Universitet el. Videregående 1. år
SIDE 1 AF 10
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING ......................................................................................................................................... 2
PROBLEMFORMULERING ..................................................................................................................... 2
Universitet el. Videregående 1. år
HVAD ER HJERTEKARSYGDOMME? ..................................................................................................... 3
LIPOPROTEINER............................................................................................................................... 4
HVORDAN UDVIKLES ÅREFORKALKNING?...................................................................................... 5
HVILKEN BEFOLKNINGSGRUPPE HAR SÆRLIG RISIKO FOR AT UDVIKLE HJERTEKARSYGDOMME? . 6
ALDERSGRUPPE ............................................................................................................................... 6
RISIKOGRUPPE ................................................................................................................................. 6
HVORDAN KAN HJERTEKARSYGDOMME FOREBYGGES? .................................................................... 8
KONKLUSION ....................................................................................................................................... 9
REFERENCELISTE .............................................................................................................................. 10
Universitet el. Videregående 1. år
SIDE 2 AF 10
INDLEDNING
Til trods for at antallet af hjertekarsygdomme er faldende, er der stadig 24.000 der hvert år dør af
sygdommen.[1]
Vi synes, at det kunne være interessant at undersøge hvad hjertekarsygdomme egentligt er, finde
årsagerne til udviklingen af hjertekarsygdomme og undersøge forebyggelsesmetoder.
PROBLEMFORMULERING
Ovenstående indledning har ført os til følgende problemstilling:
Hvad er hjertekarsygdomme?
Hvilken befolkningsgruppe har øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme?
Hvordan kan hjertekarsygdomme forebygges?
AFGRÆNSNING
Vi har valgt at begrænse vores fokus på udsat befolkningsgruppe til de lavtlønnede. Det har vi gjort
fordi vi mener at forebyggelsesstrategier til denne gruppe vil være noget forskellig fra
forebyggelsesstrategier til en veluddannet gruppe. Det er også de lavt uddannede som er hårdest
ramt af denne sygdom. Årsagerne til hjertekarsygdomme spænder meget vidt, derfor har vi valgt
kun at gå i dybden med selve udviklingen af hjertekarsygdommen.
SIDE 3 AF 10
HVAD ER HJERTEKARSYGDOMME?
Hjertekarsygdomme opstår som følge af åreforkalkning (arteriosklerose), som er en
samlebetegnelse for en række kroniske forandringer i arterierne, hvilket skyldes fedtaflejringer.
Hvis man ser på blodkar hos personer over 30 år, vil man næsten altid kunne finde tegn på
åreforkalkning.[2]
Det er ofte hjertets kranspulsårer der bliver ramt. Et symptom herpå er angina pectoris
(brystkrampe) og AMI (akut myokardieinfarkt) som er en blodprop i hjertet. Når man har
symptomer på åreforkalkning i kranspulsårerne, vil man lide under det, som man kalder iskæmisk
hjertesygdom(IHS). Hvis pulsårerne til benene rammes kan det give smerter ved gang. Dette
symptom kaldes claudicatio intermitens. Rammes pulsårerne til hjernen, kan symptomerne være
svimmelhed, uklarhed, demens, blodprop i hjernen eller bristning af blodkar i hjernen. [4]
Et kar før og efter åreforkalkning.
SIDE 4 AF 10
LIPOPROTEINER
Fedt fra kosten transporteres rundt i blodet i små partikler (Se nedenstående model), de såkaldte
lipoproteiner, der overordnet består af kolesterol og triglycerid. Der findes 5 forskellige
lipoproteiner:
Chylomikroner transporterer triglycerider og kolesterolestere fra tarmen og ud i blodet.
VLDL transporterer førnævnte fedtstoffer fra leveren og ud i blodet. I fedt og muskelvæv vil
lipase spalte triglyceriderne fra lipoproteinerne.
Efterhånden som triglyceriderne fjernes fra VLDL-partiklen, bliver den mindre og den vil
blive omdannet til en IDL- partikel. Halvdelen af IDL-partiklerne optages af tarmen ved
endocytose, og den anden halvdel vil omdannes til LDL-partikler.
Det er LDL der er den altafgørende faktor for udvikling af åreforkalkning.
LDL-partiklerne opholder sig længe i blodet, ca. 2 ½ døgn. I den tid vil de efterhånden nedbrydes,
og deres kolesterol vil så kunne lægge sig på indersiden af blodårerne.
Her kan det gode kolesterol HDL få en positiv betydning. [3]
HDL er et lipoprotein, der dannes i leveren.[5] Det har til opgave at transportere overskydende
kolesterol, som er kommet ud i blodet på denne måde, tilbage til leveren. [3]
Det ser også ud til at HDL kan hæmme oxidationen af LDL i karvæggen og dermed forhindre en
inflammation. [4]
SIDE 5 AF 10
HVORDAN UDVIKLES ÅREFORKALKNING?
LDL trænger ind under karvæggen og danner Fatty Streaks, jo tættere en barriere
endotelcellerne udgør, jo sværere er det for LDL at trænge ind i karvæggen.
