Identitet hos den ældre beboer med
demens i plejebolig
Indledning
I vores projekt har vi valgt emnet identitet ved den ældre beboer med demens i
plejebolig. Vi mener det kunne være et spændende og udfordrerne emne, da det
ikke er noget, der er stor fokus på. Der er mange tilbud til de velfungerende ældre,
såsom dagscentre. Mange ældre med demens kan have svært ved, at gøre brug af
disse tilbud, her tænker vi på de etiske spilleregler, der findes.
Statistikkerne viser, at der forventes en stigning af ældre med demens, op mod
1000 nye tilfælde om året
1
. Det stigende antal af demente, formoder vi vil skabe
lange ventelister til plejeboligerne og derfor kan sygdommen hos ældre med
demens, være meget fremskredet når de kommer ind i en plejebolig. Er det godt,
at flytte mennesker der i forvejen er forvirret og ustabile ud af deres vante
omgivelser? Hvordan påvirker det deres identitet? Vi ved at beboerens
personlighed ændres og identiteten svækkes i forbindelse med demens
2
, hvilket
skaber et dobbeltdilemma for os som social og sundhedsassistenter når vi skal
støtte beboeren i at opretholde sin identitet.
I gennem de sidste par år har vi oplevet store nedskæringer inden for
ældresektoren, og i plejeboligerne bruges meget af vores tid på praktiske gøremål
frem for socialt samvær med beboerne. Samtidig har vi fået pålagt os flere af
sygeplejerskernes opgaver og igennem vores kilde ved vi, at det er blevet et mere
fysisk og psykisk krævende job, at være social- og sundhedsassistent
3
.
Vi er vidner til, at borgernes hverdag bliver struktureret med faste spisetider,
sengetider, bade tider og toilet tider, alle disse ting som beboerne tidligere selv var
herre over i eget hjem. Fru. Hansen bliver pludselig til ”hende inde på stue 4”, og
der er risiko for at vi som social- og sundhedsassistenter bliver en flok robotter,
der bare skal udføre vores arbejde. Vi antager at vi ikke længere har tid til
princippet ”hjælp til selv hjælp” hos den enkelte beboer, eller en hyggelig snak
over kaffen. Vi er blevet sat under pres med vores tid og er den enkelte beboer
1
Aeldresagen.dk
2
Aeldresagen.dk
3
Arbejdsmiljoforskning.dk
mon i fokus?
Hvordan skal vi kunne være med til at opretholde identiteten hos personen med
demens, hvis vi ganske simpelt ikke har tid til det? I stedet for at følge beboerne
på toilet, når de skal, får de en ble bevilling, og statistikken viser at ca 25% af
beboerne i plejeboliger får antidepressiva
4
, kunne det nedsættes, hvis vi havde tid
til det sociale samvær med beboerne og der ved finde ud af, hvem beboerne er og
hvad de har brug for.
For at kunne belyse vores emne er vi nødt til at, vide hvad ordet ”identitet”
betyder og hvad der er med til at skabe den.
Vi vil bruge vores viden fra skoleperioderne, samt praktisk erfaring. Her ud over,
vil vi søge viden på internettet, i tv-dokumentarer, aviser, fagblade/bøger og evt.
Interviews.
Problemformulering
Vi antager at flere og flere ældre med demens mister en del af deres identitet efter
indflytning i en plejebolig og ud fra ovenstående lyder vores problemformulering
således:
Hvordan kan vi som social og sundhedsassistenter hjælpe med at opretholde den
ældre dementes identitet, og hvordan kan vi bedst muligt tilgodese den enkelte
borgers behov med de ressourcer, vi har?
4
Artikel fra Berlingske tidende fra d.25.05.07
Identitet
For at finde ud af hvordan vi bedst kan bevare identiteten hos beboere med
demens er vi nødt til at finde ud af, hvad ordet identitet rummer.
Vores identitet udvikler sig igennem hele livet, og gør os forskellige fra alle
andre.. Der er forskellige typer identitet. Der er den indre, den måde vi selv
opfatter os på, og den ydre, den måde andre ser os og opfatter os på. Disse typer er
ofte baseret på de ting og mennesker vi omgås og hvor vi bor. Derudover har vi en
identitet, til de roller vi har i hverdagen F.eks. hvordan vi er hjemme, på arbejdet,
til forældre mødet eller til fest. Disse rolleidentiteter adskiller sig ikke det store,
men nok til at man kan mærke en forandring hos personen.
