Studiekompasset.dkKlasse: Universitet el. Videregående 4. år · Fag: Andet
Opgaveløser:
Opgavetype: Bacheloropgave
Semester/hold: F06
Måned/år: Juni 2009
Vejleder:
Humor i sygeplejen
UC-Lillebælt
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg
Baagøs Allé 8 B
5700 Svendborg
Opgaven indeholder 60 600 anslag ekskl. mellemrum.
2
Indholdsfortegnelse
FORORD/INDLEDNING ......................................................................... ERROR! BOOKMARK NOT DEFINED.
INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................................................................................... 2
1.0 PROBLEMSTILLING ......................................................................................................................................... 4
1.1 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................... 7
2.0 PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................................. 7
3.0 METODE .............................................................................................................................................................. 8
3.1 VIDENSKABSTEORETISK POSITION ...................................................................................................................... 8
3.2 FORFORSTÅELSE ................................................................................................................................................. 9
3.3 LITTERATURSØGNING ....................................................................................................................................... 10
3.4 SØGEORD .......................................................................................................................................................... 11
4.0 DESIGN ............................................................................................................................................................... 11
4.1 UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE ............................................................................................................... 12
4.2 UDVÆLGELSEN AF INFORMANTER .................................................................................................................... 13
4.3 INTERVIEWSITUATIONEN .................................................................................................................................. 14
4.4 TRANSSKRIPTIONEN .......................................................................................................................................... 16
4.5 ETISKE OVERVEJELSER ..................................................................................................................................... 16
5.0 ANALYSEMETODE ......................................................................................................................................... 17
6.0 TEORETISK GENNEMGANG AF BEGREBET HUMOR .......................................................................... 18
7.0 ANALYSE ........................................................................................................................................................... 22
7.1 PRÆSENTATION AF INFORMANTER .................................................................................................................... 23
7.2 UDVALGTE TEMAER .......................................................................................................................................... 23
7.3 INFORMANTERNES FORFORSTÅELSE ................................................................................................................. 24
8.0 ANALYSE, DEL 1 – HUMOR SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB ..................................................... 25
8.1 DELKONKLUSION .............................................................................................................................................. 31
9.0 ANALYSE, DEL 2 – HUMOR SOM MESTRING .......................................................................................... 32
3
9.1 DELKONKLUSION .............................................................................................................................................. 37
10.0 ANALYSE DEL 3 – INTUITIVT BRUG AF HUMOR ................................................................................ 37
10.1 DELKONKLUSION ............................................................................................................................................ 43
11.0 VALIDITET, RELIABILITET OG GENERALISERBARHED ................................................................. 43
12.0 KONKLUSION ................................................................................................................................................. 45
13.0 DISKUSSION ................................................................................................................................................... 46
14.0 PERSPEKTIVERING ...................................................................................................................................... 48
15.0 LITTERATURLISTE ...................................................................................................................................... 48
16.0 REFERENCER ................................................................................................................................................. 48
BILAG ....................................................................................................................................................................... 48
BILAG 1: BREV TIL AFDELINGSSYGEPLEJERSKEN.................................................................................................... 48
BILAG 2: BREV TIL SYGEPLEJERSKEN ..................................................................................................................... 48
BILAG 1: BREV TIL AFDELINGSSYGEPLEJERSKEN.................................................................................................... 49
BILAG 2: BREV TIL SYGEPLEJERSKEN ..................................................................................................................... 50
4
1.0 Problemstilling
Interessen for dette emne opstod, da jeg som sygeplejestuderende kom ud i mit første
praktikophold. I praktikken mødte jeg en skeptisk, til tider negativ holdning til brugen af
humor sammen med patienterne. Dette til trods for at jeg oplevede at patienterne
slappede mere af og gav udtryk for at falde til ro. Når patienternes forsøg på at anvende
humor blev afvist oplevede jeg at de blev yderligere nervøse og lagde afstand til
personalet. Dette kom til udtryk som mistillid, manglende samarbejde og manglende
forståelse for eventuel ventetid.
Disse oplevelser vækkede min nysgerrighed og resulterede i at jeg i 2. ekstern opgave
lavede et litteraturstudie omhandlende hvad humor kan bruges til i sygeplejen.
Konklusionen var, at humor, med fordel, kan anvendes med psysisk, psykisk og social
fordel idet humor udover at mindske angst, spænding, had, frygt og usikkerhed også kan
skabe nærhed mellem mennesker. Latter frembragt af humor styrker
åndedrætsorganerne, øger iltoptagelse i blodbanen, øger hjertefrekvens samt letter
vejrtrækningen. Derudover fremmer latter frigivelse af endorfiner. (k)
Min oplevelse om at brugen af humor fik patienterne til at slappede af, blev bekræftet af
flere kilder. Beck, Isola & Åstedt-Kurki og Svebak fremførte, at humor blev brugt af
sygeplejersker som sygepleje intervention til at reducere patienternes angst, depression og
forlegenhed. (K)
Fælles for det litteratur jeg læste, var at sygeplejerskernes oplevelser, tanker og erfaringer
ikke blev berørt. Jeg undrer mig over hvordan sygeplejerskerne bruger humoren til at
skabe en god og tillidsfuld relation til patienten.
5
På afdelingen oplevede jeg at humor ikke var et legitimt redskab i sygeplejen. Jeg
oplevede at de ikke spejlede patienternes forsøg på at bruge humor og at situationerne
derfor blev yderligere tynget.
Jeg husker tydeligt en situation hvor en ældre mand skulle rektalundersøges. Forud for
undersøgelsen fik han en patientskjorte på. Da han var i tøjet tog han igen sine træsko
på. Han rystede, sukkede og jeg oplevede at han virkede meget nervøs for undersøgelsen.
Vi talte om hvad der skulle ske og han sagde at han var bange for om han fejlede noget
dødeligt men at han vel lige så godt kunne få det overstået. Herefter smilede jeg til ham
og bad ham sætte træskoene. Sætningen som vi begge opfattede humoristisk, da det
bruges som slang om døden, fik ham til at smile og slappe af. Han satte sine sko, lagde
sig op og blev undersøgt. Da jeg senere mødte ham på gangen fik jeg et stort og venligt
smil fra en mand der tydeligvis var lettet over at blive lyttet til og anerkendt for din angst.
Min oplevelse var, at manden følte sig imødekommet idet der blev lyttede til hans tanker
og at tankerne blev perspektiveret.
Samme dag kom den assisterende sygeplejerske til mig. Hun sagde at jeg havde opført
mig upassende og at jeg ikke skulle ”klovne”. Hun gjorde mig opmærksom på at
patienterne ikke kom for at blive underholdt men for at blive undersøgt. Hendes
opfattelse af situationen var tydeligvis markant anderledes end min og betød at jeg
efterfølgende reflekterede meget over humor i sygeplejen.
Hendes afstandstagen til humor undrer mig når man kender til de fysiske, psykiske og
sociale fordele af humor for både patienter og sygeplejersker. Ud over den omtalte
praktik har jeg siden kun mødt positive tilkendegivelser på brugen af humor såfremt man
bruger det kritisk og altid med respekt for patienten.(k) Flere undersøgelser pegede på, at
det er lettere for patienter og sygeplejersker at skabe et positivt og afslappet atmosfære
når der er humor til stede og derved opnå en god og tillidsfuld relation mellem
sygeplejerske og patient.(k)
6
Jeg finder det interessant at undersøge hvad der enten afholder eller får sygeplejersken til
at bruge humor - og om, de så frem de gør, gør det bevidst.
Det er min erfaring, at nogle sygeplejersker er tilbageholdende med at anvende humor.
Jeg formoder, det hænger sammen med, at de er bange for at støde patienterne samt
virke uprofessionelle over for patienter og kollegaer.
(den der om højtidelig og autoritet)
Som sygeplejersker er vi forpligtet til at hjælpe patienten til at mestre sin situation. Ifølge
De Sygepleje Etiske Retningslinjer skal sygeplejersken medvirke til at lindre lidelse.
Sygeplejersken skal beskytte patienten mod krænkende handlinger og arbejde på at
patientens værdighed og integritet bevares, samt skabe tillid og tryghed omkring
patienten. (K)
For at udføre god sygepleje er det vigtigt at opbygge en god relation. Den gode relation
betyder ifølge Travelbee at patienten og sygeplejersken ser hinanden som 2 individer.
Opnås den gode relation ikke, oplever patienten ikke, at sygeplejersken vil ham det
bedste. Mangler tilliden og er relationen dårlig, vil det påvirke patienternes evne til at
mestre deres situation negativt. (k) Nedsat mestringsevne bevirker ifølge Iversen og
Christensens artikel ” bedre information giver hurtigere rehabilitering” at patienten
reagerer negativt, nedsætte forudsætningerne for fremgang og øge angst og usikkerhed.
(Iversen og Christensen, 1998). Professor Richard S. Lazarus skriver at en dårlig relation
kan føre til nedsat mestring som kan medføre nedsat følelse af livskvalitet. (Lazarus
2006, s. 43 – 67). + (en eller anden spl.. teoretiker)
Jeg anser humor for at være yderst relevant i sygeplejen. Humor er et
kommunikationsredskab som kan bruges med fysisk, psykisk og social fordel. (k)Det er
vigtigt at sygeplejersken kender og er bevidst om den udvekslede humor så hun kan
bruge den målrettet til at skabe en god og tillidsfuld relation til patienterne men også så
7
hun kan takle patienternes brug af humor hvad enten humoren bruges som
forsvarsmekanisme eller som åbning til samtale. (en Kilde)
1.1 Afgrænsning
Fænomenet humor er alsidigt og rummer både den sarkastiske, grove og venlige
humor.(k) Jeg har valgt kun at medtage den venlige humor som bruges som en positiv
kontakt mellem mennesker. I afsnittet ”humor”, på side X, defineres og uddybes
begrebet yderligere.
