Historie aflevering
1
Fornuftsægteskabet eller kærlighedsægteskabet?
Breve om ægteskab og kærlighed () fra bogen Familieliv i Danmark er en brevudveksling
mellem de to unge mennesker, Johanne Kirstine Rasmussen og Rasmus Pedersen, som danner
grundlag for beskrivelsen af valg af ægteskab i 1880’erne. Kilden er en samtidskilde og
førstehåndskilde, dette kan ses i de præcise breve der er nedskrevet.
Begge de unge kommer fra gårde i Rønnebæk sogn ved Næstved, Johanne Rasmussen havde fået
en uddannelse som mejerske, mens Rasmus Pedersen arbejdede hjemme på gården for sin far. De
var medlem af den grundtvigske bevægelse, en kristelig og følelsesbetonet bevægelse.
Bevægelsen var grundlag for de højskoler, som blev oprettet. Begge de unge gik på en højskole,
det fremgår ikke om det er den samme skole, men det kunne tænkes, da de er fra samme sogn.
Begge kommer fra samme sociale lag, da Rasmus Pedersens far ejer en forholdsvis stor gård og
Johanne Rasmussen var uddannet som mejerske, et respekteret erhverv. Rasmus Pedersen friede
første gang til Johanne Rasmussen i 1879, men hun afviser med begrundelsen; jeg er bange for at
fortryde det…, den 15. juli 1884 siger Johanne Rasmussen så ja pr. brev, da Rasmus Pedersen frier
3. gang. Johanne Rasmussen er 21 år, da Rasmus Pedersen frier første gang og han er 23 år.
Valget af ægtefælle for Rasmus Pedersen og Johanne Rasmussen var præget af den mentalitet de
havde omkring kærlighedens rolle i ægteskabet mere end deres økonomiske situation; det er
hverken Hus eller […]som, har knyttet os sammen, men det er vore Hjerter… Den grundtvigske
bevægelse lå til grundlag for den mentalitet og den efterskole de formodentlig gik på sammen. Det
kristelige og dermed også det grundtvigianske fremgår tydeligt i brevudvekslingen; give dig mit ja i
Jesu navn. Jeg føler dog Gud ske Lov. Gud Fader været lovet. Ikke mindst referer Rasmus Pedersen
til en af Grundtvigs tekster, som tydeligvis betyder meget for ham og understreger den
mentalitetsændring samfundet er i gang med.
De to unge møder hinanden en søndag i kirken, og har sandsynligvis snakket sammen og fundet de
samme værdier i hinanden, nemlig at det spiller en stor rolle med kærligheden og kærlighed i
ægteskabet, noget som biblen også giver udtryk for.
De økonomiske forhold spiller ikke så stor en rolle for de to unge i deres valg af ægtefælle, men
man kan dog se at det har en lille betydning som vækker fortvivlelse. Rasmus Pedersen nævner
sine økonomiske omstændigheder i et brev til Johanne Rasmussen og her fremgår det at hun har
haft nogle spekulationer omkring den gård, som de skal overtage sammen; […] du var bange for
den Gård, det behøver du nu ikke at være… Rasmus Pedersen ser sig nødsaget til at forklare hende
hvordan de økonomiske forhold er, ikke for at overtale hende til ægteskab, men for at berolige
hende, så hun ikke spekulerer for meget over det og i sidste ende genovervejer ægteskabet,
dermed fremgår at det økonomiske aspekt spiller en lille rolle.
Historie aflevering
2
Johanne Rasmussens uddannelse er et tegn på den stigende kvindelig selvstændighed, idet hun
selv vælger sin ægtefælle, jeg håber ikke at du anser det for Praleri naar jeg skriver at du ikke er
den eneste jeg har modtaget et saadant Brev fra… Johanne Rasmussen skriver at hun har fravalgt
en anden bejler, noget hun kan tillade sig da hun kommer fra det øvre sociale lag, men også den
kvindelige frihed er grunden for det.
I 1870’erne var valget af ægtefælle anderledes end valget af ægtefælle i brevudvekslingen i
1880’erne. Det selvforsynende bondesamfund var under afvikling, dog beskrives de gamle
traditioner i tekst 26 som uanfægtet i Klejtrup sogn.
I Klejtrup valgte man ægtefælde efter fornuft og ikke følelser, her var faktorerne, om man var
dygtig til at arbejde og hvilket socialt lag man kom fra, ægteskabet ansås for en praktisk
økonomisk enhed. Det var forældrene, som kontrollerede valget og gav en konkret godkendelse,
det var derfor vigtigt at man kom fra samme sociale lag. Eksempelvis hvis konen ikke vidste
hvordan man arbejdede på en gård så kunne hun jo ikke hjælpe til med forsørgelsen familien.
Landboreformerne bevirkede at der kom et større socialt skel som opdelte befolkningen.
Forældrene opdragede derfor børnene efter bestemte normer for at få indirekte indflydelse på
valget af ægtefælle, dette var selvfølgelig også gældende for Johanne Rasmussen og Rasmus
Pedersen, hvis mentalitet var præget af højskolens som var den samme som forældrenes.
I det traditionelle fornuftsægteskab var det manden der tog initiativet, dette ses også i 1880’erne,
men der er større selvstændighed og frihed i og med at Johanne Pedersen kan sige nej.
Samfundsændringerne skyldes den tidligere industrialisering, det selvforsynende bondesamfund
var under afvikling, da landboreformerne var medvirkende til kornsalgsperioden, som var grundlag
for andelsbevægelserne, hvor der ikke længere var behov for egenproduktion, da det var både
hurtigere og billigere at få forarbejdet sine råvarer i en andelsbevægelse. Dette forårsagede så at
kvindens rolle i forbindelse med forarbejdning ikke var vigtig og dette medførte at kvinder i
stigende grad blev husmødre, som tog sig af de daglige pligter i hjemmet eller som i Johannes
tilfælde blev uddannet. At kvindens rolle ikke længere var så stor bevirkede at manden begyndte
at kigge efter en hustru mere i forhold til seksuel tiltrækning og følelser, end hendes
håndværksmæssige færdigheder.