Naturgeografi: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Side 1 af 4
Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Sultsituationen på Afrikas Horn i 2011 har været den værste i 60 år. Millioner af menne-
sker er stadig hårdt påvirket af en af historiens værste tørker og behøver stadig hjælp. Pri-
sen for madvarerne stiger voldsomt, husdyrene dør og vand bliver i den grad en mangel.
Grunden til disse tilbagevendende sultperioder er både forsaget af mennesket, men også
STX 2.g
STX 2.g
Geografi
STX 2.g
og Adenbugten mod nord. Omkring 100 millioner indbyggere er bosat i landene: Etiopien,
Somalia, Eritrea og Djibouti fordelt på 2 millioner km
2
, der primært består af bjer-ge.
1
STX 2.g
ved generelt høje temperaturer, der aldrig ligger under 0 grader. Det er dog ikke så rele-
vant, når vi vil finde ud af, hvorfor der opstår sultperioder på Afrikas Horn.
2
Almindelige nedbørsforhold
Nedbørsforholdene i Østafrika er styret af ITK-zonen (Den Intertropiske Konvergenszo-
ne), der dannes af passatvindene ved ækvator. Vinden går altid fra højtryk til lavtryk for
at udligne trykforskellen, hvilket resulterer i passatvinde, der blæser ind mod ækvator fra
både nord og syd.
Solens stråler er kraftigst omkring ækvator, hvilket betyder, at luften ved ækvator opvar-
mes betydeligt. Når luften opvarmes, bevæger molekylerne sig mere, densiteten bliver
lavere, og den opvarmede luft vil stige til vejrs. I takt med at luften stiger til vejrs, vil den
STX 2.g
at luften, ved gældende temperatur, ikke kan indeholde mere vanddamp og derfor har en
relativ luftfugtighed på 100%. Det vil resulterer i en fortætning af vanddamp til dråber, og
derfor vil det regne. ITK-zonen er derfor forbundet med et lavtryk, der resulterer i ofte
store mængder af nedbør.
1
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/%C3%98stafrika/Afrikas_Horn d. 20/3
2
Tropisk Klima: http://www.geografifaget.dk/natur/klimazoner-og-plantebaelter/tropisk-klima/ d. 22/3
Naturgeografi: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Side 2 af 4
Jorden har en hældning på 23,5
ᵒ
, hvilket ligger til grund for de årstider, vi kender på jor-
den. Hvert efterår og forår er solens stråler kraftigst lige ved ækvator, men dette er ikke
gældende for de andre to årstider. I juli er strålerne generelt kraftigst nord for ækvator, og
tilsvarende syd for ækvator i januar, og vi kan derfor tale om den termiske ækvator, der
ikke følger den geografiske ækvator. ITK-zonen følger den termiske ækvator, og derfor
taler man om regn- og tørke perioder og ikke varme- og kolde perioder, i de lande, hvis
nedbør påvirkes af ITK-zonen, heriblandt Afrikas Horn.
3
ITK-zonen vil altså i starten af året ligge syd for Afrikas Horn og bevæge sig nordpå i løbet
af foråret, hvilket resulterer i regn i regionen mellem marts og maj måned. ITK-zonen fort-
sætter herefter mod nord, hvor det flytter tilbage i november og december, hvorfor der så
kan falde regn her. Det sker dog, at dette udebliver helt. Overstående er grunden til, at
nedbøren på Afrikas Horn er sæsonpræget.
Den mest relevante årsag til ualmindelige vejrforhold over Afrikas Horn er vejrfænome-
net: La Niña. La Niña var skyld i, at regnen over Afrikas Horn sidst i 2010 og 2011 næsten
udeblev fuldstændig. Fænomenet El Niño skiftes med La Niña, der overordnet er en for-
stærkning af de normale klimaforhold. Begge fænome-
ner påvirker ikke kun Afrikas Horn, men vejrsituationen
og temperatuen på globalt plan.
4
Sydamerikas vestlige kyst er kølig, men bliver endnu
koldere under La Niña, fordi en stor mængde kold vand
stiger op til overfladen uden for Ecuador. Vandet ved
det nordlige Australien og Indonesien bliver endnu
varmere, hvorfor passatvindene og havstrømmen bliver kraftigere end under normale
forhold. Endnu mere vand driver med havstrømmen mod vest og endnu mere koldt vand
stiger til overfladen i øst. Den lave temperatur giver mindre skydannelse og mindre ned-
bør ved kystområderne, og lufttrykket stiger i vest, hvor ved det giver mere nedbør til det
3
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Vejrf%C3%A6nome/ner/intertropiske_
konvergenszone d. 19/3
4
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2011/08/la-nina-trykker-toerken-ind-over-afrikas-horn/ d. 19/3
Naturgeografi: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Side 3 af 4
0
5
10
15
2020
Befolkningstal (mio.)