Inden for sundhedssektoren findes også hospitalsklovne. Hospitalsklovne er ikke
medtaget i projektet da deres opgave bliver udført af en specialuddannet person.
Klovnehumorens fokus samt patienter og sygeplejerskers opfattelse er også anderledes i
det der er tale om en meget synlig og til tider overdreven form for humor.
I dette projekt defineres patient som en person der er indlagt på sygehus. Dette er valgt
på grund af de ændrede ydre og indre forhold det medfører at være indlagt. Derudover
har jeg fravalgt materiale omhandlende børn. Da der, grundet barnets kognitive udvikling
er stor forskel på børn og voksnes humor. (McGhee 2003, Schwartz 1999, Raskin
1984).(k)
I projektet benævnes sygeplejerske som hunkøn og patient som hankøn. Det er
udelukkede valgt for læsevenlighedens skyld.
2.0 Problemformulering
På baggrund af problemstillingen lyder min problemformulering således:
Hvordan og med hvilke virkemidler oplever sygeplejersken humor blive brugt på den somatiske
sengeafdeling?
8
3.0 Metode
Dette afsnit redegør for mine overvejelser samt mit arbejde med problemstillingen.
Afsnittet omhandler min videnskabelige position, litteratursøgningsprocessen, teorivalg
samt analytiske tilgang til problemformuleringen.
Projektet, som har en postmoderne erkendelsesposition, søger at undersøge hvordan
sygeplejersken oplever og bruger humor i sygeplejen, for derigennem at kunne yde en
god sygepleje. For at få svar på min problemformulering har jeg valgt at lave 3 kvalitative
interviews med sygeplejersker fra somatiske sengeafdelinger.
3.1 Videnskabsteoretisk position
Den videnskabsteoretiske position for dette projekt er inspireret af en postmoderne
opfattelse. Den postmoderne tænkning bygger på bl.a. på metoder som fænomenologi og
hermeneutik der lægger vægt på mangfoldig fortolkning. (k)
Den fænomenologiske forskningsmetode søger først at opsøge, identificerer og beskrive
det for individet oplevede. Fænomenologien beskriver verdenen på de pågældendes egne
præmisser, ud fra den måde den pågældende oplever situationen på.(k) Formålet med
metoden er ikke at dømme hvad der er sandt eller falsk men derimod at viderebringe et
syn, oplevelse eller opfattelse ved at beskrive det, for individet, oplevet.
Hermeneutik var oprindeligt en metode i bibeltolkningen. Hermeneutikkens formål er at
forstå delene af en tekst ud fra helheden, som igen står i lyset af de enkelte dele. Gennem
vekselvirkning mellem del og helhed opnås forståelse. Denne vekselvirkning kaldes ’den
hermeneutiske cirkel’ (Kvale, 57)
Inden for hermeneutikken er det fortolkeren der sætter sin forforståelse i spil og via
teori, søger at opnå eller få bekræftet allerede eksisterende viden. I fænomenologien
prøver fortolkeren derimod at forstå handlinger ud fra den anden persons perspektiv. (k)
9
Ifølge Merete Bjerrum, lektor, ph.d. inden for sygeplejevidenskab er den kvalitative
tilgang velegnet til at undersøge relationer og de fænomener og sammenhænge de indgår
i. (Bjerrum 2005, 65-82)
Forud for analysen vil jeg lave en teoretisk definition af humor som begreb. Dette er
valgt for at øge mit kendskab til hvad humor er samt for at være bedst muligt rustet til
interviewene.
Jeg har valgt, ikke på forhånd, at søge særlig information om de begreber som jeg, via
min forforståelse, forventer at skulle arbejde med.
Projektet har ikke én overordnet teoretisk reference ramme. Derimod vil jeg inddrage
relevante sygeplejeteorier, sociologer, artikler og tidsskrifter alt afhængig af hvilke temaer
sygeplejerskerne fremhæver. Dette er valgt, fordi jeg mener at det er væsentligt at en
dygtig sygeplejerske bør kunne jonglere mellem relevante teorier alt efter relevans.
3.2 Forforståelse
En hermeneutisk tolkning tager udgangspunkt i, at man har en forforståelse, og at denne
forforståelse er væsentlig for ens fortolkning. Forforståelse er både den viden om emnet
man, på forhånd, har identificeret sig med, men også det man formoder om emnet. (k)
Gadamer kalder denne forforståelse for fordomme og hævder at disse må sættes i spil
for at opnå ny indsigt. Derudover siger han, at man må gå ind i samtalen med den
erkendelse, at det ikke er sikkert, at ens opfattelse er den eneste eller den rigtigste.
(Jensen, 57).
Det er min opfattelse at humor er en god ting såfremt den bruges forsigtigt og med
respekt for patienten. Humor i sygeplejen må ikke bruges rettet mod patienten men
derimod bruges sammen med patienten.
Jeg ved, at humor i sygeplejen kan bruges med fysisk, psykisk og sociale fordel.
Derudover har jeg, fra praksis, oplevet at ikke alle er lige positive for brugen.
10
Humor kan bruges til at skabe relation, opnå nærhed og fællesskabsfølelse og humor kan
bruges til at frembringe latter som fysiologisk direkte påvirker krop og sind.
Humor kan bruges til at skabe følelse af fællesskab eller til at hænge individer ud og
humor kan bruges til at få sagt alvorlige ting på en knap så alvorlig måde. Jeg sænker at
det er vigtigt at sygeplejersken er bevidst om humor som virkemiddel så hun kan bruge
humoren målrettet og positivt.
Min opfattelse af, at humor i sygeplejen overvejende er noget positiv en væsentlig del af
min forforståelse. Denne opfattelse må jeg være mig bevidst når jeg skal interviewe
informanterne. Jeg må forsøge at virke neutral og være opmærksom på jeg ikke leder
dem ind svar som blot bekræfte mig i min forforståelse. Lykkes det mig at tilsidesætte
egen holdning bliver det muligt at få den ønskede indsigt i informanternes oplevelser og
derved opnå ny viden om emnet. Fog skriver at ”man skal bruge sin egen subjektivitet med det
formål at opnå en højere grad af objektivitet.” Fog 1997, s. 107.
3.3 Litteratursøgning
På trods af at jeg tidligere har arbejdet med emnet valgte jeg at lave en ny
litteratursøgning. Dette gjorde jeg for få de senest publicerede artikler med og derved at
sikre projektet høj validitet og reabilitet.
En del af litteratursøgningen foregik via kædesøgning, (Rienecker og Jørgensen, 2006 s
205-220). Som kobler flere søgeord sammen med eksempelvis AND, OR, NOT eller
citationstegn.
Årstalslimit er sat til 1994. Sproglimit er sat til dansk, svensk, norsk og engelsk.
Jeg har søgt efter videnskabelige artikler på Cinahl, Pubmed og Cochrane.
Disse databaser er valgt da de er de mest omfattende omhandlende sundhedsvidenskab.
Søgning på Cinahl resulterede i XXX hits, hvoraf jeg efter gennemlæsning af abstracts
valgte XX artikler.
11
Søgningen på Pubmed resulterede i XXX hits. Nogle af artiklerne var gengangere fra
Chinal. Da disse var sorteret fra var der XX artikler tilbage, hvoraf en gennemlæsning af
abstracts efterlod XX som var interessante i forhold til min problemstilling.
Cochrane indeholder hovedsageligt kvantitative videnskabelige artikler og søgningen
med de valgte søgeord gav intet resultat.
Derudover har jeg søgt efter materiale på bibliotek.dk, sygeplejersken.dk, Google og
Google Scholar.
På sygeplejersken.dk blev søgeordet ”humor” brugt. Dette gav 307 hits. Heraf opfyldte 3
artikler mine yderligere søgekrav.
Ved søgning på Google og Google Scholar har jeg fundet artikler jeg ikke er stødt på
andre steder. Dog har jeg været opmærksom på kvaliteten og den manglende
refereebedømmelse i udvælgelsen af dette materiale.
3.4 Søgeord
Søgeordene var: Humor, humour, nurse-patient relation og hospital.
4.0 Design
Dette afsnit omhandler mine overvejelser omkring opbygning og gennemførelse af den
empiriske undersøgelse. På baggrund af min problemformulering og den
fænomenologiske/hermeneutiske tilgang har valgt at indhente mit empiriske data
gennem kvalitative personinterviews med sygeplejersker fra somatiske sengeafdelinger.
Interviewene er semistrukturerede og har til formål at indhente beskrivelser af
informantens livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne
fænomener.
12
Fordi et interview er en interaktion mellem mennesker og der kan opstå uforudsete
hændelser. Derfor beskrives og diskuteres projektets realle design i diskusstionsafsnittet.
Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for og begrunde mine valg i forhold til udarbejdelse
af interviewguide, udvælgelse af informanter, interviewsituationen samt
transskriberingen.
4.1 Udarbejdelse af interviewguide
(omformuler, pressenter Kvale) På baggrund af min teoretiske analyse har jeg udledt en
række forskningsspørgsmål som jeg har brugt til at udarbejde en interviewguide.
Dette er valgt for at få et så naturligt og flydende interview som muligt og for at have
noget at støtte mig til hvis interviewet skulle gå i stå.
Det semistruktureret interview giver mig mulighed for at korrigere i rækkefølgen af
forskningsspørgsmål samt springe i interviewet hvis informanterne selv kommer ind på
et andet emne.
Jeg planlægger, som Kvale anbefaler, at følge op på informanternes svar og derigennem
sikre at jeg har forstået det de siger.
Herunder mine forskningsspørgsmål:
13
4.2 Udvælgelsen af informanter
Kvale skriver: ”interview så mange personer som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug
for at vide.” Endvidere tilføjer han, at analysekvaliteten med færre informanter kan være
større, da mængden af data, der skal overskues, er mindre.(k)
For at kunne foretage en meningskondensering og derefter en meningskatagorisering har
jeg brug for mere end 1 informant. Som udgangspunkt har valgt at lave 3 interviews med
3 forskellige sygeplejersker, alle ansat på samme sengeafdeling.
