[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 1 af 33
Problemformulering
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 2 af 33
Studieretningsprojekt
Immigranter i England
Klasse: 3.S
Fagkombination: Engelsk (A) og Samfundsfag (B)
Vejledere: Jane Melchior Hjelmager (ENG) og Marianne Bollerup Neuer (SAMF)
Skole: Næstved Gymnasium & HF
Afleveringsdato: 20. december 2011.
Underskrift: ______________________________________________________
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 3 af 33
Abstract
This paper concerns migrants in England and it focuses particularly on essential integration
theories and young ethnic minorities choices of identity.
An analysis and characterization of two texts named “Chameleon” and “My Son the Fanatic” has
been made with particular focus on the families influence on the ethnic minorities’ choices of
identity and integration/assimilation, but you have to remember that the texts are a reflection of
the reality. An article named “Unhappy ever after” supports the two texts focus, since it proves
that the family does have influence. The paper includes a discussion of the formation of identity in
a heterogeneous society contrary to a homogeneous society. The paper also concerns a valuating,
which focus on how fiction, nonfiction and the media can affect the process of integration.
The analysis of the texts shows that the families don’t have influence, but in the article the family
does have influence. Furthermore there are a difference of the formation of identity between a
homogenous and a heterogonous society. Fiction, nonfiction and the media do affect ethnic
minorities.
I can conclude that ethnic minorities are standing opposite a lot of choices when they arrive to a
new country, therefore they always choose an identity, and the family tries to maintain the
traditional values. Minorities do also get affected by films and the media, both in positive and
negative ways.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 4 af 33
Indholdsfortegnelse
Problemformulering……………………………………………………………………………….. side 1
Forside……………………………………………………………………………………………………. side 2
Abstract………………………………………………………………………………….……….……… side 3
Indholdsfortegnelse………………………………………………………………………………... side 4-5
Indledning………………………………………………………………………………………………. side 6-7
Afsnit I……………………………………………………………………………………………………. side 7
- Solidaritetsbegrebet side 7
- Integrationsteorier side 7-9
- Identitetsvalg side 9-10
- Forældre-perspektiv side 10
- Delkonklusion side 10
Afsnit II…………………………………………………………………………………………………… side 11
- Indisk kultur side 11
- ”Chameleon” af Ranbir Sahota side 11-12
- Fortælleteknik side 12
- Personkarakteristik af Rita side 12-14
- Familiens indflydelse side 14-15
- Pakistansk kultur side 15
- ”My Son the Fanatic” af Hanif Kureishis side 15
- Fortælleteknik side 15-16
- Personkarakteristik af Ali side 16-17
- Familiens indflydelse side 17-18
- “Chameleon” versus ”My Son the Fanatic” side 18-19
- Unhappy ever after side 19
- Delkonklusion side 19-20
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 5 af 33
Afsnit III…………………………………………………………………………………………………. side 20
- Homogent- og heterogent samfund side 20-22
- Fiktion, sagprosa og medier side 22-24
- Delkonklusion side 24
Konklusion……………………………………………………………………………………………………………….. side 24-25
Litteraturliste………………………………………………………………………………………………………… side 26
- Artikler side 26
- Bøger side 26
- Internetadresser side 26-27
Bilag…………………………………………………………………………………………………………………………... side 28
- Migrants virtually don’t mix side 28-30
- Unhappy ever after side 31-33
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 6 af 33
Indledning
Den bagvedliggende grund til, at jeg har valgt, at skrive studieretningsprojekt om Immigranter i
England, er primært fordi mange mennesker, hvis ikke de fleste, kan relatere til et multikulturelt
samfund med etniske minoriteter. Herved finder jeg det yderst interessant, at undersøge hvordan
etniske minoriteter agerer, når de skal integrere sig i et nyt samfund.
Er det moderne samfund nu til dags multikulturelt? Det må man sige ja til. Stort set alle kan nikke
genkendende til denne forskellighed i samfundet. Hver dag møder man mennesker på tværs af
forskellige kulturer, hvad enten det er på gaden eller bag kassen i et supermarked.
Mødet mellem de forskellig kulturer spreder sig, og har derfor også langt større konsekvenser end
det før har haft. Når vi møder mennesker fra andre kulturer, betyder det, at vi lærer hinanden at
kende, vi påvirker derved også hinanden. Vi bliver også mere bevidste om de etniske forskelle, for
vi ved godt, at minoriteter og majoriteter agerer forskelligt i forskellige situationer. Disse forskelle
kan også skabe problemer, hvor det vestlige samfund tit opbygger en lang række fordomme om
minoriteterne.
1
I England ankommer der hvert eneste år flere hundrede tusinde asylansøgere. Alle de etniske
minoriteter som søger asyl i England får tilbudt husly, og kan derfor også nyde godt af Englands
velfærdsydelser, ligesom en helt almindelig englænder.
2
Igennem de tidligere år, er der kun
ankommet flere og flere etniske minoriteter til England, det viser et søjlediagram fra kilden OPCS. I
1951 udgjorde de etniske minoriteter 0,4 %, rettere sagt 200.000, af Englands befolkning. I 1985
var procenten betydeligt højere, nu udgjorde minoriteterne nemlig hele 4,3 %, altså godt 2.305.00
millioner.
3
Når etniske minoriteter har bosat sig i England, begynder de at stå overfor forskellige identitets
valg, og det er forskelligt for person til person, om de overhovedet føler sig britiske, det afhænger i
høj grad af alderen og deres baggrund. Derick Munywevu er en mand på 44 år, han ankom til
England fra Rwanda i omkring år 2000. Han var stadig i gang med at ansøge om pas og
statsborgerskab efter 7 år, men med hans entusiasme fremskriver han, at England er et af de
bedste lande i verden. Salgsmanden Fahad Ehsan på 27 kom til England i år 2004 fra Lahore i
1
Schultz-Larsen, Ole: ”PSYKOLOGIENS VEJE” Systime , s. 382.
2
Friisberg: ”Your Society - cheek it out” Columbus 2006, s. 111.
3
Flensted & Mandrup: “Black Man’s Burden – Clach of Cultures in England” Systime 1989, s. 96.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 7 af 33
Pakistan. Han mener, at den test man skal igennem, for at ansøge om statsborgerskab, er noget
pjat. ”Britain doesn’t have a clearly defined culture anymore - which is not necessarily a bad
thing”
4
Jeg vil med hjælp af samfundsfag definere centrale integrationsteorier, i det omfang at jeg finder
dem anvendelige. Jeg vil fremføre hvilke identitetsvalg de etniske unge bliver udsat for, og
parallelt med dette vil jeg også angive forskellige former for identitetsdannelse. På baggrund af
den engelsk faglige metode vil jeg analysere ”Chameleon” af Ranbir Sahota samt ”My Son the
Fanatic” af Hanif Kureishis som et spejlbillede af virkeligheden, samt artiklen ”Unhappy ever after”
hvor jeg vil lægge vægt på en dybere personkarakteristik af begge teksters hovedperson. Derved
vil jeg analysere, hvorvidt familien både i teksterne og artiklen har en medbestemmende
betydning, for de unge etniskes identitetsdannelse. Jeg vil diskutere, om der er en betydelig
forskel på valg af identitet, i henholdsvis et heterogent og et homogent samfund. Herunder vil jeg
vurdere om fiktion, sagprosa og medier kan påvirke etniske minoriteters integrationsproces.
Afsnit I
I dette afsnit vil jeg komme ind på centrale integrationsteorier, som man kan inddele etniske
minoriteter under. Herunder vil jeg starte ud med, at forklare kort om solidaritetsbegrebet.
Derved vil jeg formulere hvilke identitetsvalg immigranterne står overfor og møder på deres vej
igennem integrationsprocessen.
Solidaritetsbegrebet
Solidaritet er en kollektiv ansvarlighed der foregår mellem mennesker der er afhængige af
hinanden, herunder minoriteten og majoriteten. Derfor er solidaritet forudsætningen for, at
integrationen fremkommer. Vi udvikler os igennem de sociale fællesskaber, og de relationer vi har
til andre mennesker, derved indlærer vi os forskellige værdier og moralsk opfattelse, som er
nødvendigt for, at vi kan leve i et kollektiv.
