[navn fjernet] 2.x
Kemi; Hydrolyse af stivelse og saccharose
Side 2 af 7
Amylopectinen har en opbygning magen til udover den har forgreninger på ca. hver 25. glukoseenhed.
Forgreninger sidder ved carbon 1 og 6. Strukturformlen er således:
Når stivelsen hydrolyseres vil der kun ske en fuldstændig reaktion, hvis der er nok vand til stede. Er dette
ikke tilfældet, vil hydrolysen være ufuldstændig, og der vil derfor en varieret mængde mono-, di- og korte
polysaccharider tilbage i blandingen. Dette gør, at Fehlings reagensen ikke reagerer, da dette kun sker i
overgangen mellem ∝ og 𝛽 glukose.
For at teste om en hydrolyse har fundet sted, kan der anvendes Fehlings reagens, som er en basisk
opløsning af Cu
2+
-ioner, der er bundet komplekst til tartrationer. Fehlings reagens udfælder kobber(II)oxid,
når den bare står, hvorfor det er vigtigt, at opløsningen først laves lige før brug. Fehlings reagens er en
blanding af kobber(II)sulfat-opløsning (Fehling I) og en opløsning af natriumhydroxid og natriumkalium-
tartrat (Fehling II). Da Fehling II er stærkt ætsende, skal der bæres sikkerhedsbriller under forsøg.
Når hydrolysen har fundet sted vil monosacchariderne indstille en ligevægt mellem ∝-D- og –L-glukose via
en aldehyd til 𝛽-D- og –L-glukose. D og L betegner, hvordan OH-gruppen på
det sidste carbonatom er bundet til enten højre eller venstre. Hvad der afgør,
om et molekyle er alfa eller beta afhænger af, om OH-gruppen, der dannes,
når aldehydet lukker sig til en cyklisk form, placeres cis eller trans i forhold til
CH
2
OH-gruppen. Naturligt vil glukosen vælge betaformen, hvorfor fordelingen
er ca. 36% 𝛼 og 64% 𝛽.