I tilfældet af at et af interviewene går galt, at man ikke kan høre interviewet ordentligt på
båndet eller en bliver syg har jeg stadig 2 interviews, hvilket i og for sig er tilstrækkeligt
materiale til at belyse problemstillingen.
Ved at have 3 informanter får jeg et dybt interview med et bredt nuanceret billede af
deres tanker, overvejelser og handlinger i forhold til hvordan sygeplejersken bruger
humor til at skabe en god og tillidsfuld relation til den indlagte patient.
14
Forud for interviewene planlægger jeg at rette telefonisk kontakt til
afdelingssygeplejersken og informerede hende om hvad projektet går ud på. Herefter vil
jeg sende hende et informationsbrev indeholdende projektets emne, formål, metode
samt deltager vilkår.
Jeg vil bede afdelingssygeplejersken udvælge 3 tilfældige sygeplejersker uden
tillægsuddannelser inden for kommunikation, klovneri eller lignende. Dette fordi jeg
forventer at en specialuddannet sygeplejerske har særlige kompetencer som vil påvirke
hendes handlinger og opfattelse af emnet.
4.3 Interviewsituationen
Afdelingssygeplejersken forventes at udvælg 3 basissygeplejersker og udleveret dem hvert
et brev med information og betingelser for interviewet (bilag x). Dette blev valgt for at få
et tilfældigt udsnit af sygeplejersker på afdelingen. Manja Elisabeth Førbys skriver i sit
speciale, at humor ikke kun er individuel men også betinget af alder og køn. (Førby 2000)
Jeg planlægger at reservere et samtalerum i lokaler uden for afdelingen så interviewet ikke
bliver forstyrret.
Jeg har overvejet hvilke hjælpemiddel jeg skal anvende til at huske informanternes
udsagn. Mine muligheder står mellem diktafon, video og noter. Noter er et neutralt
redskab men metoden har den svaghed at nuancerne i sproget samt interviewets detaljer
let går tabt samt at det vil stille et stort krav til mine evner om at nedskrive, interviewe og
samtidig være 100 % tilstede i interviewsituationen. Video, kan umiddelbart tænkes at
være det ideelle, idet man både bevarer det verbale og det nonverbale men har den
svaghed at det kan gøre informanterne usikre og derved hindre dem i at tale frit. Jeg har
valgt at anvende en diktafon. Jeg vælger at informerer informanterne om dette i brevets
de på forhånd har mulighed for at melde fra hvis de mener at dette ville være
ubehageligt.
15
For at have fuld fokus på respondenten planlægger jeg at have en medstuderende med til
interviewene. Min medstuderende skal assistere mig mht. betjening af diktafon.
Derudover skal hun have fokus på informanternes kropssprog. Jeg har overvejet om
assistentens tilstedeværelse kan påvirke informanten.
Ved selve interviewer skal informanten placeres for enden af et bord med min assistent
på den ene side og mig på den anden side. Valget er bevidst, da konstellationen bliver så
afslappet som mulig. På bordet vil stå vand og kaffe som jeg vil byde informanten inden
vi starter.
Interviewene skal startes med en briefing, hvor sygeplejersken bliver informeret om
anonymitet, deltagervilkår, undersøgelsens formål og opgavens metode. Jeg vælger dette
for at tydeliggøre at der var tale om en interviewsituation og ikke ustruktureret samtale.
Efter briefing vil jeg starte interviewene med at jeg spørger sygeplejersken hvad hun
syntes humor i sygeplejen er. Dette vælger jeg for at få indblik i informantens
forforståelse af begrebet humor. Med udgangspunkt i det sygeplejersken fortæller vil jeg,
i en naturlig rækkefølge, stille mine spørgsmål.
Interviewene afsluttes med en debriefing, hvor informanterne får mulighed for at stille
spørgsmål, uddybe og komme med yderligere kommentarer. Herefter takker jeg for deres
deltagelse.
For at undgå misforståelser vil jeg, som Kvale anbefaler, være opmærksom på
informanternes nonverbale sprog og stillede afklarende spørgsmål hvis jeg var usikker på
betydningen. (k)
Forud for interviewene vil jeg lave et pilotinterview med en bekendt. Her forventer jeg at
få en idé om interviewet virker samt tilrette spørgsmål der eventuelt ikke bliver forstået
korrekt.
16
4.4 Transskriptionen
Jeg planlægger at lave en fuldstændig transskription af interviewet for at gøre interviewet
lettere tilgængelig for analyse og for at danne overblik. Transskriptionen vil jeg lave
dagen efter så mine oplevelser fra interviewet er friske. Til dette vil jeg inddrage min
interviewassistent som jeg forventer, kan bidrage med observationer af informanternes
kropssprog.
Citater fra interviewet vil ikke være gengivet præcist men i skriftsprog. Dette er gjort for
at sikre informantens anonymitet og for at højne læsevenligheden.
Senest 3 uger efter projektets ophør destrueres bånd samt transskriberet tekst. (Kilde:
etisk forskning i norden)
4.5 Etiske overvejelser
I forbindelse med projektet har jeg gjort mig flere etiske overvejelser forud for
indhentning af empiri.
Dette er vigtigt da et interview er et moralsk foretagende, hvor en persons livsverden
udforskes, og personen derfor kan blive påvirket, er det vigtigt at gøre sig forskellige
etiske overvejelser forud for undersøgelsen.(kvale)
Dette afsnit vil således indeholde de etiske overvejelser, jeg har gjort mig i forhold til
informanterne.
I brevet til afdelingssygeplejersken fremgår det at projektet skal bruges til min bachelor
opgave som har fokus på humor i sygeplejen samt hvordan sygeplejerskerne bruger
humor til at skabe en god og tillidsfuld relation til patienterne. Derudover beskrev jeg
hvordan data skulle indsamles og bearbejdes samt at informanterne var anonyme og har
mulighed for at sige fra.
17
Informanterne har deltaget ved informeret samtykke, således at de vidste, hvad de
indvilligede i. Herudover skulle de naturligvis vide, at de havde ret til at trække sig ud af
interviewet når som helst, og at de var anonyme.
Informationerne til informanterne blev udarbejdet efter ”De etiske retningslinier for
sygeplejeforskning i Norden”
(http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer.pdf) . De etiske
retningslinier for sygeplejeforskning i Norden er udarbejdet af nordens 6
sygeplejerskeorganisationer og fordre en række etiske overvejelser inden indsamling af
forskningsmateriale.
5.0 Analysemetode
Jeg vil i det følgende afsnit beskrive analyseprocessen af mit empiriske materiale. Jeg har
valgt at anvende en fortolkningsorienteret tilgang, da min videnskabsteoretiske
indgangsvinkel er fænomenologisk/hermeneutisk. Dette gør jeg for at opnå en forståelse
af informanternes udsagn.
Som analyseredskab har jeg valgt at anvender jeg Kvales 3 niveauer; selvforståelse -,
Commonsens - og teoretisk niveau. (k)
Kvales analysemetode er valgt da den lægger op en til mangfoldig fortolkning som kan
skabe ny indsigt i informanternes oplevelser.
På selvforståelsesniveauet søges en helhedsforståelse af det enkelte interview og den
umiddelbare mening klarlægges.
På baggrund af informanternes selvforståelse laves en meningskondenseringen som er de
emner der kendetegner interviewet.
Meningskondenseringen fra hvert interview sammenholdes og der ses efter emner som
går igen på tværs af interviewene eller emner som skiller sig ud.
18
Herefter kategoriseres emnerne. De emner der er væsentligst i besvarelsen af min
problemformulering bearbejdes teoretisk med hjælp fra relevante teoretikere. (k)
Ud fra min problemformulering laves en meningskategorisering. Hvor hvert emne
bearbejdes med hjælp fra en eller flere teoretikere.
Jeg har valgt ikke at have én overordnet teoretisk ramme for hele analysen med derimod
bruge de teorier som findes relevante for de emner som viser sig i interviewene. Dette
finder jeg relevant da sygepleje er komplekst og vi som sygeplejersker konstant står i
situationer som i praksis ikke kun kan forstås med en overordnet teori.
6.0 Teoretisk gennemgang af begrebet humor
I dette projekt er humor er et centralt begreb. Derfor var jeg valgt, i dette afsnit, at belyse
og definere begrebet humor.
Da jeg arbejder fænomenologisk/hermanutisk vil jeg indledningsvis gøre min
forforståelse klar.
For mig er humor overvejende et positiv redskab som kan bruges til at skabe nærhed
eller afstand mellem mennesker. Humor kan også bruges negativt i form af sarkasme
eller til at hænge andre ud med. Humor samt de reaktioner man kan opnå ved brugen
kan bruges med fysisk, psykisk og social fordel.
Oversat fra græsk betyder humor væske. Dette stammer fra antikken hvor man mente, at
kroppen indeholdte forskellige typer af væsker som hver især afbalancerer vores
temperament.(k)
Ifølge Fremmedordbogen er humor sans for livets muntre eller komiske sider og evnen
til at se de lyse sider i det alvorlige.(k)
I Nudansk ordbog står der: ”Den egenskab at man har sans for det komiske.”(Politiken, 1996)
19
Humor har gennem tiderne været forsøgt indkredset af mange teoretikere. Humor
beskrives som en måde at anskue verden på. Humor bruges til at få folk, ting eller
handlinger til at fremstå underholdende og som et redskab til at fremkalde latter eller
morskab. (k)
For at indkredse kompleksiteten i begrebet vil jeg diskuterer nogle af de mest markante
definitioner gennem tiderne.
Sigmund Freud ()skrev allerede i starten af 1900tallet om humor og anså
humor for en forsvarsmekanisme i det han mente at man ved at bruge humor undgik
problemet.