5
Integrationsteorier
Man forbinder integration med etniske minoriteter. Det er et begreb der tit sammenblandes med
4
Temko, Revill & Hill: “What does it mean to be British?”
http://www.guardian.co.uk/uk/2007/jun/10/immigration.terrorism (9/12 - 2010)
5
Jacobsen, Juul, Laursen & Rasborg: ”Sociologi og modernitet” Columbus 1998, s. 123.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 8 af 33
de to andre begreber, assimilation og segregation. Grundet dette, bliver man nødt til, at have en
definition på integration. ”At ”integrere” er et udtryk, der stammer fra latin, og som betyder
”sammensmelte, sammensmeltning af flere dele, forbindelse af mangfoldighed til en helhed,
inddragelse i en større helhed””
6
Ud fra dette, åbner det en hel række muligheder for, hvordan
man vælger, at fortolke integrationsprocessen.
7
Franskmanden Emile Durkheim var den første sociolog, der arbejdede med integration som
assimilation.
8
Man kan dele assimilationsprocessen op i syv dele:
1) Kulturel assimilation: Man ændre sit kulturelle mønster til majoritetskulturens.
2) Strukturel assimilation: Man deltager i majoritetssamfundets sociale og institutionelle liv.
3) Etnisk blandede ægteskaber: Man danner parforhold på tværs af kulturer.
4) Følelsesmæssigt tilhørsforhold til majoritetskulturen: Man påvirkes eller overvældes af den nye
kultur.
5) Fravær og fordomme: Man er fraværende og har fordomme om majoritetssamfundet.
6) Fravær af diskrimination: Man tager afstand fra diskriminering.
7) Fravær af værdi- og magtkonflikt: Man deltager ikke i konflikter vedrørende magt.
Denne model vil være med til, at nedbryde fordomme og fremme den sociale ligestilling, samtidig
med at den vil skabe flere ægteskaber på tværs af etniciteten.
Forudsætningen for, at majoriteten og minoriteten bliver ved med at skabe kontakt, er det fælles
sprog. Derfor skal de etniske minoriteter indlæres i majoritetens sprog. Hvis minoriteterne vil
assimilere, skal de opgive deres egen kultur, og kun fokusere på majoritetssamfundets sprog og
den måde de tænker på. Mange af de etniske minoriteter der ankommer til et fremmede land,
tilpasser sig hurtigt den nye kultur, derved bliver de assimilerede.
9
Begrebet segregation opstod omkring begyndelsen af det 20. århundrede, på grund af, at asiatiske
og europæiske indvandregrupper emigrerede til USA. Amerikanerne opfattede asiaterne og
europæerne som fremmedartede, derfor besluttede nogle grupper af amerikanerne, at disse
immigranter ikke kunne tilpasse sig det amerikanske samfund. Efterfølgende formulerede man
politiske krav om segregation, der skulle adskille indvandregrupperne fra majoritetsbefolkningen.
Segregation er helt det modsatte af hvad integration står for. Dette begreb betyder nemlig
6
Brejnrod: ”Sociologi” Gyldendal 2007, s. 196.
7
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 255-256.
8
Durkheim mente, at arbejdet og solidariteten igennem fællesskabet, fik individet til at integrere. ”Sociologi” s. 19.
9
Brejnrod: ”Sociologi” Gyldendal 2007, s. 197.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 9 af 33
opdeling af kulturerne og adskillelse af dem. Altså, man adskiller for eksempel den engelske kultur
fuldstændig fra den muslimske kultur. Immigranterne bosætter sig i ghettoer og omgås kun andre
minoriteter i området, og er fraværende fra majoritetssamfundet. Ghetto dannelsen opstår, når
de forskellige kulturer bosætter sig bestemte steder, på denne måde isoleres etniske minoriteter
fra den øvrige befolkning. Ud over isoleringen, kan det også have en positiv effekt på
minoriteterne, da det kan give dem bedre ressourcer, og forøge deres muligheder for at klare sig
bedre, herunder jobmuligheder.
10
Når man snakker om kulturpluralistisk integration, er der her tale om, at etniske minoriteter
bibeholder deres egen kultur, samtidig med at de tilegner sig en anden kultur. I modsætning til
segregations begrebet, er der her plads til forskellige holdninger, kulturer og religioner i ét
samfund. Men for at den kulturpluralistiske integration kan træde i kraft, skal minoriteterne og
majoriteterne påvirke hinanden gensidigt. Det kræver også, at man bevarer kulturelle normer i
takt med, at man tolererer og accepterer, at folk er anderledes. Ideen om kulturpluralisme blev
udviklet i USA, da der dengang blev lagt vægt på, at etniske grupper havde bibeholdt deres
oprindelige kultur, imens de havde lært sig engelsk og deltog aktivt i majoritetssamfundets
økonomiske og politiske liv.
11
Identitetsvalg
Når etniske minoriteter ankommer til et nyt land og skal indlæres i majoritetssamfundet, skal de til
at finde sig selv, og helt ubevidst tildeler de sig hver især en identitet. Der findes 3 former for
identitetsvalg, en ren identitet, en bindestregidentitet og en kreolsk identitet.
Den rene identitet er helt konkret, at man vælger én identitet, og fravælger at integrere sig i andre
kulturer. Den neutraliserer alle de dilemmaer som minoriteten står overfor, derved skaber denne
identitet orden og overblik.
Bindestregsidentiteten forfordeler ikke én kultur, men forsøger at skabe et bånd mellem to
forskellige kulturer. De unge minoriteter oplever denne identitet, når de lever i deres egen kultur
indenfor husets fire vægge, hvor de derimod oplever majoritetssamfundets kultur når de bevæger
sig ud i det offentlige miljø. Men alligevel er der tydelige forskelle mellem de to kulturer.
12
Den kreolske identitet adskiller sig fra de to ovenstående, man kan nærmest kalde identiteten for
10
Brejnrod: ”Sociologi” Gyldendal 2007, s. 197.
11
Brejnrod: ”Sociologi” Gyldendal 2007, s. 197-198.
12
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 233.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 10 af 33
en ”sammensmeltning”. ”Den kreolske blanding ses f.eks. hos unge, der er muslimer, men som
også drikker øl og spiser svinekød. De har måske seksuelle forhold før ægteskabet samtidig med, at
de accepterer at gifte sig i henhold til forældrenes ønsker”
13
Forældre-perspektiv
Forældrene sætter sit præg, når de unge etniske minoriteter skal til at danne sig en identitet i
majoritetssamfundet. Forældrene kæmper i den grad, for at vedholde familien og kulturens
normer og regler, de vil nemlig stadig gerne repræsentere deres traditioner fra oprindelseslandet.
Faderen prøver for eksempel, at bevare faktoren om valg af ægtefælle til hans børn, netop for at
fastholde hans rolle i familien. ”Disse og andre faktorer, som vi har været inde på, kan være
medvirkende til, at mange af de unge gifter sig med en ægtefælle fra oprindelseslandet”
14
Grundet det senmoderne samfund, vil de unge på længere sigt, muligvis ikke acceptere denne
kontrol. Forældrene er i bund og grund bange for, at deres børn optager for mange tanker om en
anden kultur eller religion, eller bliver mere individuelle og seksualiserede. Kvinder og piger har
helt bestemt ret til, selv at bestemme over deres egen krop i majoritetssamfundet. De kan have
kærester på tværs af kulturer, føde børn inden de bliver gift osv. En anden faktorer som
forældrene også er bange for, er at deres børn måske kommer ud i et misbrug, at sønnen
foranderligt involveres i voldelige situationer.
15
Delkonklusion
Jeg kan konkludere, at solidaritet er forudsætningen for, at integrationen opstår. Derved kan man
operer med de tre integrationsteorier assimilation, segregation og kulturpluralistisk integration.
Disse 3 integrationsteorier adskiller sig fra hinanden, og dækker over forskellige grupper af
immigranter. Herved står minoriteterne også overfor nogle identitetsvalg, når de ankommer til et
nyt land, og kan påtage sig den rene identitet, bindestregs identiteten eller den kreolske identitet.
Forældrene har tit indflydelse på deres børns valg af identitet, men i nogle omfang overgår
børnene deres forældre, med hensyn til, hvilken kultur de pålægger sig.
13
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 233.
14
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 230.
15
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 230-231.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 11 af 33
Afsnit II
I dette afsnit vil jeg analysere ”Chameleon af Ranbir Sahota samt Hanif Kureishis ”My Son the
Fanatic” med skarpt fokus på personkarakteristik. Derved vil jeg specificere den indiske og
pakistanske kultur, da det er disse to kulturer der er i fokus i teksterne.
Derudover vil jeg afgøre familiens betydning for de unge minoriteters identitetsvalg, i forlængelse
af integration i majoritetssamfundet. Analysens omfang vil være et spejlbillede af virkeligheden.
