”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 1 -
Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes
som pessimistisk?
I n d l e d n i n g
Spørgsmålet lyder på: ”Hvorfor er der mange der har opfattet Sartres eksistentialisme som
pessimistisk”?
For at kunne redegøre for sådan et spørgsmål er det vigtigt at vide hvad eksistentialisme bunder i og
hvad den tager udgangspunkt i. For at kunne besvare spørgsmålet vil jeg prøve at rekonstruere den
tankegang, hvorfor er Sartres eksistentialisme pessimistisk ved at tage udgangspunkt i Sartres
bøger, nemlig ”Kvalme” og ”Eksistentialisme er en humanisme” da jeg mener at de giver et godt
grundlag for hvorfor folk har opfattet Sartres eksistentialisme som pessimistisk.
Den danske filosof og teolog, Søren Kirkegaard (1813-55), regnes for at være eksistentialismens
forfader samt den tyske filosof Friedrich Nietzsche(), som beskæftigede sig med den
ateistiske eksistentialisme.
B e g r e b e t
Eksistentialismen betegner en filosofisk retning, som beskæftiger sig med menneskets udsatte
stilling i verden. Den indbefatter begreber som angst, frihed, identitet, valg og egentlig
eksistentialisme. Eksistentialismen har fået en markant plads efter værdigsammenbruddet af de to
verdenskrige, her prøver eksistentialismen at genoprette og rekonstruere et meningsfyldt univers ud
fra begreb om den menneskelige frihed i handlingen. Her klarer Sartre sig uden gudsbegrebet, has
eksistentialisme er ateistisk, men ikke i så vidt omfang som Nietzsches. Eksistentialismen knyttes
ofte til Jean-Paul-Sartres navn. Som sagt, eksistentialismen i fransk efterkrigstid blev modefilosofi,
derfor blev Sartres eksistentialisme mødt med kritik for at være ”menneskefjendsk”, ”pessimistisk”,
”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 2 -
uden ”morale” samt stemplet som en borgerlig individualisme der glemte menneskets solidaritet
med andre mennesker.
J e a n – P a u l – S a r t r e
Jean Paul Sartre (), en fransk filosof, forfatter, politisk tænker og grundlægger af den
moderne ateistiske eksistentialisme. For at forstå Sartre og hans lidenskab skal man skrue tiden helt
tilbage til hans barndom. Da Sartre er to år dør hans far og hans mor flytter ind hos sine forældre.
Sartre vokser op hos bedsteforældrene. Men det at ikke have en far og vokse op i en ”fremmed”
familie, som han så det, bliver årsagen til en energisk selvhævdelse. Desuden bruger Sartre hans
morfar som forbillede, for han underviste og skrev bøger. Hans barndom bliver det grundlæggende
stof til hans banebrydende filosofiske begreber.
Fx på baggrund af at han leger med teater med sin morfar vinder Sartre autoritet ved
denne spillen, mens hans partner er en autoritet for sine nærmeste omgivelser. I spillet
var de på lige fod, og således kan man se den første optakt til Sartres teori, at vor
eksistens bliver spillet, at ethvert menneske må spille sig selv.
I Sartres senere udvikling kommer han frem til:
At mennesket kun er, hvad det gør sig til, hvad det yder
og han mener at vi eksisterer kun, for så vidt er vi i stand til at retfærdiggøre vor væren gennem vor
behandling og adfærd. For at bo hos bedsteforældrene måtte han arbejde på sin eksistens og vise sig
værdig. Dvs. for at kunne forstå Sartre skal man forstå hans barndom og den måde som han
oplevede den på.
I n t r o d u k t i o n
For at kunne bedre forstå hvorfor der er mennesker som mener at Sartres eksistentialisme er
pessimistisk skal man prøve finde en kilde, den kilde mener jeg er bogen ”Kvalme”. Sartres
”forsvar” udkommer som en bog som hedder ”Eksistentialisme er en humanisme” hvor kan
definerer nogle begreber og prøver at smelte eksistentialisme og humanisme sammen i et. Derfor vil
”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 3 -
jeg prøve at forklare hvordan man kommer frem til at eksistentialismen er pessimistisk og hvordan
Sartre forsvarer den ved at hovedsagelige tage udgangspunkt i disse to bøger.
