SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
IMMIGRATION
STX 2.g
STX 2.g
2. de, FAGY, 17. Februar 2011
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
2
Abstract
This interdisciplinary assignment with English and media, deals with immigration .
Immigration and integration is one of the great conversational topics and problems nowadays. To
get integrated can be tough, but it’s even tougher, if you’re religious as well. This paper has focus
on Islam, which is hated and feared by many western citizens. Since 9/11 it has been difficult to be
a Muslim, without being compared with a terrorist.
My Son the Fanatic’ which is published in 1994, gains an insight into the challenges you can be
exposed to, when you convert to Islam. The novel also shows us how exasperating and difficult it
can be for the immediate family. In 1997 the novel was made into a film, which entailed a lot of
changes in the history. Why were these alterations executed and what was the purpose? This is just
some of the questions this paper will try to answer.
Indholdsfortegnelse
Indledning s. 3
Redegørelse og analyse af temaer i ”My Son the Fanatic” s. 3
Personkarakteristik af Parvez og af Ali:
Parvez s. 4
Ali s. 4
Diskussion af novellens udsagn s. 4
Perspektivering til artiklen ”I Could Scream with Happiness” s. 5
Kort redegørelse af filmens struktur/dramaturgi og virkemiddel brug s. 6
De vigtigste fortællermæssige forskelle på novellen og filmen. Hvorfor er de foretaget? s. 6
Diskussion om udfordringerne i konverteringen fra litterært oplæg til levende billeder. s. 7
Konklusion s. 8
Litteraturliste s. 9
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
3
Indledning
Denne tværfaglige opgave med engelsk og medier, omhandler integration i England. Denne opgave
tager afsæt i novellen og filmatiseringen af ’My Son the Fanatic’. Jeg vil forsøge at belyse, hvilke
udfordringer religion kan skabe i forhold til integration. Først vil jeg lave et resumé af novellen og
lave personkarakteristikker af de to hovedpersoner. Eftersom de to hovedpersoner repræsenterer to
vidt forskellige måder agere på, som indvandrer af 1. og 2. generation, vil jeg diskutere novellens
udsagn ud fra hovedpersonernes livssyn.
For at belyse det med andet end skønlitteratur, vil jeg perspektivere til artiklen ’I Could Scream
with Happiness’. Det er en non-fiction fortælling om udfordringen at blive integreret, selvom man
er religiøs.
Jeg vil på baggrund af min viden om medievidenskab forsøge at gøre rede for, hvordan
filmatiseringens dramaturgi er, hvilke ændringer der er foretaget fra novellen til filmatiseringen, og
hvorfor de er foretaget. Til sidst vil jeg diskutere hvilke udfordringer, det indebærer at konvertere
litteratur til levende billeder.
Redegørelse og analyse af temaer i ”My Son the Fanatic”
Novellen starter in medias res, hvor faderen Parvez lusker rundt på sin søns værelse. Han forsøger
at finde ud af, hvorfor sønnen Ali på det seneste har opført sig mærkeligt. Ali har kvittet alle sine
gamle interesser, har smidt de fleste af sine ting ud og gået fra sin kæreste. Parvez mistænker ham
for at være blevet stofmisbruger, men det viser sig, at han har konverteret til Islam.
Parvez snakker med sin gode veninde, den prostituerede Bettina, om sønnens mærkværdige
opførsel. Forholdet mellem Ali og Parvez bliver gennem historien mere og mere anstrengt. Det
bliver efterhånden mere en diskussion om, hvorvidt man skal droppe sin religiøsitet for at blive
integreret eller ej. Historien ender med, at Parvez i ren desperation slår Ali. Ali gør ikke modstand,
men siger i stedet bare: ”So who’s the fanatic now?”
1
Novellen berører emner som integration, multikulturelle samfund, religion og kommunikation
mellem forældre og børn. ’My Son the Fanatic’ belyser de problemstillinger, man bliver stille
overfor, når man skal integreres i et nyt land.
1
’My Son the Fanatic’ (69.27)
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
4
Personkarakteristik af Parvez og Ali
Parvez: Parvez er en småalkoholisk, hårdtarbejdende, pakistansk taxachauffør. Han flyttede til
England for mange år siden og er godt integreret. Da han forlod Pakistan, valgte han ligeledes at
lægge Islam, og alt hvad dertil hører, bag sig. Til gengæld har han valgt at tage de engelske
traditioner og normer til sig, hvilket har givet ham hans vestlige fremtræden og livssyn. Han er
derfor også selv overbevidst om, at han er ganske velintegreret i det engelske samfund og mener, at
man skal leve livet. Novellen giver ikke en klar indikation af forholdet til hans kone. Det virker dog
ikke som det perfekte ægteskab, da Parvez foretrækker at bruge sin tid i selskab med Bettina.
