1 af 22

Indholdsfortegnelse

1. Abstract...........................................................................................................................................2

2. Indledning.......................................................................................................................................2

2.1 Kort præsentation af opgavens disposition.........................................................................3

2.2 Metoder...............................................................................................................................3

3. Redegørelse for begrebet hooliganisme........................................................................................4

3.1 Hooliganismens begyndelse...............................................................................................5

3.2 Kendetegn ved hooliganisme..............................................................................................5

4.4 Sociologiske teorier og sportens sociologi.......................................................................12

4.5 Delkonklusion...................................................................................................................13

5. Analyse og fortolkning af filmen ”The Football Factory”........................................................13

5.1 Præsentation af film og genre...........................................................................................13

5.2 Kort referat og handlingsforløb........................................................................................14

5.3 Persongalleri og personkarakteristik.................................................................................14

5.4 Tid og miljø.......................................................................................................................16

5.5 Tema og budskab..............................................................................................................16

5.6 Vurdering af fascinationen og afhængigheden ved fællesskabet......................................17

5.7 Perspektivering.................................................................................................................17

2 af 22

1. Abstract

Hooliganism is a well-known world problem through the last generation and it all started in

England back in the 1960's. This paper investigates the sociological reasons why people join these

groups of hooliganism and how to prevent it. Through the years, sociologists have tried to find a

reason to hooliganism through sociological theories and this paper studies some of the theories from

some of the main sociologists. To get closer to the problem, it is important to look at the modern

society and compare it with different thoughts, theories and aspects made from the sociologist. This

paper also includes a statement of the concept of hooliganism and an analysis of the film “The

Football Factory”, which also helps us to reach an understanding of hooliganism and why it is gone

phenomenon, but they haven't found a great solution. They have looked at social status,

individualism, sociology of sports, the community of hooliganism and the modern society. The

sociologists do not all agree with each other, and that is why this paper have not found a great

solution, but it has made the phenomenon more uncluttered by comparing their thoughts and

theories. Hooliganism is quite difficult to manage but by hooligan registers and increased presence

of police at the football matches, it has gotten more easy to catch the hooligans and stop their

violence. Although the authorities have not found a way to stop people going into the community of

hooliganism.

3 af 22

2. Indledning

Fuckfingre, flyvende flasker, knytnæveslag og spark. Mange fodboldkampe ender i vold og ballade

når fanatiske fans fra to konkurrerende fodboldklubber tørner sammen. For hooligans er den kamp

der foregår udenfor banen mindst lige så vigtig, som den der foregår inde på banen. Mange af disse

aggressive fans får oftest aldrig lov til at se selve fodboldkampen da de ofte bliver arresteret,

allerede inden kampen sparkes i gang. I mange år er hooliganisme blevet kaldt den engelske syge,

da fænomenet for alvor brød igennem i England tilbage i 1960'erne. I vores tid er fænomenet langt

mere udbredt end blot i England. De fleste fodboldnationer har grupper af fans, som er så voldelige

og fanatiske, at de kan kaldes hooligans. Hooliganisme ses også i Danmark hvor der siden

Hoveddelen af denne opgave består af en redegørelse af begrebet hooliganisme, efterfulgt af en

undersøgelse, hvor der er undersøgt årsagerne til hooliganisme ved hjælp af sociologiske teorier og

teoretikere. Der er skrevet en delkonklusion til både redegørelsen og undersøgelsen. Der efterfølger

en analyse og fortolkning af filmen ”The Football Factory” hvor der også indgår en vurdering af

den fascination og afhængighed af hooligan fællesskabet, der kommer til udtryk i filmen. Analysen

fokuserer på den indholdsmæssige del af filmen frem for den filmtekniske. Her er også inddraget

sammenligninger med bogen ”The Football Factory”, samt en sammenkobling af delkonklusioner

2.2 Metoder

Under redegørelsen har jeg indsamlet kvalitativt materiale, hvor fra jeg har sammenholdt

tekstmaterialerne med hinanden, for på den måde at forholde mig kildekritisk og se efter om udsagn

4 af 22

underbygges fra flere kilder. I undersøgelsen har jeg igen indhentet kvalitativt materiale hvor jeg

har søgt at finde bindeleddet mellem empiri og teori. Igen har jeg været kildekritisk ved at sikre mig,

at udsagn og påstande er bekræftet eller underbygget i andre tekster og andet materiale. Jeg har her

ville for år tilbage. Analysen er udarbejdet ud fra de tre taksonomiske niveauer hvor der først er

redegjort i laveste niveau, analyseret i mellemste niveau, og fortolket og vurderet i højeste niveau. I

diskussionen har jeg brugt kvalitativt materiale til at se på løsningsforslag andre steder, men har her

kun brugt én kilde, for selv at kunne diskutere mig frem til et svar. Her har jeg også anvendt den

induktive metode til - via tidligere konklusioner i opgaven - at kunne uddybe et svar på, hvad der

skal til for at bekæmpe hooliganismen.

