Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
1
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................... 3
1. Hvem vil være interesseret i et højskoleophold efter HHX? Foretag en segmentering
af HHX-elever og udarbejd 3 optimale målgruppeprofiler eller personas. ....................... 4
Markedsbeskrivelse ...................................................................................................................................................................... 4
Minerva (se Bilag 1) ...................................................................................................................................................................... 4
Mosaic ................................................................................................................................................................................................. 5
SMOK model ..................................................................................................................................................................................... 7
Personas ............................................................................................................................................................................................. 9
Målgruppestrategi....................................................................................................................................................................... 11
Del konklusion (målgruppe) ................................................................................................................................................... 11
2. Hvad er det særlige eller specielle ved et højskoleophold? Hvad skal ”den gode
historie” indeholde? Giv et bud på USP eller ESP, og hvordan et højskoleophold er
positioneret i forhold til de andre muligheder efter HHX. ................................................ 12
USP .................................................................................................................................................................................................... 12
Positioneringskort ...................................................................................................................................................................... 13
3. Udarbejd budskaber, slagsargumenter eller slogans, som kan bruges i
kommunikationen med de valgte målgrupper. Lav tekst, illustrationer eller
storyboards til dine forslag og brug de kreative virkemidler (farver, grafisk, AIDA,
synsvinkel, symboler mm.) .................................................................................................. 15
Slogans ............................................................................................................................................................................................. 15
Annonce ........................................................................................................................................................................................... 18
T-shirts ............................................................................................................................................................................................ 21
4. Med hvilke medier vil du kommunikere ovenstående budskaber, salgsargumenter
og slogans? Udarbejd en medieplan med et anslået budget indenfor rammen 100.000
kr. Kom her ind på både traditionelle reklamemedier og online- og sociale medier. .... 22
Omkostninger ............................................................................................................................................................................... 23
Layout .............................................................................................................................................................................................. 24
Tidsfaktoren .................................................................................................................................................................................. 24
Budgettering af reklameomkostninger .............................................................................................................................. 25
Konklusion ............................................................................................................................ 26
Kilder ..................................................................................................................................... 27
Bilag ....................................................................................................................................... 28
Bilag 1 ............................................................................................................................................................................................... 28
Bilag 2 ............................................................................................................................................................................................... 29
Bilag 3 ............................................................................................................................................................................................... 29
Bilag 4 ............................................................................................................................................................................................... 30
Bilag 5 ............................................................................................................................................................................................... 30
Bilag 6 ............................................................................................................................................................................................... 31
Bilag 7 ............................................................................................................................................................................................... 31
Bilag 8 ............................................................................................................................................................................................... 33
Bilag 9 ............................................................................................................................................................................................... 34
Bilag 10 ............................................................................................................................................................................................ 35
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
3
Indledning
Vi har fået tildelt denne opgave om højskolerne. Derfor vil vi indledningsvis, fortælle lidt om
hvad et højskoleophold er.
For at komme på ungdomshøjskole, skal man være fyldt 16 ½ og for at tage på andre
højskoler skal man være fyldt 17 1/2 . Der findes knap 70 folkehøjskoler placeret rundt i hele
Danmark. Inden for disse forskellige højskoler, er der en lang række forskellige muligheder, så
man kan komme på lige netop det højskoleophold, man ønsker sig eller interesserer sig for.
Der er bl.a. de almene og grundtvigske højskoler, hvor man vælger nogle specielle faglinjer og
fordyber sig i disse, eller nogle forskellige linjer. Så er der fagspecialiserede højskoler, hvilket
er folkehøjskoler, der fokusere på enkelte fagområder. Der findes også gymnastik og
idrætshøjskoler, som har fokus på de kroplige fag. Kristne eller spirituelle højskoler, lægger
vægt på en højere magt. Livshøjskoler har fokus på sundhed kost og motion, som er blandet
med almendannede og kreative fag. Til sidst er der senior højskoler og ungdomshøjskoler.
Der findes 3 forskellige længder af højskoler; et kort højskoleophold (oftest 1 til 2 uger), et
mellemlangt højskoleophold (oftest 4 til 7 uger) og et langt højskoleophold, der varierer
mellem 4-5 måneder.
Hvis man kigger prismæssigt på de korte højskoleuddannelser, så koster det omkring 4500,
for et 1-uges kursus, og ca. 6500 kr. for et 2-ugers kursus. Priser på mellemlange, og lange
uddannelser koster ca. 1450 kr. om ugen. Prisen kan dog variere fra skole til skole, fra ca.
