[navn fjernet] 2.T 24/4-09
NG-aflevering
1
Hvorfor er der nogle mennesker, der sulter i Afrika?
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen
3. Giv en faglig behandling af sultproblemerne i Sahel-området
Denne problemstilling er relevant, da sult problemerne i de sydlige lande, som fx i Afrika, hvor det
er værst, er stigende. Dette skyldes blandt andet den globale opvarmning, som er med til at tørke
jorden, som får afgrøderne til at dø, men samtidig også får vandet i floder og søer til at tørke,
dette gør at den befolkning i småbyerne, som der som regel skulle gå 5 km efter vand, skal nu gå
30 km. Vandet er også med til at holde kvægende i live, som giver føde til menneskene.
Det hele er en ond cirkel. Men ikke blot dette skyldes de mange slut problemer, man skal også
huske at samfundet, menneskerettighederne og de manglede penge, også har en vidst betydning i
denne situation.
Hvert år dør der omkring 9,7 millioner børn under 5 år i verden. De fleste af dem dør på baggrund
STX 2.g
kroppen, da de er nødvendige. Uden vitaminer kan det give kroppen utrolig mange sygdomme,
som man i sidste ende ville kunne dø af. Mens mineraler også er en vigtig funktion i kroppen, da
de sørger for at opretholde kroppen velfungerende. Disse mineraler og vitaminer findes blandt
andet i mad. Det er omkring 143 millioner børn som er underernærede, altså hver 4. barn i verden.
Men hvis vi blot ser på Afrika, så er mere end femtedelen af alle de børn undervægtige, som går
hen og bliver livstruende.
Alt dette er med til at true samfundet, da det på længere sigt bliver svækket. I Afrika har de
især brug for flere mennesker, som både er sund og raske, men også i en vis grad har uddannelses
evner, for at kunne støtte samfundet, og være med til at gøre en forskel. Men de millioner af børn,
som ligefrem overlever denne underernæring bliver ofte handicappede og fysisk afkræftede. Disse
børn/unge er mere udsat for sygdomme og risikerer at blive psykisk skadede. Unge, som har på et
tidspunkt i deres liv oplevet sult, har vanskeligheder med deres indlæring resten af deres leve tid.
[navn fjernet] 2.T 24/4-09
NG-aflevering
2
Ikke blot dette, men de unge som har været groft underernærede, udvikler ofte den sygdom der
kaldes, Kwashiorkor, som blandt andet giver forandringer i huden og håret, men deres hænder og
fødder bliver opsvulmende – dette gør dem i stand til ikke at kunne arbejde. Hele denne proces
svækker samfundet, da de unge vil have svært ved indlæringen, og samtidig have svært ved at
kunne arbejde på baggrund af de mange sygdomme, som fx hjerteproblemer og sukkersyge.
Denne underernæring udsætter ikke blot familien, men hele samfundet i fare. Dette er med til at
medfører, at et land kan miste milliarder af kroner på baggrund af tabt produktivitet og ikke
mindst de store omkostninger i sundhedsvæsenet.
Men denne sult i Afrika, er der en forklaring på. Først og fremme, som nok et af de mest
relative problemer til sulten, er klimaet og ikke mindst den globale opvarmning. Tørke, som opstår
på et område, hvor der gennem længere tid ikke kommer nogen form for vand. Den globale
opvarmning er i stor grad med til sinke nedbøren i Afrika, - der kommer omkring 100-1000
mm
regn om året i Afrika. I de afrikanske floder mister de på grund af den globale opvarmning op til 80
% af deres vandføring.
Der findes mange forskellige former af tørke, som hænger sammen med vandmanglen i de
forskellige områder. Første stadie kunne være underskuddet af vand. Andet stadie nær afgrøderne
og planter ikke længere gror, på baggrund af det manglende vand. Tredje stadie når vandløb, søer,
floder og grundvandet simpelthen tørre ud, eller for den sags skyld bliver brugt op.