Freuds definition af humor bunder i hans inddeling af personligheden i id (drifter), jeg
(personlighed) og overjeg (moral/styring) Ifølge Freud kommer humor til udtryk når
overjeg’et tillader id’et at oversvømme jeg’et, så der sker der en frigørelse af aggression
og seksualitet. hans teori synes at være alment accepteret som banebrydende for
humorforskningen. (Margrethe Herbøl. Morsomt s. 4) men har med tiden mødt
modstand.
Filosoffen Henri Bergsons () kritiserede Freud og mente at humor blev brugt
som incongruiety. Inkongruens betyder normalt, at noget er usammenhængende, men i
humorforskningen handler det om et skift i logik. Incongruiety bliver af humorforskere
beskrevet som forveksling, ombytning, forskydning og komprimering af flere forhold på
én gang.
Bergsons siger at incongruiety i forbindelse med humor opstår af to grunde:
l. En sammenblanding af to hændelsesforløb.
2. En gentagelse, en ombytning eller en vekselvirkning mellem to forskellige
hændelsesforløb. (Bergson 1993, s.20.)
20
Charles Robert Darwin () fandt frem til at mennesket er det eneste dyr som
griner. Dog beskrev han at visse højtstående patte dyr brugte smilet til at signalerer
forsoning, skabe kontakt og til at afværge konflikter. (k)
Det er min opfattelse at humor frem til 1970erne var knapt så prestigefyldt at beskæftige
sig med humor inden for sundhedsvæsenet. Læger skulle være alvorlige og humor var
alvorens modstykke.
Den amerikanske læge Patch Adams fandt sidst i 1970érne ud af at humor kan virke
helbredende på visse sygdomme.(k) Siden er der kommet mere fokus på humor inden
for en lang række områder. En udvikling der har ført til at læger i dag eksperimenterer
med medicinsk humor, virksomheder annoncerer efter medarbejdere, der har
humoristisk sans og i sundhedsvæsenet uddannes folk til klovne.
Freuds opfattelse møder også modstand hos Inger Jensen, lektor og sygeplejelære som
skriver: den person der forholder sig humoristisk til egen realitet er vel realiteten bevidst
men bruger humoren til at forholde sig til realiteten. (k)Et synspunkt som deles af
sygeplejelære Bente Reggelsen som skriver at når man anvender humor relativiseres
problemer og der lægges afstand til det angstskabende.(k) Eide og Eide støtter tanken
om humor som mestringsstrategi. Når presset bliver for voldsomt hjælper latter til en
forsoning i situationen. (Eide og Eide 1998, 213-215).
I dette projekt må latter forstås som en reaktion fremkaldt af humor. Dette til trods for
at latter også kan være nervøs, sarkastisk eller angstplaget. (Sven Svebak. S. 26) og at
latter kan opstå uden foregående humor.
Humor som bruges i sundhedsvæsenet med formål at lindre, hjælpe eller forløse
benævnes terapeutisk humor. (k)
21
Christie og Moore definerer terapeutisk humor således: "any intervention that promotes
health and wellness by stimulating a playful discovery, expression, or appreciation of the
absurdity or incongruity of life's situations . . .(and can) be used as a complementary
treatment of illness to facilitate healing or coping, whether physical, emotional, cognitive,
social, or spiritual”. (k)
Humor kan bruges som ventil i svære situationer og til at fremhæve eller udglatte
kompleksiteten i en situation. Psykolog, Hans Vejleskov siger at humor ikke bare er at
fortælle en vittighed men at det er en måde at forholde sig til sig selv og verden på. (k)
Bente Reggelsen fremhæver at humor forstås som evnen til at le og derved værne mod
uforløste følelser og dulme angst. Og at humor i en anspændt situation vil bevirke at
situationen bliver ”mindre farlig”. (k)
Humor er en måde at kommunikere på som kalder på smilet dette på trods af at der også
kan ligge alvorlige undertoner bag. (Lærum 1999, 9) (Lærum, Ole. Humor i helsevesenet.
Internasjonal bølge med klinisk betydning. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ
medisin. Den Norske Kreftforening. Nr. 4, s. 4-12)
Ud fra mit litteraturstudie om humor kan jeg konkludere at humor er universelt og
samtidigt individuelt, at humor har utallige afskygninger og kan bruges i mange
situationer.
22
7.0 Analyse
Denne analyse er baseret på 3 semistruktureret interviews med sygeplejersker fra
somatiske sengeafdelinger.
Interviewene bearbejdes gennem en meningskondensering og en efterfølgende
meningskategorisering. Herigennem har jeg fundet 5 temaer som er gennemgående i alle
interviews.
De 5 temaer er:
1. Humor som kommunikativt redskab
2. Humor blandt kollegaer
3. Intuitivt brug af humor
4. Humor som mestringsstrategi
5. Humor som afstandstager
Jeg har valgt at analysere 3 af de 5 kategorier. Et interview adskiller sig fra de andre, da
sygeplejersken har en del mere fokus på de negative sider ved humor. Hendes
synspunkter er medtaget i analysen da den dels sætter min forforståelse i spil og derved
et med til at skabe dynamik i analysen samtidig med at den give et billede af de
forskellige holdninger sygeplejerskerne repræsenterer.
Temaerne er udvalgt i forhold til deres relevans til problemformuleringen og skal belyse
hvordan sygeplejerskerne bruger humor til at skabe en god og tillidsfuld relation til
patienten.
23
Emnerne gennemgås på Kvales 3 niveauer: selvforståelse, commonsense og teoretisk
niveau. (k)
7.1 Præsentation af informanter
Informanternes navne er ændret for at bibeholde anonymiseringen. Informanterne
arbejder på samme kirurgiske sengeafdeling i en større dansk provinsby og er kollegaer.
Informanterne som er udvalgt af afdelingssygeplejersken og præsenteres her:
Informant 1:
Lise er 43 år. Lise har været sygeplejersker i 24 år. Lise har erfaring fra 3 forskellige
somatiske afdelinger og har i se seneste 7 år arbejdet på en kirurgisk sengeafdeling hvor
hun har lederansvar.
Informant 2:
Ann er 25 år og nyuddannet sygeplejersker. Gennem sin studietid har hun arbejdet på
den kirurgiske sengeafdeling hvor hun netop er blevet fastansat.
Informant 3:
Kirsten er 30 år. Kirsten har været uddannet sygeplejerske i 6 år men har kun arbejdet
som sygeplejerske det seneste år, heraf 4 måneder på denne afdeling.
7.2 Udvalgte temaer
Tema 1: Humor som kommunikativt redskab.
Tema 2: Humor som mestringsstrategi.
Tema 3: Intuitivt brug af humor.
24
Temaerne vil være opdelt i kategorier men vil, som en naturlig følge af det
semistruktureret interview overlappe hinanden.
For at opnå en dybere forståelse af sygeplejerskernes udtalelser analyseres og fortolkes de
fundne temaer.
7.3 Informanternes forforståelse
For bedst muligt at kunne forstå informanternes synspunkter har jeg sat mig for at
afdække deres forforståelse. Deres opfattelse af begrebet humor skønnes væsentlig da
den ligger til grund for deres øvrige holdninger og vil have betydning for deres udtalelser.
Opfatter de humor som noget negativt eller malplaceret i sygeplejen formoder jeg at
dette vil afspejles i deres omgangsform med patienterne og deres interview.
Til spørgsmålet om hvad humor er, siger Ann:
”.. humor er alt muligt.. det er svært.. jamen, det kan være et venligt blik eller en sjov
bemærkning men det kan også være at man bare griner sammen…”
Til samme spørgsmål svare Lise:
” Jamen.. humor det er... det er meget sådan noget... Det er ikke noget man ikke kan tage
at føle på - det er noget der bare er der og som oftest er sjov...”
Fælles for Ann og Lise er at de har svært ved at definere humor på trods af at de ved
hvad det er. (opdelt)
Ann fremhæver at humor ikke nødvendigvis hører sammen med det at grine og at
humor ikke kun ytres verbalt.
Deres udtalelser bekræfter mig i kompleksiteten af brugen af humor. En kompleksitet
som mange har skrevet om
(t)
25
8.0 Analyse, del 1 – Humor som kommunikationsredskab
Dette afsnit omhandler hvordan sygeplejersken og patienten bruger humor som et led i
kommunikationen. Som teoretisk referenceramme til afsnittet har jeg valgt at anvende
Eide og Eides teorier om aktiv lytning i samspil med Travelbees kommunikationsteorier.
Undervejs i analysen suppleres med anden relevant teori samt teori fra tidsskrifter og
artikler.
Ann:
” Det er ikke så meget det han siger, men mere måden han siger det på, der fortæller mig om han har
noget på hjertet. Jeg syntes tit at man får en idé om hvordan de egentlig har det når de bruger humor…
man kan sige ting på en anden måde”
Ann fortæller, at patienten, gennem humor kommunikere med hende uden at italesætte
sine behov direkte. Ann er opmærksom på at patienten kan vægte betydningen af det
verbale ved at benytte sit nonverbale sprog og gennem den humoristiske kommunikation
skabe inkongures og derved vægte betydningen af det sagte.
Ann oplever at patienten, ved at bruge humor, undgår direkte at italesætte sine behov og
derved blotte sig. Patientens kan gennem denne kommunikationsform vise
sygeplejersken tillid. Tilliden vil vokse når patienten oplever at blive forstået. Ved at
kommunikere behovet gennem humor undgår han at blotte sig.
Luhmann skriver netop at mennesket grundlæggende besidder tillid og vælger tilliden for
at mindske kompleksiteten og at tilliden opbygges gradvis i takt med at man oplever at
den anden reagerer som ønsket og opfylder ens behov. (k)
26
Kari Martinsen mener at sygeplejen er afhængig af tillid men at tilliden skal opbygges og
at tilliden fordre at patienten giver sygeplejersken oplysninger som sin tilstand.