1000 kr. 2500 kr.. Højskolerne får statsstøtte på kurser fra 2 uger og op, og derfor er disse
oftest billigere end ugekurser. Disse priser dækker undervisning, kost, logi og i en del tilfælde
også udflugter. Prisen afhænger også af hvilken sæson man vælger at tage på højskole.
Et højskoleophold kan godt løbe op i et større beløb, men viser sig også at være det hele værd.
Der er dog en hel del tilskudsmuligheder, der kompenserer egenbetalingen, men dette er
forudsætteligt i forhold til varigheden af opholdet. For de korte højskoleophold, er der
sjældent mulighed for at få tilskud, men hvis man derimod tager et mellemlangt, eller langt
ophold, kan man bl.a. søge om kommunalt tilskud. Man kan også få økonomisk støtte hvis man
er ansat i forsvaret. Hvis man er ung og arbejdsløs, kan man søge om uddannelsesgodtgørelse
eller arbejdsløshedsdagspenge, der kan hjælpe med at betale opholdet. Man kan også søge om
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
4
støtte hvis man er ung uden uddannelse, og så er der mulighed for at søge om støtte hos
forskellige foreninger og/eller legater.
Selvom højskoleophold er uddannelse, er det ikke muligt at modtage SU under disse
uddannelser.
1. Hvem vil være interesseret i et højskoleophold efter HHX? Foretag en
segmentering af HHX-elever og udarbejd 3 optimale målgruppeprofiler
eller personas.
Markedsbeskrivelse
Først og fremmest er der tale om et salg på konsumentmarkedet, da det er private forbrugere
der har muligheden for at tage på højskole.
Når man kigger på markedet geografisk set, er der tale om hele Danmark. Det potentielle
marked, er alle 3. års elever der går på HHX, både mænd og kvinder, dog er det kun for
personer der er minimum 16 1/2 år, inden højskole opholdet starter, da det er kravet for at
gå på en højskole. En sidste central ting for markedet, er at man skal have en hvis kapital, for
at kunne få råd til et højskoleophold, selvom der er forskellige muligheder for lempelse af
betalingen.
Minerva (se Bilag 1)
Hvis man kigger på Minerva modellen, så egner et højskoleophold sig til det grå segment.
Det egner sig til det grå segment fordi det primært er her de unge mennesker befinder sig. Det
er altså folk, der nyder tilværelsen og nyder at være sammen med venner, lave aktiviteter og
lever et aktivt liv. Det er også en gruppe der er meget medieorienterede. Samtidig er det en
gruppe der er lidt usikre på, hvor de hører til. Der er mange unge mennesker, der går på
gymnasiet og har rigtig svært ved at vide hvad de skal lave, når de er færdige. Der er mange
der føler de har gået i skole rigtig lang tid, og har brug for et år hvor de laver noget lidt
anderledes. (MODEL I BILAG 1)
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
5
Mosaic
B komfort og hygge: B3 Murermestervilla
Vi har valgt segmentet B; komfort og hygge, herunder har vi valgt B3 Murermestervilla, da det
er familier som både har små børn, teenagers og tweens. Samtidig er det en gruppe, som har
en gennemsnitlig indkomst. Disse familier, råder altså over et overskud i budgettet, der godt
kunne betale for deres barns højskoleophold. Dette er også en gruppe børn der ofte har en
børneopsparing, så de kunne betale selv. Folk i gruppe B nyder at arbejde på deres hus og i
deres have og at holde weekend i den danske sommer. De nyder i det hele taget, bare et højt
aktivitetsniveau.
E Fællesskab: E2 Sommerliv
Vi har valgt gruppe E, da det overordnet er folk der er meget sociale og består af folk som
virkelig søger et fællesskab og nyder sammenværet med andre. De elsker at tage på festivaler
eller på et højskole ophold henover sommeren, og bare nyde fælleskabet der. Hvis man kigger
specifikt på E2 er det familier der elsker at tage i sommerhus, dog tager teenagebørnene
sjældent med og bliver derfor bare alene hjemme. Dette viser også det er en gruppe unge, der
er vant til at tage ansvar for dem selv, og kan klare sig uden forældrene. Dette er også en vigtig
faktor i forhold til et højskoleophold. Baseret på deres indkomst, er denne gruppe også blandt
dem, der kan betale et højskoleophold.