Man ville måske i så fald, prøve at gøre noget ved det manglende vand, men problemet er, at når
jorden først er tør, kan den have svært ved at optage vandet. Det vil sige, at hvis et område bliver
udsat for tørke, vil jorden netop ikke kunne opsuge det regn som senere ville komme. Så vil regnen
bare løbe væk som overfladevand, og ikke være tilgængelig for planterne og dyrene, og i så fald
menneskene. En tredjedel af alle dyre- og plantearter vil risikerer at blive udslettet, hvis der ikke
gøres noget ved opvarmningen. Hvis denne opvarmning forsætter vil nedbørsmængden falde
meget mere, end hvad den hidtil har gjort. I perioden var nedbørsmængden i
sommerperioden faldet med op til 20 %, og hvis denne procentdel fortsætter i det nuværende
århundrede, er vi godt på vej til en verden, med knap så mange mennesker.
Forskere har forudset imellem 75 – 250 millioner mennesker i Afrika vil være påvirket af en
stigende vandmangel som er på baggrund af klimaforandringerne. De mulige steder for
[navn fjernet] 2.T 24/4-09
NG-aflevering
3
landbrugsproduktion vil blive mindre. Derefter vil det forekomme sig at vandstanden i havene vil
få en stor betydning for de lavtliggende områder, da de bliver over befolket. Denne overbefolkning
medfører, at der vil blive en del miljømæssige problemer, øge vandforbruget i dette område, en
del flere affaldsproblemer, disse problemer vil på længere sigt give stigende udgifter til sundhed,
uddannelse, renovation og byudvikling.
De menneskelige omkostninger ved tørken, går dog mest ud over Sahel, som ligger syd for
Sahara-ørkenen i Afrika. Det er det sted i Afrika, hvor flest mennesker må lade livet for den
enorme tørke. Området rammes jævnligt af tørke, og har haft en ekstrem nedgang i
nedbørsmængden de senere år. Dette har medført at flere millioner af mennesker er døde på
baggrund af denne enorme tørke. Sahel er det land i Afrika, som har allermest tørke, samtidig
forudser forskere at det kun bliver værre.
1
Sahel området, ligger som en strækning gennem Afrika.
Midt inde i Sahel områder er der hårdest ramt af tørke, da det ligger længst væk fra havet.
Fx et land som Niger, som ligger i den sydlige del af Afrika, men samtidig i godt inde midt i, de er
også meget hårdt ramt af denne tørke, da de har længst til vand og hav, og må derfor gå 50 km for
at komme til det nærmeste vand, dette gør også at området er varmere, så når Niger får nedbør,
bliver størstedelen af vandet fordampet hurtigt, mens resten bliver til overflade vand.
Siden 70’erne har millioner af Afrikanere været udsat for vand- og fødevaremangel, på baggrund
af en utrolig lang tørkeperiode, hvor der er til dels faldet mindre regn.
2
Det viser sig at de i
forvejen tørre subtropiske områder, bliver tørrere, mens de fugtige troper forventes at blive
vådere. Dette skyldes ændringerne i nedbørsmønsteret, og ikke mindst den øget fordampning
over land på grund af opvarmningen.
Sult problemerne i Sahel, skyldes de samfundsmæssige problemer, som tidligere nævnt
befolkningen har simpelthen svært ved at kunne arbejde på baggrund af de mange sygdomme, og
indlæringsmangel. Men selve landet har dog heller ikke nær så mange jobs til rådighed, da en del
af jorden er tørret ud, og derfor har de ingen landbrugsproduktion. Den faldende
landbrugsproduktion, er klimaet skyld i, da klimaet og plantevæksten hænger sammen.
Dagslængden, temperaturen, nedbør og fordampning er hvad der kan få planterne til at gro.
Middeltemperaturen bestemmer plantevæksten, mens nedbøren samt fordampningen
1
Bilag 1 : Sahel området placering i Afrika.
2
Bilag 2: Viser de 4 forskellige klimazoner. Henviser også til side 49 figur 2.24 i bogen – Alverdens geografi.
[navn fjernet] 2.T 24/4-09
NG-aflevering
4
bestemmer alle plantens detaljer. Jorden fire forskellige klimazoner, er tilpasset efter en
gennemsnittemperatur i de varmeste og koldeste måneder, som til sammen med vækstperiodens
længde, forstås ved temperaturen over en vis værdi, spiller en vigtigt rolle for plantevæksten.