K v a l m e – (L a N a u s é e)
Bogen er sat op som en dagbog som handler om en ung mand, som er i slutningen af tyverne,
starten af trediverne befinder sig i den franske by Bouville hvor han prøver at afslutte sine historiske
undersøgelser omkring Marquis de Rollebon. Den unge mand, Antonie Roquentin oplever at der
sker en forandring i hans tilværelse. Tingene begynder at smuldre foran ham, han mister appetitten
til livet og vil alle tingene. Han stiller spørgsmål til sig selv. Hvorfor eksisterer han? Hvorfor
eksisterer de andre? Hvorfor eksisterer tingene? Han ser det hele som én sammenblandet flydende
masse som til sidst giver ham eksistentialistisk kvalme. Han lever af minderne om sin fortid, og det
eneste lyspunkt i hans tilværelse bliver besøget af hans barndomskæreste Anny. Han bruger en del
tid på det lokale bibliotek hvor han støder ind i Autodidakten, som er humanist og som senere
kommer til at forandre Antonies syn på verden imod hans vilje. Under en middag med
Autodidakten siger Antonie til ham:
”at her sidder vi, hver og en som vi er, og spiser og drikker for at hæge om vor
kostbare eksistens, og så er der ingen , ingen grund overhovedet til, at vi eksister”.
Kvalme, s.134 l.5
Til det svarer Autodidakten:
”Ingen grund til at eksistere… De vil uden tvivl dermed sige at livet er uden mening?
Er det ikke det, man kalder pessimisme?”.
Kvalme s.134 l.14
Sådan forsætter en interessant debat mellem de to herrer hvor Autodidakten prøver at påpege alle de
gode ting ved eksistentialismen og at eksistentialismen forbindes med humanismen, han siger at
eksistentialismen er mennesket. Antonie virker og viser sig afvisende, han vil og kan ikke se
eksistentialismen fra hans synsvinkel fordi for ham har tingene ingen betydning, han søger hinsides
det ”visuelle”, det man kan se og føle på.
”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 4 -
Hermed kan man få det indtryk af at Sartre er pessimistisk for han skal ned i hver en enkel detalje,
han kan ikke gå tre skridt uden at beskrive hvordan tingene er så meningsløse. Jeg mener at det er
dette som vækker modstand og kritik både fra den eksistentialistiske og den humanistiske
synsvinkel.
Hermed kan jeg drage en konklusion og svare på spørgsmålet for opgaven, hvorfor folk kan opfatte
Sartres eksistentialisme som pessimistisk. Og det er fordi at han har ladet en ung mand vandre på
gaderne af Bouville hvor han bliver lidt drevet af seksualdriften hvorefter dette også udtømmes, han
fremstår som en tom sjæl, intet er ham værd, han er overflødig, alt er overflødigt. Det er Antonies
holdning til livet som har vagt kritik omkring Sartres eksistentialisme.
Alligevel ender Antonie men at begynde at føle sig lidt som en humanist og tingene begynder igen
at give lidt mening, da han finder ud af at Anny, hans barndomskæreste ikke længere er den hun
var, at hun ar forandret sig, og dermed finder han ud af at han også har forandret sig, han er ikke
den samme Antonie længere, men han vil stadig ikke indrømme det over for sig selv.
(Autodidakten = den selvlærte, en person som sidder på det lokale bibliotek og læser alle bøgerne
fra A til Z).
E k s i s t e n t i a l i s m e e r h u m a n i s m e
I bogen “Eksistentialisme er en humanisme” gennemgår Jean Paul Sartre ()
grundtankerne I den moderne eksistensfilosofi, som han var med til at udforme i 1930’erne, 40’erne
og 50’erne.
Bogen har en rigtig god indgangsvinkel hvor man finder ud bliver placeret et sted på tidstavlen og
hvor man skal forholde sig til den daværende situation. Man for at vide at anden verdenskrig har
nedbrudt alle illusioner og at menneskeheden er i en grænsesituation, hvor der kan stilles
spørgsmålstegn ved enhver moral og ideologi. Jean Paul Sartre forsøger i sin tænkning på denne
baggrund at overvinde menneskets eksistentielle rådvildhed i denne lille skrift. Skriftet er en
populær udgave af hans idéer, og som for alvor gjorde hans filosofi kendt og gjorde
eksistentialismen til modefilosofi i hele Europa.