Sociodemografiske variable
Alder: 17-23 år.
Køn: Til både mænd og kvinder.
Bopælsområde: I en storby eller provinsby (på både Sjælland, Fyn og i Jylland).
Livsfase: Single eller i forhold.
Uddannelse/arbejde: Gymnasium & evt. deltidsarbejde.
Indkomst: under 200.000 kr., muligvis folk der er på SU.
Medievaner: Tv, telefon og computer.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
6
Segmenteringsvariabel
Medievaner og indkøb:
Denne målgruppe består af personer, som er vokset op med teknologi og dermed har de altså
også et kæmpe medieforbrug. De både spiller og høre musik, læser aviser og shopper på
nettet. Men de benytter sig også rigtig meget af de sociale medier, som de også bruger til at
dele både musik og avisartikler på. De bruger ikke så meget de traditionelle medier såsom
blade og magasiner.
Loyalitet:
Målgruppen er ikke særlig loyale overfor et bestemt mærke. De er som nævnt tidligere i
opgaven, en målgruppe, der benytter sig rigtig meget af internettet og sandsynligvis bruger de
mange forskellige mærker og brands. Samtidig er der også via de sociale medier rig mulighed,
for at de kan dele både deres gode og dårlige erfaringer med hinanden, meget hurtigt og
enkelt, så de lige pludseligt, meget hurtigt kan få oplysninger om ting der fx ikke er godt ved et
produkt eller en virksomhed, som de lige har købt noget fra, eller overvejer at købe fra. Dette
er bl.a. med til at gøre, at de ikke er særlig loyale overfor bestemte mærker, men hele tiden
skifter mellem mærker alt efter hvad de lige syntes.
Forbrugshyppighed:
Når man kigger på forbrugshyppigheden, så er målet med kampagnen, at fange unge der er
gået ud af HHX gymnasium, og få en stor del af denne gruppe, til at tage et højskole ophold i
stedet for et sabatår. Der er altså kun tale om et enkelt år, og nok også kun et enkelt ophold,
når man tager prisen i betragtning. Dette gør at størstedelen nok kun tager på et
højskoleophold en gang i deres liv. Men det kommer selvfølgelig også an på længden af disse
ophold. Der er jo også mulighed for at disse mennesker, synes at højskole er så fedt, at de
tager på et højskole ophold, en gang senere i sit liv. Men hvis man kigger på statetisk over
hvem der tager lange højskolekurser, er det her primært folk under 24 år. Alt i alt er der nok
primært tale om at man tager på en ophold en, eller i hvert fald få gange, altså light user. (SE
BILAG 2)
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
7
Forandringsvillighed:
Målgruppen er meget forandringsvillige og mange er ofte meget eventyrlystne og er klar på
forandring. Unge mennesker kaster sig ofte ud i nye udfordringer, og de kan godt lide at stifte
nye bekendtskaber og være sociale.
SMOK model
(S) Segmentets størrelse og vækst
Segmentets størrelse er antallet af elever på hhx, og mere specifikt, antallet af elever der går
ud af HHX.
Vi kan ud fra statistikken, udarbejdet af Danmarks Statistik, se at der i 2013 var 25.665 der
var i gang med en hhx uddannelse, hvilket er en stigning på 923 elever fra 2009 til 2013. Hvis
man kigger på elever som har afsluttet en HHX uddannelse var dette tal på 7738 personer i år
2013. Det var altså en stigning på 14 personer fra året før, men en stigning på 413 i forhold til
år 2011. (SE BILAG 3+4)
(M) Mulighed for kontakt med segmentet
Da vores målgruppe er unge på vej, er størstedelen på de sociale medier, såsom facebook,
instagram, twitter osv. Vi ser i statistikken fra 2011 at næsten alle kvinder i alderen 16-24,
benyttede sociale medier, mens det for mændene var lidt færre, men stadigvæk 88%. (SE
BILAG 5)
Det vil altså være her de vil kunne få kontakt med segmentet. Man kan også se på statistikken,
at der i året 2012/13 var en del flere kvinder, på næsten alle de lange højskolekurser, med
undtagelse af Gymnastik – sport og idrætshøjskolerne. (SE BILAG 6)
Kvinder er højskolernes største målgruppe, og dem der er flest af på de sociale medier.
Facebook kunne her være en mulighed, for at få kontakt med segmentet. Det kunne være
gennem Facebook-begivenheder, hvor unge kan komme og høre om de forskellige muligheder
der er ved et højskoleophold. Derudover er Facebook også et rigtig godt sted at markedsføre.