Indisk kultur
For mange år siden, blev sikhismen grundlagt, ordet betyder discipel eller lærling. Religionen blev
fundamenteret af Nanak, som blev født i 1469 i Punjab nær den pakistanske by Lahore. Nanak var
søn af en fader, der tilhørte krigerkasten. Omkring trediveårs alderen, fik Nanak pludselig en
åbenbaring, han følte, at han skulle udbrede troen om én gud og én religion. En tro der både
ophævede men samtidig optog mange hinduistiske og muslimske ritualer og forestillinger.
Grundet denne åbenbaring, blev Nanak en sand religiøs leder og en stor autoritet i landet.
Efter tiden er sikhismen blevet en etnisk religion, som tit er tilknyttet sikhernes konfliktfyldte
historie. Indenfor sikhismen er det almindeligt med arrangerede ægteskaber, hvor brylluppet både
er en social og religiøs begivenhed.
16
Lige præcis dette aspekt udtrykkes i Chameleon, da vi ser, at
forældrene gerne vil have kontrol over datterens ægteskab. Moderen vil også gerne oplære
datteren i den indiske kultur, og derved kan man relatere dette til ordet lærling, altså forældrene
vil lære deres børn op.
”Chameleon” af Ranbir Sahota
Chameleon omhandler en indisk pige ved navn Rita, datter af en indisk sikh. Rita blev født i
England og afsluttede sin eksamen på Sheffieled University. Efterfølgende rejste hun til Tyskland,
for at undervise i engelsk og har rejst rundt over hele verden, nu bor hun i London. Rita er
kærester med en engelsk fyr ved navn Mark, de skjuler begge deres meget tætte forhold for deres
forældre, men Mark overgiver sig alligevel og fortæller sine forældre om situationen. Marks mor
nægter, at snakke til ham, hvis han bliver ved med, at se Rita. Ritas forældre vil have, at hun gifter
sig med en indisk mand.
16
Jensen: ”Sikhisme” http://www.relguide.sdu.dk/sikhisme.html (11/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 12 af 33
Parret har købt et hus sammen, hvor de afviser besøg af deres forældre, de undskylder afslagene
med for meget arbejde.
17
Fortælleteknik
Teksten bærer præg af en jeg-fortæller, eller den såkaldte 1 persons fortæller, som i denne
situation er Rita. ”I grinned, cringing at his poor imitation of a women…”
18
Da teksten fortælles fra
Ritas synsvinkel, gør det hele historien subjektiv, da det er hendes følelser og tanker vi får et
indblik i. ”He had never liked me”
19
Her udtaler hun, at hendes bror aldrig har kunnet lide hende,
det er en meget personlig udtalelse, og viser at hun er troværdig i de ting hun siger. Vi hører ikke
sådanne udtalelser fra de andres personers synsvinkel, på samme måde som vi gør med Rita. Når
den direkte tale optræder i form af en dialog, kan man her læse mellem linjerne, hvad de andre
personer egentlig mener og føler. ”How many times have I told you not to swear, behta?”
20
Sætningen fortæller os, at faderen er utrolig irriteret og træt af, at Rita bliver ved med, at stille
ham det samme spørgsmål. Derved kan vi fornemme stemningen og den følelsesmæssige
påvirkning som faderen påføres.
Personkarakteristik af Rita
Rita er hovedpersonen i denne tekst, hun er en pige som er velintegreret i den engelske kultur. Fra
hendes perspektiv gør hun alle de ting som strider imod hendes kultur, hun ser sig selv som en del
af majoritetsbefolkningen, og ikke som en indisk pige. Hun har optaget majoritetens normer og
værdier, og stort set fralagt sig alle de repræsenterende ting fra de oprindelige værdier, såsom at
spise mad med fingrene, eller at vaske sig kun med de bare hænder samt vand. Grunden til, at hun
glemmer disse faktorer fra hendes oprindelige kultur, er fordi hun er så optaget af de engelske
omstændigheder, så hun automatisk bliver draget ind i den måde at leve og tænke på ”I was white
in every way, apart from my skin colour – I listened to white music, wore white clothes and ate
white food; and I was white enough to marry Mark”
21
Hun lever og agerer ligesom en almindelig
engelsk borger ville gøre, hun viser ingen adfærd som tyder på at hun er indisk. Hun opfatter
simpelthen sig selv så engelsk, at hun bliver helt forundret og overvældet, da Mark fortæller
17
Pultz- Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 94-109.
18
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 94.
19
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 98.
20
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 95.
21
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 94.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 13 af 33
hende, at hans mor ikke ønsker hende som svigerdatter. ”She’s refused to speak to me if I don’t
stop seeing you. It’s because you’re not Catholic”
22
Det tyder også på, at hun fuldstændig har givet
afslag på sin tidligere religion. Man kan meget fjernt tyde, at hun stadig er en indisk pige af anden
kultur, fordi hun er så opslugt af at forblive med Mark, at hun uden at tænke over det, siger at hun
egentlig bare kunne konvertere. Det er en meget stor udmelding at komme med, og det viser
bare, at hun hellere end gerne vil slippe for alle de oprindelige værdier som den indiske kultur har.
Hun vil gifte sig med den hun vil, derved protesterer hun imod tvangsægteskaber og diverse
normer. Det gør hun også klart for hendes forældre. ”Mum, I’m not ready. I’ll get married to
whoever I want, whenever I want”
23
Man ville helt afgjort placere hende under den rene
identitet
24
, fordi alle aspekter i teksten peger imod den engelske kultur, i hendes egen hverdag er
der ingen tegn på indiske normer. Men alligevel er Rita en pige, som er placeret midt I en
identitetskrise, da hun har Mark på den ene side og sine forældre på den anden. Hun har allerede
besluttet, at hun vil være sammen med Mark. En dag dukker Ritas forældre op til et uventet
besøg, hvori hun møder en hel del dilemmaer, Mark fortæller hende, at de skal offentliggøre deres
forhold, hvor hun selv nægter, derfor begynder hun, at tvivle på hendes identitet. ”I didn’t know if
I wanted to be white anymore. At that moment, I wanted to be married to Sanjay, dripping in gold
jewellery and pregnant with his child”
25
På nogle punkter I teksten, kan man dog tvivle på Ritas
identitetsvalg, grundet de opsatte møder med de indiske mænd. Selvom hun selv giver udtryk for,
at hun er så afklaret med sin identitet, så vil hun alligevel ikke såre sin familie. Hun lader sig møde
med de indiske mænd, men skjuler det for Mark. Det er et tegn på, at hun helt vildt gerne vil
opfattes som værende englænder, og ikke opfattes som en indisk pige. Derved skjuler hun disse
arrangerede møder, overfor hendes kæreste. ”I’d seen three other prospectives in the space of six
weeks and hadn’t got around to telling Mark”
26
En ting er, at Rita ses som en vel integreret pige, men hun er i den grad også assimilerede. Hun er
indlært i majoritetens sprog, og har fravalgt sin egne kulturelle normer og værdier på bekostning
af, at være sammen med Mark. ”…Maybe I could convert”
27
Derved kan man putte Rita ind under
22
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 94.
23
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 97.
24
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 233.
25
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 106.
26
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 103.
27
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 95.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 14 af 33
nogle af delene fra assimilationsprocessen, hendes adfærd peger nemlig hen imod den kulturelle
assimilation og assimilationen vedrørende etnisk blandede ægteskaber.
Hvis man er varsom med denne integrationsform, kan man sige, at teksten har tendens til, at vise
den kulturpluralistiske integration fra forskellige vinkler. Ritas forældre står for, at bevare de
kulturelle normer og værdier, hvor Rita i modsætning til dem tænker og lever ligesom den
engelske majoritetsbefolkning. Derved mødes de to kulturer, da Rita oplever den indiske måde at
leve på, når hun er i hjemmet hos sine forældre. Forældrene oplever derfor også Ritas forandrede
identitet, da hun ikke agerer ligesom en almindelig indisk pige. Derved skal Rita og hendes
forældre have det til at fungere, og selvom at Ritas forældre finder ud af i slutningen af teksten, at
hun er kæreste med den engelske fyr Mark, så afskærer de hende ikke fra familien, og bliver
derfor nødt til at acceptere det.
Familiens indflydelse
Ritas forældre har prøvet, at gøre en hel del, for at Rita skulle bibeholde den indiske kultur som sin
levefod. De har arrangerede møder, så hun kunne finde en potentiel kommende mand, og tilmed
prøvet gentagende gange, at overtale hende til, at gifte sig men en indisk mand. ”So are you going
to marry him then?”
