[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 1/19
Indledning
I min SSO har jeg valgt at skrive i faget psykologi, eller mere præcist om idrætspsy-
kologi, med sportsgrenen fodbold i fokus. Min opgave handler om nogle teorier og
modeller som hovedsageligt har med motivation og målsætning at gøre. Nøglebegre-
berne er motivation, målsætning og behov, indenfor fodbold hovedsageligt, men der
er også en masse andre faktorer som spiller ind for eksempel hold ånd, socialt miljø
osv. I starten af opgaven redegør jeg for Maslows behovspyramide og SMART(E)-
modellen.
Derudover har jeg lavet to eksempler på et fodboldhold, et dårligt fungerende fod-
boldhold, og et velfungerende fodboldhold. Disse to eksempler er baseret på egen
erfaring. Jeg har analyseret de to eksempler, og kigget på de psykologiske processer
som indgår i de to hold. Derudover har jeg i min analyse af de to hold, taget ud-
gangspunkt i Maslows behovspyramide og SMART(E)-modellen.
Den sidste del i opgaven, består af en vurdering, hvor jeg kommer med nogle bud på
hvilke metoder, kan fremhæve motivationen hos en idrætsudøver, der kigger jeg både
på motivationen på eliteplan og på det mere normale plan.
Mit mål med opgaven er at få læseren til at forstå, at idræt, eller fodbold er mere end
blot det der sker på banen. Mange ved ikke hvordan man sætter sig et mål, og arbej-
der sig frem til det, det vil jeg vise en model på hvordan man gør, nemlig
SMART(E)-modellen. Mange ved heller ikke at en fodboldspiller er drevet af behov
og en drift, det vil jeg også bevise at den enkelte udøver kan have forskellige behov,
uanset om han/hun er superligaspiller eller serie 1 spiller, og at driften som driver
fodboldspilleren til at nå sit mål, er motivationen.
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 2/19
Del 1:
I den nedenstående del vil jeg gøre rede for nogle teorier, som har med idræt og mo-
tivation at gøre. Det kommer til at omhandle Maslows behovspyramide og
SMART(E)-modellen.
1.1 Maslows behovspyramide
1
.
Du har sikkert allerede hørt om ham, han skulle vise sig at blive kendt verden over
med sin behovspyramide. Maslow mente at mennesket var drevet af noget mere end
blot en primitiv adfærd
2
, eller en mekanisk drift
3
, som de freudianske psykologi for-
skere mente. Gennem sine undersøgelser inden 2. Verdenskrig, spurgte Abraham
Maslow folk om de havde de enkelte behov opfyldt, og gennem undersøgelserne
fandt han ud af at, behovet for det fysiologiske behov, var det hyppigst opfyldte, hvor
selvaktualiseringen var det der var sjældnest opfyldt.
Det er ikke så meget pyramiden i sig selv, som er interessant, det er mere de enkelte
behov som er interessante. Maslow mente, at man skal have det første behov op-
fyldt/realiseret, inden man forsøger at, få dækket sit næste behov. Derfor er behovs-
pyramiden eller, behovshierarkiet som den også bliver kaldt, delt op så det er de mest
basale behov, altså dem som er mest nødvendige for at man overhovedet kan eksiste-
re, som kommer først i pyramiden. Pyramiden er delt op med fem behov.
Første behov: ”Det fysiologiske/organiske”
Andet behov: ”Sikkerhed/tryghed”
Tredje behov: ”Social/kærlighed”
Fjerde behov: ”Anerkendelse/agtelse”
Femte behov: ”Selvaktualisering/selvrealisering”
4
Det første behov hedder ”Det fysiologiske”, det indeholder alt det basale, altså mad,
drikke, søvn, sex, bevægelse, udtømning osv. Behovet er meget vigtigt for bare at
kunne overleve, og det er kun i meget ekstreme tilfælde at dette behov ikke bliver
opfyldt. Hvis man kigger inden for den professionelle idrætsverden så er dette behov
altid opfyldt hos den individuelle idrætsudøver. Det andet behov hedder ”Sikkerhed”,
1
Karen Schultz – ungdom og eksistens. Side 26-27
2
Slå op i ordliste, for at få definitionen på Adfærd.
3
Slå på i ordliste, for at få definitionen på Drift.