Der er mange ting der er med til at skabe identiteten, Erik Eriksons
udviklingsteori går ud på, at vi igennem hele livet går igennem 8 faser
5
, hvor især
den 8 fase er vigtig for os at kende, da det er her de ældre helst skal kunne se en
sammenhæng og mening med det de har oplevet og udrettet, og se deres liv i et
større perspektiv. Desværre er der også mange der bliver fortvivlet og opgivende i
denne fase, da de tror at livet er ved at være slut og de ikke længere har tid til at
prøve nye ting og gå nye veje.
Hos beboer med demens begynder hjerneaktiviteten at svigte og mange går
tilbage i tiden. For os social og sundhedsassistenter er det derfor vigtigt at kende
deres livshistorie, så vi ved hvilke identiteter de har haft før de flyttede ind på
plejecenteret. Når vi ved hvad de har oplevet og hvordan de har været, har vi
lettere ved at støtte dem, der hvor de er i deres sygdomsforløb.
Krise
Det kan være rigtigt svært for mange ældre, at flytte fra deres hjem som de måske
har boet i det meste af deres liv, der hvor de har deres minder. De er ofte nødt til at
skille sig af med de fleste af deres ting, da der sjældent er plads til det hele i en
plejebolig.
Derfor går de ofte igennem de 4 krise faser: 1 chokfasen, 2 Reaktionsfasen, 3
Bearbejdningsfasen og 4 Nyorienteringsfasen
6
. Desværre er det ikke alle der
5
Se bilag 1
6
Johan Cullberg se bilag 2
kommer til 4 fase men sidder fast i 2 eller 3 fase.
Erindringsgruppe/Reminiscens
Reminiscens kan defineres som en systematisk anvendelse af minder og erindringer,
som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og
selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens.
Reminiscens er at gå i dialog og udvise interesse for, hvem beboeren er. Når
identiteten er truet af demens, er det vigtigt at give beboeren mulighed for, at
udtrykke sin egen personlighed. Når de ikke længere er i stand til det, gør man det
for dem. Det styrker deres selvværd og fornemmelse af, at være et almindeligt
menneske. Det forbedrer også det sociale liv på plejehjemmet, fordi man kommer
væk fra den traditionelle patient-plejer-model. Når man tilbringer så meget tid med
hinanden, er det rart, også at kunne være sammen som mennesker, med hver sin egen
baggrund. Genkendelige genstande, billeder, dufte og lyde er gode redskaber til, at
sætte dialogen i gang.
Ved at anvende reminiscens i vores arbejde, kan vi skabe en positiv stemning. Det
kan ske ved, at vi tager en genstand frem, som den enkelte beboer kender og derved
får mulighed for, at bidrage til samtalen. Endvidere kan det også gøres til en aktivitet.
F.eks. hvis genstanden er et æble, kan der være snak om æblekage, derefter går vi i
gang med aktiviteten og laver en æblekage, samt snakker om hvad der skal bruges til
en æblekage. Med reminiscens kan vi få de ældre beboere med demens med i mange
aktiviteter. De vil føle, at disse aktiviteter er velkendte og meningsfulde. Dette kan
være de fysiske aktiviteter som, at lave kaffe eller vaske op. Her kan de ældre
beboere med demens se sammenhæng i handlingsforløbet, fordi det virker velkendt.
Erindringsgruppe er en anderledes indfaldsvinkel til livshistorien. Personalet ser det
hele menneske med det liv de har levet og de ser beboernes ressourcer. Det er
personalet der får, og beboerne der giver. Der skabes kontakt, identiteten styrkes, og
der gives livskvalitet. I en erindringsgruppe, bliver der snakket om forskellige emner,
som de ældre beboere med demens kan huske, og kan snakke med om. Det kan f.eks.
være: Hvordan man vaskede tøj da de var unge eller om gamle traditioner. Man kan
med god effekt bruge visse former for stimuli, genstande der vækker følelser og
kalder minder frem, f.eks. fotos, musik, dufte, smag, lyde og bevægelser.
Det tillader mennesker med demens at søge tilbage til en tid, hvor de var aktive,
raske og genopleve hvordan de havde det den gang.
Det giver personen med demens en vis form for kontrol, de bestemmer hvilke
erindringer de vil afsløre og hvor meget de stoler på det menneske, de fortæller
deres erindringer til.