År
Befolkningstal i Somalia
nordlige Australien, Fillippinerne og Indonesien. Der opstår altså lavtryk ved Indonesien,
og et højtryk ved Sydamerika. Lige ledes opstår der et højtryk over Afrikas Horn, der lig-
ner det ved Sydamerika. Kold vand stiger op til havoverfladen i vest og køler luften, der
så blæser mod lavtrykket over Indonesien for at udligne trykforskellen.
Den cirkulation, jeg før har beskrevet, bliver altså meget kraftigere under La Niña.
La Niñas påvirkning af ITK-zonen er grunden til den udebleven af sæsonens nedbør, som
Afrikas Horn i perioder har oplevet. ITK-zonen er som sagt et lavtryksbælte med regn,
men når der opstår et lokalt højtryk over Afrikas Horn, forhindrer det lavtryksbæltet i at
afgive sin regn over regionen. Da La Niñaer kan vare mellem 9 – 18 måneder, og gennem-
snitligt kommer hvert 3-5 år, har det en stor betydning for klimaet over Afrikas Horn.
5
Afrikas Horns befolkningsudvikling
Selvom de tilbagevendende tørkeperioder rammer
befolkning på Afrikas Horn hårdt, når man tænker
på produktion af fødevarer og fejlslåen høst, er det
ikke kun nedbøren, der har skylden.
I gennem de sidste 60 år er populationen på Afrikas
Horn steget voldsomt, hvilket resulterer i, at de na-
turlige ressourcer (så som vand, jord til dyrkelse
osv.) er blevet betydeligt mindre. I Somalia, hvor der i de sidste 20 år har været borgerkrig,
ses stigningen tydeligt. Specielt borgerkrigen har gjort det svært at udvikle samfundet, der
derfor ikke kan være en stærk, selvstændig magt, hvorfor globalisering også er en udfor-
dring for hele regionen.
6
En stor del af befolkningen på Afrikas Horn lever stadig som hyrdefolk. Med en kombina-
tion af en mere civiliseret tilværelse, og stadig stort behov for mere traditionelle levemå-
der, kan det være svært for befolkning, at få en god balance mellem disse to verdner. Det
betyder, at græsarealerne bliver mindre, fordi befolkningen ikke ønsker at finde større
græsarealer væk fra den lille civilisation, de har. Der bliver derfor svært at levere nok til at
5
Dokument om La Niña udleveret i lectio 16/02
6
Borgerkrig: http://ing.dk/artikel/sadan-brodfoder-vi-verdens-stigende-befolkning-109746# d 20/3
Naturgeografi: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Side 4 af 4
imødekomme det behov, der er resultatet af de sidste 60 års stigning i populationen – selv
ved helt almindelige nedbørsforhold. Altså har befolkningsudviklingen en stor del af
grunden til de tilbagevendende sultsituationer, der blot forværres under tørkeperioder.
7
Klimaændringer
Hvor vidt klimaændringerne er skyld i nedbørssituationen over Afrikas Horn kan være
svært at svare på.
Global opvarmning vil selvsagt føre til mere fordampning på land, og det forventes også,
at påvirke nedbørsmønstrene. Forskerne forudser, at de tørre subtropiske områder vil bli-
ve endnu tørrere, mens de fugtige troper vil blive vådere. Det betyder altså, at Afrikas
Horn, der i forvejen er en tør region, forventes at blive endnu mere ramt af tørke.
8
En videnskabelig forskning konkluderer altså, at den globale opvarmning kun fører dår-
ligt med sig, hvad angår Afrikas Horn. En global stigning i temperatur vil føre til mere
ekstremt og uregelmæssigt vejr, der højst sandsynligt vil resultere i flere nedbørshændel-
ser og længere tørkeperioder. Hvor slemt dette bliver, afhænger af hvor godt Afrikas Horn
kan tilpasse sig disse ændringer i fremtiden.
Hvordan den globale opvarmning vil påvirke nedbørssituationen kan altså ikke siges med
sikkerhed, men dog viser flere klimamodeller, at vi vil opleve mere ekstremt vejr. Hvad
’ekstremt vejr’ vil føre med sig, kan være svært at sige, men det er absolut ikke udelukket,
at den globale opvarmning vil betyde flere og længere tørkeperioder til Afrikas Horn.
7
Befolkningen på Afrikas Horn: http://www.information.dk/287106 d 22/3
8
Klimaændringer: http://www.climateminds.dk/index.php?id=761 d 22/3