4
www.psykologibasen.dk/M.shtml#behovspyramide:
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 3/19
det indeholder følelser såsom tryghed, beskyttelse, fravær af frygt og angst. Ofte har
folk som ikke har ro i deres hverdag ikke dette behov opfyldt. Hvis man for eksem-
pel er usikker på sin fremtid. Dette problem ses tit hos professionelle idrætsfolk, at
de ikke er sikre på deres fremtid i form af kontrakt, eller hvor man skal bo osv. Det
tredje behov som hedder ”Social/kærlighed”, indeholder typisk fællesskab, kontakt,
ømhed, venskab, kærlighedsforhold osv. alt der har med den sociale omgang med
venner og familie at gøre. Man kan sige at hvis man ikke har en stor social kontakt
med sine nærmeste, så kan det være svært at få opfyldt dette behov, men i forhold til
den professionelle idrætsudøver så har det ofte noget at gøre med dem som man er på
hold med, eller som er omkring holdet, det kunne være holdleder eller træner. Det
fjerde behov Hedder ”Anerkendelse/agtelse”, det indeholder ting såsom kunnen, sta-
tus blandt sin omgangskreds, agtelse, respekt, anerkendelse osv. Dette behov er oftest
opfyldt af folk som er godt etableret i hverdagen, og som er velfungerende både fy-
sisk og psykisk. Dette behov har også noget at gøre med hvordan ens rolle er på hol-
det, om man er udskifter eller holdkaptajn. I dette behov indgår den individuelle ud-
øvers ego nemlig også, og det har noget at gøre med, om det er en holdsport eller en
individuel sport som man dyrker, fordi et stort ego er ikke lige så vigtigt for et hold,
som det er når man udøver en individuelsport, som tennis for eksempel. Det femte
behov hedder ”Selvaktualisering/selvrealisering”, det indeholder skabertrangen, for
eksempelvis at udrette noget specielt, som ingen andre har gjort inden for idræt, sø-
gen efter spænding og udfordring, lyst til at eksperimentere osv. Dette behov er ty-
pisk opfyldt af personer som er meget rige på mange områder, ment på den måde at
de er meget selvbevidste og har et uovertruffen overskud og føler en trang til at gøre
noget på egen hånd, lave noget af dem selv. Det er folk som eksperimenterer med
mange ting, og har mange bolde i luften. Personer som er i selvaktualiseringsbehovet
er ofte dem som har en stor rolle på holdet
5
.
6
Maslow gik meget op i det femte og sidste behov i pyramiden, nemlig behovet for
selvaktualisering, fordi han mente at behovet understregede at alle have et selv
7
, altså
at alle havde deres lille unikke ting. Dette forklarede Maslow ved at, selvet var gjort
aktuelt når man var blevet til det man skulle være, altså forstået på den måde at for
5
Mette Schilling – Menneskets psykologi. Side 75-77
6
Vedlagt bilag nr.1 – ses behovspyramiden. Udleveret materiale af Christian H. Nielsen.
7
Slå op i ordliste, for at få definitionen på Selv.
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 4/19
eksempel en fodboldspiller var en fodboldspiller. Maslow mente ikke, at alle have
enten en kunstnerisk eller en artistisk baggrund, det kan være meget forskelligt fra
person til person.
Maslows behovspyramide er blevet meget kritiseret efterfølgende, fordi man ikke
mente at de mennesker som var blevet undersøgt/udspurgt var repræsentative for hele
verdens befolkning
8
. Nå man snakker idræt indenfor behovsteorien, så arbejdede
Maslow med to slags vækstbehov. Det ene er præstationsbehovet, hvor det andet er
selvrealiseringsbehovet. Hvis en fodboldspiller for eksempel kun tænker på sin egen
præstation, han/hun spiller for at leve op til omverdenens forventninger, eller for at
leve op til sin fars ambitioner. Denne slags spillers drivkraft/motivation er ofte publi-
kummet, ikke kampen. Den selvrealiserende spiller, spiller ikke for at præstere, men
spiller for sig selv og spillet. Denne slags spiller er mere uhæmmet af præstations-
krav, og forventninger fra andre. Den slags spiller er ofte også den mest kreative.
1.2 SMART(E)-modellen.
SMART(E)-modellen er en model som beskriver hvordan det er mest optimalt at
sætte sig et mål
9
. Modellen går ud fra det individuelle sportsmenneskes mål, eller
gruppens fælles mål, dvs. at modellen ikke kan bruges på en gruppe, som et overord-
net mål, fordi at der kan være forskellige mål på et hold, ligesom der også er forskel-
lige pladser på et hold. Men hvis gruppen har lavet et fælles mål, så kan modellen
godt bruges. Modellen sætter et mål i perspektiv, og sørger for at målet kan realise-
res. Modellen består af de seks bogstaver, hvor hvert bogstav står for en del, med
andre ord har modellen seks dele, som skal være opfyldt inden man kan nå sit mål.
Bogstaverne står for:
(S =Specifik)–(M =Målbar)–(A =Accepteret)–(R =Realistisk)–(T =Tidsbestemt)
((E) =Evalueres)
10
Det er meget vigtigt at forstå, at når man sætter sig et mål, så gør man det for at få
det opfyldt/realiseret, det vil med andre ord sige at man sætter sig et mål, fordi man
ønsker at opnå det, dvs. at målet er drivkraften til at yde den indsats som der skal til
8
Karen Schultz – ungdom og eksistens. Side 28-29
9
Slå op i ordliste, for at få definitionen på et mål.
10
www.mindtools.com/page6.html - der findes SMART(E)-modellen, dog uden evalueringsdelen.
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 5/19
for at opnå det mål. Derfor er det gældende for denne model at drivkraften er en del
af motivationen.
Hvis man kigger lidt på de seks dele, hvad der egentlig menes med dem, så starter
man altid med at have et specifikt mål, det kan være både langsigtet eller kortsigtet.
det kan for eksempel være alt fra, at man gerne vil score 2 mål i en kamp, til at man
gerne vil være verdens bedste inden for den pågældende sport.
