Men samtidig blev ”jødelovene” indført. De bestod af følgende:
• Jøderne måtte ikke indgå ægteskab eller have seksuel kontakt med tyskerne
• Jøderne blev udelukket fra stillinger i den offentlige administration
• Jøderne måtte ikke vise sig i teatre og på restauranter
Derudover blev jødiske synagoger brændt og plyndret, jøderne blev mishandlet, jødiske
forretninger blev smadret, og der var ingen hjælp at hente fra hverken politi eller dommere.
Mange jøder flygtede til USA og kom således til at arbejde for de Allierede under 2. Verdenskrig.
De fattige jøder havde dog ikke mange steder at tage hen, da mange andre lande enten var plaget
af arbejdsløshed eller havde begrænset indvandringen.
Også andre mennesker blev udsat for overgreb: Folk med handicap og psykiske lidelser,
homoseksuelle og folk, der satte sig imod regimet.
Tyskland rådede ikke over naturlige ressourcer som korn og olie, så de søgte mod øst mod
Sovjetunionen, som havde begge dele. Problemet var, at Frankrig lå på den anden side, så der var
altid risiko for en tofrontskrig. Tyskland efterstræbte derfor både i 1. og 2. Verdenskrig at
uskadeliggøre Frankrig og dernæst vende sig mod Østeuropa, men begge gange resulterede det i
en tofrontskrig, som Tyskland tabte.
Kommunisme
Sovjetunionen bestod fra
I 1920’erne var Sovjetunionen nærmest et u-land. Stort set alle var beskæftiget i landbruget,
som foregik med landsbyfællesskab og traditioner. De færreste havde gået i skole, og jo længere
østpå man var, jo mere primitive var forholdene.
Da Stalin kom til magten i 1920’erne besluttede han, at Sovjetunionen skulle moderniseres
på kun 10 år. Han indførte ekstremt detaljerede femårsplaner. Den første kom i 1928 og var helt
utopisk.
Han indførte også fælleseje, så driften kunne rationaliseres, produktionen vokse og
industriens voksende arbejderklasse spise sig mætte. Den arbejdskraft der kunne undværes, skulle
flytte til byen. Dette kaldes også kollektivisering. Bønderne var imod denne proces, de ville ikke
give deres jord, men alligevel fortsatte den indtil 1930’erne, selvom planerne lagt fra blev opfyldt.
Den første plan havde vægt på sværindustrien og gik på at fremstille stål og jern og anlægge
veje og jernbaner og elektricitet og fremskaffelser af råstoffer. Byen blev nedprioriteret, så
arbejderne fik endnu dårligere kår.
Bønderne havde svært ved at omstille sig til arbejdertilværelsen og det førte til streng
kontrol og straf og belønning.