Bettina er prostitueret, men det generer ikke Parvez. Hun lytter til hans problemer med Ali, og som
gengæld beskytter han hende. Parvez er meget bekymret for sin søn Ali, da han finder hans opførsel
fanatisk. Han er en omsorgsfuld far, og det tager lidt overhånd, da Ali konverterer til Islam. Han
synes, det er et forkert valg, hvilket resulterer i, at han i stigende grad opfatter Ali som en fanatiker
og tilnærmelsesvis er bange for hans egen søn.
Ali: Ali er en pakistansk dreng, på vej ud af sin teenageperiode. Han bor i England hos sine
forældre, hvilket medfører en del tumult. Indtil for nylig havde han en engelsk kæreste, men i
historiens begyndelse bryder han med hende Samtidig med han stopper deres forhold, vælger han
også at droppe sin tidligere livsstil. Tidligere var han meget interesseret i mode, film, bøger og i at
spille guitar, men alle disse interesser kvitter han. Alle disse valg tager han, fordi han vil
konverterer til Islam. Det medfører et anstrengt forhold til hans far, da de ikke er helt enige om,
hvilke værdier man skal prioritere højst her i livet. Ali prøver gentagende gange at overbevise sin
far om, at det er det rigtige at gøre, men uden held. Faderens uforståenhed overfor valget om at
konverterer, frustrerer ham, og faderens forhold til den prostituerede Bettina gør det bestemt ikke
bedre. Ali skammer sig over sin fars livsstil, da han nu finder den vestlige livsstil kapitalistisk og
finder værdisættet uetisk.
Diskussion af novellens udsagn
Novellen viser vestens religionsfobi, samtidig med at den fortæller os noget om religiøs
fundamentalisme. Parvez repræsenterer den vestlige verden. I denne del af verden, er det
efterhånden normalen at være ateist. Hvis du har en religiøs overbevisning, bliver det af mange set
som umoderne. I en kronik ’Frygten for Religion har Fanden skabt’ fortæller biskop Elisabeth Dons
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
5
Christensen om, hvordan hun føler, at folk er begyndt at frygte religion.
2
Hun mener, at hun lever i
et samfund, hvor det er bedst ikke at tro på noget. Andet end på sig selv. Hun mener, at den
generelle holdning hos danskerne er: Det er godt at være religiøs, hvis man vil være en rigtig
dansker. Hun er selvfølgelig imod denne udvikling, da hun selv er meget troende kristen.
Det indtryk, hun har fået, tror jeg dog er ganske korrekt. I Danmark, såvel som i England, er det
ikke in at have en religiøs overbevisning. Det bliver opfattet som en omgang gammeldags pladder.
Det fremgår også af ’My Son the Fanatic’, at Parvezs og hans venner, som tidligere var muslimer,
har samme holdning til religion nu. ”In fact they made jokes about the local mullahs walking
around with their caps and beards, thinking they could tell people how to live (…).”
3
Det er klart, at religion kan stå i vejen for integration. Det er fx svært for mig at forstå, hvorfor man,
ligesom Ali, vil gå med taqiyah. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle gøre en til et mere komplet
menneske. Den holdning tror jeg, at jeg deler med det meste af den vestlige verden inkl. Parvez.
Ali repræsenterer modparten, nemlig de religiøse, som ikke forstår hvordan man kan undlade at
have en tro. I Alis tilfælde er det dog ikke bare almindelig religiøsitet. Det udvikler sig til
tilnærmelsesvis at være religiøs fundamentalisme. Han bliver så fanatisk, at han glemmer alt om
næstekærlighed, men i stedet skælder sin far ud på det groveste.
Hvilken af disse holdninger der er korrekt, er umuligt at besvare. Dog hælder jeg klart til Parvez, da
han afspejler mine holdninger mest.
Perspektivering til artiklen ”I Could Scream with Happiness”
Artiklen ‘I Could Scream with Happiness’
4
er en fortælling om integrationsproblemer i den
virkelige verden. Den omhandler en 16-årig piges kamp for religion. Shabina Begum har efter 2 års
kamp endelig fået lov til at bære jilbab. Hun blev smidt ud af sin skole, da hun insisterede på, at hun
havde ret til at bærer den. Hun gik til det franske retssystem, for at få deres tilladelse til at gå med
den i skolen. Efter 2 år med op og nedture vandt hun sagen. Hun mener, at det er hendes pligt at
bære jilbab, da koranen påkræver det.