28
Rita udtrykker selv, at hendes mor er skuffet over hende, at hun fx aldrig har
gået op i at lave indisk mad, som er meget traditionelt for denne kultur. Forældrene er tydeligvis
kede af, at Rita ikke agerer som de gerne vil have, men inderst inde kan de ikke gøre noget ved
det. Forældrene finder ud af, at Rita og Mark bor sammen, og stabler derfor det uventede besøg
på benene. Da de ankommer, siger de, at de er kommet for at snakket om deres venners datter,
som er blevet opdaget med en hvid kæreste. Hele denne samtale, er egentlig bare en samtale
påpeget på Rita. Grunden til, at forældrene ikke konfronterer Rita, er inderst inde nok på grund af,
at de er bange for at miste hende, for de ved godt, at hun er en konsekvent pige. De reagerer
heller ikke på nogen voldsom måde, de er godt klar over, at de har tabt forsøget på, at integrere
hende i oprindelseskulturen. Til slut i teksten, kan man regne ud, at Rita endelig offentliggøre
hendes seriøse forhold med Mark. Denne konfrontation, har fjernet en kæmpe byrde på både
28
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 103.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 15 af 33
forældrenes og Ritas skuldre. ”Downstairs, I opened the door. ”Mum, Dad, I’d like you to meet
someone””
29
Pakistansk kultur
Den islamistiske tro og historie bygger på en lang række af Muhammads åbenbaringer og
forkyndelse i Mekka og Medina. Omtrent 1 milliard af jordens befolkning kan regnes for, at være
muslimer, herved er islam en verdensreligion. Flertallet af muslimer lever i en lang række lande,
herunder Pakistan. Derfor er islam en majoritetsreligion i mange lande udenfor Europa, men også
den største minoritetsreligion inden for Europa.
30
Da Ali og Parvez ikke lever efter de islamistiske
regler og normer, er de som sådan en del af majoritetssamfundet. Men Ali får ligesom profeten
Muhammad en slags åbenbaring, hvori han beslutter, at tilknytte sig den islamistiske tro.
”My Son the Fanatic” af Hanif Kureishis
My Son the Fanatic omhandler den muslimske Parvez forhold til sin søn Ali. Parvez er immigrant
fra Lahore i Pakistan, men har undgået alle religioner siden da, på grund af hans dårlige
barndomsoplevelser. Parvez har en mistanke om, at der er noget galt med Ali. Han syntes, at hans
søn opfører sig meget mærkeligt, han er helt anderledes end han plejer. Derfor begynder Parvez,
at holde et skarpt øje til sønnen, hvor han udfolder sine problemer overfor hans prostituerede
gode veninde Bettina.
Teksten fokuserer mere på faderens fortvivlelse overfor Ali, men der er også aspekter der
pointerer hvilken udvikling han gennemgår.
31
Fortælleteknik
Teksten er fortalt af en 3 persons fortæller, da personen har fuldt overblik over handlingerne og
tankerne. En 3 persons fortæller benytter sig af han/hun/de osv. ”The boy went into the bathroom
to wash. When he returned to his room Parvez sprang across the hall and set his ear at Ali’s door”
32
Citatet fremviser, at fortælleren har overblik over hvad der sker, og derved får vi gode beskrivelser
af situationerne, og danner hurtigt illustrationer over handlingsforløbene. I teksten optræder der
også direkte tale, hvilket fanger læserens opmærksomhed og gøre teksten mere livlig. Når en
29
Pultz-Moslund: ”LONDON MIGRANT CITY” Systime , s. 109.
30
Jensen: ”Islam” http://www.relguide.sdu.dk/islam.html (12/12 2011)
31
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 193-202.
32
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 196.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 16 af 33
passage af tekst bliver understøttet af en dialog i form af direkte tale, er det ret opsigtsvækkende,
da dette ligesom illustrerer fortællerens beskrivelse af en begivenhed. ”I can’t understand it. He
burst out. Everything is going from his room. And I can’t talk to him any more. We were not father
and son - we were brothers! Where has he gone? Why is he torturing me!”
33
Personkarakteristik af Ali
Ali er en helt almindelig teenager, som interesserer sig for helt almindelige ting, han har endda
også en engelsk kæreste, på trods af faderens islamistiske baggrund. Uden videre kan man ikke
rigtig iføre Ali en af de tre identitetsformer, da han egentlig taget lever som en engelsk
statsborger, han lever ikke efter nogen normer og værdier fra Parvez oprindelseskultur. Hvis Ali i
hjemmet havde levet efter værdier fra Islam, kunne man sige, at han levede efter den kreolske
identitet, da han derved ville lade den islamistiske og engelske kultur smelte sammen. Men
faderen har afskåret deres liv fra denne kultur, og derved er det problematisk, i starten af teksten,
at sætte Ali ind under en af disse identitetsformer. ”After this indignity Parvez had avoided all
religions”
34
Uden forklaring vender Ali 180 grader, han bliver en fuldstændig anden person. Helt
harmløst, begynder han, at smide gammelt legetøj og computer spil ud. Men det forunderlige er,
han derefter smider nye bøger og nyt smart tøj ud. Han cutter også kontakten til hans kæreste og
hans venner. Ali virker som om, at han er meget afklaret med sin identitet, ligesom om han ikke
har haft nogen komplikationer med valget. Han har uden tvivl valgt den rene identitet.
35
Dette ses
ved, at han isolerer sig fra majoriteten, altså han har fuldstændigt cuttet kontakten til hans
venner. Han har stoppet sin integrationen i majoritetssamfundet, og er nu stærkt troende.
Normalt sker segregationen automatisk, da minoriteterne bosætter sig i store kollektive, hvor der
kun bor andre etniske minoriteter, og derved isolerer de sig selv fra majoriteten. Men Ali vælger
helt selv, at segregere, da han hundrede procent afskærer alle værdier, der kan tyde på en engelsk
kultur.
Han beder 5 gange om dagen og tager derved også i moske. Det tydeliggører også hans stærke
bånd til troen, han lever for islam nu. Han afskyer alle kvinder der ikke er fra den islamistiske tro.
”Then why is he letting a woman like you touch him like that”
36
Her taler Ali til Parvez
33
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 194.
34
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 196.
35
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 233
36
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 201.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 17 af 33
prostituerede veninde Bettina, han er meget nedladende overfor hende, og forstår ikke hvorfor
hans far, omgås med en kvinde som hende. Han væmmes også ved folk, der indtager diverse
former for alkohol.”Don’t you know it’s wrong to drink alcohol?”
37
Parvez indtager alkohol da han
og Ali er ude og spise, men alligevel føler Ali, at det absolut er forkert. Ali kan kun se samfundet fra
den islamistiske religion, og selvom det er hans far der gør disse ting, som Ali afskyr, er han så
stærkt bundet til troen, at han ikke føler sig på ”lige fod” med ham mere. Det er ligesom om, at
deres tætte bånd de havde sammen engang, er ved at glide fra hinanden, da Ali ser på hans fader,
som hvilken som helst anden. ”On the way home the boy sat in the back of the taxi, as if he were a
cutomer”
38
Men en vigtig ting, man skal bide mærke i, er at Ali rent faktisk giver faderen en
mulighed for, at blive lukket ind i hans verden. Selvom der ikke er nogle aspekter der peger imod,
at Ali holder af Parvez, så gør han det rent faktisk. Inderst inde vil han gerne have, at de lever og
deler de islamistiske værdier sammen. ”Pray. Ali said. Pray beside me”
39
Dette citat tyder på, at
det var faderens sidste chance, for at opnå Alis kærlighed og respekt igen.
Familiens indflydelse
Parvez bliver mere og mere paranoid igennem teksten. Han kan ikke forstå denne forvaltning, som
hans højt elskede søn Ali gennemgår. Han er utrolig kritisk, hvad angår Alis opførsel, og opstiller
flere problemstillinger til, hvad der kunne være galt. Han vil gerne have gode råd fra sine gode
arbejdskollegaer og sin veninde Bettina, derfor bringer han emnet op overfor dem. Hans 2 bedste
venner er afklaret med det samme, de tror de har helt styr på, hvad det er der foregår. ”Ali was
taking drugs and selling his possessions to pay for them. That was why his bedroom was
emptying”
40
Derefter søger Parvez råd fra Bettina. Han har kendt Bettina i 3 år, og ser hende
næsten hver nat. Han kan snakke med hende om alting, ting som han ikke engang kan diskutere
med sin kone, derfor er Bettina en stor hjælp for Parvez. Grunden til, at konen ikke har så meget at
sige i denne sammenhæng, er tilsyneladende fordi hun stadig hænger lidt fast i den pakistanske
tro, hvor Parvez fuldstændig har afskåret den. Derfor begynder Parvez, at overvåge Ali, for han vil
simpelthen finde ud af hvad der foregår. ”Parvez couldn’t sleep; he went more to the whisky
37
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 197.