Man kan lave annoncer, der kan afgrænse modtagerne, ved at sortere modtagerne af
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
8
annoncen ud fra alder, køn, interesser, adfærd og demografiske oplysninger, så det når ud til
den rigtige målgruppe.
Desuden kan de være en god ide, at komme ud på de forskellige handelsgymnasier, og holde
foredrag om hvad et højskoleophold går ud på, og hvad det indeholder.
(O) Omkostninger ved bearbejdning af segmentet
Omkostningerne ved kommunikationen med denne målgruppe er ikke særlig høj, da det er i
den billigere ende, at reklamere over internettet og forholdsvis let tilgængeligt.
Ved en Facebook annonce, kan man fx selv bestemme hvor mange penge man vil betale pr.
Dag. Jo flere penge man betaler, jo flere gange kommer ens annonce frem. Hvis man fx betaler
50 kr. pr dag, kommer det til at koste 1.050 kr. efter 3 uger, hvilket er langt billigere end at
reklamere i blade og magasiner, som heller ikke når den rigtige målgruppe.
(K) Konkurrencen om segmentet
I forhold til at vælge højskole efter gymnasiet, er der mange andre muligheder.
For de fleste hhx elever, er det det mest naturlige valg at tage en videregåede uddannelse, fx
på CBS.
Men der er også konkurrence fra andre højskoler der ikke er medlem er Folkehøjskolernes
forening i Danmark. Konkurrencen om at få hhx elever til at vælge lige præcis
folkehøjskolernes forening i Danmark, frem for de andre muligheder der er, er svært.
Så fra Folkehøjskolernes forening i Danmark, skal de altså ikke kun kigge på konkurrencen fra
andre højskoler, men alle de muligheder der er efter HHX.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
9
Personas
Julie er 20 år gammel, bor i Valby, og går i 3.g på handelsgymnasiet Niels Brock. I weekenden
arbejder hun i Kvickly, mens hun 3 dage om ugen træner elitegymnastik. Hun elsker at
udfordre sig selv, har et stærkt konkurrencegen og er perfektionistisk. Udover gymnastik, er
hun sammen med vennerne. Hun kan godt lide at være social, og prøve nye ting.
Efter hun er færdig på hhx, vil
hun gerne have et sabbatår.
Hun vil arbejde, og spare op
til at komme på Ollerup
Højskole. Grunden er at hun
elsker at udfordre sig selv, og
springe ud i nye og
anderledes ting.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
10
Simon er 18 år gammel, han bor i Måløv og går i 3.g på HHX i Ballerup. I hverdagen træner
han, er sammen med sine venner, går i byen og så bruger han selvfølgelig sin tid på at lave
lektier.
Simon har planer om at tage en videregående uddannelse inden for noget
samfundsøkonomisk, men han har ikke helt besluttet sig for hvilken linje han præcis ønsker
endnu, derfor har han overvejet at tage et år hvor han laver noget andet, i mens han beslutter
sig. Simon går meget op i hvad der sker i samfundet og meget op i politik. Ud over det er han
medlem af KU (konservativ
ungdom) og det bruger han det
meste af sin tid på. Det som Simon
synes er fedt ved KU er at han kan få
lov til at snakke noget politik, og
kæmpe for noget han tror på, og så
er et vigtigt parameter også
fællesskabet det giver og det sociale.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
11
Målgruppestrategi
Hvis man kigger på målgruppestrategi, så er det tydeligt at der her tales om en forholdsvis
lille målgruppe. Dette gør også at de må bruge en markedsføring der er meget specificeret, og
som henvender sig til lige præcis dem. Dette gør de ved at bruge koncentreret markedsføring.
Del konklusion (målgruppe)
Hvis man kort lige skal opsummere de mest relevante faktorer hos målgruppen, så er der tale
om både mænd i kvinder i alderen 17-23 år. Det er personer son går i 3.g på et af Danmarks
HHX gymnasier. Dermed er det også en gruppe mennesker der står overfor valget om hvad de
skal lave efter gymnasiet. Det er personer som er godt inde i den teknologiske udvikling, og
som bruger deres computer og telefon, både til underholdning og til uddannelse. Ud over det
er det en gruppe som er ved at løsrive sig fra familien, og bruger (i stedet) meget tid sammen
med deres venner.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
12
2. Hvad er det særlige eller specielle ved et højskoleophold? Hvad skal
”den gode historie” indeholde? Giv et bud på USP eller ESP, og hvordan
et højskoleophold er positioneret i forhold til de andre muligheder efter
HHX.
