hans feriebolig. Så snart de havde
overtaget kontrollen den 19. august begyndte militærkøretøjer af enhver slags
at rulle ind i Moskva. Det så kritisk ud da en gruppe tunge kampvogne blev
kørt op foran ”det Hvide Hus” som huser parlamentet i Moskva. I denne
bygning havde Jeltsin om morgenen søgt tilflugt og han udtænkte hurtigt et
modtræk.
41
Demokratiets mand i
Rusland, Boris Jeltsin
38
Ruslands historie, s. 226-227
39
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 54
40
Jensen, Bent, Den ny Ruslands historie, s. 116
41
Ruslands historie, s. 235-236
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 10 af 13
Han trådte ud til soldaterne og op på en kampvogn. Herfra forkyndte han at kupforsøget var slået fejl
og at de lokale myndigheder stadig adlød den lovlige russiske regering. I princippet vidste han ingenting
om dette, men han vandt den vigtige psykologiske kamp og kort efter begyndte kampvognene at trække
sig tilbage. Ved mørkets frembrud samledes folk omkring det Hvide Hus og begyndte at bygge
barrikader. Kupmagerne havde nemlig ikke givet op endnu. I løbet af natten kom det til sammenstød
mellem demonstranter og militæret. I alt tre blev dræbt da de trodsede det natlige udgangsforbud.
Trods optræk til store konfrontationer, skete det aldrig og kampvognene angreb aldrig det Hvide Hus.
Dette var formentligt fordi lederne af disse ikke adlød de ordrer som blev udstedt. Den næste dag var
sammenbruddets dag. Kupmagerne var ganske enkelt på vej ud af landet og da landets forsvarsminister
beordrede kampvognene ud af Moskva var kupforsøget forbi.
42
Sovjetunionen styrter i grus
Da Gorbatjov vendte tilbage den 22. august var meget ændret i Moskva. Gorbatjov var markant
svækket og han kunne se hele sit bagland været med i det kupforsøg som blev afværget. Al
populariteten var nu Jeltsins. Han formåede endda at få Gorbatjov til at læse op af et dokument som
afslørede at stort set alle ministre i regeringen bakkede op om kuppet. Gorbatjov indså sin situation og
trak sig tilbage fra sin position som generalsekretær i det kommunistiske parti.
43
Jeltsin forbød nu det kommunistiske parti i Rusland og hurtigt fulgte andre republikker efter og snart
var det kommunistiske parti forbudt over hele Sovjetunionen. Unionsrepublikkerne udnyttede at USSR
var sendt til tælling og udsendte en efter en, uafhængighedserklæringer. Og da Ukraine, Belarus og
Rusland underskrev en traktat om SNG
44
, fik Sovjetunionen det endelige dødsstød. SNG blev det nye
fællesskab af stater i det sovjetiske område og efterhånden tilsluttede alle, med undtagelse af de baltiske
lande, sig til denne traktat.
45
Overgang til demokrati
Processen med at overgå til demokrati var ikke nemt for Rusland. Jeltsin forsøgte at komme igennem
med mange nye forandringer, men hver gang underkendte parlamentet hans beslutninger. Desuden var
der i pressen begyndt at lyde kritiske røster. Disse stemmer i pressen mente at man ved at indføre
demokrati og kapitalisme i Rusland havde ”ødelagt fædrelandet”.
46
47
42
Ruslands historie, s. 236
43
Ruslands historie, s. 237
44
Sodruzjestvo Nezavisimykh Gosudarstv (det frivillige fællesskab af uafhængige stater)
45
Nielsen, Mai Valentin, Da verden blev ny, s. 86
46
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s.58
47
Ruslands historie, s. 246
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 11 af 13
Jeltsin indså nu at han var nødt til at sætte hårdt ind. Han opløste parlamentet under påskud af at det
var valgt under kommunismen og derfor ikke var demokratisk valgt. Han udskrev nu nyvalg og han
sendte en nye forfatning til folkeafstemning. Denne behandling ville medlemmerne ikke finde sig i. De
nægtede derfor at forlade det Hvide Hus. Jeltsin satte nu hårdt mod hårdt. Han fik militæret til at
blokere parlamentsbygningen og beskyde den med panservåben. Efter otte dage gav
parlamentsmedlemmerne op.
48
Den nye forfatning gav præsidenten en enorm magt. Han kunne opløse dumaer,
49
erklære krig og
meget andet. Til afstemningen om denne forfatning var det kun 50 % af befolkningen der mødte op for
at stemme. Forfatningen blev vedtaget dog i realiteten kun med 1/3 af alle stemmeberettigede bag den.
Ved valget til dumaerne var resultatet lige så nedslående. Også her mødte kun halvdelen af
befolkningen op. Resultatet af valget var lige så overraskende som antallet af folk der mødte op. Jeltsins
parti blev det største, men det næststørste blev et nationalistisk protestparti som ønskede et stærkt
centralstyret Rusland. Og som nummer tre kom det kommunistiske parti som igen var blevet tilladt. I
det kommunistiske parti gik man ind for en samling af USSR.