(Martinsen s. 153)
Lise:
”Der er bare nogle der ikke vil mobiliseres.. man kan prøve at fortælle om komplikationer ved
immobilitet.. hvis det ikke virker kan jeg godt finde på at sige at der er den bivirkning ved sygdommen
at man kan slå rod eller gror ind i lagnet og at jeg ikke må udlevere lagner. så griner de.. men så
kommer de altså også op… ihverfald de fleste.”
Lise fortæller om en situation hvor hun oplever at det er svært at motivere patienten til
mobilitet. Lise har måske på forhånd givet patienten sine faglige argumenter og derfor
bruger venlig sarkasme og fremhæver det absurde og groteske. Derved opnås en reaktion
hos patienten så han bliver nødt til at tage stilling. Når sygeplejersken vil hjælpe patienten
til mobilisering gør hun det fordi hun ved at immobilitet kan medføre bla. obstipation,
muskelsvækkelse, trombose emboli og psykiske lidelse. (k) Lise har erfaret at det virker,
måske fordi patienten oplever at sygeplejersken kan se det komiske i sine standardiseret
instrukser samtidig med at han bliver anerkendt for hans manglende motivation
eksempelvis pga. smerter. Gennem humor optræder hun som et medmenneske frem for
”kun” en sygeplejerske.
Travelbee skriver at den gode relation fordre at patienten og sygeplejersken ser hinanden
som individer og at dette er en proces som kan opnås gennem 4 stadier (om de 4 stadier)
(k)
Sygeplejersken ligger inde med en faglig dokumenteret viden som kan hjælpe patienten.
Patienten derimod har måske smerter, er træt og har derfor ikke lyst til at skulle op af
sengen. Sygeplejersken får mulighed for at signalere at hun kender kroppe men at
patienten kender SIN krop.
27
Martinsen skriver, at for at opnå tillid i relationen mellem sygeplejerske og patient må der
accepteres en autoritetsstruktur i samspillet. Denne kaldes svag paternalisme og
indebærer at sygeplejersken udviser et sygeplejefagligt skøn og handle for patientens
bedste. (dilemma mellem magt og tillid) (k)
Denne magt må accepteres, idet sygeplejersken er i besiddelse af en faglig viden, som
patienten ikke har. (Martinsen, Kari "Fra Marx til Løgstrup", Munksgaard 2000, p. 184-
185)
Lise vælger altså at bruge humor til at motivere patienten og til at få ham til at forstå
konsekvenserne samtidig med at det forstærker tillidsrelationen mellem dem. Dette får
den ønskede effekt og kan tænkes at skabe bånd og derved tillid mellem dem.
Netop at fremhæve det humoristiske i situationen kan ifølge Eide og Eide være en god
kommunikationsstrategi da det, på patienten, virker motiverende at sygeplejersken
fremhæver det positive. (k)
Charlotte Baarts skriver i sit speciale at humor altid er dobbeltbladet. At den på den ene
side er sjov, men at den samtidig er alvorlig. (k)
Kirsten:
”Når jeg bruger humor sammen med patienten, bruger jeg rigtig meget min mimik til at understrege
hvad jeg mener… det syntes jeg også at patienterne gør..”
Lise:
”Jeg tror ikke man kan sige hvad der sjovt eller hvad der ikke er sjovt. Det kommer an på måden det
bliver sagt på, - og på situationen.”
Kristen og Lise oplever at både patienterne og sygeplejerskerne bruger nonverbal
kommunikation og elementer fra aktiv lytning i samspil med humoren. Herigennem
sikres at begge parter har forstået hinanden.
28
Lises citat peger på, at tonefaldet er lige så vigtigt som situationen.
Kropssprog kaldes af Eide og Eide det nonverbale sprog og kommer til udtryk gemmen
vores bevægelser eller ansigtsudtryk udtryk.
Eide og Eide arbejder med begrebet ”aktiv lytning”. Aktiv lytning danner grundlaget for
al kommunikation består af to dele; det verbale og det nonverbale. Det verbale
indbefatter at stille spørgsmål, sammenfatte, spejle følelser, bruge pauser, opmuntre og
parafraserer den andens udsagn. Det nonverbale er derimod ansigtsudtryk, kropssprog,
øjenkontakt, toneleje, berøring og stilhed. Det nonverbale bruges mere eller mindre
bevidst og skaber enten kongruens eller inkongruens til vi siger. Derigennem kan justeres
opfattelsen af det sagte. (k)
Eide og Eide påpeger netop at patienter er forskellige og reagere unikt. Personen og
situationen må ses an før humor anvendes.
Shakespeare skrev, at alle talere holder to taler samtidig: Den, der bliver opfattet med
øret, og den, der ses med øjet. (kilde: http://www.axept.dk/kropssprog.html
).
Travelbee anser kommunikation for et vigtigt værktøj i processen til at skabe et
menneske-til–menneske forhold til patienten og hun siger at kommunikationen er en
gensidig proces hvor igennem man formidler sine tanker og følelser til andre.
Travelbee deler kommunikationsfærdigheder op i to kategorier; evnen til at tolke andres
nonverbale og verbale sprog korrekt. Og sygeplejerskens evne til at observerer og tolke
observationer. (k)
Det hævdes at det talte ord kun betyder 7 % af vores helhedsopfattelse af en situation
hvor tonefaldet betyder 38 % og kropssproget betyder 58 %. (Kilde: Joseph O’connor
m.fl., Bliv bedre til at undervise med NLP bog, Aschehoug 1998.)
29
Nogle humorformer som ironi eller sarkasme kræver særlig bevidsthed om brugen af
nonverbalt sprog da de verbale er groft, ondt eller anstødeligt uden derfor bør man
bruge humor medmindre man er sikker på at modtageren forstår den (e+e)
Endvidere siger informanterne:
Ann:
”Man kan jo bruge humor hvis noget er pinligt.. så kan man ligesom sige at man er vandt til situationen
så patienten ikke bliver flov... Det der bliver ”sagt” med humor det siger jo meget om hvor
de er”
Kirsten:
”Nogle gange tror jeg at patienterne er bange for at fortælle om deres problemer.. især hvis det nu er noget
pinligt.. en dag var der en mand der sagde til mig, at nu hvor han sad i kørestol slap han for hård hud
på fødderne.. lidt efter grinede han og sagde: men hård hud måske alligevel var bedre end hæmorider.., så
fik vi talt om hans hæmorider så de kunne blive behandlet.... Jeg syntes egentlig jeg er god til at fange det
de siger… nogle gange griner vi bare, men så kan det være at jeg vender tilbage til det.. senere måske”
Lise fortæller:
”.. men tit er der et budskab i det vi griner af… det er jo ikke bare jokes det hele”
Udtalelserne peger på at, sygeplejerskerne oplever at patienterne med humor kan gøre
udtryk for ting uden direkte at italesætte det. De kan skabe henholdsvis afstand eller
nærhed til sygeplejersken eller situationen hvis de har behov for det. Et virkemiddel ved
humoren som også sygeplejersken benytter sig af.
30
Sygeplejerskerne beskriver at de er opmærksomme på de signaler patienterne verbalt og
nonverbalt sender og at de, om nødvendigt, bruger denne åbning til at ”tage hul på” eller
”lukke” emnet.
Den kørestolsbrugende mand, for gennem humor, fortalt sygeplejersken at han har
problemer med hæmorider. Hæmorider bliver af mange opfattet som en tabulidelse som
kan være svær at snakke om. I mandens sarkasme over egen situation ligger også hans
erkendelse af at hæmorider er en lille skavank i lyset af at han nu er i kørestol. Ved at
fortælle sygeplejersken om hæmoriderne viser han tillid til hende. Når han vælger at gære
det gennem humor kan det bunde i at det er svært for ham at tale om.
Tilliden indebærer, ifølge Luhmann, at modparten har mulighed for at reagerer
anderledes end forventet. (k) I dette tilfælde opfanger sygeplejersken problemet og
skaffer ham behandling. Manden i kørestol kunne lige ud have sagt til hende at han
havde hæmorider. Men da han selv opfatter lidelsen som tabubelagt og måske lille i
sammenhængen kan han frygte han måske at sygeplejersken syntes han er ulækker eller
ligefrem griner af ham. Humoren bruges her som en katalysator til at ytre sit behov for
hjælp samtidig med at han undgår at udlevere sig. Hvis sygeplejersken reagerer med at
grine af det som var det en joke eller hvis hun ikke opfatter at han rent faktisk har
hæmorider som han har brug for hjælp til har han ikke tabt ansigt. Så kan han forsøge at
få løst sit hæmorideproblem på anden vis.
Samtidig med at humor kan reducere angst og spændinger i vanskelige situationer som er
svære at forholde sig til kan humor kan være med til at skabe kontakt og tillid. (k) Dog
kan humor også bruges til det modsatte, nemlig at more sig på andres bekostning og
latterliggøre dem. (k) Derfor skal humor bruges med omtanke. (Eide og Eide 1996, 211).
Humoren bruges til at italesætte, eller som refleksion, idet problemet relativiseres
gennem humoren. (kilde. Bente Regelsen).
