oplevelse&er&manden&ved&siden&af&hende&bare&ligeglad,&mens&børnene&er&henrykte.&Det&er&efter&
denne&oplevelse&at&jeg=fortælleren&virker&mere&afslappet&med&sig&selv,&og&novellen&slutter&med&
en&slags&åben&slutning,&idet&jeg=fortælleren&lægger&en&plan&for&sin&fremtid&med&sine&børn&som&
læseren&ikke&hører&slutningen&på.&
Udover&den&kvindelige&jeg=fortæller&er&der&som&nævnt&yderligere&3&personer&i&novellen:&
hendes&to&børn&på&bagsædet,&og&en&mand&i&sædet&ved&siden&af&hende.&Det&er&tydeligt,&at&selvom&
manden&næsten&ikke&er&beskrevet&i&novellen,&så&har&han&stor&betydning&for&kvinden.&Dette&er&
dog&ikke&en&positiv&betydning,&da&de&begge&virker&til&at&være&ligeglade&med&hinanden:&
”Manden&i&sædet&ved&siden&af&mig&siger&ingenting,&det&er&klart,&han&er&stået&af&for&længe&siden.&
Han&ligger&vel&og&hygger&sig&med&sin&tyveårige&et&sted&i&København,&en&dvask&flue&på&et&stykke&
wienerbrød.”&(linje&18=21).&Citatet&forekommer&lige&efter&jeg=fortællerens&farlige&
overhalingsmanøvre,&hvor&deres&bil&næsten&rammes&af&en&modkørende&billist.&Dette&kunne&
netop&være&grunden&til,&at&manden&ikke&nævnes&som&hendes&ægtemand&i&novellen,&men&i&
stedet&bare&som&”manden”.&Hun&har&ikke&noget&forhold&til&ham,&og&metaforen&med&fluen&på&
wienerbrødet&kan&forstås&som&hendes&opfattelse&af&manden&som&en&svag&og&ynkelig&flue,&der&
uden&videre&tiltrækkes&af&et&stykke&wienerbrød.&Med&ét&eneste&karaktertræk&som&”den&dårlige”&
er&manden&derfor&en&flad&karakter.&De&to&børn&i&novellen&spiller&også&en& st or&rolle&for&jeg=
fortælleren,&men&dog&en&positiv&en&af&slagsen.&Hendes&børn&virker&som&drivkraften&for&hende,&
og&det&er&netop&dem&der&får&stædigheden&frem&i&hende.&Jeg=fortællernes&moderlige&instinkt&
kommer&frem&da&hun,&efter&overhalingen,&opdager,&at&manden&er&ligeglad.&I&den&sidste&del&af&
hendes&udvikling&i&novellen&beslutter&hun&sig&for,&at&hun&og&hendes&børn&skal&have&det&godt:&
”Vi&får&mere,&mig&og&mine&unger,&vi&får&det&hele.”&(linje&27).&&
Manden&er&ikke&inkluderet&i&denne&plan,&og&det&er&derfor&også&her,&at&læseren&får&den&moderne&
og&stærke&kvinde&at&se,&som&fortælleren&nu&er.&&
Novellen&er&en&beretning&om&tab,&der&efterhånden&vendes&til&trods.&Hovedtemaet&er&derfor&tab&
kontra&trods,&og&kontraster&samt&ligheder&imellem&de&to.&Adda&Djørup&har&først&og&fremmest&
understreget&dette&tema&i&sit&brug&af&sprog:&for&eksempel&modsætningsord,&med&hvilke&hun&
understreger&jeg=fortællerens&splittelse.&Temaet&understøttes&også&i&personkarakteristikken&af&
jeg=fortælleren,&både&som&konen&der&har&en&ligeglad&mand&som&hun&egentlig&også&er&ligeglad&
med,&og&som&moderen&der&ønsker&det&bedste&for&sine&børn.&Tab&og&trods&som&tema&i&novellen&