
1.i NAG - Samfundsfag
26.1.2009
Samfundsvidenskabelig rapport: Incest – ”Tøndersagen”
opdragelse, der hæmmer menneskets natur, og giver befolkningen det syn på incest, der er
fremtrædende i dag.
Teorien støttes af opfattelsen omkring forholdet mellem barn og forælder: et tæt, ubrydeligt og
livslangt bånd, der kun bliver stærkere af en seksuel, fysisk kontakt mellem individerne. Ved at
forælderen giver barnet muligheden for seksuel erfaring, skal herved kun ses som en berigelse for
barnet og bør tages positivt i mod. Opfattelsen kan henvises til det kendte såkaldte
”Ødipuskompleks” og tilsvarende parallellen ”Elektrakompleks” for kvinder.
Udtrykket ødipuskompleks stammer fra den græske sagnkonge Ødipus, der blev gift med sin mor.
Ødipuskompleks bruges i psykoanalysen som en betegnelse for ubevidst, seksuelt betonet
kærlighed til forælderen af det modsatte køn (for sønnen er det kærlighed til moderen, og for
datteren er det kærlighed til faderen) samt et had til forælderen af samme køn, opstået i en meget
tidlig barndom og som regel hurtigt fortrængt til underbevidstheden.
Dog stemmer denne teori ikke overens med observationer af incestudsatte børns senere liv, hvor
man netop noterer den ødelæggende effekt incesten har haft på barnet i form af følgevirkningerne
(vedlagt som bilag 2).
Et spørgsmål man herved kan stille er, hvorledes de to misbrugte, udlejede og ødelagte piger fra
Tøndersagens fremtid ser ud?
Ifølge psykolog Vibeke Jacobsen, cand. psych. fungerende som skolepsykolog på Skovlyskolen i
Holte, er det er uoverskuelig opgave at få pigerne tilbage på rette spor og give dem et velfungerende
normalt liv.
”De to piger har været ude for noget nær det værste man kan udsætte et barn for – et tillidsbrud af
sådanne dimissioner, vil aldrig efterlade et barn upåvirket”.
Vibeke Jacobsen er overbevist om, at pigerne vil få de fleste af de generelle og almene
følgevirkninger - men suppleret med andre faktorer, da deres sag er offentliggjort for verden og de i
stor grader blevet udstillet og opfattet som ofre. ”Offer-rollen vil de sandsynligvis beholde resten af
livet, og derved bliver det svært for dem nogensinde at kunne stå på egne ben, sige fra og være
kritisk og ikke mindst fungere i en familie som den ansvarshavende voksen.”
De to piger fra Tønder vil således have svært ved selvrealisering, da deres basale behov som børn
har været udeladt. Her henvises til Maslow’s behovspyramide,
(se pyramiden vedlagt som bilag y) hvor tydeligt kan udledes, at pigerne efter alt at dømme blot har
haft det nederste behovsplan opfyldt, det basale; mad, søvn og fysik bevægelse. Det efterfølgende
behov på ovenstående planer har været forsømt;
behovet for sikkerhed, sociale familiære behov, behovet for agtelse, selvtillid og erkendelse og til
Peter Scmidt, "Fra incest til mediehetz"
http://bente.p-ivil.tripod.com/freudselskabet/id51.html