Studiekompasset.dkKlasse: STX 1.g · Fag: Historie A
Indhold:
Indledning ................................................................................................................................................. 3
Definitionen på et barn ......................................................................................................................... 3
Former for børnearbejde ....................................................................................................................... 4
Fabrikslov 1873 ...................................................................................................................................... 4
Fabrikslov 1901 ...................................................................................................................................... 5
Fabrikslov 1913 ...................................................................................................................................... 5
Fabrikslov 1925 ...................................................................................................................................... 5
Arbejdets effekt på barnets fritid og skolegang ............................................................................. 6
Negative syn på børnearbejde ............................................................................................................. 8
Positive syn på børnearbejde............................................................................................................... 8
Børnearbejdes udbredelse i Danmark ............................................................................................... 9
Forældrenes/familiens perspektiv .................................................................................................... 10
Børnenes perspektiv ............................................................................................................................ 10
Virksomhedens/arbejdsgivernes perspektiv ................................................................................. 11
Konklusion ............................................................................................................................................. 12
Litteraturliste.......................................................................................................................................... 12
Indledning
Under industrialiseringen(1840–1914) gik Danmark fra at være et landbrugssamfund til et
industrisamfund
1
. Mange tog ud for at arbejde, især på fabrikker i byen, dette gjaldt også
mange børn. Antallet af børnearbejdere voksede både i byen og på landet. Der blev flere
gange stillet spørgsmål til, om dette egentligt var godt for børnene og deres personlige
udvikling, men der blev ikke yderligere gjort noget for at undersøge det. Først ved slutningen
af 1800-tallet var der nogen, der tog debatten op omkring disse børn der arbejdede. Det endte
med, at det politiske system var nødt til at blande sig og mindske udviklingen af
børnearbejdere bestemte steder.
Jeg vil i denne opgave gerne undersøge, hvorfor mange børn valgte at arbejde under
industrialiseringen i Danmark, og hvordan det politiske system reagerede på det.
Jeg har valgt at skrive om dette, da jeg mener, at børnearbejde under industrialiseringen var
en vigtig del af Danmarkshistorien, og det er tankevækkende hvor meget anderledes man så
på børn der arbejder dengang, fra hvordan vi ser på det i dag.
Derudover vil jeg i opgaven redegøre for definitionen på børnearbejde, og de fire fabrikslove
som blev indført i årene 1873, 1901, 1913 og 1925 i Danmark. Jeg vil dernæst analysere om
arbejdet påvirkede børnenes fritid eller skolegang på en negativ måde, samt hvordan børnene
selv så på deres arbejde. Dette vil jeg gøre ved at se på erindringer fra tidligere
børnearbejdere samt relevante artikler og citater fra andre, der sagde eller skrev noget vigtigt
i denne periode. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvorfor børnearbejde var så udbredt i
Danmark under industrialiseringen, og hvilke hovedårsager der var til dette.
Jeg vil besvare min problemformulering og problemstillinger ved hjælp af
internethjemmesider, faglitteratur bøger og en dokumentarfilm.
Definitionen på et barn
Børnearbejde er et begreb der dækker over børn der arbejder, men før at jeg kan definere
børnearbejde, må jeg gøre rede for, hvornår man er et barn.
I dag ved vi fra FN’s konvention om barnets rettigheder, at man er et barn, når man er under
18 år, medmindre landets lovgivning siger noget andet.
2
Heri er der også beskrevet, at et barn
først må arbejde, når han/hun er fyldt 13 år, og dette indbefatter også nogle restriktioner
omkring arbejdstiden og arbejdsforholdene, så arbejdet ikke skader barnets skolegang.
3
1
http://historienshus.ringsted.dk/udstilling/børnearbejde3.htm
2
FN´s konvention om barnets rettigheder kapitel 1 artikel 1
3
FN´s konvention om barnets rettigheder kapitel 1 artikel 32
Dette var ikke tilfældet i starten af industrialiseringen. Barndommen var et ret nyt begreb på
dette tidspunkt, og derfor var der heller ikke rigtigt nogen, der reelt havde defineret, hvornår
man var barn. Først i 1873 med den første fabrikslov blev dette for første gang defineret. Heri
blev børnene efter alder delt ind i tre grupper, som var børn under 10 år, børn mellem 10 og
14 år samt unge mennesker mellem 14 og 18 år.
