
HHX 2. år
13a
Dansk
Hjemkomst-analyse
Novellen Hjemkomst er skrevet af Bent Haller og er udgivet i Danmark i 1982.
Historien strækker sig over en time eller to en aften. Den handler om en teenager/ung mand ved navn
Morten, der kommer hjem efter endnu en aften med sine venner Kurt og Louise. Derhjemme venter
hans mor på hans hjemkomst. Han kommer hjem og moren lægger offensivt ud med at udspørge ham
om hvor han været, og hvad han har lavet.
Morten er skabsalkoholiker og prøver at skjule hans fuldskab over for moren. Hun fortsætter sine grove
offensive stil, og udspørger ham om hvor mange øl han har indtaget. I løbet af ”angrebet” bringer hun
HAM, en uvis person, på banen. Det er en person der tidligere har været i deres liv, som hun negativt
sammenligner Morten med. Efter moren har grædt, hånet og svinet ham til, bliver skænderiet afsluttet i
det moren beordre ham til at skruppe ind på sit værelse og sove rusen ud. Han går ind på sit værelse,
men kan ikke falde til ro. Han har brug for lys, mennesker og musik så han sniger sig ud til Kurt og
Louise igen, i håb om at moren ikke har set ham.
Historien er kronologisk opbygget. Forløbet kan opdeles således at problematikken opstår, i det han
kommer hjem. Derfra optrappes problematikken med hånske, ubehagelige og nedværdigende
bemærkninger mod Morten, inden det brat bliver afsluttet idet moren griner af ham og beder ham
skruppe ind på sit værelse. Slutfasen indtræffer da han er inde på sit værelse, og ikke kan falde til ro og
kæmper med sit indre, for så til sidst at snige sig ud til Kurt og Louise.
Morten er en ung mand, der er skabsalkoholiker. Han har det tydeligvis ikke godt derhjemme. Som det
fremgår i historien, drikker han ofte med sine to kammerater Kurt og Louise. Han er bevidst om, at det
er ”forkert” og er i dilemma med sin samvittighed og fornuft. Han vil ikke såre sin mor, men vil
samtidig gerne leve sit eget liv. Han er for svag til at sige nej til alkoholen, og prøver derfor i stedet at
skjule sit misbrug.
Det bliver ikke nævnt, men det tyder på at Mortens mor sidder i kørestol. Det, at hun er handicappet,
tror jeg er stærkt medvirkende til hendes ensomhed. Hun virker ikke lykkelig, og jeg sidder lidt med