Det lærer os som social og sundhedsassistenter, mere om den dementes fortid. Det
kan bidrage til større forståelse for personens nuværende adfærd og følelser.
Aktivitet
For de ældre beboere med demens, forsvinder de daglige gøremål. Noget så simpelt
som selv, at knappe en skjorte, tager alt for meget af personalets tid, som så siger ”et
øjeblik, så skal jeg hjælpe” og så forsvinder den mulighed for aktivitet for de ældre
beboere med demens. Som plejepersonale er man til større hjælp, hvis man kan holde
hænderne på ryggen og tillade den ældre selv at være aktiv. F.eks. når der skal redes
seng, kan vi stille os på den ene side af sengen og lade den ældre med demens stå på
den modsatte side og hjælpe til, så bruger vi den pædagogiske tilgang i vores
kommunikation. Hver eneste handling, den ældre med demens selv udfører, er guld
værd. Ud fra dette kan de holde krop, sjæl og intellekt levende og styrke de
ressourcer de har.
Boligen til den ældre med demens
I takt med at flere gamle plejehjem er utidssvarende, vælger Århus kommune at rive
ned, og renovere, samt at opføre nye plejeboliger. For at opfylde de mange krav, der
er til en sådan byggeproces, har man udarbejdet en pjece
7
.
Hvis man følger disse retningslinjer, vil vi kunne indrette den ideelle plejebolig, så
den også tilgodeser den ældre med demens. Indretningen skal være enkel og tydelig.
F.eks. skal boligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke
bruges kraftige farver eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som
huller
8
. Samtidig skal det være en arbejdsplads (arbejdsmiljøloven).
Fremhævelse af hvad de fysiske rammer betyder for den ældre med demens, er bl.a.
7
Erhvervs og byggestyrelsen
8
aeldresagen.dk
overskuelighed og genkendelighed. Disse ting gør det nemmere for beboeren at finde
rundt i de fælles arealer. Samtidig skal pårørende finde de ting fra det tidligere hjem,
således at hjemmet igen bliver genkendeligt.
Plejeboligernes ude område er vigtig, således at beboeren kan færdes sikkert i haven,
uden at forvilde sig væk, her skal foregå en masse sansestimulation, høre, lugte, føle,
og synssansen.
Kommunikation
Gennem samtale med de pårørende til ældre med demens i plejeboligerne på
Lokalcenter Havkær, finder vi en del, der har brug for, at vi støtter op om dem og
deres sorg over, at de har mistet deres mor/far mentalt, personlighedsforandringer
9
.
Gennem livshistorien lavet sammen med de pårørende, får vi bl.a. kendskab til
erhvervskarrieren, boligformer og hobbys. De hjælper os til at finde ting i glemslens
tåger. Her er reminiscens et vigtigt redskab.
En anden faktor der spiller ind i arbejdet med pårørende er kommunikationen,
videregivelse af oplevelser, her er en erindringsbog et godt redskab, hvor begge
parter skriver i, også gerne med billeder af de oplevede begivenheder.
Kommunikationen med de pårørende kræver, at vi har stor fokus på vores måde at
kommunikerer på, her tænker vi på de teknikker vi har lært så som: aktiv lytning,
container metoden, nonverbalt og verbalt kropssprog og ekstra eller paraverbal
kommunikation.
Verbal kommunikation
selve det du siger
Nonverbal kommunikation
det der ledsager dine ord, dvs. kropssprog, mimik etc.
Paraverbal kommunikation
det der ligger ”over” dine ord, dvs. fx stemmeføring, grundlæggende signaler
etc.
Det er vigtigt i omgangen med ældre med demens, at finde frem til en
kommunikationsform, der understøtter deres ressourcer, så samspillet bliver så
positivt som muligt, her vil små korte beskeder, korte sætninger og brugen af
signalord
10
, være godt.
9
Demensnet Psykolog og sygeplejerske Susanne Kaagard og Projektkoordinator Ane
Eckermann
10
Demensteamet.dk
Hvis vi betragter vores kommunikation gennem Tom Kitwood
11
, ser vi at han bruger
det nonverbale kropssprog til at vise, at vi gerne vil være sammen med beboerne,
som er en vigtig ting i forbindelse med vores arbejde. En anden metode der også er
meget anvendt i kommunikation med dementer, er Martameo
12
. Brug af en
videooptagelse, hvor igennem vi se, hvordan beboeren reagere, både på det
nonverbale og verbale kropssprog, og bagefter se de små nuancer i samspillet med
os, som også underbygger teorierne fra Tom Kitwood,
Hvad er demens?