Hun er ligesom Ali overbevidst om, at hun får noget ud af at være religiøs. Derfor kan artiklen uden
problemer perspektiveres til ’My Son the Fanatic’. Begge tekster omhandler unge og deres forhold
2
http://jp.dk/opinion/kronik/article1986307.ece
3
’My Son the Fanatic’ (63.31)
4
Your society – Check it out! (s. 125)
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
6
til religion. Ali er dog mere ekstrem end Shabina. Hvor Shabina kæmper for sine rettigheder,
kæmper Ali bare imod alle, der ikke har samme religiøse overbevisning.
Både Ali og Shabina er opvokset i England, men føler, at de alligevel har brug for religionen fra
deres hjemland. Det er ganske normalt, men volder dem selvfølgelig nogle problemer, da det skaber
en kulturkløft mellem dem og resten af den engelske befolkning.
Kort redegørelse af filmens struktur/dramaturgi og virkemiddel brug
Det socialrealistiske drama ’My Son the Fanatic’ (1997) er en feature/spillefilm, som er instrueret af
Udayan Prasad. ’My Son the Fanatic’ er en filmatisering, der er baseret på novellen af samme navn,
Filmen handler om religion, kærlighed, klasseforskel og familieforhold. Den omhandler primært tre
karakterer; Faderen Parvez, sønnen Farid og faderens elskerinde Bettina/Sandra. Historien finder
sted i Storbritannien. Vi befinder os i et typisk underklassemiljø, hvor Parvez, som er taxachauffør,
arbejder og bor.
Filmens anslag udspiller sig, da Farid bryder forlovelsen. Filmens præmis bliver tydeliggjort i
slutningen af filmen, da Farid siger: ”Who’s the fanatic now?”. Det bliver her klart, at filmen
handler lige så meget om religiøs fundamentalisme, som den handler om samfundets angstfølelse
for religiøsitet. Dette er ligeledes også filmens klimaks. Filmens udtoning påbegyndes umiddelbart
efter filmens klimaks. Udtoningen er lukket, da den efterlader tilskueren med en lang række svar.
Filmen har et meget spartansk brug af virkemiddeler. Der bliver fx brugt følelsesforstærkende
asynkron lyd i form af underlægningsmusik. Der bliver også brugt rekvisitter som virkemiddel og
symbolik hos både Bettina og Farid. Når Bettina har paryk på, er hun prostitueret og uden den er
hun Parvezs elskerinde. Ligeledes har Farid taqiyah på, når han repræsenterer islam, men bærer den
ikke, når han agerer som Parvezs søn.
De vigtigste fortællermæssige forskelle på novellen og filmen. Hvorfor er de foretaget?
Der er en lang række betydningsfulde fortællermæssige forskelle på novellen og filmen. Den mest
iøjefaldende er nok, at Ali skifter navn til Farid. Det er sandsynligvis gjort, fordi karakteren har
ændret sig meget. I filmen er Ali mere progressiv end i novellen. Der er bla. også blevet tilføjet
flere scener og karakterer, hvilket man bliver nødt til under en filmatisering. Da novellen aldrig
ville kunne blive spillefilmslængde i sin oprindelige form, har man været nødsaget til at tilføje en
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
7
del nye elementer Man bliver også nødt til at holde spændingensniveauet højt, da man ellers ikke
fanger publikum. Derfor er der også blevet tilføjet nogle ekstra konflikter, som fx demonstrationen
foran bordellet.
Forholdene karaktererne imellem er også forandrede. I novellen er Ali gået fra sin kæreste, før
historien begynder. I filmen er han forlovet og man møder kærestens forældre og ser da de
forlovede går fra hinanden.
Parvez har også kun et venskabeligt forhold til Bettina i novellen, hvorimod han i filmen har en
affære med hende. Vi får meget mere af vide om Bettina som person. Vi ser hendes hus og får i det
hele taget et godt indblik i deres forhold. Der bliver også skabt et spændingsmoment, idet ingen må
finde ud af, at de har en affære. I slutningen af filmen går det så vidt, at Parvezs kone flytter tilbage
til Pakistan, og han tager hen til Bettina.
Der er tilføjet et par ekstra karakterer i filmen. Fizzie, som er en af Parvezs gode venner og ejer af
en restaurant, findes fx ikke i novellen. Han bliver i filmen brugt til at fortælle lidt om Parvezs
fortid. Den tyske entreprenør Herr Schitz, som spiller en væsentlig rolle i filmen, indgår heller ikke
i novellen. Han bliver brugt til at repræsentere kontrasten til Alis verden og livssyn, da han er
storforbruger af alt, hvad Ali finder uacceptabelt. Han bliver ligeledes brugt til at vise den øgede
indflydelse Europa har på England. Herr Schitz er føjet til filmen, da det giver mulighed for at
sammenføre Bettinas og Parvezs verden endnu mere, da de begge bliver ansat hos ham.