38
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 198.
39
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 198.
40
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 194.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 18 af 33
bottle, even when he was at work”
41
Grunden til, at faderen er så let påvirkelig, er fordi, han har
haft det stærke bånd til hans søn, han elsker ham overalt på jorden, men er helt uforstående
overfor hans valg af identitet. Til sin store overraskelse, finder Parvez ud af, at Ali selvfølgelig ikke
tager stoffer, men i stedet er blevet en stærkt troende muslim.
Inden Ali begyndte, at optage alle værdierne og normerne fra hans fars oprindelseskultur, havde
Parvez en stor indflydelse på hans valg af identitet. Faderen havde selv lagt islam på hylden, og
derved blev Ali automatisk integreret i majoritetssamfundet. Han assimilerede faktisk, da han
havde optaget alle majoritetens tanker og værdier. Men efter Alis ”åbenbaring” kunne Parvez kun
prøve, at omvende ham igen uden held. Ligesom tekstens titel referer til, syntes Parvez, at hans
søn er blevet fanatisk, og vil derved prøve, at gendanne gode minder, og udveksle fornuftige
dialoger med ham. ”Parvez decided to take a night off and go out with the boy. They could talk
things over. He wanted to hear how things were going at college; he wanted to tell him stories
about their family in Pakistan”
42
Bettina har altid hjulpet Parvez, og snakket med ham når han har haft mest brug for det. Derved
har Parvez inderst inde nok troet, at Bettina ville have en god indflydelse på ham. Måske ville Ali se
tingene i et andet perspektiv, hvis han snakkede med Bettina? Men Parvez tog grueligt fejl, Ali
væmmedes ved hende, og det afklarede ham kun endnu mere med hans identitetsvalg. Faderen
blev simpelthen så oprørt over hele situationen, at han fuldstændig mistede håbet for Ali. Parvez
var så ivrig efter, at tilknytte Ali til de engelske værdier, at det helt mislykkedes. Rollerne vendte
til, at Parvez blev den fanatiske, da han gennem tæskede Ali til slut i teksten. ”The boy neither
covered himself nor retaliated; there was no fear in his eyes. He only said, through his split lip: So
who’s the fanatic now?”
43
“Chameleon” versus ”My Son the Fanatic”
Chameleon og My Son the Fanatic kan på nogle områder sammenlignes. I begge tekster er der en
konflikt mellem to kulturer, hvor både Rita og Ali står overfor kriser og ændring af identitet, de
træffer begge valg, der har konsekvenser for deres levestil. Begge hovedpersoner protesterer også
imod deres forældre, da de prøver, at have indflydelse på deres valg.
Teksterne har også modsætninger, da Ali vælger, at gendanne livsstilen for hans oprindelige
41
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 193.
42
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 196.
43
Engberg-Pedersen, Grønvold & Ohland-Andersen: ”CONTEXTS” Gyldendal 2004, s. 202.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 19 af 33
kultur, hvorimod Rita helt afskærer sig den indiske kultur, derved integrerer samt assimilerer hun
sig fuldstændig i majoritetssamfundet.
Unhappy ever after
Det er vigtigt at vide, at der også er mange etniske unge, der stræber efter den traditionelle
strategi, da den indebærer, at man lever efter de værdi- og normsæt som forældregenerationen er
opvokset og opdraget i.
44
Mange minoriteter er opvokset i deres forældres oprindelseskultur, og
er derfor blevet opdraget sådan, derfor kan det være svært for de unge minoriteter, at bryde med
disse normer.
I artiklen Unhappy ever after hører vi om den asiatiske fodboldspiller Zesh Rehman, der udtaler sig
om arrangerede ægteskaber, og hvorfor han netop har bibeholdt dette aspekt som en traditionel
ting i hans kultur. ”I am having an arranged marriage to keep my parents happy and keed the
tradition going”
45
Han er et klassisk eksempel på en etnisk minoritet, som ikke vil bryde med
forældrene. Han er hundrede procent blevet opdraget i oprindelseskulturen, og har holdt fast i
den siden. Han vælger, at indgå et arrangerede ægteskab, og det er bemærkelsesværdigt. Han gør
det simpelthen for, at gøre forældrene glade. Det tyder på, at han er en ud af mange etniske unge,
der har haft let ved, at tilpasse sig samt stadig at vedvare oprindelseskulturen. Rehman integrer sig
dog alligevel, da han indgår i majoritetssamfundet, herunder hans fodbold, men han er ikke
assimileret, for så skulle han helt have fravalgt sin oprindelsesreligion.
Ud fra den meget korte beskrivelse vi får af ham, kan man så nøjagtigt som muligt, pådutte ham
bindestregs identiteten. Han lever nemlig efter de asiatiske normer og værdier i hjemmet, hvor
han møder den engelske majoritetskultur når han er ude i det offentlige, fx indenfor
fodboldkulturen.
46
Delkonklusion
Jeg kan konkludere, at Rita er en Indisk pige, som er meget afklaret med sin identitet, hun
besidder nemlig den rene identitet, da hun har afskåret sig selv fra oprindelseskulturen og
assimilerede sig i majoritetssamfundet. Ali er en fyr, der pludselig forandre sin levemåde. Han går
fra at være en vel integreret dreng i det engelske samfund, til at være en stærkt troende muslim.
44
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 246.
45
Se bilag: ”Unhappy ever after”
46
Nygaard-Christoffersen, Mørck & Mazanti-Sørensen: ”Ungdomssociologi” Columbus 2005, s. 233.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 20 af 33
Både Ali og Ritas forældre, prøver at påvirke dem, til at gøre det de gerne vil have, men
mislykkedes. Derfor kan teksterne også sammenlignes på nogle måder. Chameleon og My Son the
Fanatic er et spejlbillede af virkeligheden, men ingen af familierne har haft den store betydning for
deres identitetsvalg, hvorimod artiklen Unhappy ever after virkeliggøre, at familien i nogle
sammenhænge har en afgørende indflydelse på minoriteternes valg af identitet.
Afsnit III
I dette afsnit vil jeg definere et homogent- og heterogent samfund. Jeg vil derefter komme ind på
hvilke forskelle der er, vedrørende identitetsdannelsen i disse to slags samfund. Til slut vil jeg
vurdere om fiktion, sagprosa og medier har nogle påvirkningen på minoriteternes integration.
Homogent- og heterogent samfund
Begge ord kommer fra græsk, men betyder fuldstændig det modsatte af hinanden. Homogent
betyder helt konkret ensartet, hvorimod heterogent defineres som uensartet, forskellige
strukturer og kvalitet.
47
Den kulturelle forståelse af homogenitet, er at begrebet forekommer i
mange menneskelige samfund, da mennesket godt kan lide, at være omringet af velkendte ting.
Når man snakker om velkendte ting, forstås herunder, at samfundet taler det samme sprog, og
deler de samme værdier samt har den samme trosretning, derved bliver et samfund homogent.
”Homogeneity occurs in many human communities because human beings as a whole like to be
surrounded by familiar things and people, given the choise”
48
Sandra Wallman er antropolog, og hun undersøgte i 1980’erne to bydele i London, Battersea som
ligger i den sydlige del og Bow som ligger i den østlige del af byen. I hendes undersøgelse fandt
hun ud af, at både konflikter og afstanden mellem minoriteterne og den engelske
majoritetsbefolkning var betydeligt større i Bow end i Battersea. Selvom der var denne forskel i
henholdsvis Bow og Battersea, så havde de to bydele stadig mange ligheder. Lighederne udgjorde
omtrent det samme antal indbyggere, beboerne i begge bydele tilhørte den samme mellem- og
lavindkomstgruppe, og de havde sådan cirka det samme mix af indvandrere. Trods disse ligheder,
var der alligevel forskel på, hvordan indbyggerne fungerede sammen socialt. I Bow var
47
”VISDOMSNETTET” http://www.visdomsnettet.dk/o-2148/ (14/12 2911)
48
Mann: “What is the Meaning of Homogeneous?” http://www.ehow.com/about_6738336_meaning-
homogeneous_.html (15/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 21 af 33
relationerne tætte, i den forstand, at der var god kommunikation mellem de forskellige sociale
netværk. Hvorimod dette ikke sås i Battersea, der var de sociale netværk nemlig ikke ligeså
forbundne. I Battersea var man hver især medlem af forskellige netværk, disse netværk fungerede
uafhængigt af hinanden. Grundet disse forskelle mellem bydelene, var mødet mellem minoriteten
og majoriteten meget uidentiske. Bow var derved et lukket og homogent samfund, og derfor var
integrationen også begrænset. Battersea var modsat Bow et åbent og heterogent samfund, hvor
man lettere kunne integrere sig, på grund af forskelligheden.