31
Eide og Eide skriver at overdreven humor kan skabes en kunstig munterhed som virker
fremmedgørende og som kan være en måde at undgå at tale om tingene på. (Eide og
Eide 1996, 217)
Ann oplever at humor kan mildne situationen så den derved ikke opleves ydmygende for
patienten. Ifølge artiklen ”Humor - et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse”
kan humor virke som buffer og støddæmper i vanskelige situationer. (Kilde: ” Humor -
et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse” )
Ida Mannervik og Laila Prigorowskys skriver i deres speciale om humor, at venlige ord
og humor er et middel for patienter til at bevare værdighed i uværdige situationer, hvor
de er afhængig af at få hjælp. (Kilde: den svenske)
Også Beck fremførte i son bog fra 1997, at humor blev brugt af sygeplejersker som
sygepleje intervention til at reducere patienternes angst, nedtrykthed og forlegenhed. (k)
8.1 Delkonklusion
32
9.0 Analyse, del 2 – Humor som mestring
Analysens andet tema omhandler mestring. Jeg har valgt at benytte professor i medicinsk
sociologi Antronovskys teorier om mestring. Antonovsky ser overvejende mestring som
en proces, der er bestemt af interne psykologiske faktorer. Da hans teorier imidlertid ikke
beskæftiger sig ret meget med mennesket i relation til omverdenen har jeg valgt at
supplere med teori fra Lazarus hvis fokus .... (kilde)
(noget med min forforståelse) Jeg anser mestring for at være den måde vi håndterer de
udfordringer vi møder. (Mere)
Kirsten:
”man skal jo ikke glemme at det det også er svært for patienterne.. de har jo ikke valgt at være her, det
kan være de har smerter og måske er deres fremtid usikker. Så griner de lidt af det.. det er nærmest
deres eneste mulighed. (smiler)... Og der er jo ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget”
Ann:
” Det er jo lidt svært at kapere alt det nye når der ligger en fremmed 2 meter fra dig”
Informanterne siger at de er klar over at patienterne står i en vanskelig situation dels på
grund af deres sygdom men også fordi, de samtidig, skal forholde sig til personale og
medpatienter.
Lazarus definerer mestring som kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under
konstant forandring og som søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav, der
vurderes at være plagsomme eller at overskride personens ressourcer. (Lazarus, 2006b s.
128-159)
(Hvad gør Antronovsky?)
33
Ifølge Lazarus, kan den reaktion som opstår når en person er presset, deles op i 3 dele:
belastning, stress og deformation.
Belastning er de ydre stimuli som personen ikke kan kontrollere. Når en personen
udsættes for en belastning vil han automatisk prøver at skabe en kognitiv forståelse af
situationen.
Opnås forståelsen ikke vil dette medføre stress. Herved vil situationen opleves
uhåndterbar og der vil ske en deformation. En deformation er en tilstand forudsaget af
stress og kan komme til udtryk som en ikke-rationel angst eller som andre
uhensigtsmæssige psykologiske reaktioner. Dette kan efter længere tid resultere i negative
fysiologiske påvirkninger. (Lazarus, 2006d s. 43-67)
Under en indlæggelse bliver patienterne konfronteret med mange nye ting. Patientens
intimgrænse berøres hvilket opleves som stress. Ann beskriver den komplekse mestring
idet hun er opmærksom på at han som patient både skal forholde sig til egen sygdom
samtidig med at han skal forholde sig til medpatienter.
Under en indlæggelse bliver patientens sfærer (offentlig, social, personlig og intim),
overskredet. (Boyd, 2005a s. 181-182)
Patienten skal dele stue med andre patienter og dermed overskrides den offentlige og
socialesfære. Plejepersonalet kommer tæt på i forbindelse med undersøgelser og pleje.
Hvilket vil medføre en overtrædelse af den personlige og intime sfære.
Ifølge Boyd har patienten har ikke mulighed for at beskytte sin sfære-integritet når han er
indlagt, uden at det kommer til udtryk som at han enten modsætter sig pleje og
behandling, eller at han ikke stoler på sygeplejerskens kompetencer.
Den brudte intimgrænse vil udløse negative stressorer og hvilket påvirker hans
muligheder for at mestre sin situation. (k)
Psykolog Lars-Eric Uneståhl hævder at humor har en social funktion, som
er med til at mildne de belastninger som opstår, når fremmede mennesker tvinges til at
have tæt indbyrdes kontakt. (Uneståhl, 1995)
34
Eide og Eide fremhæver at i situationer med stress kan humor være en vigtig
mestringsstrategi. (e+e)
Kirsten oplever at patienterne bruge humor til at mindske sine stressorer og skabe en ny
forståelse af situationen. Forskning peger på at håb og optimisme kan lette en række
symptomer. (kilde). Når Kirsten siger ”at der ikke er noget, der er så skidt at det ikke er
godt for noget” tænker jeg at hun læner sig op af Antronovskys grundtanke om at
sygeplejersken bør hjælpe patienten med at fokusere på sundhed frem for sygdom. Ifølge
Antronovsky vil et menneske under sygdom og krisesøge oplevelse af sammenhæng
(OAS). OAS ses i forhold til begreberne begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed. Sygeplejersken skal hjælpe patienten med at finde indre resurser som
han måske ikke er bevidst om. (Kilde: 21-26,75,88)
(mere om OAS)
En undersøgelse af en række patienter med rygmarvskader konkluderede at de patienter
der udviste håb om forbedring blev bedre mobiliseret og klarede sig bedre
følelsesmæssigt end dem der anså situationen for håbløs. (McGhee, 2000, nov.)
Eide og Eide skriver at humoren ikke kan fjerne belastningen men give kortvarig afløb
og derved give nyt overskud (E+E)
Åstedt-Kurki og Liukkonen (1994), Åstedt-Kurki et al. (2001), Åstedt-Kurki og Isola
(2001) og Struthers (1999) argumenterer for, at humor er en vigtig mestringsstrategi for
patienten. Ifølge den er humor et værktøj, der hjælper dem til at håndtere deres situation.
Ved hjælp af humor kan patienten lettere komme igennem en krise.
35
Ann:
”Når de har rigtig ondt eller er rigtig dårlige kan det (humor) hjælpe at de ser lyst på tingene. Så bliver
det hele til at holde ud. Ikke kun for mig men så sandelig også for dem selv. Vi skal jo igennem det
alligevel”
Ann oplever at patientens brug af humoren både virke som en ventil, både for dem selv
men også for hende, idet patientens evne og vilje til at se det positive gør det mere
udholdeligt at samarbejde.
Lægestuderende Clare Hughes påpeger at patienterne måske ikke kan kontrollere de ydre
begivenheder men ved at beslutte sig for hvordan de anskuer og reagerer på
problemerne kan opnå en følelse af kontrol over deres sygdom og liv. (Hughes, 2003)
Jeg tænker at følelsen af at have kontrol og føle overskud er vigtig. Med humor kan
patienten vise en anden del af sin personlighed frem for kun at være patient.
Kirsten:
”humoren alene gør dem jo ikke rask men det hjælper dem på vej”
Kirsten er bevidst om, at den medicinske behandling er vigtig men at de ydre
omstændigheder også har stor betydning. Humoren kan ikke gøre dem raske, men
humoren kan hjælpe i processen.
Ved at anskue situationerne humoristisk oplever hun at helbredelsen fremmes.
McGhee siger at humor ikke i sig selv kan kurere sygdomme, men fremhæver at der med
humor hører en lang række positive følelser som håb, tro, vilje og mening, som alle kan
have afgørende indvirkning på helbredelsen. (Kilde)
Dette synspunkt bakkes op af Thornton og White der i 1999 fremførte, at sygeplejersker
mente, at humor var en måde at håndtere og overleve mødet med kritisk sygdom og en
trussel om forestående død. (k)
36
Lise:
”man skal jo ikke grine af alt de siger bare for at grine. Men hvis det kan hjælpe patienten med at
bearbejde det der sker omkring dem er det vel okay.. (lang pause) og dog, den er svær.. for hvis man ikke
griner af noget der skulle have været sjovt kan de måske godt føle dig lidt misforstået og så er det jo ikke
sikkert at de tør gøre det en anden gang og det vil jo være synd. Hvis altså det ikke er noget der er ondt
eller de griner af medpatienterne.”
Jeg hører Lise, at hun er bange for at nedbryde relationen og derved tilliden hvis hun
afviser patientens humoristiske forsøg. patienten mister tilliden til hende og føler sig
afvist hvis ikke hun reagerer på den tiltænkte måde. Hun ønsker ikke at afvise patienten
men har svært ved at melde fra, og derved afviser deres humor medmindre det drejer sig
om grovheder eller humor om medpatienter.
Luhmann fremhæver netop denne mulighed i sit tillidsbegreb. Hvis patienten viser tillid
til sygeplejersken, har sygeplejersken den mulighed for, bevidst eller ubevidst, at afvise
ham og derved ikke reagerer som patienten havde planlagt. Sygeplejersken kommer her i
et dilemma i forhold til sin egen grænse og sit ønske om at opbygge og bevare en god og
tillidsfuld relation til patienten. (k)
Orlando pointerer at når patienten først har fået tillid til sygeplejersken, bliver hans
budskaber klarer, vil han være mere tilbøjelig til spontant at drøfte de oplevelser, der
medfører distress, med sygeplejersken. (k)
Både patienter og sygeplejersker bruger humor til at håndtere og vise stærke følelser, især
frygt og angst (Åstedt-Kurki et al., 2001).
Sygeplejersken bruger humor til at hjælper patienten med at mestre sin situation.
Ann:
”Med humoren får de sat ord på tingene... eller bare kommer af med det.. måske ikke direkte, men det
gør ikke så meget”
37
Flere har gennem tiden peget på at humor, indenfor sygeplejen, er en
forsvarsmekanisme, som anvendes til at håndtere den givne situation, hvor personen
distancerer sig fra ubehagelige følelser og truende situationer ved at bringe uforenelige
størrelser sammen uden at såre andre (Poulsen, Munk-Jørgensen & Bolwig:253). Som jeg
kommer ind på i min begrebsafklaring om humor anskues begrebet på talrige måder.
Ifølge Anns udsagn bliver ”tingene” netop i talesat ved at bruge humor hvoraf jeg i Anns
citat ikke mener at der et tale om en forsvarsmekanisme men snare en bearbejdning og
heraf en mestring fra patientens side.
9.1 Delkonklusion
Humor bruges som en mestringsstrategi. Både i forhold til at støtte patienter med at
mestre men også med henblik på selv at klare hverdagen med stress og syge mennesker.
Ved at støtte patienten i at mestre gennem humor styrkes relationen og patienten hjælpes
i at mestre.