4
Det vil sige, at man var et barn indtil man
fyldte 14 år, dvs. i den alder man blev konfirmeret.
Former for børnearbejde
Børnene kunne både arbejde i hjemmet sammen med eller for deres forældre, hvor de fx
lavede huslige pligter eller passede på sine mindre søskende, eller de kunne finde et job
udenfor hjemmet og på den måde bidrage med penge til familien.
Der fandtes mange forskellige former for børnejobs i denne periode. Man kan skelne mellem
former for arbejde i byen og på landet.
I byen var den mest foretrukne job både for piger og drenge at være bybud.
5
Jobbet indebar at
man leverede varer et sted fra til et andet. En undersøgelse fra 1908 viser at 12.000 drenge og
4.500 piger arbejdede som bybude på dette tidspunkt.
6
Den anden mest dominerende
arbejdsplads for børn i byen var på fabrikker. I 1874 arbejdede 2632 børnearbejdere(10-14
år) på fabrikker, hvoraf ca. halvdelen arbejdede på tobaksvirksomheder ifølge
fabrikstilsynet.
7
På landet forholdt det sig lidt anderledes. Selvom det var fabriksbørnene der blev diskuteret
mest om, arbejdede der langt flere børn på landet.
8
Tal fra slutningen af 1900-tallet viser at
knap 2/3 af de danske børnearbejdere arbejdede indenfor landbruget.
9
På landet var der
mange børn der hjalp til i familien ved at lave de huslige pligter. Hvis man ikke arbejdede i
hjemmet fandt man som regel et andet arbejde udenfor hjemmet som barnepige, mælkedreng,
hjælper, dyrepasser mm.
Fabrikslov 1873
Det var først d. 23. Maj 1873, at der kom regler, som var med til at begrænse udnyttelsen af
barnets arbejdskraft, og som fastsatte en lavalder samt hvor lang arbejdstiden højst måtte
4
Dansk industri i 1800-tallet: Produktion og mennesker s. 78
5
Barnepiger og Stripperdrenge s. 61
6
Barnepiger og Stripperdrenge s. 61
7
Dansk industri i 1800-tallet: Produktion og mennesker s. 72
8
Lidt arbejde skader ikke. 8-8:30 min
9
BØRNEARBEJDE en antologi om 1900-tallets børn og arbejde s. 28
være for børnene. Før det var der ingen restriktioner, udover at skoletiden for barnet skulle
overholdes
10
.
Fabriksloven i 1873 forbød børn under 10 år at arbejde på fabrikker
11
. Hvis de gerne ville
arbejde, skulle de nu medbringe et dåbsattest, så virksomhederne kunne være sikre på, at de
var 10 år.
12
Derudover skulle de også medbringe en lægeattest, som skulle bekræfte, at de var
friske og raske, samt deres skoleskema, så virksomheden vidste, hvornår børnene havde fri.
13
Børn mellem 10 og 14 år måtte ikke arbejde mere end 6 ½ time om dagen.
14
Af disse timer
skulle de mindst have ½ times pause. Det blev derudover også forbudt for børnene at udføre
arbejde om natten, søn- og helligdage
15
. Unge mennesker mellem 14-18 år måtte højst
arbejde 12 timer om dagen, hvoraf to timer skulle bestå af en pause til hvil og spisning.
16
Virksomhederne fik endvidere pligt til at føre register over alle deres ansatte under 18 år
17
.
For at være helt sikre på at disse regler ikke blev overtrådt, blev fabrikstilsynet sat til at
kontrollere dette og behandle de dispensationssager, loven medførte.
Fabrikslov 1901
Efter 28 år kom en ny fabrikslov, og sørgede for, at flere virksomheder kom under tilsyn.