49
Ud fra Wallmans grundlag om levemåden i de to ovennævnte samfund, kan man her diskutere,
hvad det heterogene og homogene samfund hver især bidrager med, i de etniske minoriteters
integrationsproces.
Hvis man bor i et lukket og homogent samfund, så er der i realiteten ikke plads til forskelligheder,
da det homogene er ensartet. Men er det så ikke svært for minoriteterne, at skabe sin egen
identitet i sådan et samfund? Her må svaret være ja. Hvis de etniske minoriteter har planer om,
kun at udleve oprindelseskulturen, så vil deres integration i majoritetssamfundet fejle. I et
samfund, hvor borgerne så vidt muligt, har mange ting tilfælles såsom sprog og kultur, så er det
udelukket, at man selv vælger sin identitet. I et homogent samfund, bliver man nødt til, at tilpasse
sig majoriteten. Den rene identitet ville i den homogene forstand, være helt korrekt, hvor
minoriteterne derved ville assimilere, og blive en del af de fælles værdier. Her kan man så
understrege, at identitetsdannelsen i et homogent samfund, er som sådant afgjort på forhånd,
minoriteterne bliver nemlig nødt til, at fralægge sig oprindelseskulturen, for at blive en del af
samfundet. ”Wallmans undersøgelse peger således på, at et lukket og homogent system i højere
grad skaber problemer med integration og lettere forårsager etniske konflikter og en tænkning i os
og dem”
50
Derimod ville identitetsdannelsen være helt anderledes i et heterogent samfund. I modsætning til
det homogene samfund, vil der så i et heterogent samfund, være større mulighed for, at skabe sin
egen identitet? Det kan man delvist sige ja til, for der er jo mange faktorer, der spiller ind under,
hvorfor man har den identitet man har, fx har familien tit indflydelse på de unge minoriteters
identitetsvalg. Men et samfund der er hærget af heterogenitet, er så vidt præget af forskelle
49
Schultz-Larsen, Ole: ”PSYKOLOGIENS VEJE” Systime , s. 384-386.
50
Schultz-Larsen, Ole: ”PSYKOLOGIENS VEJE” Systime , s. 386.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 22 af 33
mellem kulturerne. Her er det nemmere for den enkelte minoritet, at integrere på den måde de
har lyst til. Alle former for integration er tilladt i et heterogent samfund, og bliver helt sikkert
accepteret i langt større omfang end i det homogene, grundet denne åbenhed som netop dette
samfund besidder. Eksempelvis kan minoriteterne pålægge sig den kulturpluralistiske integration,
hvor der både er plads til deres oprindelige kultur og majoritetens tanker og værdier, så
bindestregs identiteten eller den kreolske identitet vil afgørende være i centrum, i et heterogent
samfund. ”Der var mange sociale netværk, man kunne komme ind i relativt hurtigt, og mange
”porte” og ”portvagter”, der kunne give adgang til dem”
51
Fiktion, sagprosa og medier
De tre ovenstående begreber, fiktion, sagprosa og medier er tre forskellige ting som har hver sin
indflydelse på integrationsprocessen. Fiktion betyder, at noget er opdigtet, altså forfatteren
bruger i denne sammenhæng sin fantasi, til fx at producere en film.
52
Sagprosa er derimod det
modsatte, det skildre virkeligheden, fx i form af en avisartikel, derved kaldes det også non-
fiktion.
53
Medier bruges til kommunikation på tværs af lande, herunder de sociale medier. Medier
formidler nyheder i aviser, fjernsynet, radioen eller over nettet.
54
I mellemkrigstiden blev medierne betragtet som særdeles magtfulde, derved mente man, at
medierne direkte kunne påvirke folks adfærd og ændre deres synspunkter. Denne tankegang
kaldes ”kanyleteorien”, hvor mediernes budskab direkte tilføres modtagernes bevidsthed.
55
Man ville normalt ikke tro, at så harmløs en ting som film har nogen påvirkning på minoriteterne.
Filmen Bend It Like Beckham kan bruges som et godt eksempel, for at finde ud af, om film
overhovedet påvirker de etniske minoriteters identitetsproces. Filmen handler om en indisk pige
der går imod forældrenes traditionelle regler, for at komme til Tyskland og spille fodbold.
56
Filmens budskab er, at for at opnå sine mål, bliver man nødt til, at bryde reglerne. Hvis man
forestiller sig, at en etnisk ung minoritet havde en stor drøm, men var forhindret i at udleve den,
grundet de traditionelle normer og værdier, så ville denne film måske kunne have indflydelse. Hvis
51
Schultz-Larsen, Ole: ”PSYKOLOGIENS VEJE” Systime , s. 386.
52
”Læs om genrerne” http://www.pegasus.digibib.dk/wm162180 (15/12 2011)
53
”ARBEJDE MED SAGPROSA” http://www.sbjdansk.dk/(15/12 2011)
54
”Medier” http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Massekommunikation/medier
(12/12 2011)
55
”Teorier om politisk meningsdannelse gennem medier” http://smu.imv.au.dk/hjarvard/5.html (15/12 2011)
56
”Bedre end Beckham” http://www.imdb.com/title/tt0286499/ (15/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 23 af 33
denne minoritet så filmen, ville han eller hun eventuelt kunne identificere sig med den indiske
pige. Her ville ”kanyleteorien” træde i kraft, da minoriteten ville blive så opslugt af filmens
budskab, grundet identifikationen, at det måske ville påvirke dem til at tænke: hvis hun kan, så kan
jeg også! I stedet for, at minoriteterne segregerer, ville de sandsynligvis integreres i majoriteten
via den kulturpluralistiske integration. Filmen kunne være med til, at gøre, at de etniske unge ville
udøve deres største drømme og derved bliver mere vel integreret.
Hvis film kan være med til, at påvirke minoriteters integrationsproces, kan sociale netværk så
også? Artiklen Migrants virtually don’t mix handler om, hvordan minoriteterne bliver påvirket af
de sociale netværk på internettet. Artiklen hævder, at de sociale netværk i højere grad er med til,
at isolere minoriteterne fra majoritetsbefolkningen.
57
Kort sagt, så forhindre netværkene, at
migranterne integrerer sig i samfundet. Når minoriteterne bruger så meget tid på, at holde
kontakt med familien fra oprindelseslandet, så er det helt korrekt, at de isoleres. Når de skaber
sådan en isolationen, der forhindre dem i, at integrere sig i samfundet, så kan man forstille sig, at
de derpå segregerer. Derved skaber de nærmest deres egen lille verden, og mødes ikke med den
øvrige del af befolkningen, og derved optager de hverken majoritetssproget eller deres værdier,
derfor er det svært for dem, at få et indblik i majoritetskulturen.
Nu til dags lever vi i en medialiseret kultur, og medierne er også blevet en selvstændig institution,
hvor arbejdsrutiner, læser-og seertal er en afgørende faktor for, hvad der bliver formidlet ud til
befolkningen.
58
Journalister formidler derfor de ting som befolkningen gerne vil høre, og her
indgår den såkaldte pligtetik.
59
Journalister føler en hvis pligt, til at formidle nogle nyheder, og
derved tænker de ikke videre over konsekvensen. Et godt eksempel kunne her være Muhammed
tegningerne som blev trykt i avisen trods de enorme konsekvenser, det viser sammenspillet
mellem journalisten og pligtetikken.
En undersøgelse fra Integrationsministeriet viser, at 70 procent af alle nydanskere har en
begrænset tillid til de danske medier, fordi minoriteterne mener, at skildringen af dem er helt
forkert. Uzma Andresen mener, at hvis medierne ikke stopper denne skildringen af minoriteterne,
så vil konsekvensen være, at de tager afstand fra majoritetsbefolkningen. Det vil selvfølgelig pege
hen imod, at migranterne stille og roligt segregerer, de vil derved isolere sig mere og mere fra
57
Se bilag: ”Migrants virtually don’t mix”
58
“En verden af medier. Medialisering af politik, sprog, religion og leg” http://www.samfundslitteratur.dk/Visning-af-
titel.242.0.html?&cHash=6ce7929fee&ean=08394 (16/12 2011)
59
”Begrebsordbog” http://www.dr.dk/filosofi/popup/ordbog.htm (16/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 24 af 33
samfundet.