10.0 Analyse del 3 – Intuitivt brug af humor
Det sidste tema jeg har valgt at analysere omhandler intuitiv brug af humor. Forud for
citaterne og den egentlige analyse, indledes med en afklaring af min forforståelse samt en
indkredsning af begrebet intuition.
Intuition, er for mig, en fornemmelse for mennesker eller situationer. Jeg tror at
intuitionen bunder i ubevidste observationer som vi på baggrund af vores tideligere
erfaringer, uden at tænke nærmere over det, forstår.
38
Carl Gustav Jung (), schweizisk psykiater og elev af Freud tilskriver intuitionen
som værende en selvstændig psykologisk erkendelsesform, på niveau med andre typer
erkendelse. Denne opfattelse deles af Roberto Assagioli () grundlægger af
psykosyntesen som ligeledes har, placerer intuitionen som en højere erkendelsesform
med en central plads i det psykologiske system. (kilde:
http://web38351.web09.talkactive.net/Roberto%20Assagioli_biografi.pdf)
Intuition defineres i Gyldendals Leksikon, som det at kunne opfatte eller forstå en
helhed eller sammenhæng uden forudgående rationel tænkning. (kilde:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_ter
mer/Intuition)
Mine forskningsspørgsmål leder interviewet ind på, hvornår man kan bruge humor og
hvordan man ved hvilken type humor der er hensigtsmæssig.
Informanterne fortæller:
Ann:
”man får hurtigt en fornemmelse for hvornår det er rigtigt at bruge humor... Det er ikke det sammen
man siger til alle.. (pause).. der er faktisk stor forskel. Jeg ville nok ikke kalde en hovedforbinding for
en turban hvis jeg stod med en etnisk dansker... (smiler) og dog, det kommer an på situationen – og
personen”
39
Kirsten:
”Vi har jo alle slags mennesker her, alle kan jo lissom blive syge... (Kirsten griner og tilføjer) men som
jeg siger: ”Jeg behandler alle ens men på forskellig måde”. Jeg tror ikke der dissideret er et rigtigt
tidspunkt til at bruge humor.. men man har vel en fornemmelse af hvornår det er passende”
Lise:
”Vi skal lige spore os ind på hinanden.. man går forsigtigt til værks og finder ud af hvem man står
overfor”
Ann, Kirsten og Lise tale alle om at brugen af humor kræver intuition. Sygeplejerskerne
har en klar fornemmelse for hvornår det er passende at bruge humor, der er ikke et
egentligt tidspunkt eller facit. Det er ”bare” noget de ved.
Ann fortæller at man hurtigt finder ud af hvilken type humor der passer til det menneske
man står over for og at humoren tilpasses, ikke kun efter situationen men også efter
personen. I hendes eksempel med at kalde en hovedforbinding for en turban har hun
dog et umiddelbart forbehold hvis patienten er af anden etnisk herkomst. Uden at
italesætte det direkte, ved Ann at kultur spiller en væsentlig rolle indenfor brugen af
humor men hun erkender samtidig at mennesket som individ spiller en vigtig rolle.
Jeg spørger hende ikke hvorfor hun ville være forbeholden med at kalde en
hovedforbinding for en turban over for en estisk dansker men det kan tænkes at hun
trækker på sine erfaringer fra medierne og derfor ved at det der opfattes humoristisk et
sted kan opfattes anstødeligt endog racistisk et andet sted.
Brug af humor kræver en dyb baggrundsforståelse og en respekt for medmenneske, idet
humor nemt kan misforstås. (Benner og Wrubel 1998)
Kirsten udtryk om at hun ”behandler alle ens på forskellige måder”. Tolker jeg som at hun
måde ser mennesket (det vi alle er) og individet (det der gør os til et specifikt menneske) i
40
dem hun møder. Deres grundlæggende behov er ens men måden deres behov skal
opfyldes på er altså forskellig.
Maslows behovspyramide er udarbejdet af
den russisk-amerikanske psykolog, Abraham
Maslow fra 1943.
Pyramiden er opdelt i 5 niveauer og er en
grafisk fremstilling af de menneskelige behov.
Ifølge Abraham Maslow må behovene
opfyldes nedefra. Man må altså have dækket
behovet for mad, vand, varme osv., før man
kan gå i gang med at dække behovet for fysisk
og social sikkerhed.
Orlando udtrykker at patienten har brug for individuel, og ikke automatiseret hjælp.
(Orlando, 2002a s. 19-28). Orlando taler om sygeplejeprocessensom som en
hermaneutisk proces som hvor hovedvægten er lagt på patient-sygeplejerske forholdet.
Ifølge Orlando rummer enhver sygeplejesituation tre grundelementer: Patientens adfærd,
sygeplejerskens reaktion og de sygeplejehandlinger, der er ydes til gavn for patienten.
Sygeplejeprocessen fordre at sygeplejersken reflekterer over det patienten siger og gør
for herved at finde frem til patientens sygepleje behov.
Brugen af humor kræver intuition, forståelse for individet, kulturen samt social
intelligens.
41
Traditionelt set er intelliligens blev beskrevet som en matematiske/logiske evne. Siden
har bla Howard Gardner (1943-?) i 1981 fremlagt sin teori om 8 (senere 9), intelligenser.
Herunder den socialintelligens.
Den sociale intelligens rummer evnen til at skabe relationer, gennemskue og interagere i
et fællesskab og kommunikere og løse konflikter. (k)
Sociolog Emilia van Hauen
beskriver at det at være social intelligent indebærer evnen til
at kunne behandle hvert individ på den måde, der tjener både ham,hende og/eller
fællesskabet bedst. Og er ifølge hende særligt vigtigt da et hvert menneske, der føler sig
respekteret, og tryg i fællesskabet , er et menneske, der kan og vil give sit maksimale
bidrag i relationen. http://www.emiliavanhauen.dk/old/artikler/socialiq.htm
Lise beskriver at hun og patienten ”skal spore sig ind på hinanden”, de skal altså skabe en
relation og derigennem finde et fælles grundlag for omgangsformen.
Af citaterne udleder jeg at sygeplejerskerne, ud over at bruge deres faglighed også bruger
deres intuition, erfaring og sociale intelligens fordi brugen af humor er afstemt af
kulturelle forskelle, alder, sygdom og kognitive tilstand.
Kultur er en fælles helhed af skikke, opfattelser, religion, normer ect. som et menneske
tilegner sig i kraft af hvem de omgås og hvor de bor. Under kulturen ligger subkulturen.
Subkulturen er kulturelle forskelle inden for den enkelte kultur. Man kan således gode
være en del af én kultur på sit arbejde og én kultur i sin fritid. (kilde). Man kan
eksempelvis godt være en del af én kultur på sit arbejde og én kultur i sin sportsklub. (k)
Et eksempel på at humor er kulturelt betinget er sagen om muhammeltegningerne.
Muhammeltegningerne opstod efter at Ritzau i 2005 havde bragt en artikel om at flere
forfattere bevidst undlod at ytre sig om Muhammed af frygt for repressalierer. Politiken
42
bragte derfor i september samme år, 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed i
forbindelse med artiklen ”Dyb angst for kritik af islam”. Tegningerne udløste vrede og
fustration i mange muslimske lande og resulterede i afbrænding af flag og boykot af
danske varer.
Tegningerne blev skabt med henblik på at provokere og sætte fokus på ytringsfriheden
men blev også et eksempel på hvor kulturbetinger humor er.
Olsson et al.(2003) hævder, at humor i høj grad er kulturelt bundet da humoren ofte er
påvirket af en fælles forståelse som vi skaber i kræft af køn, etnicitet og det samfund vi
lever i. (k)
Gill Harries forfatter til artiklen ”Use of humor in patient care”, siger at latter er et
universelt sprog og et middel for kommunikation, der er i stand til at nedtone
forskelligheder og fremhæve ligheder. Ifølge Harries, nedbryder humor barrierer, ved at
få sygeplejerske og patient til at føle sig tættere knyttet. Da humor kan lette spændinger,
berolige og viderebringe informationer, er brugen af humor med til at skabe forståelse og
respekt for hinanden. (Gill Harries,:”Use of humor in patient care”,)
Det er vigtigt at sygeplejersken, gennem sin faglighed, erfaring, intuition og sociale
intelligens, er opmærksom på kulturforskelle, da det kan opleves meget krænkende for
patienten hvis disse overskrides. Lazarus skriver at kultur kan udgøre stressorer fordi
man i forsøget på at opretholde stolthed eller æresfølelse kan opleve at blive krænket
hvilket kan komme til udtryk som vrede eller angst. (Kilde: lazarus 2006, 68-94)
43
10.1 Delkonklusion
Humor kan bygge bro mellem mennesker med forskellige baggrunde og
kultur bl.a. fordi latter, er et sprog alle forstår men fordre at man er opmærksom på
kulturelle forskelle, alder, etnicitet og kognitive tilstand.
11.0 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed
Denne opgaves analysefund bygger på en kvalitativ undersøgelse af 3 sygeplejerskers
tanker og oplevelser om humor i plejen af patienter indlagt på somatiske sengeafdelinger.
I følgende afsnit drøftes hvorvidt analysens fund er valide og pålidelige og hvor vidt
analysefundene kan betragtes som generaliserbare.
Validitet refererer til, hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at
undersøge, altså hvorvidt undersøgelsens resultat er gyldigt. Hos Kvale og Schultz
Jørgensen er det den intersubjektive enighed, der skal sikre en valid, gyldig forskning.
44
Dette betyder at et argument er gyldigt såfremt det er fornuftigt, velbegrundet,
forsvarligt, stærkt og overbevisende.
Reliabilitet angiver, hvorvidt undersøgelsen er pålidelighed eller troværdighed og om
man kan stole på data, interview, transskription og analysearbejde og om man kan
forvente samme måleresultat ved en gentagende undersøgelse.
(lidt generelt om generaliserbarhed)
(Hvordan forholder det sig med denne opgave?)