Lavalderen, som før var 10 år, blev sat til 12 år, og arbejdstiden blev også sat en halv time
ned, så nu måtte børnene højst arbejde 6 timer om dagen, hvoraf ½ time bestod af hvile.
18
Fabrikslov 1913
Denne lov medførte yderligere indskrænkning af børns adgang til industriarbejde, da
virksomhederne nu ikke længere måtte ansætte børn, der gik i skole.
19
Dette gjorde de fleste
børn, indtil de ca. var 14 år gamle.
Fabrikslov 1925
Den sidste fabrikslov gjorde det officielt, at man mindst skulle være 14 år for at være
beskæftiget indenfor håndværk og industri(”bortset fra landbrug, gartneri, søfart og
10
Barnepiger og Stripperdrenge s. 15
11
§2 i fabriksloven 1873
12
Barnepiger og Stripperdrenge s. 15
13
Barnepiger og Stripperdrenge s. 15
14
Dansk industri i 1800-tallet: Produktion og mennesker s. 78
15
§5 i fabriksloven 1873
16
§3 i fabriksloven 1873
17
§1 i fabriksloven 1873
18
§9 i fabriksloven 1901
19
§20 i fabriksloven 1913
fiskeri”).
20
Loven blev lavet, for at forhindre børn i at droppe ud af skolen, før de fyldte 14
år.
Arbejdets effekt på barnets fritid og skolegang
Hverdagen var for mange af børnene opdelt i arbejde og skolegang. Der var mange, der ikke
kunne nå at lege og heller ikke læse sine lektier. Et eksempel på dette er 9–årige Elenora, som
i en erindring om sin barndom fortæller: ”Tid til at lege har jeg aldrig haft, jeg stod gerne
uden for Gadedøren og saa paa de andre medens jeg syede Knaphuller til Gylpen.”
21
Elenoras far døde i en tidlig alder og efterlod hendes mor tilbage med hende og hendes tre
søskende. Dette medførte at Elenoras var nødt til at arbejde rigtig hårdt hver dag, og var flere
gange nødt til at arbejde(sy) til langt ud på natten. Elenora var bare et af de mange børn som
havde det således.
I mange flere erindringer er der blevet beskrevet fra tidligere børnearbejdere, hvor træt
arbejdet gjorde dem. Dette gjaldt især mælkedrenge og mælkepiger, som hver morgen skulle
stå tidligt op og malke køer eller bringe mælk ud, havde svært ved at forblive vågne og
koncentrere sig i timerne. ”Jeg hjalp ham så godt jeg kunne, trods mine 6 år og lille og
spinkel var jeg, det var svært vinterdage kl. 5 om morgenen med de kolde flasker, når jeg så
kom i skole om morgenen og sad ved siden af den varme kakkelovn faldt jeg gerne i søvn, når
jeg skulle høre, hvad læreren fortalte og han forstod ikke hvorfor jeg sov, så dengang fik man
en på siden af hovedet."
22
Erindringen stammer fra Louis, som sammen med sine to ældre brødre om morgenen skulle
hjælpe til med arbejdet ved mælkevognen, hvilket gjorde, som erindringen beretter, ham
meget træt. Nogle gange hændte det også, at nogle af disse mælkedrenge/mælkepiger fik
forfrysninger, pga. det kolde vejr de skulle arbejde i.
23
Men det var ikke alle lærere, der var ligeglade med, at mange af deres elever var udmatte og
ikke kunne følge med i skolen, som den lærer Louis fortæller om i sin erindring. Op imod
slutningen af 1800-tallet formulerede det stående udvalg af københavnske lærere, hvad de
mente var skolens pligt og rolle overfor deres elever. ”For sin egen Skyld bør Skolen paase,
at Børnene kan faa saa megen Tid som muligt til aandeligt Arbejde. For Barnets Skyld bør
20
Barnepiger og Stripperdrenge s. 19
21
BØRNEARBEJDE en antologi om 1900-tallets børn og arbejde s. 7
22
BØRNEARBEJDE en antologi om 1900-tallets børn og arbejde s. 20
23
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6.) 1-2 min.
der vaagesover, at det faar en passende Tid til Leg, og at det skaanes for Overanstrengelse
ved legemligt Arbejde uden for Hjemmet.”
