Hvad er bæredygtig udvikling?
En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe
fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Den rummer i sig to
begreber:
begrebet "behov", især de grundlæggende behov hos verdens fattige, som bør have
førsteprioritet, og
tanken om de begrænsninger som teknologiens stade og den samfundsmæssige organisation
lægger på miljøets muligheder for at opfylde de nuværende og fremtidige behov.
"Vor Fælles Fremtid"
I midten af 80´erne nedsatte FN en kommission for miljø og udvikling (Brundtland-kommissionen)
I 1987 offentliggjorde de den såkaldte Brundtland-rapport.
Rapporten satte for alvor visionen om en bæredygtig udvikling på dagsordnen. Fortjenesten var bl.a.
at gøre det synligt at der var en miljøkrisen og en udviklingskrisen, fordi verden i stigende grad blev
delt i en rig og en fattig del.
Rige mennesker ødelægger verdens miljø fordi deres livsstil lægger et for stor pres på verdens
ressourcer. Sultne fattige mennesker ødelægger verdens miljø, fordi misbruge de ressource, de kan
skaffe sig adgang til. Rig og fattig er derfor del af det samme problem, et fordelingsproblem, både
mellem nulevende indbyrdes og mellem nulevende og kommende generationer. Derfor må miljø og
udvikling sammentænkes i en bæredygtig udvikling
Brundtland-rapporten formulerer bæredygtig udvikling således: „En bæredygtig udvikling er en
udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder
for at opfylde deres behov i fare.“
For at man kan tale om en bæredygtig udvikling har Brundtland-rapporten udviklet en række
grundlæggende og strategiske krav.
Grundlæggende krav:
1. Alle menneskers basale behov skal dækkes og samtidig skal det være muligt for ethvert
individ at kunne opnå succes og forbedre sit liv gennem arbejde og personlig udvikling.
2. Produktionsmængden skal øges og samtidig skal man sørge for at fordele goderne ligeligt
således at produktionen er til mest gavn for flest.
3. Der skal tages hensyn til de naturlige systemer som holder jorden i lige. Dette er f.eks.
atmosfæren og verdenshavene.
4. Man skal omlægge anvendelsen af ressourcer så der er ligelig adgang for alle og udvikle
teknologi, som ikke bare øger produktionen, men som også øger produktionen uden at bruge
flere ressourcer.
5. Det er nødvendigt at man tager hele økosystemet i betragtning når man fastlægger
miljøpolitikker m.m. F.eks. er det ikke nok at man ser på hvor mange torsk der fødes når
man fastlægger fiskekvoter, men man skal også se på hvordan torskebestanden påvirker
resten af havet, idet en stor reduktion i torskebestanden kan have uheldige konsekvenser
som får mange af en mindre type fisk, som igen betyder for mange alger, som igen betyder
iltsvind osv.
6. Begrænse anvendelsen af ikke fornyelige ressourcer således at man har rigelig tid til at
udvikle alternative teknologier inden den pågældende ressource tømmes. Som eksempel kan
nævnes udviklingen af brændselsceller og vedvarende energi før oliereserverne udtømmes.
7. Store hensyn skal tages til den genetiske arvemasse. Dyre- og plantelivet er en uvurderlig
kilde til nye teknologier m.m. pga. den store variation i generne, men efterhånden som
økosystemerne gøres mere monotone reduceres den genetiske ressource.
8. Affald og spild er uundgåeligt, men derfor skal mængden alligevel forsøges begrænset så
meget så muligt gennem f.eks. recirkulation og genanvendelse.
Endvidere har Brundtland-rapporten formuleret en række strategiske krav som skal sikre at den
økonomiske vækst passer sammen med miljøforbedringer:
Strategiske krav:
1. Den økonomiske vækst i i-lande skal være på mindste 3-4% pro anno, mens ulandene skal
have en vækst på 3% plus deres befolkningsvækst.
2. Med økonomisk vækst menes ikke bare vækst i mængden af producerede varer, men også en
kvalitativ vækst som egentlig er vigtigere idet denne ikke forøger forbruget af ressourcer og
energi.
3. Opfyldelsen af de grundlæggende behov som mad og varme har førsteprioritet.
4. Man skal forsøge at reducere befolkningstilvæksten. Det vil endvidere gøre det nemmere at
overholde de andre krav.
5. Ressourcegrundlaget skal ikke bare bevares, men også forøgelse ved bl.a. at plante nye
skove.
6. Den teknologiske udvikling skal styres mod at udvikle teknologi som gavner ulandenes
behov og som samtidig er harmløse.
7. Udviklingen i økonomi og miljø skal koordineres og samordnes således at målene for det
ene ikke er i konflikt med målene for det andet.