Nu var Jeltsin ved at have lidt større problemer. Denne forsamling kunne han ikke bare uden videre
afsætte hvis han ønskede at bevare sit image som demokratiets mand. Disse mennesker som nu var
valgt ind var han nødt til at forhandle med.
Desuden var Rusland ikke den eneste republik som var faldet tilbage i nogle af de
gammelkommunistiske tanker. I 1996 var der kommunistiske ledere for alle republikker undtagen
Estland og Letland. Så kommunismen forsvandt ikke bare fordi USSR brød sammen.
50
Diskussion
Holdningerne til hvorfor Sovjetunionen brød sammen er mange. Nogle ville pege på at det var
Gorbatjovs ideer om åbenhed og omstrukturering som gjorde at det hele faldt sammen om ørene på
dem. Man kan sige at dette måske har været en af grundene da der uden denne fornyede åbenhed ikke
havde været grobund for at befolkningen kunne få noget af vide om fortidens synder og om hvordan
systemet egentligt blev styret. Disse informationer var bl.a. en af baggrundene for at der kom så stor
opbakning omkring Jeltsin.
Man kan dog ikke klandre Gorbatjov for USSR’s fald. Disse reformer var nødvendige for at holde det
sovjetiske samfund i gang. Dette var kort sagt den eneste måde man havde den mindste mulighed for at
redde unionen. Ved at give befolkningen det den gerne ville have forsøgte man at holde folket på sin
48
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 58
49
De sovjetiske kamre hvori politikerne sidder. Svarer til over- og underhuset i England
50
Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 59-60
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 12 af 13
side. Problemet var bare at man ikke var klar over hvilke sluser man på denne måde åbnede for. Det er
da også en ganske ironisk tanke at tænke; at de eneste reformer der kunne redde Sovjetunionen var dem
der dødsdømte den.
Andre ville mene at forskelligheden i det sovjetiske rige var hovedårsagen til sammenbruddet. Også i
dette argument er der mange rigtige ting. Med over 120 forskellige sprog var der mange ting som blev
gjort forskelligt riget rundt. Og mange af de revolutioner som blev gennemført kom fra yderområderne.
Især de baltiske lande var en hovedkraft på dette punkt som tidligere beskrevet.
Men spørgsmålet er om disse modstandsorganisationer nogensinde ville have haft mulighed for at
opstå hvis man havde levet under det gamle kommunistiske styre hvor der blev slået ned på alting med
hård hånd.
Konklusion
De to grunde som er beskrevet ovenfor anser jeg i kombination for at være hovedårsagen til
Sovjetunionens fald. Reformerne som blev gennemført af Gorbatjov var en langstrakt og nødvendig
proces som i sidste ende var medvirkende til sammenbruddet og så var der den korte revolution i
republikkerne som gav staten dødsstødet. At det var muligt at gøre en ende på USSR så forholdsvis
enkelt, ser jeg som at unionen var en kolos på lerfødder. De mange folkeslag umuliggjorde at det kunne
blive til en enhedsstat.
Denne kolos væltede og ud kom Rusland som selvstændigt land. Overgangen til demokrati for
Rusland var dog svær. Dette skal også ses i lyset af at folket i så mange år havde på sin vis været
bedøvet af kommunismen. De var ikke vant til at deres valg fik konsekvenser og det ser jeg som en af
hovedårsagerne til at valgdeltagelsen var så lav.
[navn fjernet] 2.a, Historie Frederiksborg Gymnasium & HF
Historieopgaven i 2.g
Side 13 af 13
Litteraturliste
Bøger:
Nielsen, Mai Valentin: Da verden blev ny. Østblokkens sammenbrud , Pantheon 2001
Jensen, Bent: Den ny Ruslandshistorie, Centrum 1992
Rosenfeldt, Niels Henrik, Christensen, Svend Aage, Pape, Carsten, Poulsen-Hansen, Lars: Ruslands
historie Imperiets sammenbrud, Politikens forlag 1992
Nielsen, Svend B: Sovjet - systemet der brød sammen, Gyldendal 1996
Nielsen, Erik Bach: Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, Munksgaard 1994
Sperling, Vibeke (red), Sovjetimperiet i opløsning: om de femten nye lande på verdensscenen, DR 1991
Billeder
http://user.tninet.se/~mdj300c/tjernobyl.jpg : Tjernobyl
http://home.iae.nl/users/lightnet/creator/GORBATJOV.JPG : Gorbatjov
http://www.thegrenadarevolutiononline.com/ussr.jpg : Sovjetisk flag
http://www.nrc.nl/W2/Lab/Profiel/Rusland/jeltsin.jpg : Jeltsin
Bilag
Bilag I fra: Nielsen, Svend B., Sovjet - systemet der brød sammen, s. 15
Bilag II fra: Nielsen, Erik Bach, Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland, s. 11