Dernæst kigger man så på om målet er målbart, en udøver skal være sikker på at må-
let kan nås. Men det er meget vigtigt at udøveren selv tror på at det kan nås. Det skal
være udøverens egen mening og målsætning.
Fordi når udøveren ved at målet er målbart, og tror på det kan opnås, så skal det være
accepteret, det kan være af medspillere, trænere, eller bare venner. Der kan for ek-
sempel være mange meninger på et hold, og hvis udøveren hele tiden får af vide at
det ikke kan lade sig gøre, eller at han/hun ikke er god nok, så vil udøveren automa-
tisk begynde at tvivle på det, og det giver et meget dårligt udgangspunkt. Det vil også
have indflydelse på motivationen/drivkraften hos udøveren, og så bliver det meget
svært at nå sit mål. Så det er meget vigtigt at målet er accepteret, at folk tror på at det
kan lade sig gøre.
Det er naturligvis også meget vigtigt at målet er realistisk, at det rent faktisk kan nås,
at man ikke overvurderer ens egne evner. Derfor kan det være en god ide at starte
med at sætte sig undervurderet mål, forstået på den måde at man sætter sig nogle mål
som man er sikker på kan opnås, fordi det også kan have stor indflydelse på en ud-
øver som gang på gang ikke opnår sine mål, som hele tiden må blive skuffet, det ta-
ger hårdt på selvtilliden, og i sidste ende kan det være meget svært at sætte sig et
mål.
En anden vigtig faktor for sit mål, er at det er tidsbestemt. Tidsbestemmelsen skal
naturligvis stemme overens med målets sværhedsgrad, men den må også godt være
lidt presset. Men igen må den ikke være så presset at risikoen, for ikke at nå målet er
størst. Når et mål er tidsbestemt kan det for eksempel være at man i løbet af to uger
vil kunne lave to finter til perfektion, og skal lave dem minimum engang per kamp.
Det er et kortsigtet mål, som både er specifikt, målbart og realistisk, men for at det er
accepteret, skal man kende den individuelle udøver, før man kan sige om det er ac-
cepteret, fordi det afhænger af udøverens kunnen, men også om det er en individuel-
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 6/19
eller en holdsport. Hvis det er en holdsport har det noget med udøverens status i
gruppen at gøre, men det vil jeg komme ind på senere i opgaven.
Udøveren bør løbende evaluere sit mål, det kan gøres både individuelt, med en træ-
ner eller med familien osv. Det er vigtigt at evaluere ens mål løbende, fordi det kun-
ne være at der skulle reguleres lidt i målet, hvis udøveren for eksempel havde lidt en
skade, sygdom eller haft en dårlig periode mht. sin sport, så kunne det være at målet
skulle laves lidt om/reguleres, så det stadig var realistisk og muligt at opnå
11
.
Del 2:
I det nedenstående vil jeg konstruere, et eksempel på et dårligt fungerende fodbold-
hold og et eksempel på et velfungerende fodboldhold, hvor jeg vil bruge min egen
erfaring. Derudover vil jeg lige kort beskrive det mest basale omkring et fodbold-
hold, hvor jeg inddrager George H. Meads teori om sociale roller.
Overordnet for et fodboldhold:
Jeg vil lige kort ridse det mest basale op omkring et fodboldhold, som gælder både
for et dårligt og et godt fodboldhold. Som udgangspunkt hører spillerne på et hold
sammen som en gruppe
12
, det er deres fælles klub og deres ens trøjer som gør at de
hører ind under den samme gruppe. Gruppen/holdet har et fælles mål, meget afhæn-
gigt af hvilket hold det er naturligvis, men det kunne være at vinde hver kamp eller
ikke at rykke ned, som kunne være holdets fælles mål. Der er forskellige opgaver på
et hold, der er for eksempel en anfører og en målmand samt ni andre positio-
ner/opgaver, dvs. at opgaverne på et hold er fastlagte
13
. Hvis en gruppe skal fungere
godt sammen skal den:
Have et fælles mål, som oftest på et fodboldhold er et formelt
14
mål.
En struktur og et sæt regler.
Normer og generelle regler om den rigtige måde at opføre sig på.
En følelse af at hører til.
11
Vedlagt bilag nr.2 – udleveret SMART(E)-modellen af psykologilærer Flemming Neft, TietgenSko-
len.
12
Slå op i ordliste, for at få definitionen på en gruppe.
13
Hans Eberspächer – idrætspsykologi, en introduktion. Side 95
14
Slå op i ordliste, for at få definitionen på formel.
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 7/19
Både det sociale aspekt og det opgaverettede aspekt, dvs. det formelle
mål med gruppen. En gruppe, der kun opfylder opgavemål, kan synes ef-
fektiv, men den skaber ringe gruppeloyalitet og overlever ikke længe.
15
Udover at være en formel gruppe, er et fodboldhold også en primærgruppe
16
, dvs. at
den hører sammen både følelsesmæssigt og over længere tid
17
, men det kommer selv-
følgelig an på hvilket niveau holdet er på, er det et professionelt hold, som træner
hver dag så er det en primærgruppe, men er det derimod et hold som træner en til to
gange om ugen, og ikke er særligt seriøst, så er det en sekundærgruppe
18
. Der er også
en masse roller på et fodboldhold, der er altid nogen som har en støre rolle end andre,
og det giver også mere ansvar, men alle har en rolle på et hold uanset om man er ud-
skifter eller anfører. Hvordan en rolle udvikles, og hvordan en rolle bliver til, har jeg
prøvet at illustrere ved at bruge George H. Meads teori om sociale roller
19
.