Nedbøren for den enkelte klimazone har også en stor betydning for plantevæksten. Når man siger
den naturlige plantevækst, forstås ved at planter vokser på økologisk jord, uden hjælpemidler fra
mennesker. Mennesket har gennem årtusinder grebet mere og mere ind på plantelivet, og forsøgt
sig ved hjælp af giftige stoffer m.m. at dyrke og skabe de bedste planter. Menneskene har nu med
tiden sat naturen under pres, og de dyrkningsteknikker som fx giftstoffer har i voldsom grad truet
bæredygtigheden. Teknologi kan i en vis udstrækning kompensere for fx manglende nedbør,
begrænsning af næringsstofferne og helt klart mangel af solenergi, men betingelserne for
planteproduktion er bestemt af de naturlige produktionsbetingelser som klimazonerne og
plantebælterne angiver.
I de afrikanske lande som Sahel, er der meget lidt chance for at dyrke planter, og gøre store
arealer til landbrugsproduktion. Det skyldes at der om året falder omkring 100-600 mm regn,
dette er ikke nok i forhold til, hvor meget vand der skal til, for at kunne dyrke planter. Jordbunden
i Sahel er helt ødelagt på baggrund af alt den tørke, det er ødelagt jorden på den måde, at jorden
nu ikke er i stand til at kunne ”suge” vandet til sig. Det gør det faktisk umuligt at kunne dyrke
nogen form for planter i disse områder. De normale jordbunde har en evne til at holde vand og
næringssalte i sig. Vandet i jorden fastholdes blandt andet af jordpartiklernes overflade. I en
jordbund med mange små partikler bliver dem samlede partikeloverflade meget stor. En sådan
jordbund har derfor en stor vandbindende evne. En jordbund med mange ler partikler er således
meget bedre til at holde på vand end en sandet eller gruset jordbund.
Muldjorden er det de især mangler i Sahel, da muldjorden er god til at holde på vandet, den er
fugtig, og så indeholder den husmus og planterester, som er utrolig godt, til at få planter til at
vokse. Denne jord er især attraktiv hos landbrugsjord, da den giver planterødderne gode
vækstbetingelser og en god vandbalance. Denne jord er næsten umulig at få i Sahel nu, da næste
hele jorden er ødelagt af tørken. Dette stopper proces stopper her, da de mennesker som bor i
området, hverken har penge til vand, regnen kommer ikke, jorden er ødelagt og deres indlærings
[navn fjernet] 2.T 24/4-09
NG-aflevering
5
stil er helt i bund, da halvdelen af befolkning er underernæret, og hverken har kræfter eller energi
til at kunne gøre et fremskridt i deres land.
Mange tænker den tanke, at de ikke synes, de kan gøre så meget ved denne del af verden.
Nogle mennesker tænker hvad gør de 50 kroner om måneden i forskel. Men de penge som bliver
sendt ned til de afrikanske lande gør en stor forskel. Et eksempel på en stor forskel der er sket på
omkring 8 år, er UNICEF en stor del af. - UNICEF, er en organisation som arbejder for at hjælpe
underernærede børn i Afrika. Fx så støtter de nogle centre i Niger, ved at levere sondemad og
vitaminberiget mad, som bruges som en slags medicin til de underernærede børn og unge. Bare
det at UNICEF sender det mad ned til de centre i Niger, har gjort en stor fremskridt, da centerne
nu behandler dobbelt så mange børn, end hvad de gjorte sidste år. Derudover leverer UNICEF
medicin, vacciner, myggenet, A vitamin og mineraler til børn i Niger. Der er nu oprettet flere
behandlingscentre til underernærede børn, uddanner personale, og hjælper myndighederne med
at sætte sig ind i børns ernæringssituation.
Jeg kan konkludere at Afrika er den verdensdel, som bidrager mindst til den globale opvarmning,
men til gengæld er det det kontinent det går allermest ud over, som får de alvorligste
konsekvenser. Det har vidst sig at op til 250 millioner afrikanere inden for en nær fremtid får
konsekvenser af vandmangel, nedgang i landbrugsproduktionen, og endnu flere vejrkatastrofer
ind hidtil. Dette vil skabe panik hos befolkningen, som bliver nød til at gå fra hus og hjem, for at
kunne komme steder hvor der er vand.
Den globale opvarmning har medført ørkendannelse, tørke, truede dyrearter og forhøjet
vandstanden. Forskere forudser at alting kun bliver værre, og i sidste ende vil det skabe
hedebølger i Europa, hungersnød for millioner og medføre et stort fald i afgrøderne i Afrika.