60
Man skal selvfølgelig ikke generalisere minoriteterne som et stort kollektiv, som
isoleres fuldstændig fra majoriteten, for der vil helt sikkert stadig være etniske minoriteter der
assimilerer eller integrerer sig via den kulturpluralistiske integration. Men grundet
medialiseringen, har medierne utrolig meget indflydelse, på hvilke tanker minoriteterne gør sig.
”Mange tosprogede elever føler, at medierne er imod dem og kan ikke genkende sig selv i det
danske mediebillede, som de føler kun handler om kriminalitet og islam. De føler, at de kommer til
at fremstå som en homogen masse, der ikke er medborgere, men modborgere…”
61
Delkonklusion
Jeg kan konkludere, at forskellen på identitetsdannelsen i henholdsvis et heterogent- og
homogent samfund er gribende stor. Forskellen ligger i hvorvidt man kan integrere sig på den
måde man har lyst til. I det heterogene samfund, er der større muligheder for selv at vælge
identitet, end der er i et homogent samfund. Wallmans undersøgelser støtter i høj grad også op
om mine påstande.
Både fiktion, sagprosa samt medierne påvirker hver for sig minoriteternes integration på forskellig
vis. Jeg kan konkludere, at film i form af fiktion, muligvis kan have en positiv indflydelse på
integrationsprocessen, hvorimod medialiseringen gør, at formidlingen af artikler, herunder
Muhammed tegningerne, og nyheder kan være med til, at skabe afstand mellem minoriteten og
majoriteten.
Konklusion
Jeg kan konkludere, at de centrale integrationsteorier under mit emne, er assimilation,
segregation og kulturpluralistisk integration. Disse tre teorier adskiller sig fra hinanden, hvor
assimilation stille og roligt fraskærer oprindelseskulturen, og derefter kun fokuserer på
majoritetskulturen. Segregation er derimod det helt modsatte, da denne teori forudsætter, at
minoriteterne holder sig til de traditionelle normer og værdier, og isolerer sig fra
majoritetsbefolkningen. Kulturpluralistisk er en ”blanding” af disse to teorier, da denne
60
”Nydanskere har ikke tillid til medierne” http://www.nyidanmark.dk/da-
dk/integration/magasin/04_2009/nydanskere_har_ikke_tillid_til_medierne.htm (16/12 2011)
61
”Nydanskere har ikke tillid til medierne” http://www.nyidanmark.dk/da-
dk/integration/magasin/04_2009/nydanskere_har_ikke_tillid_til_medierne.htm (16/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 25 af 33
integrationsteori fokuserer både på værdier fra oprindelseskulturen og majoritetskulturen.
De etniske minoriteter står overfor tre forskellige identitetsvalg, den rene identitet hvor man kun
dyrker en kultur, bindestregs identiteten hvor man dyrker oprindelseskulturen i hjemmet, og i
offentligheden integrerer sig i majoriteten, til sidst den kreolske identitet som er en
”sammensmeltning” af to kulturer.
Jeg kan også konkludere, at Rita i ”Chameleon” og Ali i ”My Son the Fanatic” er to personer, som
er meget afklaret med deres identitet, hvor familierne har prøvet, at få indflydelse, men alligevel
ikke har haft det. Derved kan jeg konkludere, at begge tekster ligger utrolig tæt på virkeligheden,
da artiklen ”Unhappy ever after” udtrykker nogle af de samme problemstillinger, såsom
arrangerede ægteskab, ligesom Ritas forældre fokuserer meget på. Artiklen har i modsætning til
teksterne, en anden rolle i familiens betydning, da fodboldspillerens forældre har påvirket ham til,
at bibeholde de oprindelige traditioner.
Jeg kan konkludere, at identitetsdannelsen i et heterogent og homogent samfund er distancerede
fra hinanden. I det lukkede homogene samfund, er individerne meget ens, man forholder sig til de
samme værdier, herunder sprog og kultur. Derfor er det svært for etniske minoriteter, at skabe sin
egen identitet, men bliver i stedet hurtigt og automatisk pålagt en bestemt identitet, for at passe
ind. Derimod er det heterogene samfund meget åbent, og derved er det også lettere, at
bestemme og skabe sin egen identitet.
Jeg kan også konkludere, at fiktion, sagprosa og medier godt kan påvirke minoriteternes
integrationsproces. Filmen Bend It Like Beckham kan nemlig have en positiv indflydelse, da den
indiske pige i filmen kan motivere de unge minoriteter til at følge deres drømme, og derved
påvirke eller ændre nogle af deres valg i integrationsprocessen. Artikler og medier kan derimod
have en mindre god indflydelse på minoriteterne, da mange migranter ikke bryder sig om det
billede, der illustreres af dem i medierne, og derved kan konsekvensen være, at de tager afstand
fra majoritetsbefolkningen og isolerer sig mere og mere. Derved kan artikler samt medier, påvirke
minoriteternes integrationsproces i en retning, der førere til segregation. Uanset hvilke valg de
etniske minoriteter tager, så vil man altid kunne påpege, at de har den ene eller anden identitet,
selvom det kan være svært. Herunder kan man også altid analysere hvilken integrationsteori de
etniske minoriteter lever efter, men alligevel kan det veksle meget, og man må derfor
sammenkoble teorier og identitetsformer.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 26 af 33
Litteraturliste
Artikler
Temko, Ned - Revill, Jo - Hill, Amelia: ”What does it mean to be British?”
http://www.guardian.co.uk/uk/2007/jun/10/immigration.terrorism (9/12 2010)
“Migrants virtually don’t mix” Se bilag.
“Unhappy ever after” Se bilag.
Bøger
Brejnrod, Poul: “Sociologi” 3 oplag 2009, Gyldendal.
Engberg-Pedersen, Jonna - Grønvold, Mette - Ohland-Andersen, Hanne: ”CONTEXTS” 2004,
Gyldendal.
Flensted, Ruth - Mandrup, Kurt: ”Black Man’s Burden – Clash of Cultures in England” 1989,
Systime.
Friisberg, Gregers: ”Your Society - cheek it out” 2006, Columbus.
Jacobsen, Benny - Juul, Søren - Laursen, Erik - Rasborg, Klaus: ”Sociologi og modernitet” 12
oplag 2006, Columbus.
Nygaard-Christoffersen, Mogens - Mørck, Yvonne - Mazanti-Sørensen, Kjeld:
”Ungdomssociologi” 1 oplag 2005, Columbus.
Pultz-Moslund, Sten: ”LONDON MIGRANT CITY” , Systime.
Schultz-Larsen, Ole: “PSYKOLOGIENS VEJE” , Systime.
Internetadresser
”ARBEJDE MED SAGPROSA” http://www.sbjdansk.dk/(15/12 2011)
”Bedre end Beckham” http://www.imdb.com/title/tt0286499/ (15/12 2011)
”Begrebsordbog” http://www.dr.dk/filosofi/popup/ordbog.htm (16/12 2011)
Hjarvard, Stig: “En verden af medier. Medialisering af politik, sprog, religion og leg”
http://www.samfundslitteratur.dk/Visning-af-
titel.242.0.html?&cHash=6ce7929fee&ean=08394 (16/12 2011)
Jensen, Tim: ”Islam” http://www.relguide.sdu.dk/islam.html (11/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 27 af 33
Jensen, Tim: ”Sikhisme” http://www.relguide.sdu.dk/sikhisme.html (11/12 2011)
”Læs om genrerne” http://www.pegasus.digibib.dk/wm162180 (15/12 2011)
Mann, Terry: “What is the Meaning of Homogeneous?”
http://www.ehow.com/about_6738336_meaning-homogeneous_.html (15/12 2011)
”Medier”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Massekommunik
ation/medier (12/12 2011)
”Nydanskere har ikke tillid til medierne” http://www.nyidanmark.dk/da-
dk/integration/magasin/04_2009/nydanskere_har_ikke_tillid_til_medierne.htm (16/12
2011)
”Teorier om politisk meningsdannelse gennem medier”
http://smu.imv.au.dk/hjarvard/5.html (15/12 2011)
”VISDOMSNETTET” http://www.visdomsnettet.dk/o-2148/ (14/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 28 af 33
Bilag
Migrants virtually don’t mix
Social networking may actually prevent immigrants from meeting people and integrating
properly into Irish society, research has found
Ciara Kenny Published: 20 March 2011
S ocial media and communication sites such as Facebook and Skype help immigrants to feel closer
to home, but may be hindering their integration into Irish society.