USP
Den gode ”historie”
USP: Kampagnen skal indeholde egenskaber som er unikke og skiller sig ud.
Mange muligheder – noget for enhver
De skal fokusere på, hvor mange forskellige muligheder der er ved at tage på højskole. At man
ved at tage på højskole, vil få en unik oplevelse, der ikke kan erstattes af noget andet. Flere
unge ved slet ikke hvor mange forskellige højskoler der findes i dag. Derfor skal kampagnen
også fokusere på hvor stort et udvalg af højskoler man kan tage på, og at der er noget for
enhver. De skal komme ind på at der bl.a. findes højskoler for de kreative, boglige, kristne,
musikalske, sportsinteresserede osv.. Man kan altså lave noget man interessere og brænder
for.
Venskaber og sammenholdet
Ved at lave noget man interesserer sig for, møder man også andre mennesker, der har samme
interesser som en selv. Kampagnen skal altså også indeholde de mange venskaber og det
sociale der er ved at tage på højskole. Det helt specielle sammenhold man får ved at tage på
højskole, hvor man er sammen på en helt anden måde, end man er vant til i skolen. Man går
gennem op og nedture sammen, men mest af alt bliver man rig på oplevelser sammen, man
kan tænke tilbage til resten af livet.
Enkelte individ
Kampagnen skal også fokusere på det enkelte individ. Ved man ikke, hvad man vil efter hhx,
kan man tage på højskole og muligvis finde svaret der. Man lærer sig selv bedre at kende,
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
13
bliver udfordret og tvunget ud i nye spændende ting, og overskride nye grænser. Blive
modigere, og måske mere moden end førhen.
Kreative og anderledes fag
Kampagnen skal komme ind på at de fag man kan vælge er kreative og anderledes fag, end de
traditionelle fag man har haft i folkeskolen og gymnasiet. Fx at man kan vælge fag såsom
personlig udvikling, psykologi, arkitektur, journalistik, kommunikation og mange andre fag,
der interessere en.
Positioneringskort
Vi har valgt at lave et positionerings kort. Her har vi valgt at kigge lidt på hvordan de
forskellige muligheder efter HHX gymnasium, placere sig i forhold til det sociale og faglige. Vi
har valgt at sammenligne et højskole ophold med erhvervsuddannelser, videregående
uddannelser, elev/trainee, sabbat år, udenlandsstudie/praktik & arbejde.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
14
Som vist ovenstående, så mener vi, at et højskoleophold ligger højst når man kigger på det
sociale aspekt. Det er også helt klart her, at et højskoleophold har dine forcer i forhold til de
andre muligheder, hvilket også er tydeligt ud fra vores ovenstående beskrivelse af deres USP.
Fagligt har vi dog ikke givet det så meget. Dette kommer selvfølgelig en del an på hvilken
højskole man vælger at tage på, for der er bl.a. nogle højskoler som er studie forberedende,
mens andre fokuserer på idræt og kreativitet. Men det er også det, som man lidt kan
konkludere ud fra ovenstående figur. Et højskoleophold er på ingen måde, en erstatning for
f.eks. en videregående uddannelse eller andre uddannelser, men er mere i konkurrence med
f.eks. et sabbatår, et udenlandsstudie og et års arbejde, inden folk, f.eks. tager en videregående
uddannelse. Det er altså her højskolerne skal ud og fortælle, at man får rigtig meget ud af at
tage på højskole, i forhold til de andre muligheder. Samtidig skal de også prøve at overbevise
dem som har tænkt sig at tage direkte fra til en erhvervsuddannelse eller videregående
uddannelse, at de skal nyde deres liv i mens de er unge, og komme ud og møde nogle nye
mennesker, og dyrke deres interesser, og derfor tage på et højskole ophold.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
15
3. Udarbejd budskaber, slagsargumenter eller slogans, som kan bruges i
kommunikationen med de valgte målgrupper. Lav tekst, illustrationer
eller storyboards til dine forslag og brug de kreative virkemidler
(farver, grafisk, AIDA, synsvinkel, symboler mm.)
Slogans
Experience is the teacher of all things
We keep moving forward opening new doors, and doing new things, because we’re
curious and curiosity keeps leading us down new paths
Oplevelser for livet, minder for livet, venner for livet.
