HVORDAN LAVER MAN EN GOD RAPPORT?
Prøv at følg nedenstående disposition, når du laver en rapport eller en journal, men
vær samtidig ikke bange for at bruge fornuften og lave lidt om, hvis der er en god
grund til dette. Tænk på, at du bl.a. skriver rapporten for, at den skal læses. I de fleste
tilfælde er du og læreren læseren. DU læser rapporten, når du har brug for
oplysningerne i den – ofte i en eksamenssituation. Her udgør ”rapportspørsmål” ofte
15-20% af alle eksamensspørgsmålene. I den situation er det rart, at rapporten er
skrevet i et let læseligt sprog og med en behagelig lay out. Husk at figurer og tabeller
er en god måde at formidle eksperimenter på – overvej om resultatet bliver bedre, hvis
du præsenterer nogle af dine resultater i kurveform.
Forside: Bør indeholde øvelsens navn, dato, dit navn samt navn på de personer du
lavede eksperimentet sammen med.
Formål: Kort beskrivelse af øvelsens hoved- og delformål.
Hypoteser: Opstil hypoteser for, hvad du inden forsøgets udførsel regner med vil
ske, i det eksperiment du laver.
Materialer: Nedskriv hvilket udstyr og hvilke reagenser, der anvendes.
Teori: Hvis der er en bestem teori eller baggrundsviden, som ligger bag
eksperimentet, skrives den ned i teoriafsnittet. Det vil ofte være et nedkog af, hvad du
har læst i en lærebog el. lign. Afsnittet kan være dig til rigtig god nytte i en
eksamenssituation. Teoriafsnittet må IKKE indeholde resultater fra dit eget forsøg.
Fremgangsmåde: Noter - gerne i punktform - præsis hvad du gjorde i øvelsen. Ofte
står der i en øvelsesvejledning, hvad der skal gøres - MEN vær meget omhyggelig
med at notere ændringer i forhold til denne vejledning (det hænder jo, at man kommer
til at gøre noget, man ikke skulle have gjort, og som er vigtigt for tolkningen af
resultaterne. Tilsvarende hænder det også, at man bevidst ønsker at lave lidt om på
den trykte øvelsesvejledning).
Under dette afsnit kan det somme tider være til stor hjælp, hvis du laver en lille skitse
STX 1.g
Resultater: Udskriv forsøgsresultaterne i skemaer, og lav grafer ud fra disse skemaer.
Husk at grafer er en meget nem måde at overskue et stort talmateriale på. I
resultatafsnittet præsenteres også eventuelle beregninger. Du skal forklare, hvordan du
har foretaget beregningerne.
Diskussion: Nu kommer vi til noget af det vigtigste i rapporten. Indtil nu har du mere
eller mindre gjort, hvad du fik besked på (hvis der er tale om mindre standardforsøg).
Men nu skal du til at være kreativ! Hvordan vil du forklare dine resultater. Stemmer
de overens med dine hypoteser (punkt 2)? Kan du sammenligne dine resultater med
andres resultater, for derved at vurdere dine egne resultater bedre? Gik der nogle ting
galt, som kan forklare underlige ting (fejlkilder)?
Fejlkilder: Noter de væsentlige fejlkilder og gør kort rede for, hvilke fejlkilder der
efter din opfattelse har haft størst indvirkning på resultaterne. Punktet kan evt.
indbygges i diskussionsafsnittet.
Forsøgsforbedringer: Dette punkt kan evt. behandles under diskussionspunktet. Men
glem det ikke. Det viser jo, at du har overblik, hvis du er i stand til at komme med
forslag til, hvordan man (du) kunne have udført eksperimentet bedre.
Konklusion: Her sammenfatter du diskussion samt resultat- og fejlkildeafsnittene til
et kort afsnit, der fortæller om hovedtrækkene af det du fandt ud af ved at lave
eksperimentet. Du bør også vurdere om formålet (punkt 1) er opfyldt.
Litteratur: Du noterer kort, hvor titel, sidetal, forfatter(e), forlag på de kilder, du har
anvendt under rapportskrivningen – herunder anvendte lærebøger.
Underskrift: Din rapport er et dokument, som du hæfter for - både over for læreren i
undervisningssituationen og over for censor i eksamenssituationen. Der ses alvorligt
på forfalskninger. Derfor kræves en underskrift til sidst i rapporter. På samme måde
signerer læreren for en godkendt rapport.