Der kan være mange faktorer som er skyld i at et fodboldhold ikke fungerer optimalt.
Når man ser overordnet på et fodboldhold så findes der både det ydre og det indre
aspekt. Det ydre er sådan noget som taktik, hvordan kampene bliver spillet, hvordan
holdopstillingen er, hvem der starter inde osv. alt det der sker udadtil. Det indre er alt
det psykologiske der sker med spillerne og imellem dem, ikke så meget når de spiller
selve kampen, men mere set som gruppe, hvilke konflikter der kan opstå imellem de
individuelle spillere.
2.1 Et dårligt fungerende fodboldhold
Hvordan er et dårligt fungerende fodboldhold? Ja, det er et meget bredt spørgsmål,
som ikke er så nemt at svare på som man skulle tro, fordi det ikke ”bare lige” én ting
som man kan udpege og så lave om på den, så det bliver et godt hold igen.
Jeg har selv været en del af et dårligt fungerende hold, og ved godt hvad det gør ved
én, når man er en del af et hold som taber alt. Det tager lang tid at få et hold til at
fungere optimalt.
15
Mette Schilling – Menneskets psykologi. Side 217
16
Slå op i ordliste, for at få definitionen på primærgruppe.
17
Karen Schultz – Ungdom og eksistens. Side 70
18
Slå op i ordliste, for at få definitionen på sekundærgruppe.
19
Vedlagt bilag nr.3 – for den sociologiske teori om sociale roller, den findes også i Gregers Friisberg
– Dit samfund, undersøg det. Side 32-33
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 8/19
20
Mit eksempel på et dårligt fungerende fodboldhold bliver ud fra egne erfaringer.
Som første års senior oplevede jeg selv hvordan det var at være på et hold som ikke
fungerede, vi havde det rigtig godt socialt på holdet i starten, selvfølgelig var der
nogle kontroverser/uoverensstemmelser engang imellem, men det kan ikke undgås.
Som sæsonen skred længere frem, og vi var kommet i rigtig god form, blev vi tæsket
mere og mere igennem. Vores træner var meget arrogant, og havde ikke noget tilfæl-
les med spillerne. Han mente at vi skulle klare os selv, og bare gøre som der blev
sagt. Det hjalp heller ikke lige just holdet at nogle af dem som havde været med i et
par år, som var de bærende kræfter på holdet, ikke spillede for holdet, men for dem
selv, de skulle ud og ”sælge” dem selv, de håbede på at der var nogen som ville op-
dage dem, så de kunne komme til en anden klub, med flere penge og bedre spillere.
Rollerne på holdet var meget uklare, ingen vidste hvilken rolle de skulle udfylde på
holdet, på det ene tidspunkt kunne man være i startopstillingen og næste gang sad
man på bænken. Ingen vidste hvordan man skule opføre sig, så nogen spillede kon-
ger, hvor andre var meget indelukket, og ikke rigtig sagde noget. Derudover var hol-
det også meget påvirket af at nogle af spillerne bare ”tog sagen i egen hånd”, jeg føl-
te personligt ikke, at der var nogen man kunne stole på, altså ment på den måde, at
hvis man kom i knibe i en kamp så var der ikke nogen som ville hjælpe én. Der var
heller ikke rigtig noget fælles mål, alle havde bare deres egne mål, som de gik efter.
Normer og regler på holdet var der heller ikke, spillerne gjorde bare hvad der passede
dem, og vores træner var ligeglad, han mente jo at vi skulle klare os selv, og selv stå
til regnskab med vores egne handlinger. Der var ingen respekt om vores træner, alle
bagtalte ham, der var ingen som syntes godt om ham, men der var heller ikke nogen
som sagde det ligeud til ham, om det var fordi man ikke turde, eller fordi man faktisk
var ligeglad, fandt jeg aldrig ud af. Personligt var jeg ligeglad med hvad min træner
syntes om mig, for som sæsonen skred fremad, blev jeg mere og mere uambitiøs, jeg
mistede spilleglæden, og var tæt på helt at stoppe med at spille fodbold.
2.2 Et velfungerende fodboldhold.
21
Mit eksempel på et velfungerende fodboldhold, vil jeg igen trække på mine egne
erfaringer, fordi jeg har oplevet gode eksempler på begge dele. Min tid som 2. års
20
Mine egne erfaringer som deltidsprofessionel i OB, som første års senior.