Noget for alle enhver
Life begins at the end of your comfort zone.
Ét Højskoleår tæller for 7 menneskeårBrochure
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
16
Brochure
Vi har valgt at lave en brochure.
Forsiden
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
17
Bagsiden
Disse brochure vil vi bruge til, at nogle højskole elever kan tage rundt på forskellige hhx
gymnasier og fortælle om livet på en højskole og gøre eleverne opmærksomme på denne
mulighed. Til disse arrangementer kan de således dele brochurene ud, sådan at eleverne får
mulighed for, at huske på det og læse lidt om det og har højskolernes webadresse.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
18
Annonce
Vi har produceret 2 annoncer til annoncering i eventuelle skoleblade, aviser eller lignende.
Annonce 1 – ”Ét højskoleår tæller for 7 menneskeår”
AIDA
Denne annonce er bygget op ved hjælp af AIDA-modellens principper. Vi har først og
fremmest sørget for at skabe energi i annonceret, der skaffer:
Attention (A)
Vi har valgt at bruge silhuetter af flyvende svaler til at opbygge annoncen. Dette skaber først
og fremmest masser af bevægelse i annoncen, der gør at man ikke bladrer forbi det med det
samme. Dernæst er svaler et symbol på godt nyt, liv, udvikling og frihed. Dette er alle værdier,
som højskolerne vægter højt.
Interest (I)
Interessen bliver vækket i den store svales udtalelser af erhvervserfaring eller kompetencer,
som man ville skrive det på et CV. Disse er dog mere personlige og appelerer til modtagerens
følelser, da alle gerne vil være en god ven og have disse kompetencer. Interessen bliver her
vækket.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
19
Desire (D)
Man fortæller hvad en person får ud af et højskoleophold, ved at give disse kompetencer ud,
hvilket mange gerne vil have. En hel masse unge mennesker ønske at få skrevet en masse på
CV’et og en højskole giver folk mulighed for at skrive noget på sit personlige og menneskelige
CV. Man vækker en lyst til at opnå disse kompetencer.
Action (A)
Når interessen og lysten er der, skal der ikke meget til. Ved bare diskret at henvise til
Højskolernes egen hjemmeside, har man sørget for at en person aktivt vil have mere at vide
om højskoler. Vi mener også det er vigtigt ikke at afsløre for meget, men gøre så folk får blod
på tanden, ved at vide hvad de får ud af et højskoleophold.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
20
Annonce 2 – ”Life begins at the end of your comfort zone”
Denne annonce vil vi bruge til at reklamere i skoleblade rundt omkring på de forskellige
HHX’er. Så vil vi have højskolerne til at lave en aftale med de forskellige HHX skoler, om f.eks.
at betale for at for deres blad udgivet (altså betale for kopier).
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
21
T-shirts
Vi har også valgt at lave T-shirts.
Disse T-shirts har vi valgt at bruge til events. Meningen er at nogle højskoleelever, eller
tidligere højskole elever, skal fortæller hvad højskole går ud på til nogle events. Her havde vi
tænkt os de skulle have disse T-shirts på.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
22
4. Med hvilke medier vil du kommunikere ovenstående budskaber,
salgsargumenter og slogans? Udarbejd en medieplan med et anslået
budget indenfor rammen 100.000 kr. Kom her ind på både traditionelle
reklamemedier og online- og sociale medier.
Medievalg
Oplag og dækning
Facebook:
Vi mener at Facebook vil være et godt medie at prøve at udnytte endnu mere end de gør i
forvejen. Vi været inde og se på Facebook hvor mange det ville være muligt at nå ud til med
det vi har valgt at budgettere med til Facebook annoncer. Her kan vi se at annoncen vil kunne
nå ud til 1.200 – 3.100 dagligt. Det vil altså sige at annoncen når ud mellem 36.000 – 93.000
personer om måneden, dog er der stor sandsynlighed for, at annoncen vil nå ud til den samme
forbruger mere end en gang. (SE BILAG 7)
Brochure:
I 2013 var der 7738 elever der gennemførte HHX. Da vi gerne vil lave brochure som højskole
eleverne kan dele ud til de nuværende 3 års hhx elever, vil vi producere 13.000 brochure, da
vi formoder, at der må være ca. ligeså mange som gennemføre hhx i år som i 2013, dog kan
der være sket lidt ændringer i tallet og derfor vælger vi at producere 13.000 så der er lidt
ekstra og der også vil være mulighed for at lægge dem til andre hxx elever end 3 års eleverne.