Demens er en samling symptomer på en vedvarende svækkelse af de mentale og
kognitive funktioner.
For at blive udredt for demens skal man have fortaget en masse somatiske
undersøgelser og en dementkoordinator udfører en MMSE test.
Demens opstår ofte sent i livet og har tidligere været opfattet som et normalt
aldringsproces.
Alzheimerforeningen har 10 punkter som er så bredt formuleret at det kan bruget til
de fleste demensformer.
Hukommelsesproblemer, der påvirker funktionsevnen i hverdagen
Problemer med tilrettelæggelse eller løsning af opgaver
Vanskeligheder med at færdiggøre velkendte opgaver i hjemmet, på jobbet
eller i fritiden
Forvirring vedrørende tid eller sted
Problemer med at forstå billeder eller rum og retning
Problemer med at finde ordene, når man taler eller skriver
Vanskeligheder med at finde sine ting
Svigtende eller mangelfuld dømmekraft
Tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter
Ændringer i humør og personlighed
Mange af de sygdomme, der kan medfører demens, er fremadskridende men dette
indgår ikke i definitionen af demens.
11
Bilag 3
12
Kommunikation i dagligdagen med demente af Lone Bagge
Udover Alzheimers og vaskulær demens er der mange andre sygdomme der kan føre
til at man bliver dement. Det gælder bl.a. hvis man har Parkinsons sygdom, Jakob-
Creutzfeldts sygdom eller alvorlig epilepsi
Hvis man har haft et arbejde, hvor man har indåndet dampe fra organiske
opløsningsmidler, kan man også udvikle demens. Og det samme gælder, hvis man
har haft et langvarigt alkoholmisbrug.
VIP-modellen i Århus
I Århus Kommune har man i 2010 indført VIP (Visitation i Plejeboliger)
13
.
VIP er kasseopdelt måde at tildele økonomiske resurser til plejeboligerne, f.eks. får
man automatisk tildelt en B-pakke når man er ny indflyttet, så har man ca 2 uger til
at lave en funktionsvurdering af beboeren som bruges til en endelig visitation at
plejebehovet.
B-pakken giver ca.1 time 24 min i døgnet til personaledækning det omfatter:
personlig pleje, omsorg, nærvær, hverdagslivet, dokumentation, kvalitetssikring,
samarbejde med pårørende, efteruddannelse og meget mere og sidst med ikke mindst
ledelse. Indsatsen skal kunne leveres 24-7-365 og skal leveres af fagligt kompetent
personale.
14
Ved indførelse af VIP-modellen er hensigten af flytte midlerne der er afsat til
ældreplejen i hele kommunen på tværs af plejecentre, således at de enkelte
plejeboliger får efter behov.
15
Efter indførelse af VIP i 2010 samt budgettet for 2011 er der besparelser på 18,2 % i
plejeboliger.
Vi har en formodning om, at der ikke kommer flere økonomiske midler til området,
idet regeringen stadig holder fast på ingen skattestigninger, en nulvækst.
Konklusion
Igennem projektet har vi arbejdet med identitet hos den ældre beboer med demens i
plejebolig.
Når vi kigger på økonomien inden for vores fag, kan vi konkludere, at vi ikke får
13
http://www.direktoren.dk/#post79
14
http://www.direktoren.dk/#post67
15
Se bilag 4
tilført flere økonomiske ressourcer, tværtimod. Vi kan ikke tilgodese den enkelte
dementes behov i det omfang vi kunne ønske os, men vi er kommet frem til, at det er
de små ting i hverdagen der har betydning, når det gælder vores ressourcer. Ved at
tage den tid det tager, at sætte os ned og lære dem at kende, finder vi også ud af
hvilke ressourcer de stadig har, og det kan vi benytte ved at lade dem lægge
vasketøjet sammen, skralde kartoflerne eller fjerne ukrudt fra udendørs områderne,
eller hvad det er de finder glæde ved. Det får dem også til at føler de sig mere
værdsat og det vil give dem en bedre fornemmelse af deres identitet. Det kan også
være med til at vække for længst glemte minder og sætte en samtale i gang, hvor vi
kan lære endnu mere om den enkle beboer. Det vil også resultere i at, vi bliver
afhængige af vores beboer på en anden måde.