24
Her indgår det klart og tydeligt, at lærerne var opmærksomme på, at mange af børnenes
arbejde var fysisk hårde og gik ud over deres faglige indlæring. Formuleringen afspejler også
en bekymring for om børnene ikke får leg og fritid nok, til at de personligt kan udvikle sig
ordentligt.
En anden som også var bekymret for, om det var godt for børnene, at de arbejdede var lægen
Emil Hornemann. I juni 1872 skrev han en artikel om børns anvendelse i fabrikker, hvori han
fortalte om en undersøgelse, som han havde foretaget omkring dette og hvilke resultater han
havde fået
25
. I undersøgelsen indgik 49 fabrikker med 4.297 arbejdere(fire virksomheder
havde ikke angivet antallet af arbejdere) herunder bestod 886 af børn, hvori 134 bestod af
børn under 10 år
26
. Dette blev jo senere forbudt, men der var alligevel mange børn, som
nåede at få skader efter dette, hvilket også er beskrevet i Hornemanns undersøgelse i
forbindelse med de børn der arbejdede på tændstiksfabrikker, hvor der blev brugt fosfor i
produktionen, som kan få knogler til at smuldre
27
, samt børn der arbejdede på
papirfabrikkerne, da støvet her medførte, at der forekom ’brystilfælde’ hos nogle af
arbejderne
28
. Han beskriver også, at nogle af børnene havde lange arbejdstimer, og at disse
skulle mindske, hvis man ikke ville have at arbejdet gik ud over barnets skolegang.
Pga. de mange timers hårde arbejde, som børnene udførte i denne periode var det ikke
underligt, at det påvirkede børnenes skolegang på en negativ måde, mente
kommuneskolelæren Christian M, som udtaler sig følgende om børns holdning og forhold til
skolen: ”Men hvor valget står mellem de to ting, føden til dem alle eller kundskaber til
børnene, kan ingen fortænke dem i, at de vælger maden som det nødvendigste, så sandt som
kundskaber selv fra et skolekateder med de bedste og dygtigste lærerkræfter hverken kan
mætte, varme eller styrke sultne, forfrosne og overtrætte børn.”
29
Han siger altså at mange af børnene prioriterede deres arbejde højere end skolen, da
24
BØRNEARBEJDE en antologi om 1900-tallets børn og arbejde s. 14
25
Dansk industri i 1800-tallet: Produktion og mennesker s. 74-75
26
Dansk industri i 1800-tallet: Produktion og mennesker s. 75
27
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=511&Itemi
d=677
28
Dansk industri i 1800-tallet: Produktion og mennesker s. 74
29
Grundbog til Danmarkshistorien s. 176-177
arbejdet var med til at skaffe børnene føde og andet for at overleve. De tænkte ikke på at
det var meget vigtigt at lære, og det i fremtiden kun ville være til gavn for dem.
Negative syn på børnearbejde
Mange børn under industrialiseringen havde et hårdt arbejde, og det var ofte dem der havde
en negativ indstilling til deres arbejde.
E. Westphall husker sit arbejde på tobaksfabrikken som fysisk smertende, dette nævner han
også i følgende erindring. ”Vi (drengene) dyppede (skraaruller) i en gryde med let klæbrig,
skarpsort væske. Noget fysisk haardt arbejde var det ikke, men det var smerteligt at tage
ristene ud af heden og pensle skraaen. Naar drengefingrene tog ved rammen, kunne huden
blive til laser, men som man blev gammel i gaarde, kom der elefanthud på næverne”
30
Dette var blandt andet et af grundene til at fabrikslovene blev lavet, så børn ikke kom ud for
noget lignende.