21
Mine egne erfaringer, som ungdomsspiller i Tarup Paarup
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 9/19
junior oplevede jeg, hvordan det var at være en del af et velfungerende fodboldhold,
mest på det psykiske aspekt. Vi var et velfungerende hold fordi at der var en god
hold ånd, alle var rigtig gode venner med hinanden, der var meget sjældent nogen der
var uvenner, men hvis der var, så varede det ikke længere end fem minutter. Spiller-
ne var klar over hvad deres roller var på holdet, der var ingen uvished om hvem der
skulle udfylde hvad. Alle havde respekt for hinanden, og for vores træner. Han var
god socialt for holdet, men han var også en god ledertype for holdet, alle så op til
ham, og gjorde som han sagde. Der var heller ingen tvivl om normer eller regler på
holdet, man vidste godt hvornår man havde trådt forkert. Der var nogen gange meget
stramme regler, men man vidste også godt at der var konsekvenser hvis man ikke
overholdte dem. Vi arbejdede meget med det sociale aspekt på holdet, vi gik i bio-
grafen, og tog i byen sammen. Efter kampene evaluerede vi tit med vores træner, om
hvad der kunne have været bedre, og hvad der var godt, vi regulerede også vores
mål, hvis man for eksempel havde fået en skade. Dette gjorde at vi lærte træneren
bedre at kende, når man havde de dialoger med ham. Vores træner var meget engage-
ret i holdet, og brugte meget tid på det. Han søgte tit udfordringer til holdet og sig
selv. I starten havde vi ikke så meget succes på banen, det gik ærlig talt rigtig dårligt,
vi vandt næsten ikke nogen kampe, men halvvejs henne i sæsonen, gav det gode
sammenhold bonus, og vi vandt alle vores kampe i den sidste halvsæson, og sluttede
som nummer to.
2.a Analysen af de to eksempler
Jeg vil i det nedenstående analysere de psykologiske processer der er på spil i de to
eksempler, hvor jeg lægger mest vægt på motivationsaspektet, samtidig vil jeg ind-
drage de to teorier jeg redegjorte for i starten af opgaven. Jeg vil starte med at analy-
sere de to eksempler hver for sig, og så vil jeg kigge på dem overordnet set til sidst.
Hvis man ser lidt på det grundlæggende i Maslows behovspyramide, så mente
Maslow at mennesket var drevet af nogle behov (de fem behov som står beskrevet i
starten af opgaven). Det var behovene som var menneskets motivation. Motivationen
til at få et behov opfyldt. Derudover mente han at man ikke kunne springe i behove-
ne, hvis man for eksempel havde det første behov opfyldt ”fysiologiske”, så ville
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 10/19
man automatisk søge efter at få det andet behov opfyldt, nemlig sikkerhed/tryghed,
man kan ikke springe nogen behov over.
Det grundlæggende i SMART(E)-modellen var at den havde seks dele/krav til et mål
(de seks krav står ligeledes beskrevet i starten af opgaven). Delene skal indgå i det
mål man sætter sig, ellers kan man ikke nå sit mål. SMART(E)-modellen kræver at
der er en motivation/drivkraft for at man kan sætte sig et mål.
Det dårligt fungerende fodboldhold
havde ikke nogen motivation, og den sociale hold ånd forsvandt da træneren udvik-
lede spillerne til at kun tænke på sig selv. Dvs. at holdet hverken havde nogen moti-
vation eller social hold ånd. Som jeg også har skrevet i det ovenstående er, at
SMART(E)-modellen
22
kræver at der er en motivation/drivkraft, for at man kan sætte
sig et mål, for hvis der ikke er nogen motivation, så er der heller ikke drivkraft til at
nå sit mål, og så kører den onde spiral. Når man ikke kan nå sine mål så gider man
heller ikke komme til træning eller kamp, man kan også sige, når der ikke er udsigt
til at kunne nyde, så yder man heller ikke. Hvis det bare er for sjov man spiller, så
kan det være nogle helt andre faktorer som spiller ind i ens motivation.
Det dårligt fungerende fodboldhold led også under, en dårlig holdmoral og hold ånd,
det kan skyldes at det sociale behov ikke var opfyldt hos holdet, det viser bare at hol-
det er langt bagefter, fordi de fleste hold har deres sociale behov opfyldt. Det ser og-
så ud som om at holdets individuelle behov, var på meget forskellige stadier, det kan
skyldes det med, at rollerne ikke lå fast, ingen vidste hvilken rolle de skulle udfylde.
Nogle lå i præstationsbehovet, fordi de kun spillede for at andre skulle opdage dem,
hvor andre var i selvrealiseringsbehovet, bare på et andet niveau, de var ikke så am-
bitiøse mere, som de før havde været.
Derudover kan der nævnes, som en del af SMART(E)-modellen står der, at et mål
skal være realistisk og det skal evalueres, i dette tilfælde var holdets mål ikke reali-
stiske, fordi de ikke blev evalueret, når der skete ændringer som gjorde det svært for
holdt at nå målet. Det kan også have indflydelse på motivationen/drivkraften. Et an-
det aspekt som også bør nævnes er, at træneren ikke har nogen motivation for at gøre
noget for holdet, han er der bare, og passer bare sig selv, men der er ikke noget som
22
Se også i bilag 2
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 11/19
driver ham, det har også indflydelse på spillerne, de bliver påvirket af at han ikke har
nogen motivation, det smitter af på dem. Hvis man skulle sige hvilket behov træne-
ren befandt sig i så ville jeg sige sikkerhed/tryghed, fordi han ikke føler sig tryg ved
holdet, og hans fremtid er heller ikke sikker, idet at holdet ikke fungere optimalt.