Det vi kan gøre når vi kommer ud som social og sundhedsassistenter er, at høre
hvad det er beboerne fortæller os, ikke kun verbalt men også nonverbalt. Vi skal
give plads, så de kan være med i hverdags aktiviteterne. Vi skal blive bedre til at
arbejde med livshistorier, gerne sammen med de pårørende, da de sidder inde med
stor viden om beboeren, det er her vi lærer, hvilket liv de har levet og hvilke
identitetsroller de har og har haft, samt hvilke sociale klasser de har tilhørt og
tilhører.
Vi har også fundet ud af, at de fysiske omgivelser er vigtige når det handler om at
understøtte identiteten. Deres lejligheder skal selvfølgelig være arbejdsvenlige,
men de skal stadig repræsentere den individuelle beboer, idet det stadig er deres
hjem.
I arbejdsprocessen er vi alle blevet klogere på og mere bevidste omkring hvordan
vi bedst muligt kan støtte op omkring bevarelse af identiteten hos den ældre
demente i plejeboligerne.
Litteraturliste
Gyldendals Psykologi Håndbog redigeret af: Lene Hauge og Mogens Brørup.
Aktivering af mennesker med demens af: Gun Aremyr.
At mindes sammen, af: Errollyn Bruce, Sarah Hodgson og Pam Schweitzer.
Demens på rette vej, af: Johnna Baggers.
Film: Livets efterår. At flytte i plejebolig.
Film: Minderne har jeg da lov at ha”.
Artikel: Pædagogik i ældreplejen.
http://www.alzheimer.dk/index.php?pk_menu=963&pk_knowledge=79
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/SOSU-rapport-
12.pdf
http://www.aeldresagen.dk/Medlemmer/raadgivning/bolig/plejehjem/Sider/Fakatomd
emensboliger.aspx
http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Sundhed-og-Omsorg/PDF/Sundheds-og-
omsorgsstaben/Demenspjece-til-web1.ashx
http://www.realdania.dk/upload/_projekter/institutioner%20for%20fremtiden/modelp
rogram%20plejeboliger%pdf
http://www.aeldresagen.dk/Frivillige/Documents/A5%20plejeboliger%20WEB.pdf
Bilag 1
FASE
PERIODE
BESKRIVELSE
Tillid kontra
mistillid
0-1 år
Barnet skal lære forskellen mellem tillid
og mistillid til omgivelserne. Den positive
udvikling består i, at barnet oplever at
verden er trygt, og at omsorgspersonerne
er til at stole på.
Selvstændig vilje
kontra skam og
tvivl
1-3 år
Her handler det om forholdet mellem
selvstændig vilje og skam og tvivl på egne
evner. Forældrene lader barnet stå mere og
mere på egne ben, men beskytte stadig
barnet for oplevelser af skam og tvivl.
Initiativ kontra
skyldfølelse
3-5/6 år
Barnet skal løse konflikten mellem initiativ
og skyldfølelse. Barnet bliver nu mere
målrettet og planlæggende egne aktiviteter,
faren består i, at barnet kan oplever
skyldfølelse i forbindelse med de mål, det
sætter sig.
Arbejdsevne
kontra
Mindreværd
5/6 år til
starten af
puberteten
Barnet oplever modsætningen mellem flid
og skaberevne og oplevelsen af
mindreværd og underlegenhed.
Identitet kontra
rolleforvirring
Puberteten
og unge år
I puberteten og ungdomstiden bliver al
identitet, man tidligere har stolet på, draget
i tvivl, og her skal man finde ud af hvem
man egentligt er
Intimitet kontra
isolation
Tidlig
voksen
aldre
Den voksne skal balancere forholdet
mellem intimitet og isolation. I denne
periode kommer kærligheden i centrum.
Forplantning
kontra stagnation
Voksenalder
Den voksne skal løse modsætningen
mellem forplantning og stagnation
(stilstand).
Jeg-integritet
kontra
fortvivlelse
Modenhed
Den voksne bevæger sig ind i
alderdommen. Krisen i denne alder handler
om forholdet mellem jeg-integritet og
fortvivlelse. Enten accepterer man sit liv,
som det har været, eller man er bliver
fortvivlet over, hvor lidt man har nået, og
hvor lidt man er lykkes med.