(SE BILAG 4)
Skoleblade:
Skoleblade udgør et fantastisk medie til at fange denne målgruppe, da mange gymnasier har
et elevproduceret skoleblad, der skriver om forskellige sociale arrangementer, lektiehjælp,
sjove anekdoter og generelle ting fokuseret til eleverne, fra eleverne. Men disse skoleblade
koster penge at producere, og her ville højskolerne sagten kunne hjælpe. Ved at støtte bladene
med f.eks. 5.000 kr om året pr. Skoleblad kunne man snildt få en flot midtersideannonce i
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
23
mange blade. Disse blade bliver produceret med lavt budget, så 5000 kroner kan gøre stor
forskel.
Events:
Eventet vil nå ud til de nuværende 3 års hhx elever. Som skrevet tidligere vil man til eventet
uddele brochurene og da der bliver produceret 13.000 brochure er det altså også ca. i dette
omfang eventet vil nå ud.
Omkostninger
Facebook:
Facebook er en rigtig billig måde at annoncere på og man kan altså nå ud til en stor gruppe for
et forholdsvist lavt beløb. Dette gør at vi vælger kun at sætte 6.000 kr. af til Facebook
annoncer. (SE BILAG 8)
Brochure:
Da vi ville vælge at få produceret 13.000 brochure skal der budgetteres ca. 10.170 kr. til
produktion og forsendelse af brochurene. Dog skal der også tages hensyn til at brochurene
skal ud til de forskellige højskoler, som har elever der skal ud til eventsne, og derfor
budgettere vi 11.500 kr. til brochure og transport af disse. (SE BILAG 9)
Skoleblade:
Skoleblade er en billig måde at komme ud til mange skoler, og få mange individuelle visninger
af reklamen, da de udkommer flere gange årligt. Der er i alt 48 skoler der udbyder HHX, og et
godt gæt ville være at ca en tredjedel af disse gymnasier har et skoleblad. Det er estimeret at
ud af disse 16 skoleblade, er det muligt at annoncere i ca halvdelen, da skoler ofte selv også
støtter op om disse skoleblade. Det er derfor muligt at annoncere i omkring 8 skoleblade
årligt. Hvis hvert skoleblad skal have 5000 kroner, ville det årligt koste 40.000 kroner at
annoncere i skoleblade. Det er dog også usikkert, om man ikke kan få det billigere end 5.000
og om det er muligt at annoncere i 8 blade, da det bare er antagelse.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
24
Events:
Til eventet vil vi give højskole eleverne en t-shirt, som de kan have på til eventet. For at få
produceret 100 t-shirts vil det komme til at koste omkring 6.375 kr. Derudover skal der
bruges nogle penge til nogle transport omkostninger. Derfor vælger vi at budgettere 16.000
kr. til event omkostningerne. (SE BILAG 10)
Layout
Brochure:
Der er masser af farver på brocheren. Dette er et bevist valg, da de mange forskellige farver
gør det hele mere sprudlende og levende. Præcis som et højskoleophold også er. Det skal vise
hvor mange forskellige muligheder der er ved et højskoleophold, og gøre det hele lidt
anderledes, og sjovere at læse for de unge som er målgruppen.
Events:
Der er lavet T-shirts som højskole eleverne, der kommer ud til de forskellige events har på.
Farverne på T-shirtsene er der også mange af. På samme måde er det for at vise for mange
”farver” et højskoleophold består af. Der er noget for enhver, og man bliver rig på en masse
forskellige oplevelser.
Tidsfaktoren
Facebook:
En Facebook annonce er klar, lige så snart man har oprettet den. Man kan dog vælge en
bestemt dato man vil have annoncen til at starte med at blive vist. Her har vi taget ud gangs
punkt i, at man starter med at køre annoncen fra til og med , da man
de fleste uddannelses steder, skal søge ind i enten i mart eller juli måned og man lige skal have
lidt tid til at overveje om højskole er noget for en.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
25
Brochure:
På brochure er der en væsentlig længere ventetid end der er på Facebook annoncer, da man
både skal have dem trykt og leveret. Derfor skal man regne med, at det nok vil komme til at
tage omkring 4 uger at få dem produceret og leveret.