Almost all immigrants living in Ireland use the internet to stay in touch with friends and family in
their home countries, creating a “virtual community” that could be reducing their desire to meet
people in Ireland, according to research carried out by University College Dublin (UCD).
Interviews were conducted with 65 Polish and Filipino migrants living in Ireland in 2009, surveying
their use of electronic media and attitudes to the internet.
“Migrants the world over are using social media to keep in touch with friends and family,” said Lee
Komito, one of the UCD researchers. “They are using Skype, webcams, email, and networking
sites. The cost of communication has come way down, and the experience has been greatly
enriched.”
He believes the rising popularity of online networking has improved long-distance relations in a
way previous technologies could not. Social media sites such as Facebook and Twitter permit
“passive monitoring”, allowing people to view photos and status updates of friends and family
back home without having to communicate directly with them.
“It replicates a background awareness of what’s going on in a community that you would only
have had previously by living there,” Komito said. This means weak friendships that would not
have survived in the past when people emigrated can be maintained. “Close relationships have
always survived distance relatively well, but weaker friendships usually don’t. That’s changing,” he
said.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 29 af 33
Approximately 90% of the Polish and 100% of Filipinos who were interviewed said they kept in
contact with people at home. The strongest connections were maintained with family members,
but more than half said non-relatives were among their closest contacts.
Cecilia Bangura, who moved to Ireland from Sierra Leone with her Polish husband three years ago,
uses Facebook and Skype daily to keep in touch. “My laptop is on a lot at home, and my Skype and
Facebook page would be signed in automatically,” she said. “It allows my sister or brother to see
when I’m online and we can talk.”
Bangura says it would be more difficult to keep in touch if she were relying on the phone. “It costs
€2 per minute to call using my mobile, that’s far too expensive. Skype is free, and has another
huge advantage over the phone because we can use the webcam for video calls, which makes us
feel closer to each other,” she said.
“I am in touch with most of my friends from home on Facebook, even people I knew from primary
school a long time ago. I check all the photos that go up so I know what they are doing. When they
see me online, we chat.”
However, Bangura feels that cultural differences are more of a barrier to integration than use of
social media. “It takes a lot of effort to meet new people in Ireland,” she said.
Migrants living in Ireland use the internet more than Irish people of a similar age. The study found
95% of the migrants regularly went online, compared with about two-thirds of Irish people. Just
18% of Irish adults use Skype, compared with 94% of the Polish interviewees, and 52% of the
Filipinos.
This close connection with home facilitated by social media may be slowing the integration
process, say researchers. “People have a safety valve of being able to keep up with those with
whom they already have a relationship,” said Komito.
“Because they have this bubble around them, it may create a barrier, so that they feel less
impelled to make new friends and have new experiences, because they are comfortable with this
virtual community they have created for themselves.”
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 30 af 33
According to Fidele Mutwarasibo, an integration manager with the Immigrant Council of Ireland,
several other barriers to integration, such as language proficiency, xenophobia and social norms
also have to be factored in.
“Socialising in pubs, for example, is different to many migrants’ experience,” he said. “If people are
used to socialising in homes, and that doesn’t happen, they could be tempted to socialise with
people who share the same values.
“It is important to focus on social media to see what impact it has on our social interaction, but we
must also look at the other factors, because they are all interlinked.”
62
62
Artiklen er fundet på en engelsk hjemme siden der hedder ”The Times”. Der kræves et login for at få adgang til
artiklen (14/12 2011)
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 31 af 33
Unhappy ever after
By Nirpa Dhaliwal
April :00AM
Arranged marriages are admired by white liberals. Don’t be fooled
The litmus test for the assimilation of Asians into British society has long been their breaking into
professional football. Zesh Rehman made his Premiership debut for Fulham exactly a year ago —
but don’t hold your breath if you think this 21-year-old is going to contribute to Britain becoming a
beige-coloured, race-mixed Utopia.
Rehman, despite his star status, recently declared: “I am having an arranged marriage to keep my
parents happy and keep the tradition going.” In fact, he’s doing his utmost to keep all his relatives
happy by marrying his cousin. “It is quite normal to marry a cousin,” he said, “and I don’t want to
break the tradition.” Sorry, Zesh, but marrying your cousin isn’t normal. And allowing your parents
to dictate your marital future is a cop-out of the highest order.
White liberals are slow to criticise arranged marriages, which, unlike forced marriages, are based
on consent. In his column, Giles Coren observed that Rehman’s position “displays touching respect
for his family and its original culture”. Coren doesn’t mind that the protocols of arranged
marriages are inherently racist and homophobic. Asian parents won’t introduce their child to
anyone not of an identical ethnic, caste or religious background. Nor will they ever introduce them
to a possible same-sex partner if they’re aware that their child is gay.
Arranged marriages are an absurd anachronism, a cultural recidivism that plays no constructive
role in a modern multicultural society. Despite my mother’s hopes, I refused to have one on
principle; I decided I had to make the major decisions of my life on my own, and on my own terms.
But other young Asians, born in Britain, still happily allow their busybody parents to influence their
love lives. They often employ a sort of doublethink, saying they’re free to marry whomever they
choose, but dating only the sort of people their parents would approve of.
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 32 af 33
In a recent interview, the actress Meera Syal said that although she had once thought of having an
arranged marriage, she chose not to because she had “been too inculcated by the West”. She then
went on to admit of her two marriages that: “Both times I have married Hindu Punjabis . . . I need
that connection for me to feel secure.” Marrying the type of men her parents would probably have
chosen for her anyway isn’t evidence that Syal has been “too inculcated by the West”.
In my teens I was, in many ways, a typical Asian son: I studied hard, brought home good grades,
and didn’t fall too foul of the law. But unlike my friends, who hid their rebellious flirtations with
drugs and interracial sex from their parents, I flaunted mine. I knew that getting caught smoking
dope and being found in flagrante with my first girlfriend — a beautiful black girl whose parents
came from Trinidad — was of great relevance to my future as an adult.
I chiselled away at my mother’s hope that she would have a say in how I lived my life. Whenever
she raised the possibility that my marriage might be arranged, I’d dismiss it out of hand. My father
understood my point; he freely admitted that his own marriage had never made him happy. That
was the trump card I’d always play against my mother: her arranged union was a loveless sham.
Many Asians of my parents’ generation are in terrible marriages, yet their double-think still makes
them believe that interfering in their children’s lives is beneficial for them.
I have now been married to my wife, Liz, for more than two years; we cohabited for two years
before tying the knot. My mother adores her.
Luckily my Mum loved me enough never to risk losing me; as a result, she grew out of her
misplaced hopes and traditional values. But losing a relationship with their parents is a risk young
Asians have to take if they are to fully become themselves. A good friend of mine lives with his
white girlfriend of eight years, a situation his devout Muslim father finds intolerable. My friend
now finds he has only a cursory relationship with his father and this makes him sad. I admire my
friend ‘s courage and integrity.
The culture that surrounds arranged marriages is suffused with hypocrisy and prejudice. While
every white and Afro-Caribbean homosexual I know is openly gay before their parents, I have
[navn fjernet] SRP 20. december 2011 Næstved Gymnasium 3.S
Side 33 af 33
never met an Asian who does the same. In a culture in which even the straight kids are toeing their
parents’ line, gay Asians can find no support. Many marry and live double lives.
The great argument for arranged marriages is that they last much longer than marriages made for
love. But a failed marriage is nothing to be ashamed of, if that marriage has helped the individuals
to grow as people. Many marriages fail because one or both individuals has developed a stronger
sense of self and a clearer sense of what they want. In a marriage glued together by convention, is
there the same chance for growth? I have found my marriage challenging and exciting; we have
broadened one another’s horizons and grown a great deal. It’s had its problems too, and come
very close to ending. But this marriage is my responsibility entirely, and has been a vital part of my
adventure of self-discovery.
Though renowned for their talents as entrepreneurs, in their private lives Asians are highly risk
averse. It’s time for us to move forward and do our own thing. This society progressed because of
those who refused to conform: women refused to kowtow to men, homosexuals refused to live in
the closet. I hope more Asian kids will shake off the baggage of their parents’ expectations, and
offer the world something new rather than relive clichés from the past.
Nirpal Singh Dhaliwal’s first novel, Tourism, will be published by Vintage in spring 2006
63
63
Artiklen er fundet på en engelsk hjemme siden der hedder ”The Times”. Der kræves et login for at få adgang til
artiklen (14/12 2011)