Bilag 2
Den traumatiske krises faser
1. Chokfasen - akut fase
Varer fra minutter, timer til uger
Følelser som rædsel, vrede, angst, raseri, forladthed, kaos,
selvforkastelse og eventuelt selvdestruktion
Forsvarsmekanismerne benægtelse og fortrængning for at holde
virkeligheden på afstand
Passivitet eller hyperaktivitet
Forvirring og konfusion
Hvad er meningen med det skete? Hvad er meningen med livet?
2. Reaktionsfasen - akutfasen
Denne fase begynder, når den kriseramte tvinges til at erkende
det skete - at se virkeligheden i øjnene
Gråd og selvbebrejdelse med en følelse af skyld over det tabte
Angst og aggression (vreden kan ofte rettes mod andre)
Kropslige reaktioner som søvnforstyrrelser og evt. fysisk smerte
Forsøger at finde en mening i det skete: Hvorfor?
Forsvarsmekanismer som fortrængning, regression (er eks.
afhængig af at andre tager beslutninger og bestemmer),
projektion (lægger ansvaret for en hændelse, som personen har
ubevidst skyldfølelse over, over på andre) og benægtelse.
3. Bearbejdningsfasen
Varer flere måneder
Kan indtræffe ½-l år efter traumet
En vekslen mellem at reagere på det skete, forsøge at bearbejde
hændelsen og bekymre sig om fremtiden
Bearbejdningsarbejdet består i at forholde sig konkret til tabet,
tænke igennem hvad der skete og hvad det betyder for en selv
Begyndende accept - eller personen forliger sig med at have
mistet
Begynder at indlære nye sociale roller
Depressive følelser og selvmordstanker kan forekomme
4. Nyorienteringsfasen
Den kriseramte har lært at leve med tabet, med arret, og
begynder at se fremad. Tabet er blevet en del af livet.
Genoptager gamle aktiviteter eller begynder på nogle nye.
Vennekredsen udvides.
Højtider og mærkedage fremkalder stadig stærke følelser mange
år fremover
Bilag 3
Teorien bag indsatsen i Pilehuset
I Pilehuset arbejder vi ud fra psykologen Tom Kitwoods teori om gode og mindre
hensigtsmæssige demensomsorg. Psykologen Tom Kitwood var indtil sin død
professor, ved Bradford Universitet i England.
Tom Kitwoods opfattelse af demenssygdommen
En grundantagelse i Tom Kitwoods teori er, at personalets omsorg har afgørende
betydning for udviklingen i den enkelte persons demensforløb. Grundantagelsen
bygger på en bestemt opfattelse af demenssygdommen, der er langt mere end blot en
svækkelse af hjernens intellektuelle funktion. Demensbilledet hos den enkelte person
er, ifølge Tom Kitwood, et samspil mellem 5 lige vigtige hovedfaktorer, der kan
sættes på formlen:
Demensygdom = P(personlighed) B(biografi) H(helbred) N(neuropatologi)
S(socialpsykologi)
P (personlighed) = personens ressourcer og forsvarsmekanismer
B (biografi) = livserfaringer og konsekvenser af ændrede livsbetingelser
H (helbred) = personens fysiske tilstand og skarphed af sanser
N (neuropatologi) = ændringer i hjernecellerne
S (socialpsykologi) = betingelser i omgivelserne, f.eks. hvordan familie og
personale er sammen med personen
Tom Kitwood opfatter således demenssygdommen som et resultat af et kompleks
samspil mellem flere faktorer, P, B, H, N og S. Han er dog særligt interesseret i S,
betingelserne i omgivelserne, fx omsorgen fra personale og familie, da denne står til
at ændre til det mest hensigtsmæssige, for mennesket med demens.
Ifølge Tom Kitwood er demens en sygdom, hvor nogle færdigheder går tabt, og hvor
stemnings- og handlemønstre ændres. Fx svækkes hukommelsen, og som et resultat
heraf mister personen med demens dele af sine færdigheder til at planlægge og
overskue konsekvenser.
Tom Kitwood mener, at de ændrede handlemønstre psykologisk set også kan
fortolkes som et resultat af tab af ressourcer og sammenbrud af det psykologiske
forsvar. De ændrede handlemønstre hos personen med demens kan fx udspringe af en
oplevelse af vrede over demenssygdommen eller ængstelse over, at være en byrde for
sine omgivelser. Personens oplevelser er her udtryk for noget konkret.
