Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige
Denne tekst er skrevet af H. C. Andersen i 1861. Budskabet er at fortælle, at ”Det er
tanken, der tæller.”
Fatter har tydeligvis mest at skulle have sagt i denne tid og kvinderne måtte bare leve
med deres mænds beslutninger. De kunne i hvert fald ikke ændre på dem og det
virker heller ikke som om, de var villige til at gøre det.
Fatter og mutter boede, som de fleste i den tid på landet i et gammelt bondehus med
stråtag og det hele var dejligt fredeligt. De havde ikke ret mange penge og ejeder
derfor kun en hest, men de var stadig meget taknemmelige for, hvad de havde. De
klagede ikke og kunne altid se tingene på den lyse side.
Fatter er også her det øverste hoved i huset og trods det, har det ikke ændret noget på
deres forhold; de er meget glade for hinanden.
(Citat strofe 3, linie 2): ”Hun har tidt sagt, ”bare vi havde en Gaas!” nu kan hun faae
den – og hun skal faae den!” Dette citat viser, at fatter tænker meget på, hvad mutter
ønsker og hvad netop hun vil få ud af hans bytte. Mænd kunne jo nemt i den tid være
egoistiske, da de jo vidste, at kvinden havde det sidste at skulle have sagt, men de
fleste elskede selvfølgelig deres koner og ønskede deres bedste. Dette vises også i
citatet (strofe 3, linie 30): ”…her kunde hun faae Velstanden at se! Ja, jeg kunde unde
hende det.”
Han tænker heller ikke så meget på værdien, men mere på glæden ved den ting, han
bytter til og hvad de har brug for derhjemme. (Citat strofe 2, linie 20): ”Seer Du, en
Hest, troer jeg nok, koster mere end en Ko, men det er det samme! Jeg har mere Gavn
af Koen…”
Han er en meget fornuftig mand. Tænker meget over tingene og prøver at få det
bedste ud af det hele.
Mutter er meget glad for fatter. (Citat strofe 2, linie 5): ”Som Du gjør, det er altid det
Rigtige.” Hun har meget tiltro til ham og mener, at han ved bedst. Fatteren ved også
godt, at lige meget hvad han gør, vil mutter elske ham for det. Dette vises i citatet
(strofe 4, linie 8): ”Jeg faaer Kys og ikke Knubs.” Det vises også mange steder til
sidst i teksten, at hun ved, han holder meget af hende og altid vil hendes bedste.
Eksempelvis i citatet (strofe 4, linie 34): ”Du tænker altid paa at fornøje mig! det er
en yndig Tanke af Dig!” Hun er nok enhver mands drømmekvinde, da vi andre nok
ikke ville være tilfredse med, at vores mænd tog af sted med en dyrebar hest og kom
hjem med en pose rådne æbler. Men igen, så er det jo tanken, der tæller og det
glemmer vi andre måske nogle gange.
Reklamefotoet fra magasinet ”Euroman” kan sammenlignes meget med, hvordan det
var i gamle dage. Manden ligger på billedet forrest og det er ham, man lægger mærke
til først. Kvinden sidder i baggrunden og lidt mindre opsigtsvækkende end manden.
Sådanne var det også i gamle dage, her var det jo også kvinden, som stod i
Baggrunden og ikke havde så meget at skulle have sagt. De ser dog begge
lykkelige ud.
Det kan ses på billedet, at manden ser lidt mere ”ligeglad” ud, han kigger kostbart ud
i luften, mens hun lidt forgæves sidder i baggrunden og lægger hovedet mod hans.
Her kan billedet og de gamle dage igen sammenlignes, da det jo også dengang var
kvinden, der for det meste var den svage og hun var meget afhængig af manden.