5 af 22

3. Redegørelse for begrebet hooliganisme

Kigger man på ordet hooliganisme og i bred forstand prøver at beskrive en hooligan, kan det

betegnes som en fodboldfan, der er så fanatisk overfor sit fodboldhold, at personen i bogstavelig

forstand er villig til at slås for sit hold. Når det siges, at de kan betegnes på denne måde, er det

grundet at hooliganismen rummer flere forskellige typer for organiseringer og former for udøvelse.

Mange forbinder hooliganisme med fulde og voldelige fodboldfans, der kommer fra de nedre

sociale lag i samfundet. Her tænker man småtbegavede, arbejdsløse voldsmænd, som sidder på

værtshus dagen lang

komme fra alle samfundets sociale lag, alt fra en alkoholiker og arbejdsløs til pilot og skolelærer

3.1 Hooliganismens begyndelse:

Det er svært at definere fænomenet hooliganisme præcist, da der op igennem årene siden

hooliganismens begyndelse, er sket markante ændringer i hvorledes hooligangrupperingerne

fungerer. Disse markante ændringer er sket i takt med den samfundsmæssige udvikling hvor man

har set de traditionelle hooligangrupperinger som skinheads og videre til nutidens ultras og casuals.

Første gang man officielt blev bekendt med hooliganismen var i England tilbage i 1960'erne. Det

var i denne periode, hvor de engelske mediers fokus især lå på hooliganismen. Dette resulterede i, at

flere mennesker fik øjnene op for fænomenet og derfor også at flere udøvede det. Man så altså en

ny fankultur. En fankultur hvor større grupper af fodboldfans begyndte at færdes sammen – både

udenfor og indenfor stadion – hvor der blev råbt skældsord og truet af det modsatte holds fans,

skinheads (skallet isse, pilotjakke og kampstøvler) samt deres eget territorium. Dette territorium

fortsatte hooliganismens udvikling i England, dog blev slagsmål udenfor banen mere voldsomme,

6 af 22

man begyndte at se hærværk på stadions og grupperingerne ændrede også tøjstil

. Den

mærkværdige tøjstil man forbandt med skinheads ændrede sig til, at man i stedet begyndte at gå i

dyrt og lækkert mærkevare tøj. Hooliganismen havde udviklet sig drastisk. Den foregik nu på alle

3.2 Kendetegn ved hooliganisme:

Hooliganisme er et begreb man sammenkæder med fodboldspillet. I andre sportsgrene - såsom

håndbold, baseball, amerikansk fodbold osv. – ser man ikke på samme måde disse fanatiske

fangrupperinger som opsøger slagsmål. Hooliganismen er ikke bare blevet et fænomen op igennem

tiderne indenfor fodboldens fankultur, det er for mange fodboldfans også blevet en livsstil. Som

førnævnt er fænomenet især kendt fra England, men i vore dage opleves det til stadighed over hele

verden. Et kendetegn er især volden som indblandes i forbindelse med fodboldkampene. Fanatiske

fans samles som oftest bag hver sit mål, råber slagssange mod hinanden og begiver sig ud i

organiseret slagsmål efter kampene

. I forbindelse med rivaliserende holds kampe har det været

brugt at de respektive firms efterlader et visitkort ved deres gennemtævede ofre, hvorpå der står

gruppens navn og slogan skrevet

. En generel tendens man ser ved hooliganisme er også, at det

gladiatorkampe. Det her er folk, der accepterer at udøve vold mod hinanden. De har deres egen

'superliga', der drejer sig om, hvem der fører på point i forhold til de slagsmål de deltager i”

giver et kort rids af hvorledes nogle ser på hooliganismen og dens organisering, og bevidner

samtidig også at hooliganismen ikke kun drejer sig om fodboldvold, men også om fællesskab, at

skabe et ry for sin gruppe og dels også at have noget at tage sig til.

7 af 22

3.3 Casuals og ultras:

De to grupper som vi i vore dage oftest ser i forbindelse med hooliganisme er de såkaldte casuals

kasketterne skulle efter sigende være til det formål, at dække ansigt under konfrontationer

steder i Europa er ultragrupperingerne meget ideologisk orienterede, hvilket betyder at de også har

holdninger om billetpriser, at topklubber opkøbes af stenrige forretningsmænd, TV-dækning af

kampe, racistiske træk mv. Noget som også kendetegner netop denne form for hooliganisme er den

meget voldsomme anvendelse af visuelle effekter på stadions, hvilket omhandler store banner,

diverse flagtyper og en såkaldt ”capo”, en form for anfører der starter slagsange gennem en

mikrofon

. Ultras kan også opleves i Danmark hvor man ser en ”capo” i tilknytning til AaB's

hjemmekampe på Aalborg Stadion, hvor fansene også står bag målet med banner, flag og hårde

slagssange og i øvrigt kalder sig selv for Boys Republic Ultras

.