Skoleblade:
Det er forskelligt fra skole til skole hvor ofte skoleblade bliver produceret, trykt og udgivet,
men ofte er det en gang hver- til hver anden måned, eller hvis der er en stor begivenhed om
hjørnet bliver der ofte lavet specialnumre eller særudgivelser. Der er altså mulighed for
eksponering et par gange årligt, hvor man kan komme med nye annoncer, pointer og
eventuelt afprøve/teste annoncer
Events:
Eventet skal man forvente en uges planlægning og dertil skal regner vi med at de tager rundt
til de forskellige hhx gymnasier henover 2 uger.
Budgettering af reklameomkostninger
Produktionsomkostninger:
Vores produktions omkostninger består af de omkostninger, som bliver brugt til at producere
og sende brochurene og t-shirtsne. Der bliver brugt 7.500 kr. til produktion og transport af t-
shirtsne og 11.500 kr. til produktion og transport af brochurene.
Visningsomkostninger:
Visningsomkostningerne består af de omkostninger, som det
koster at indrykke Facebook annoncerne, skoleblads
annoncerne, og omkostningerne til arbejdet med kampagnen.
Facebook annoncerne koster 6.000 kr. at indrykke,
Pris
Facebook
6.000 kr.
Brochure
11.500 kr.
Skoleblad
40.000
Events
8.500 kr.
Budget i alt
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
26
skoleblads annoncerne koster 5000 kr. at indrykke om året og eventsne koster 8.500 kr. at af
holde.
Konklusion
Vi har ud fra opgaven fundet frem til at målgruppen er unge i alderen 17-23, der har gået på
en HHX. Målgruppen består overordnet af folk der er sociale og nyder samværet med andre,
samt søger et helt specielt fælleskab med andre. Det er unge mennesker der er
medieorienteret, samt lidt usikre på hvad de vil bruge deres fremtid på.
Kampagnen skal altså ramme netop den målgruppe, og indeholde egenskaber som er unikke
og skiller sig ud. Det har vi valgt at gøre ved facebook annonce, brochure, annoncer i
skoleblade, samt events (som består af T-shirts til de højskole elever der skal ud og fortælle
HHX elever om hvad et højskoleophold i grunden består af). Højskoleophold består af unikke
egenskaber (USP), der er altså tale om et stort udvalg af højskoler, og derved noget for enhver,
og at fælleskabet på en højskole er noget man ikke kan finde nogen andre steder.
Til kampagnen er der også lavet en medieplanlægning samt budgettering, for at få et godt
overblik over de omkostninger og priser der lægger til grund for kampagnen.
Alt i alt fortæller kampagnen en god historie, der vil få HHX elever til at overveje et
højskoleophold.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
27
Kilder
https://www.facebook.com/Hojskolerne?fref=ts
http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Adm/PDF07/Finanslov_tilskud/070101_hhx_analyse_ra
pport.pdf
https://www.youtube.com/user/hojskolerne
www.hojskolerne.dk/interviews
http://instagram.com/hojskolerne
http://www.ffd.dk/media/816329/ffd__high.pdf
http://mikkelkjerri.dk/minerva-model/
http://www.fremforsk.dk/files/Boeger/2020_kap2.pdf
http://www.discountprint.dk/foldere-brochurer/foldere-brochurer-1373.html?options=cart
http://tekstil-tryk.dk/produkter/tshirts/fruit-of-the-loom-value-tee
http://www.geomatic.dk/media/26643/Geomatic-Public-Klassifikation-2013-Lav.pdf
http://www.ffd.dk/media/816329/ffd__high.pdf
Systime.dk; Markedskommunikation, Afsætning 1 + Afsætning 2:
http://mak.systime.dk/index.php?id=127
http://afs1.systime.dk
http://afs2.systime.dk
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
28
Bilag
Bilag 1
Minerva modellen
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
29
Bilag 2
Aldersfordeling hos elever på lange holdskolekurser fordelt på højskoletyper
Bilag 3
Igangværende elever, gymnasiale uddannelser
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
30
Bilag 4
Fuldførte elever, gymnasiale uddannelser
Bilag 5
Brug af sociale medier fordelt på køn og alder 2011.
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
31
Bilag 6
Kønsfordeling hos elever på lange højskolekurser fordelt på højskoletyper.
Bilag 7
Potentiel rækkevidde på Facebook
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
32
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
33
Bilag 8
Pris på Facebook reklamer
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
34
Bilag 9
Pris på brochurer
Camilla Niels Brock Afsætning A
Katja
Jakob
Line 3.W d. 14/12 - 2014
35
Bilag 10
Pris på T-shirt