”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 5 -
Eksistentialisme er en humanisme var et foredrag som blev holdt på ”Club Maintenant”i Paris i
oktober 1945. Sartre indledte foredraget med at forsvare sin filosofi mod indvendinger fra
henholdsvis kommunister og katolikker. Kommunisterne mente at hans eksistentialisme var en
virkelighedsfjern borgerlig filosofi og katolikkerne mente, at den eksistentialistiske ateisme havde
blik for de grumme og ulykkelige sider af tilværelsen. Men Sartre ville frem til hvordan man forstod
eksistentialismen som en lære om, hvordan mennesket kan opnå et oprigtigt og smukt liv ved
bevidst at vælge sin eksistens og kæmpe for sin egen og det andet menneskes frihed i en bedre og
mere retfærdig verden.
Jeg anser bogen ”Eksistentialisme er en humanisme” som en slags forsvar mod at hans
eksistentialisme skulle være pessimistisk. Ved at tale om de ”moderne” begreber og deres definition
finder han igen den rette plads i de mistroendes hjerter, men denne gang prøver han at bruge
humanismen som en undskyldning ved at smelte de to ting sammen til en. Jeg mener at jeg ville
havde været endnu bedre rustet til at berettige om Sartres eksistentialisme hvis jeg havde tid til at
læse hans bog ”Væren og Intet”for den skrives midt under anden verdenskrig, og hver udfolder
Sartre tankerne fra ”Kvalme” i et filosofisk sprog.
I ”Eksistentialisme er en humanisme” fortæller Sartre om essensen. Han siger essensen går forud
eksistensen når vi snakker om ting, fordi man først ved hvad man vil frembringe, før man
frembringer det. Man kan måske sige at essensen er idéen, fordi idéen er der, selvom man ikke har
frembragt noget. Men om mennesket siger han at eksistensen går forud essensen. Man er først til,
og ud fra de handlinger og valg man foretager sig finder man et grundlag for eksistensen. Aha! Så
er vi allerede inde på den ateistiske eksistentialisme! For at eksistensen kan gå forud for essensen
bliver vi nød til at erklære at Gud ikke eksisterer, for ellers ville Gud være skaberen til mennesket
og så ville essensen gå forud for eksistensen. Mennesket er ikke andet end det gør sig til. Sartre
mener at mennesket kan betragtes som et projekt, det bliver det som det planlægger at være.
Mennesket former sig og ændrer sig, det er hele tiden under udvikling og man skal huske at
mennesket skal hele tiden og med tiden tage ansvar for det, det er, sin eksistens. Mennesket skal
også foretage et valg, det skal vælge sig selv og med det bekræfter vi værdien af det som vi vælger.
Men det som vi vælger, vælger vi også for hele menneskehedens veje. Jeg har svært ved at følge
Sartres tankegang her, jeg kan godt følge at når man vælger sig selv, vælger man mennesket. Men
”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 6 -
er det her humanismen spiller ind? Skal det forstås at når jeg vælger på mine veje vælger jeg på
alles veje? Jeg kan ikke se hvor det fører hen, er det vores frihed?
Sartre siger også at mennesket er fordømt til frihed! Mennesket er frit, mennesket er frihed. Hvis
Gud ikke er til, vil vi aldrig kunne finde værdier eller bud der kan legitimere vor opførsel. Her
burde jeg have en større indsigt i Nietzsches ateistiske filosofi, fordi han også gerne vil skralde
kristendommen væk og bygge nye værdier, fordi det hele er på en måde ”begrænset” når
kristendommen er der, det er det vi legimiterer vores opførsel med. Vi bliver født inden for nogle
rammer som vi lærer at begå os i, vi lærer hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Sartre mener at
mennesket skaber mennesket, altså kan vi ikke begå os alene, dvs. at vi vil bruge hinanden som
retningslinier og at vi her hinandens fremtid. Sartre sætter nogle rigtig gode spørgsmål i gang:
Hvad er frihed, og hvad vil det sige at vælge frit? Hvorfor er
Mennesket henvis ti angst, forladthed og ensomhed? Hvorfor handler
vi som vi gør?