Træneren har intet behov for at gå videre til det sociale behov i behovspyramiden,
fordi han ingen trang føler til at engagere sig mere i holdet, han lader bare spillerne
passe sig selv, og giver dem igen motivation.
Det velfungerende fodboldhold
Når der er en god hold ånd, så er der en god motivation, til for eksempel at gå til træ-
ning og spille kampene, spillerne føler sig motiveret til at yde en indsats, og gøre
noget for holdet. På det velfungerende fodboldhold var der sjældent nogen konflikter
mellem spillerne, der må gerne være konkurrence mellem dem, men hvis der er kon-
flikter kan det skabe splid
23
, og klikker
24
på et hold. Et hold er ligesom en cykelkæ-
de, hvis der er et led som falder ud eller går i stykker, så går hele kæden fra hinan-
den
25
. Hvis der er splid mellem spillerne kan det i værste fald føre til splittelse, at
holdet går i opløsning
26
. Så har man den samme spiral igen, bare modsat og med
modsat virkning. Splid = splittelse=> opløsning=> dårlig moral=> ingen motivation
osv. Så hvis et hold skal kunne fungere, så skal det have et fælles mål, men mere
vigtigt er at de har det godt socialt, og det har de på det velfungerende hold. Det vel-
fungerende fodboldhold havde nogle normer og generelle regler, og talte for alle. På
holdet var ansvaret delt ud på alle spillerne, det er meget vigtigt, fordi hvis alt ansva-
ret ligger på en person, så er der risiko for at cykelkæden bliver overbelastet og går i
stykker på det ene led, så alle skal være lige vigtige, og have samme indflydelse på
holdet, det skaber også en følelse af, at være en del af noget.
Det velfungerende fodboldhold havde det rigtig godt socialt, og det gjorde at største-
delen var i selvrealiseringsbehovet, fordi de spillede for holdet og ikke for sin egen
præstation, det var fordi at alle på holdet havde en rolle og vidste hvor de hørte til, så
de var sikre og trykke på holdet, derudover havde de et godt socialt miljø som gjorde
at de også havde det sociale behov opfyldt. Dog vil jeg sige at der var nogle af spil-
23
Slå op i ordliste, for at få definitionen på Splid.
24
Slå op i ordliste, for at få definitionen på en Klikke.
25
Min tidligere træners kommentar efter en tabt kamp.
26
Mette Schilling – Menneskets psykologi. Side 218-219
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 12/19
lerne som var i præstationsbehovet, det er fordi jeg er af den mening at alle hold har
nogen af begge dele, det kan ikke være alle som er i selvrealiseringsbehovet, fordi så
ville holdet heller ikke være på eliteniveau. Det kan forekomme på et mindre ambiti-
øst hold, men ikke på eliteniveau. Træneren evaluerede også både spillerne og deres
mål, så de hele tiden havde udsigt til at kunne nå sit mål, det holder motivatio-
nen/drivkraften oppe. Endvidere kan man sige at træneren var i selvrealiseringsbeho-
vet, eller havde det opfyldt, fordi han søgte udfordring, og han havde skabertrangen,
til at skabe sit eget hold.
Overordnet set:
Hvis man kigger på forskellene som forekommer på de to hold, så er det i sidste ende
motivationen som gør forskellen, men der er nogle faktorer som spiller ind, hvorfor
det gik som det gjorde for holdene. Det dårligt fungerende hold var et meget blandet
hold, man vidste ikke rigtig hvor man stod på holdet, og om man overhovedet hørte
til der, det gjorde at man følte sig usikker, og ikke rigtig ønskede at komme til træ-
ning og være en del af holdet, det gjorde at motivationen faldt, og holdet blev splittet.
på det velfungerende hold, havde alle en rolle, og man indfandt sig med den, det
gjorde at folk respekterede hinanden, og det gav en god hold ånd, hvilket i sidste
ende, giver en god moral og motivation på et hold. Trænerne på de to hold var meget
forskellige, den ene var meget arrogant, og havde ikke noget med holdet at gøre an-
det end han kaldte sig træner for det, og var der til træning og kamp, den anden træ-
ner var mere åben overfor spillerne, han havde dialoger med dem, og mest af alt,
gjorde han klart for dem hvilke linjer han ville have de skulle følge, så han var nød-
vendigvis ikke mere rar end den første, men spillerne vidste hvor de havde ham, og
det gjorde at de ikke blev så usikre på hvordan han var. I det sociale aspekt var de to
hold meget forskellige, det dårlige hold havde ikke noget socialt sammen til sidst,
hvor det velfungerende hold, lavede en masse ting sammen, også udenfor banen,
hvilket gjorde at deres relationer til hinanden blev styrket, og det gjorde at de ikke
bare kunne stikke halen mellem benene når det gik dårligt. Det var problemet på det
dårlige hold, når det gik dårligt på banen, så blev spillerne bare mere ligeglade med
holdet, og det gjorde bare motivationen mere svag, der var ingen offervilje, og det
skyldes bl.a. at det sociale aspekt var så dårligt. Jeg mener at hele forskellen, om det
er et godt eller dårligt hold, med fokus på det sociale aspekt, så afhænger det meget
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 13/19
af hold ånden, hvis der for eksempel ikke er nogen hold ånd, så er der heller ikke
nogen motivation, og specielt ikke når det går dårligt, resultatmæssigt. Det vil med
andre ord sige at et hold er dybt afhængig af at det sociale fungerer, fordi det er det
sociale der holder sammen på både på holdet som en gruppe, men også på motivatio-
nen/drivkraften.