Bliver personen med demens ikke mødt af sine omgivelser med forståelse, respekt og
omsorg i forbindelse med sine oplevelser, risikerer personen at udvikle en tilstand af
fx rædsel og raseri, der ikke vil være udtryk for noget konkret. Får denne tilstand lov
til at videreudvikle sig, ender personen med demens i en tilstand af udbrændthed
kendetegnet af bl.a. fortvivlelse, depression og apati.
Grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens
Mennesket med demens har behov for:
At møde trøst i form af ømhed, nærhed, lindring af smerte, ængstelse og sorg.
At føle sig tryg og beroliget, som kommer af det, at være et andet menneske
nær.
Et andet menneske, der kan holde sammen på helheden, når denne er i fare
for at styrte for mennesket med demens.
At knytte forbindelse, som tjener det formål at føle sig sikker.
At føle det hører til i en gruppe og er en del af en større sammenhæng.
At have en meningsfuld beskæftigelse, som trækker på ressourcer og kræfter
ud fra ens livshistorie.
At have en identitet, at vide hvem man er, dvs. at kunne fortælle sin
livshistorie.
Disse behov fletter sig ind i hinanden. Når et behov bliver tilfredsstillet, kan et andet
også blive dækket. Omvendt kan opfyldelsen af ét behov være nødvendigt for
opfyldelsen af et andet.
Når disse grundlæggende behov bliver tilfredsstillet gennem længere tid, skabes en
tryghed. Tryghed giver muligheden for, at personen med demens kan bevare sine
personlige ressourcer og få selvtillid nok til at leve som et socialt væsen og indgå i
livsbekræftende relationer.
Når miljøet er godt, er personer med demens i stand til at håndtere en grad af
konflikt, forandring, frustration osv. og i stand til i nogen grad, at sætte sig ind i
andres behov og ud over egne bekymringer.
Den gode demensomsorg
Den gode, direkte demensomsorg indeholder følgende elementer, ifølge Tom
Kitwood:
At anerkende personen som den vedkommende er.
At udgangspunktet altid er personens ønsker og behov.
At personens kunnen og initiativ altid involveres.
At personen får mulighed for spontanitet og selvudtrykkelse.
At personen får sanselige oplevelser.
At personen oplever højdepunkter i hverdagen.
At personen får mulighed for at slappe af.
At anerkende det virkelige ved personens følelser og respondere på disse på
et følelsesmæssigt plan.
At man kan rumme og favne personen i psykologisk forstand.
At personen får mulighed for at gøre det, som vedkommen de gerne vil.
At personen oplever højdepunkter i hverdagen. Demensomsorgen skal sikre et trygt
og godt miljø, så personen med demens får størst muligt udbytte af sine ressourcer og
trives som socialt væsen. Ikke mindst skal demensomsorgen skabe rammer for, at
denne tilstand fortsætter.
Tom Kitwoods opfattelse af demenssygdommen stiller høje krav til
omsorgspersonalets kompetencer. Pilehuset prioriterer derfor rekrutteringen af det
rette personale meget højt. Vi måler bl.a. også kvaliteten af personalets omsorg hver
3. måned, ved hjælp af kvalitetssikringsmetoden DCM, der er udviklet på baggrund
af Tom Kitwoods menneskesyn og herunder opfattelse af demenssygdommen. På
denne måde sikrer vi, at vi i praksis gør, som vi siger, vi ønsker at gøre
Bilag 4
Kære Hanne
Som aftalt fremsendes en oversigt over vores afregningspriser for indsatserne i
plejeboligerne.
Indsatserne afregnes i kr. og ikke i minutter, og vi har ingen autoritativ omregningsfaktor fra
kr. til minutter..
Jeg håber, du kan bruge det.
VIP-takster 2011
Pleje
Indflytningsindsats A
814
Plejeindsats B
421
Plejeindsats C
633
Plejeindsats D
915
Plejeindsats E
1.304
Plejeindsats F
2.608
Praktisk hjælp
Praktisk hjælp PH1
58
Praktisk hjælp PH2
116
Venlig hilsen
Århus Kommune
Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg
Økonomi og Personale
Søren Frichs Vej 36 M
8230 Åbyhøj
Tlf:[fjernet]