Hooliganismens anden udprægede fankultur kaldes for casuals. Disse kendetegnes ved at gå

meget op i deres tøjstil, hvilket hovedsageligt skal være dyre mærkevarer. De anser oftest sig selv

hooligangrupperinger. De søger at organisere sig hierarkisk og aftale sine slagsmål, for derved ikke

at lade volden gå ud over almindelige fodboldtilskuere og civile mennesker. Man søger at afskærme

omverdenen fra slåskampene, således at politi, civile, børn eller andre ikke kan se til og dermed

heller ikke komme til skade, mens slagsmålet mod andre grupper finder sted. Nogle af de kendte

kodeks for casualgrupperingerne er ”Fair fight” (retfærdigt slagsmål) og ”Together we stand,

divided we fall” (sammen står vi, delt falder vi)

.

8 af 22

3.4 Delkonklusion:

Hooliganismen har op igennem årene ændret karakter til det mere voldsomme og mere dramatiske.

Fra udøvelsen af hooliganismen i England i 1960'erne, ser man i dag indenfor samme område

mærkevaretøj og organisering af sine slagsmål. Hooliganismen er altså et bredspektret begreb som

rummer mange holdninger, synspunkter, forskellige måder af udøvelse og mange spørgsmål, hvilket

også er grunden til man den dag i dag stadig forsker på området

.

9 af 22

4. Undersøgelse af årsagerne til hooliganisme

Gennem de mange år hooliganismen har raset i samfund over hele verden, har teoretikere ligeledes

forsøgt at give en forklaring på hvad årsagerne er til, at folk søger mod disse fanatiske grupperinger.

Siden 1960'erne har verden gennemgået store samfundsforandringer. Mennesket har fået flere

muligheder for uddannelse, job, bosættelse osv. og vi kender til begreber som globalisering og det

senmoderne samfund. I takt med disse samfundsforandringer har fænomenet hooliganisme ligeledes

ændret sig. Teoretikere har søgt at finde årsagsforklaringer til hooliganismen i takt med tidens

udvikling, set på sociologi, fællesskaber, teorier og identitet, hvilket der i dette afsnit er fulgt op på.

Undersøgelsen ser på forskellige sociologiske teorier for at give det bedste billede af hvad årsagerne

konsekvens af dette. For år tilbage lå ens rolle som menneske ofte i det nære samfund. Det lille

nære samfund hvor ens rolle, position og funktion lå. På den indre side lå ens identitet og på den

ydre side lå klassetilhørsforhold, religion og tradition. I det senmoderne samfund gælder det, at

selvidentiteten er et individuelt projekt, som man selv skal skabe. Man er løsrevet fra religion,

tradition og andre ydre forhold, hvilket gør at man på mange måder er overladt til sig selv.

Valgmulighederne er mange, samfundet har forventninger til ens beslutninger og blandt disse

mange valgmuligheder, ligger altså også fankulturen

. Fra det postmoderne samfund og til det

senmoderne samfund er der altså sket et større generationsskifte. Afstanden mellem to generationer

er ca. 30 år, og på de seneste 30 år er der altså sket ændringer for vilkårene for den enkeltes adfærd

4.2 Hooliganismens sociologi:

For at få forståelse af hooliganismens sociologi har professor i sociologi, Earl Smith, søgt at finde

16 af 22

starte på en frisk i Australien sammen med Bill? Tommy vælger Headhunters. Bill står igennem

hele filmen i kontrast til Tommys slagsmål i weekenderne, da Bill tager afstand fra denne levemåde

og i en episode i bussen hvor Zeberdees højreorienterede holdninger imod to pakistanere kommer til

domineredes af casuals og ultras. Vi følger en gruppe casuals, som i filmen er skildret ud fra bogen.

Dette ses på deres tøjstil, hierarkiet i gruppen og deres måde at planlægge slagsmålene på. Samtidig

kan man i filmen se biler af nyere tid, mobiltelefoner og at Billys børn har en Sony Playstation.

Filmen viser kun få kampe udover Millwallkampen, modsat bogen som beskriver mange flere

kampe. Og med lidt viden fra fodboldrækken i midten af 1990'erne kan man se ud fra holdene og de

kampe gruppen tager til, at handlingen udspiller sig i denne periode

. Der er dog ikke udelukket, at

selve filmen kan foregå efter årtusindeskiftet.