Del 3:
Idet ovenstående har jeg redegjort for to teorier som har noget med motivation at
gøre, på den ene eller den anden led, nu vil jeg så vurdere hvordan man kan skabe
motivation hos en idrætsudøver. Der er mange måder at skabe motivation på, jeg vil
først og fremmest opremse nogle af de måder, man kan skabe motivationen på, og så
vil jeg vurdere dem bagefter.
27
Nogle måder kunne være:
At have en målsætning/et mål, hvor man bruger SMART(E)-modellen, ikke til
at vælge målet, men til at bearbejde det, så det er specifikt, målbart, accepte-
ret, realistisk, tidsbestemt, og bliver evalueret engang imellem.
At sporten er tilstrækkelig udfordrende, hverken for meget eller for lidt, så
udøveren føler at der er fremgang, at han/hun udvikler sig, det kan også ska-
be motivation.
At have et socialt samvær med dem som man udøver sporten sammen med, el-
ler dem som er omkring sporten, det gør at man bliver engageret, og udøve-
ren får en følelse af at være en del af noget.
At man har ansvar både til træning men også til kamp, så udøveren får en fø-
lelse af at han/hun betyder noget.
At få støtte, både fra familie, men også fra ens omgangskreds, kan være en
stor motivationsfaktor, fordi det skaber en følelse af at idrætten betyder no-
get, hos udøveren.
Jeg mener helt klart at det er de sociale metoder som frembringer motivationen bedst
inden for idræt. Det mener jeg fordi at man tydeligt kan se i de to eksempler, på et
godt og dårligt fungerende fodboldhold, at det er de sociale aspekter som er skyld i at
holdet holder sammen, og giver motivation til at komme til træning osv. Men dermed
27
www.sportspsykologi.hjem.wanadoo.dk/ - gå ind under motivation.
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 14/19
ikke sagt, at jeg ikke mener at de generelle faktorer virker på motivationen, for det
gør de skam, det kan vi gennem
28
Maslows behovspyramide se, både gennem præsta-
tionsbehovet og selvrealiseringsbehovet, som jeg mener, begge er gennemgående på
et fodboldhold. Derudover mener jeg ikke at der er nogle fodboldhold, på eliteniveau
der består af spillere som udelukkende har selvrealiseringsbehovet eller præstations-
behovet, fordi et elitehold har behov for begge typer, der er nogen som skal være
ledertyper, dem som er kreative, som spiller for holdets skyld, og så skal der være de
typer som præsterer når der er publikum, når presset kommer fra tilskuerne, dem som
vil vinde og nå mål for bagefter at blive beundret/hædret.
Det er klart at hvis det ikke er på eliteniveau, så er motivationsfaktoren en anden. Så
er det sociale behov gennemgående, fordi at udøverne spiller på holdet for at være
sociale med holdkammeraterne, og man spiller hverken for at præstere eller for at
vinde kampe. I sådanne tilfælde kan faktorer som socialt samvær både på banen og
udenfor banen være motivationsfrembringende, det kan dog samtidig godt være at
holdene har nogle mål, men det er ikke sikkert at de benytter hele
29
SMART(E)-
modellen, fordi deres målsætning ikke bliver evalueret, på samme måde som en elite-
idrætsudøvers mål gør. Det er heller ikke sikkert at målene er så realistiske. På elite-
niveau er der flere faktorer som spiller ind, det er ansvar, målsætningen og udfor-
dringerne som fremkalder motivationen. Dette skyldes selvfølgelig at det er eliteplan,
hvor spillerne er ambitiøse og målrettede, dvs. at de er mere fokuseret på præstatio-
nerne og dem selv, det ligger i anerkendelsesbehovet og præstationsbehovet, hvor
selvets ego er.
Jeg mener at det er de sociale metoder som er mest virksomme, altså indenfor fod-
bold, når man snakker om at fremkalde motivation hos en idrætsudøver. Det er klart
at det sociale aspekt har meget at sige, når det er et hold man snakker om, fordi spil-
lerne skal kunne fungere sammen, og for at man fungere optimalt med nogen, så skal
man også kende dem, og det gør man gennem sociale oplevelser. Derved vil jeg sige
at når man snakker behovsteorien så er det sociale behov, lige så vigtigt som aner-
kendelses og selvrealiseringsbehovene, fordi det er en holdsport, og hold skal kunne
fungere sammen, alle er vigtige for et hold.
28
Se del 1, for redegørelsen af Maslows behovspyramide.
29
Se del 1, for redegørelsen af SMART(E)-modellen.