I karvæggen oxideres LDL og udløser en betændelsesagtig reaktion. Reaktionen hidkalder
monocytter, hvide blodlegemer. Disse lejres under endotelcellelaget som makrofager.
Makrofagerne fagocyterer(optager) oxideret LDL og bliver til skumceller.
Skumceller aflejres med frit kolesterol under endotelcellerne, denne fedtophobning giver
hæmmet blodgennemstrømning.
Ophobning af skumceller og øvrige betændelsestilstande kan blive så voldsom, at læsionen
brister ud i blodbanen, og blodet vil forsøge at lukke hullet med en blodprop.
Ovenstående viser, at høje LDL-koncentrationer ser ud til at fremme udviklingen af åreforkalkning,
og at høje HDL-koncentrationer hæmmer den. Men andre faktorer spiller også ind, nemlig
blodpladernes og størkningsproteinernes tendens til at danne blodpropper, monocytternes evne til at
vandre ind i karvæggen, betændelsesreaktionen i karvæggen og endotelcellernes gennemtrænge-
lighed for celler og lipoproteiner. Derudover kan man også påvirke lipoproteinernes tendens til at
blive bundet til grundsubstansen inde i arterievæggen, lipoproteinernes tendens til at blive oxideret
osv. Disse forhold er i større eller mindre grad påvirkelige af den kost, vi spiser [4]
Patogenese for udviklingen af arterioskelerose
SIDE 6 AF 10
HVILKEN BEFOLKNINGSGRUPPE HAR SÆRLIG RISIKO FOR AT UDVIKLE
HJERTEKARSYGDOMME?
ALDERSGRUPPE
Alderen spiller en stor rolle, når man ser på hvem, der bliver ramt af en blodprop. Jo ældre man er,
jo større er risikoen for at blive ramt. Blandt mænd over 50 år er hjertesygdomme den hyppigste
dødsårsag. Mere end 10.000 af disse dør hvert år af hjertekarsygdomme. Hver anden af førnævnte
har en BMI > 25 og hver tiende har en BMI> 30. [6]
RISIKOGRUPPE
Folk med lav indkomst har større risiko for at dø af en blodprop i hjertet end folk med en høj
indkomst. [7] Grunden til dette er bl.a. at der er flere rygere blandt ufaglærte og arbejdsløse end
blandt selvstændige, akademikere og faglærte.[8] Nedenstående tabel viser, at man som lavtlønnet
(blå), har en større risiko for at dø af en blodprop efter førstegangsindlæggelse, end hvis man er
højtlønnet (grøn). [7]
Sammenhængen mellem lavtlønnede og hjertekarsygdomme kan også forklares ud fra
sammenhængen mellem folks lønindkomst og grad af fysisk aktivitet. Jo højere lønindkomst, jo
mere fysisk aktiv er man. [9] Ud fra dette kan vi placere dem, der er i særlig risikogruppe for at
udvikle hjertekarsygdomme, i socialgruppe 4 eller 5. [10]
SIDE 7 AF 10
Nedenstående model viser netop sammenhængen imellem livsstil, levekår, alder, arvelige forhold
og sundhedsvæsnet. Når man taler om at forebygge f.eks. hjertekarsygdomme, kan det derfor være
væsentligt ikke kun at se på en af faktorerne, men på dem alle. [11]
SIDE 8 AF 10
HVORDAN KAN HJERTEKARSYGDOMME FOREBYGGES?
Man bruger betegnelsen det metaboliske syndrom, når man vil beskrive en række af de
risikofaktorer der er med til at udvikle hjertekarsygdomme. De fem risikofaktorer er
insulinresistens, abdominal fedme, dyslipidæmi, glukose intolerance og hypertension. [12] Personer
med tre symptomer på det metaboliske syndrom har øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.
Ud over disse nævnte faktorer er bl.a. arv, stress, [13] køn og alder yderligere risikofaktorer. Nogle
af disse faktorer kan påvirkes af den enkelte, og her kan man udefra gå ind og afhjælpe en stor del
af problemet, andre er upåvirkelige.
Tre begreber er vigtige i forbindelse med forebyggelse af hjertekarsygdomme:
Primær profylakse er den profylakse, vi mener, der er vigtigst. Her kan man mindske risikoen for at
hjertekarsygdomme overhovedet opstår. [16] Personer i socialgruppe 4/5 har ofte ikke en teoretisk
uddannelse og er ikke økonomisk særlig godt stillet. Deres ringe helbred hænger ofte sammen med
en bagvedliggende livsstil, som er opstået pga. disse forhold. Man kan se, at der er forbedringer af
flere sociale forhold for socialgruppe 5, dog ikke på helbredsområdet. [14] Det har altså ikke været
muligt at nå ud til disse mennesker med de gængse budskaber. Her kunne kampagner som ”6 om
dagen”, ”30 min. om dagen”, ”Spis fisk” og ”spar på fedtet” fortsat anbefales, dog skal disse
budskaber oftere følges op af personlig vejledning eller undervisning, som kunne foregå i
fremtidens sundhedscentre. [15] Politisk kunne man sætte afgiften på slik, kager og junk food op og
tilsvarende sætte afgiften på grøntsager og frugt ned.