Parvezs og hans kone kommunikerer ikke i historien. Faktisk bliver hans kone knap nok nævnt. I
filmen spiller hun ikke ligefrem en afgørende rolle, men er dog til stede. Hun støtter Ali i hans valg
og er symbol på Parvezs pakistanske side. Rent symbolsk kan man sige, at med hende rejser den
pakistanske del af Parvez. Da hun er væk, overgiver Parvez sig fuldstændig til den vestlige venden.
Diskussion om udfordringerne i konverteringen fra litterært oplæg til levende billeder
Langt de fleste spillefilm er på den ene eller anden måde en filmatisering. Det kan både være en
direkte filmatisering af en bog eller en filmatisering, som bare indeholder elementer fra litteraturen.
De fleste filmatiseringer er kun baseret på litteratur, da det giver instruktøren frihed til at ændre på
historien. Det kan ofte være nødvendigt at tilføje karakterer eller lignende, som det er gjort i ’My
Son the Fanatic’. Hvis man ikke gør det, kan filmen komme til at virke lidt tam. Havde man fx valgt
at lave en direkte filmatisering af ’My Son the Fanatic’, ville der have manglet en del spænding. Det
havde sandsynligvis bare virket som en lang diskussion mellem Ali og Parvez. Ved at tilføje de
ekstra karakterer og tilføje nogle flere problemstillinger bibeholdes spændingen.
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
8
Der kan være en del udfordringer ved at skulle filmatisere litteratur. Den største er nok, at publikum
forventer noget, som stemmer overens med deres indtryk af det litterære værk. Et godt eksempel på
en filmatiseret bestseller, som er gået i vasken, er ’The Bonfire of the Vanities’ fra 1990.
5
Filmen
kostede over 47 mio. dollars, men indtjente kun omkring 15 mio. dollars. ’Da Vinci Mysteriet’ har
ligeledes været kritiseret for at være en dårlig filmatisering.
Konklusion
Jeg synes, at opgaven at belyse immigration i England er blevet ganske godt besvaret. Jeg har valgt,
at fokusere mest på den religiøse del, da jeg finder det mest relevant i forhold til det udleverede
materiale. Både novellen og filmatiseringen af ’My Son the Fanatic’ lægger meget vægt på den
religiøse del. Ligeledes omhandler artiklen ’I Could Scream with Happiness’, hvordan religion og
integration ikke er lette at kombinere.
Religion kan være en klods om benet, hvis man vil integrere sig. I den vestlige verden er det
nærmest umoderne at være religiøs, hvilket også medvirker til, at integrationen svækkes, hvis
religion indblandes. Vi er efterhånden blevet bange for religion, hvilket karakteren Parvez fra ’My
Son the Fanatic’ illustrerer ganske godt. Hans karakter symboliserer den vestlige verdens frygt
temmelig godt. Ali symboliserer de tusindvis af religiøse mennesker, som kæmper for at blive
forstået. Karakteren Ali er dog ret ekstrem i sin fremtræden, men giver os alligevel et indblik i, hvor
frustrerende den vestlige verdens uforståenhed er. Disse forskellige livssyn og holdninger til den
engelske livsstil kommer til kende i en familiekrise. Det gør det hele lidt lettere at relatere sig til, og
derfor også mere jordnært.
Novellen ’My Son the Fanatic’ taler mest for Alis sag, hvor filmatiseringen skildrer ham som en
religiøs fanatiker. I filmatiseringen er Ali prototypen af alle de fordomme den vestlige verden har.
På trods af den efter min mening lidt grove filmatisering, giver filmen og novellen alt i alt et godt
indblik i immigration i England.
5
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Bonfire_of_the_Vanities_%28film%29
SRO – Immigration in GB 2. de, FAGY
9
Litteraturliste
Aslam, Dilpazier: “I Could Scream with Happiness”, publiceret i ’The Guardian’ (2005).
Christensen, Dons Elisabeth: ”Frygten for religion har Fanden skabt” publiceret i Jyllandsposten
21/2/10 (senest set d. 16/2/11)
http://jp.dk/opinion/kronik/article1986307.ece
Kureishi, Hanif: “My Son the Fanatic”, publiceret i ’The New Yorker’ (1994).
Prasad, Udayan: Filmatiseringen af ”My Son the Fanatic” (1997).
Wikipedia: Beskrivelse af ‘The Bonfire of the Vanilies (senest det d. 15/2/11)
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Bonfire_of_the_Vanities_%28film%29