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 15/19
Konklusion
I min SSO har jeg redegjort for Maslows behovspyramide og SMART(E)-modellen,
hvor jeg har forklaret hvordan de hænger sammen, og hvad de har med motivation og
idræt at gøre. Derudover har jeg analyseret de psykologiske processer der opstår for
både et velfungerende fodboldhold og et dårligt fungerende fodboldhold. Til sidst i
opgaven har jeg vurderet nogle forskellige metoder man kan bruge til at fremkalde
motivationen hos idrætsudøveren.
Efter at have arbejdet med emnet idrætspsykologi i uge 7, kan jeg konkludere, at
idrætspsykologi hænger stærkt sammen med en idrætsudøvers præstationer, specielt
når det drejer sig om holdsport. Derudover kan jeg konkludere at målsætning, moti-
vation og behov er nogle vigtige faktorer indenfor idræt, og specielt indenfor elite-
idræt. Derudover kan ord som hold ånd, socialt miljø også nævnes som nogle vigtige
faktorer, for holdsporten. Behovsteorien fortæller hvilke behov idrætsudøveren har,
og hvilke udøveren har/ikke har opfyldt. SMART(E)-modellen sætter et mål i per-
spektiv, og hjælper udøveren med at kunne realisere sit mål.
Gennem mine egne erfaringer inden for fodbold, forklarede jeg to hold, som jeg har
været en del af i min karriere som fodboldspiller, både et dårligt fungerende fodbold-
hold og et velfungerende fodboldhold. Det dårligt fungerende hold havde et dårligt
socialt sammenhold, og en meget arrogant træner, som ingen stolede på. Spillerne
var meget usikre på sig selv omkring holdet, og havde ingen motivation. På det vel-
fungerende hold var det nærmest lige modsat, spillerne havde et godt socialt miljø,
som også gjorde at de var sammen udenfor fodbolden. Deres træner var engageret og
gjorde meget for holdet, han havde tit dialoger med spillerne, hvilket gjorde at de
lærte ham godt at kende. Holdet vandt ikke noget i starten men endte med at blive
nummer to ved sæsonafslutningen.
En god metode til at øge motivationen kunne være at sætte sig et mål, som man
brænder efter at nå, og så bruge SMART(E)-modellen til at få det realiseret. Der er
mange metoder til enten, at få motivation eller øge den. Motivationen er drivkraften
til at nå sit mål.
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 16/19
Litteraturliste
Bøger:
”Sociologi – en grundbog til et fag”
Andersen, Hans
Hans Reitzels Forlag A/S
Udgivelsesår 1998
”Idrætspsykologi - en introduktion”
Eberspächer, Hans
Bogforlaget DUO ApS
Udgivelsesår 1986
”Dit samfund – undersøg det”
Friisberg, Gregers
1. udgave, 1. oplag 2005
Forlaget Columbus
Udgivelsesår 2005
”Sociologi, indføring i samfundsstudiet”
Israel, Joachim
2. udgave, 1. oplag
Nordisk Forlag A.S.
Udgivelsesår 1985
”Introduktion til psykologi”
Koester, Thomas, Kim Frandsen
2. udgave, 1. oplag 2005
Forlaget Frydenlund København
Udgivelsesår 2005
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 17/19
”Menneskets psykologi”
Schilling, Mette
1. udgave, 1. oplag 2004
Munksgaard Danmark, København
Udgivelsesår 2004
”Ungdom og eksistens”
Schultz, Karen
1. udgave, 1. oplag 2004
Nordisk Forlag A/S, København
Udgivelsesår 2004
”Sportens mentale træning”
Syer, John, Christopher Connolly
Akademisk Forlag
Udgivelsesår 1989
Web-sider:
www.hartungs.dk/psykologi/motivation.html
www.sportspsykologi.hjem.wanadoo.dk/
www.da.wikipedia.org/wiki/behov
www.skrivopgave.dk
www.neft.dk/psykologi.html#15
www.psykologibasen.dk/M.shtml
www.psykologileksikon.dk
www.lars.munin.dk/psyk/content.php?page=ordbog
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 18/19
Primær litteraturliste
Bøger:
”Idrætspsykologi - en introduktion”
Eberspächer, Hans
Bogforlaget DUO ApS
Udgivelsesår 1986
”Dit samfund – undersøg det”
Friisberg, Gregers
1. udgave, 1. oplag 2005
Forlaget Columbus
Udgivelsesår 2005
”Menneskets psykologi”
Schilling, Mette
1. udgave, 1. oplag 2004
Munksgaard Danmark, København
Udgivelsesår 2004
”Ungdom og eksistens”
Schultz, Karen
1. udgave, 1. oplag 2004
Nordisk Forlag A/S, København
Udgivelsesår 2004
”Sportens mentale træning”
Syer, John, Christopher Connolly
Akademisk Forlag
Udgivelsesår 1989
[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave
Fag: Psykologi Hhx306
Vejleder: Christian H. Nielsen
Side 19/19
Litteraturliste for bilag
1. Bilag: Udleveret materiale fra Christian H. Nielsen, psykologilærer på Tiet-
genSkolen. (Maslows behovspyramide).
2. Bilag: Udleveret materiale fra Flemming Neft, psykologilærer på TietgenSkolen.
(SMART(E)-modellen).
3. Bilag: Gregers Friisberg – Dit samfund, undersøg det – Forlaget Columbus - Ud-
givelsesår 2005 – Side 33