Men i ”Eksistentialisme er en humanisme” færdiggør han ikke alle begreberne, han lader dem blot
glide videre i et andet begreb som han endvidere hæfter til det næste og det næste igen.
Min konklusion er at Sartre ser meget optimistisk på tingene og lader sig ikke skræmme, han har en
forklaring til alt. Ved at han ikke 100 % fortæller en direkte hvad han mener, efterlader han noget
stof til eftertanke, og hvis man læser noget mere af hans litteratur så vil man nok kunne følge op på
det.
D e n e n d e l i g e k o n k l u s i o n
Man kan så vende tilbage til det oprindelige spørgsmål om hvorfor nogle folk anser Sartres
eksistentialisme som pessimisme. Ved at læse Sartre, og lære at forstå ham, kan man via hans bøger
føle sig frem til hvad han mener. Jeg mener også at hans eksistentialisme i ”Kvalme” er
pessimistisk, men han vender det hele til sin fordel i ”Eksistentialisme er en humanisme”. Der
fremgår han som humanist og optimist. Sarte er meget lærerig og hvis jeg havde mere tid til at læse
”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 7 -
mere af hans litteratur ville jeg havde haft nogle mere kvalificerede begrundelser for den
undersøgelse som jeg har foretaget mig i denne opgave. Jeg vil også sige at jeg tager afstand fra
bogen ”Sartre – af Hans Jørgen Tomsen”. Jeg synes ikke at man skulle lave ”nøgne” uddrag af
Sartres bøger, i så fald må forfatteren fortælle os pointen og fortælle os hvad det er han vil have os
til at se efter. Jeg synes ikke at han bare kan skrive:
”Tekst 1 er et uddrag fra romanen Kvalme, der beskriver den ejendommelige erfaring, som af og til
er blevet sammenlignet med en religiøs åbenbaring, og som siden kommer til at præge
hovedpersonens handlinger.Ӭ
Sartre af Hans Jørgen Thomsen – s.34 l.1
Hvis man skal gøre brug af forfatterens informationer, og hvis man skal bruge uddraget til noget
skal man have en større indsigt i filosofi, eller i det mindste have kendskab til nogle andre filosofer
som beskæftiger sig med eksistentialisme, såsom Søren Kirkegaard (1813-55), Friedrich Nietzsche
(), Martin Heidegger () osv.
Jeg synes at jeg har fåret rigelig indblik i hvorfor nogle folk mener at hans eksistentialisme er
pessimistisk, det er blot at tage bogen og slå op på en vilkårlig side og se på den måde tingenes
eksistens er beskrevet. Jeg må dog indrømme at ikke han forstå hvor han vil hen med det på længere
sigt. Jeg kan godt se at han vil have os til at se at vi skal ”tage kampen op”. At vi skal definere os
selv, at vi skal ikke blot eksistere, men vi skal være til stede, være aktive. Alt i alt en meget fed og
lærerig opgave om den franske filosof Jean Paul Sartre ().
”Hvorfor kan Sartres eksistentialisme opfattes som pessimistisk?”
- 8 -
L i t t e r a t u r l i s t e
Sartre af Hans Jørgen Thomsen Uddrag af ”Kvalme”
2001 Forlaget Modtryk s. 34-45
Sartre af Walter Biemel Ikke læst hele bogen, dog mange udpluk.
Gyldendals uglebøger
Jean Paul Sartre – Eksistentialisme Hele bogen
er en humanisme
Hans Reitzels forlag
Jean Paul Sartre – Kvalme Hele bogen
Gyldendals Bekkasinbøger
Jimmy Zandler Hagen Kap. 7 Eksistentialisme
Eksistens og ansvar
(Praktisk filosofi)
Internet link: http://www.leksikon.org/art.php?n=2245
Om Sartre
Internet link: http://www.leksikon.org/art.php?n=3393
Om Søren Aabye Kirkegaard
Internet link: http://www.lademann.dk/ns/default.htm
Eksistentialisme