I bogen hører vi om kampe mod eksempelvis Wimbledon og Conventry, som ikke længere lå

i den bedste række i England efter årtusindskiftet. Dette kan også være et tegn på, at instruktøren af

filmen forsøger at skildre hooliganmiljøet efter årtusindskiftet, ved at undlade disse kampe fra

midten af 1990'erne og dermed gøre filmen mere samfundsrelevant i vor tid. Kigger vi lidt nærmere

Love vil vise med sin film, frem for bogen der også følger gruppen på stadion.

Både filmen og bogen indeholder nogle vigtige temaer. Af disse kan der nævnes fællesskabet ved at

være en del af en hooligangruppe, det at flygte fra hverdagen og det at skabe en identitet omkring

sig selv. Det er bygget meget op omkring had til omgivelserne. Ens hverdag, menneskerne omkring

en og det at finde sig selv. Der udspiller sig en hvis fascination omkring hooliganismen og en

17 af 22

grundlæggende konfliktforhold både i bogen og i filmen. Tommy er dog alt for fascineret af

hooliganismen og det kick det giver at være en del af Headhunters. Det er det eneste han har at gå

op i i sin hverdag, og forfatter og instruktør viser også ud fra dette hvor stærkt et fællesskab

Man ser i filmen og læser ligeledes i bogen hvor stærkt fællesskabet er i en hooligangruppe.

Ligesom tidligere nævnt i opgaven skabes der et ”vi” mod ”dem”, hvilket man også oplever. Det

giver dem samtidig et kick, som de mangler i hverdagen. Som Tommy siger i starten af

filmen: ”Hvorfor sidde derhjemme og undgå øjenkontakt med konen du alligevel aldrig har sex

med?” og Rod som i slutningen siger: ”Som I kan se dyrker jeg ikke ligefrem motion. Så er vi enige

om at den bedste måde at få adrenalinen op at køre på er godt gedigent slagsmål?”. De er i filmen

tydeligvis fascineret af farligheden, da de mener des voldsommere, des bedre. Man står sammen

som en gruppe, som kun har ét formål; i fællesskabet vinde over modstanderen. Man er tilknyttet et

fodboldhold som er anderledes fra de andre, man har sin egen gruppe som står modsat de andre og

Ved at kigge på nogle af de problemstillinger, som er bearbejdet tidligere i opgaven, ser vi nogle

tydelige træk i filmen. Gruppen er casuals, da især Tommy går op i sit dyre tøj, gruppen arrangerer

slagsmål væk fra politiet og som de siger: ”We are only having a laugh?” (Det er jo kun for sjov).

Dette viser også ud fra John H. Kerrs reversal theory, at drengene er styret af den paratelicstiske

(den legesyge) dominans og af den negativistiske dominans, da de går imod politiets anvisninger og

blandt andet smider røgbomber ind på et fremmed værtshus. De lever i det senmoderne samfund,

hvor de forsøger at finde sin identitet, hvilket de her gør i en subkultur. De kan tilnærmelsesvist

18 af 22

mulighed igennem massen for en ekstatisk flugt fra selvet.

Igennem de seneste år er der sket en massiv eskalering i episoder med hooliganisme. Man oplever

det oftere og oftere, især i England, og man har forsøgt sig med forskellige tiltag, love og regler,

som har gjort det sværere for de personer som udøver hooliganisme. I England har de forsøgt sig

med det man kalder Banning Orders (en individuel indskrænkning af friheden, hvor den

pågældende er forvist fra visse steder)

hooliganregisteret

politiets side vil også komme til at koste skatteborgerne penge, men omvendt koster det også

ressourcer hvis politiet skal føre kontrol uden et hooliganregister.

Et andet initiativ som der også kunne være relevant for at bekæmpe hooliganismen på

stadions kunne være, at man på stadions indførte at der kun skal være siddepladser. Man ser at

hooligangrupperingerne stiller sig sammen på ståpladser, hvor der er plads til at boltre sig og hvor

de på den anden led også kan stå tæt, således politiet har sværere ved at identificere de enkelte

ballademagere. Igen er der i denne situation nogle fordele og ulemper. Fordelen er at det til dels vil

kunne dæmme ned for måden at stå og pakke sig sammen på som en gruppe, men også at det til

store kampe vil være sværere overhovedet at organisere sig i en gruppe, da siddepladser er

område med ståpladser frem for et område med siddepladser. Ulempen er her også, at det kunne

En anden metode man kan benytte sig af, er at henvende sig direkte til de voldelige

19 af 22

fangrupperinger. Man kender deres navne og man finder hurtigt frem til gruppernes hjemmesider.

Hjemmesiderne er dog et slags lukket miljø, hvor kun medlemmer af siderne kan læse på de

forskellige fora. Derfor gør det situationen sværere for politiet, da de ikke kan få kendskab til hvilke

til at arrangere de nærmere detaljer.

Det ser udmiddelbart ud til at være svært at stoppe hooliganismen. Man kan lave enkelte