I selve interview situationen vil intervieweren og respondenten påvirke hinanden. Hvis
en anden ”forsker” havde stillede de samme spørgsmål til de samme sygeplejersker var
svarene måske ikke blevet det samme ligesom at en anden forsker måske havde tolket
det nonverbale kropssprog anderledes.
For at øge reabiliteten har jeg lyttede lydbåndene igennem flere gange. Derved har jeg
sikret mig at ingen detaljer går tabt.
Jeg har i min analyse kun 3 interview med sygeplejersker derved kan man umuligt
overfører resultaterne til landsplan eller verdensplan. Dog skriver Kvale at man skal se
resultaterne i forhold til den kontekst de er udledt i. (Kvale 1997, 227)
Skulle min undersøgelse bruges på landsplan eller verdensplan ville der kræve et langt
større informanter samt at man tog højde for kulturelle forskelle. Derved er en af
ulemperne ved den kvalitative forskning er at man ikke kan generaliserer til en større
population.
Fordelene ved metoden har været at jeg har fået svar i kontekst. Jeg har fået indblik i de
respondenternes livsverden.
For at øge generaliserbarheden kunne jeg have interviewede flere sygeplejersker men jeg
kunne også have valgt at triangulerer og tilføje kvantitativ data. Dette kunne have været
45
spørgeskemaer eller telefoninterviews. Dette er fravalgt på grund af opgavens omfang og
tidsramme.
En slags dobbelt optik: for på den ene side kan man ikke forlade sin egen horisont, for vi
kan kun forstå ud fra den, og man kan heller ikke gøre den anden horisont identisk med
ens egen, for så forkaster man den fremmedhed, der er en forudsætning for ny forståelse.
12.0 Konklusion
Hensigten med opgaven var at få indblik i nogle sygeplejerskers oplevelser af hvad de
kan bruge humor til i sygeplejen af patienter indlagt på en somatisk sengeafdeling.
Baggrunden for undersøgelsen var en undren over at jeg i min data indsamling ved 2.
ekstern opgave ikke oplevede at der var ret meget fokus på hvordan sygeplejerskerne
oplever og bruger humor. Derimod var der meget materiale omkring de fysiske og
psykiske gavn patienterne fik af humor samt en bred konstatering af at humor langt hen
af vejen er brugbart i forhold til fysiske, psykiske og sociale aspekter.
Ved opgavens indledning forventede jeg at sygeplejerskerne var positivt stemt for at
bruge humor men at de ikke gjorde sig ret mange overvejelser omkring brugen. Jeg
formoder ikke at sygeplejerskerne kendte til de fysiske fordele ved brugen men var
nysgerrige omkring deres overvejelser og analyserede derfor 3 kvalitative interviews.
Det viste sig i undersøgelsen at sygeplejersken primært opfatter humor som en måde at
kommunikere på. Gennem kommunikationen opbyggede patienterne en tillid til
sygeplejerskerne samtidig med at sygeplejerskerne støttede dem i deres mestring.
Sygeplejersken oplever at både hende selv og patienten bruger nonverbale sprog til enten
at skabe kongruens eller inkongruens i det de siger og derved undgå misforståelser.
Sygeplejersken kan intuitivt aflæse patientens tilstand gennem hans brug af humor dette
46
resultere i at patienterne udviser tillid til sygeplejersken så hun derved kan yde ham en
god sygepleje.
Gennem humor hjælper sygeplejersken patienten med at mestre sin situation.
Sygeplejersken er opmærksom på at patientens humor er individuel, afstemt efter hans
alder, kultur og kognitive formåen og hun tilpasser sin brug af humor derefter.
(Schwartz, 1999)
13.0 Diskussion
Det undrer mig meget at ingen af sygeplejerskerne på noget tidspunkt nævner de
fysiologiske aspekter i brugen af humor.
De interviewspørgsmålene jeg stillede er opståede på baggrund af min forforståelse, vil
analysen ikke udelukkende bygge på personens selvforståelse.
Diskussion af metode
Under interviewet lykkes det mig at følge op på informanternes spørgsmål. Jeg
bemærkede under min transskription at jeg i nogle tilfælde havde svært ved ikke at
afbryde mine informanter. I nogle situationer var det et bevidst valg hvis informanterne
begyndte at fortælle om emner som lå uden for problemformuleringens fokus. Dette kan
have betydet at de har siddet inde med informationer som jeg ikke har fået med.
Interviewet føltes naturlig og informanterne var åbne og gode til at fortælle.
Min henvendelse til afdelingssygeplejersken gik planmæssigt. Allerede 5 dage efter lavede
jeg mit første interview. Jeg havde bedt afdelingssygeplejersken udvælge tilfældigt hvilket
betød at begge køn ikke blev repræsenteret og at 2 af sygeplejerskerne var forholdsvis
uerfarne i praksis. Informant A havde erfaring men havde lederansvar og jeg var itvivel
47
om dette kunne påvirke hendes svar. Der var ting i interviewet der kunne tyde på at hun
var særlig opmærksom på at fremstå som en rollemodel for de øvrige sygeplejersker.
Hun overvejede sine svar i højere grad end de andre to og hun havde mere fokus på de
negative sider ved humor. Om dette skyldes hendes lederansvar eller hendes noget større
erfaring end de øvrige informanter ved jeg ikke. Når hun fortalte om humor brugte hun i
højere grad ordet ”man” frem for ”jeg”. Jeg finder dette særlig interessant da den
fænomenologiske forskningsmetode netop søger at finde individets sandhed. Hendes
brug af ”man” frem for ”jeg” distancerer hendes fra at være personlige til at være mere
generelle. Jeg bemærkede først dette under transskriberingen og fik derfor ikke spurgt
ind til det.
Det lykkedes ikke at koordinere samarbejdet med min medstuderende. Dette betød at jeg
både skulle interviewe , styre teknik samt observere kropssproget. Interviewsituationen
var dog knap så problematisk som først antaget men den manglende ekstra observant
kan betyde at jeg har overset dele af kropssproget.
Det var en stor hjælp først at have lavet et pilotinterview. Dette betød at jeg havde en ide
om interviewets tidsrammen samt hvorvidt forskningsspørgsmålene afdækkede
problemformuleringen.
Selv om det tog en del tid at transskribere materialet var det var en stor fordel. Dels blev
det lettere at overskue materialet og dels blev jeg i processen opmærksom på detaljer i
interviewet.
I det første interview glemte jeg at slukke for diktafonen da interviewet var slut. Dette
betød at jeg havde optaget den snak vi havde bagefter. Under denne sidste snak kom
informanten ind på nogle interessante emner som jeg gerne ville medtage i interviewet.
Derfor kontaktede jeg sygeplejersken telefonisk og spurgte om det var i orden at jeg
medtog citater fra den efterfølgende samtale. Sygeplejersken var ikke begejstret da hun
ikke var sikker på hvad hun havde sagt. Af hensyn til sygeplejersken samt retningslinjerne
48
for etisk forskning i norden valgte jeg at respekterer hendes holdning og slettede straks
derefter det overskydende materiale.
14.0 Perspektivering
15.0 Litteraturliste
16.0 Referencer
Bilag
Bilag 1: Brev til afdelingssygeplejersken
Bilag 2: Brev til sygeplejersken
49
Bilag 1: Brev til afdelingssygeplejersken
Svendborg d. 24/3 2009
Til Afdelingssygeplejerske
Jeg takker for din interesse og tilladelse til, at jeg må samle empiri til mit bachelor
projekt, og sender dig derfor dette informationsbrev, samt et samtykkeerklæring.
I forbindelse med sygeplejerskeuddannelsen, er jeg påbegyndt mit afsluttende bachelor
projekt.
Projekt omhandler brugen af humor i sygeplejen og har fokus på hvordan sygeplejersken
bruger humor til at skabe en relation til patienterne.
Jeg anvender kvalitativ metode med interview, efter interviewguide, og ønsker at
interviewe 3 basissygeplejersker, der arbejder på en somatisk sengeafdeling.
I det færdige projekt vil alle data om både afdelingen, sygehuset og naturligvis
informanterne blive anonymiseret. I er i øvrigt velkommen til at læse det færdige resultat
når projektet er afsluttet.
50
Interviewene vil foregå d. 30-31 marts 2009 mellem kl. 7 og 16 i lokalerne på
Valdemarsgade. Hvert interview har en varighed af ca. 30 min.
Er der yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig Hilsen
Anja Arentoft Jelle. Tlf.
Bilag 2: Brev til sygeplejersken
Svendborg d. 24/3-2009
Kære sygeplejerske
Tak fordi du vil lade dig interviewe til mit bachelor projekt.
Mit projekt omhandler brugen af humor i sygeplejen og har fokus på hvordan
sygeplejersken bruger humor til at skabe en tillidsfuld relation til patienterne.
For at afdække dette område ønsker jeg at interviewe 3 sygeplejersker, der arbejder på en
sengeafdeling.
Interviewet som har form af en samtale omhandler din oplevelse og erfaring med:
brugen af humor sammen med patienterne
humor som redskab til at skabe en relation
positive og negative sider ved brugen af humor
51
Interviewet optages på bånd, fordi interviewet, efterfølgende skal renskrives ordret, da
jeg i det færdige projekt vil fortolke det sagte samt bruge citater.
Du er sikret anonymitet, og derfor vil hverken dit navn eller arbejdssted blive nævnt i
projektet. Dog er det muligt at du vil kunne genkende enkelte af dine udsagn i projektet.
Bånd samt transskriberet materiale vil blive destrueret efter brug.
Det er frivilligt at deltage i interviewet. Hvis du ønsker det vil der være mulighed for at få
et eksemplar af der færdige projekt.
Interviewene vil foregå d. 30-31 marts 2009 i tidsrummet 7 og 16. Hvert interview har en
varighed af ca. 30 min.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail.
Tusind tak for din ulejlighed
Venlig Hilsen
Anja Arentoft Jelle. Tlf. – mail