Sekundær profylakse: Her er indsatsen at finde symptomer i tidlige stadier, for derved at afkorte
sygdomsforløbet og forbedre prognosen. [16] Vores forslag er at mænd, fra de er fyldt 40 år,
kommer til et årligt sundhedstjek med bl.a. blodtryksmåling hos egen læge.
Tertiær profylakse: Her er vedkommende allerede syg, og der gøres en indsats for at forbedre
situationen eller hindre et evt. tilbagefald. [16] Profylaksen kunne her være rygestop, kostændring
og motion. Øger man sine motionsvaner fra inaktivitet til ½ times motion dagligt, halverer man
risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. [19] Det er vigtigt, at den syge følger Hjerteforeningens
kostråd, [17, Bilag 1] der gør mere ud af punktet fedt end Sundhedsstyrelsen gør. [18, Bilag 2]
Derudover er det vigtigt at spise sundt og varieret, bl.a. skære ned på indtaget af mættet fedt og
transfedtsyrer (TF). TF øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme væsentligt. Dansk
lovgivning forbyder pt. producenter at lade TF’erne udgøre mere end 2 % af produktets samlede
fedtindhold. [20]
Novozymes har i 2007 fremstillet et enzym, der gør TF unødvendige ved fremstillingen af bl.a.
margarine. [20] Dette enzym kan blive en kæmpe succes på verdensplan, da mange madvarer stadig
er tilsat TF. Man skal huske ikke at blive fanatisk mht. fedt og helt undgå det. Ifølge de nordiske
anbefalinger skal det daglige fedtindtag max udgøre 30 E%, hvoraf de førnævnte transfedtsyrer og
mættede fedt max må udgøre 10 E%. Monoumættede fedtsyrer skal udgøre 10-15 E% og
flerumættede fedtsyrer skal udgøre 5–10 E%, heraf skal mindst 3E% være fra essentielle fedtsyrer
(n-3 og n-6). [21] Især n-3 har vist at have en gavnlig effekt på hjertekarsygdomme.
SIDE 9 AF 10
KONKLUSION
Vi kan ud fra opgaven konkludere, at arteriosklerose er en sygdom som er tæt forbundet med den
enkelte persons levevis. For de mennesker der opdager sygdommen i tide, kan motion og
kostomlægning forebygge en videreudvikling af sygdommen. Det er dog vigtigt at have for øje, at
de mennesker der udgør den største risikogruppe, ikke har så mange ressourcer i hverdagen. Netop
derfor mener vi, at indsatsen fra regeringens side inden for den primære forebyggelse, bør udbygges
så den tager bedre hånd om de lavere socialgrupper.
SIDE 10 AF 10
REFERENCELISTE
[1] http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2147/sprog=1/grp=2/menu=1/
[2] Medicinske sygdomme, 1992, 10. udgave, Nyt Nordisk forlag Arnold Busk, s. 65.
[3] Bremer, Jens, Biokemi og molekylærbiologi, 2. udgave, 3. oplag 2005, Necleus forlag ApS, s. 194-196.
[4] Astrup Arne, al., Menneskets Ernæring, 2. udgave, Munksgaard Danmark 2005, s. 340-344
[5] Astrup Arne, al., Menneskets Ernæring, 2. udgave, Munksgaard Danmark 2005, s. 128
[6]http://www.netdoktor.dk/fokus/helbredstjek.htm
[7]http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Arbejde_og_helbred/Sygdomme/Hjertekarsygdomme/Hjertekarsygdom
me%20generelt.aspx
[8] http://www.kbhamt.dk/pdf_pub/Rygevaneundersøgelse.pdf.
[9]http://www.sifolkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Uge_18_2006.aspx
[10] Niklassen, Grit, Socialfag for pædagoger, 2002, Frydenlund, Figur 8
[11] Jørgensen, F. 2003, Kramper og Jørgensen, Forbyggende sundhedsarbejde, Munksgaard, s.140
fig. 9.3.
[12] Astrup, Arne, al., Menneskets Ernæring, 2. udgave, Munksgaard Danmark 2005, s. 357.
[13] http://borsen.dk//nyhed/56446/
[14] Ejrnæs, Morten, al., Sociologi og socialt arbejde, 3. udgave, Danmarks Forvaltningshøjskole Forlag,
2004, s. 80-84.
[15] http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/Uge 13 2006.aspx
[16] Jørgensen, F. & Alming, G. 2003, Det forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard, 12, s. 18, tabel 1.1.
[17] http://www.hjerteforeningen.dk/sw627.asp?lsearchdataid=346184
[18] http://www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/forside.htm
[19] Nedergaard, Gustav, Human ernæring, Grundbog i ernæringslære, 4. udgave, 1. oplag 2006, Necleus
forlag ApS, s. 61.
[20] http://borsen.dk//fodevare_sundhed/nyhed/106255/
[21] Nedergaard, Gustav, Human ernæring, Grundbog i ernæringslære, 4. udgave, 1. oplag 2006, Necleus
forlag ApS, s. 100.