Afstraffelsesmetoderne var også hårde nogle steder, hvor børnene både psykisk og fysisk
blev skadet af virksomhedens autoriteter. Dette husker Andreas Skibsted bl.a. også i sin
erindring: ”Overmesteren var slem; men værre var undermestrene Jens Jensen og Elias
Lassen. For den mindste forseelse blev vi straffet. Elias Lassens metode var at banke os oven
i hovedet med sine knoer, så vi var ømme i mange dage efter. Jens Jensens bestod i at banke
os med knytnæve i ansigtet og derefter sende os ind i tørrestuen for at vende tobakken. Det
var en grusom varme.”
31
Det er meget tankevækkende at høre, at børnene blev udsat for sådanne afstraffelsesmetoder,
uden at de rigtigt havde noget og sige, men det viser bare hvor meget de havde brug for
jobbet.
Positive syn på børnearbejde
Da fabriksloven i 1873 blev indført, var der mange, der var imod at denne lovgivning skulle
finde sted bl.a. i landstinget, var der flere, der mente, at det ikke ville være til gavn for
børnene, og at de lige så hurtigt som det var muligt skulle begynde at arbejde.
Den holdning delte bl.a. Laurits Schøler, som på dette tidspunkt var medlem af landstinget.
”Jeg frygter for, at man risikerer at bidrage til at gøre mange af disse unge mennesker til
sovetryner og dagdrivere. Det er en underlig medlidenhed, man synes at have med kraftige
30
Barnepiger og Stripperdrenge s. 32
31
Barnepiger og Stripperdrenge s. 35-36
børn og unge mennesker. Jeg anser det netop heldigst for børn, at de, så snart de kan,
begynder at arbejde, vænnes til at stå op om morgenen og så begynde at arbejde.”
32
Han beskriver børnene som kraftige for at understrege, at de godt kan klare at arbejde fra en
tidlig alder af.
Men det var heller ikke altid, at børnene selv så på deres arbejde som hårdt og noget der bare
skulle overstås. Flere børn beskriver deres tid som børnearbejder som noget positivt og godt.
Et eksempel er Niels Juhl Poulsen, som var meget glad for sit arbejde, og kun beskrev det
som noget positivt.
”Jeg gik ærinder for Mester – der vankede altid en Skilling, 2 eller 5 øre og Kaffe og Kager
hos hans Kone”
33
Et andet eksempel er Jacob Jensen som blev født d. 1 november 1901. Han boede hele sin
barndom i København. Her fik han mange gode venner og havde ofte tid til leg og andet. Han
tjente penge ved at fange rotter og levere dem til en kommunalt ansat mand, og på et
tidspunkt arbejdede han også for sin genbo, hvor han hver morgen kl. 7 skulle møde op og
ordne nogle huslige pligter for dem. Han beskriver sin barndom således: ”Jeg synes, vi havde
en dejlig barndom, selv om vi var fattige.”
34
Det vil sige, at der var ret blandede meninger om hvorvidt børnearbejde var godt eller dårligt
for børnene. Men noget man kan konkludere er, at arbejdet i de fleste tilfælde gik ud over
børnenes skolegang, men det var dog forskelligt i hvor en stor grad det gjorde det. Som regel
forholder det sig således, at jo hårdere og længere tid børnenes arbejde var, jo mere negativt
er deres syn på arbejdet og omvendt.
Derudover kan man hvis man tager de negative synspunkter i betragtning også se, hvor
vigtigt det var for børnene og deres familier, at de arbejdede, siden de selvom
arbejdsforholdene var dårlige og arbejdstiderne lange ikke sagde op.
Børnearbejdes udbredelse i Danmark
Der var mange grunde til, at børnearbejde var så udbredt og et voksende fænomen i Danmark
under industrialiseringen. Dette var fordi, at både forældrene, nogle af børnene, virksomheder
eller andre arbejdsgivere synes, det var en god ide, at børn og unge arbejdede.
32
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6.) 1-2 min.
33
Barnepiger og Stripperdrenge s. 35
34
BØRNEARBEJDE en antologi om 1900-tallets børn og arbejde s. 16
Grunden til at man valgte at begrænse børnearbejde på fabriksområdet var, fordi nogle læger,
heriblandt Emil Hornemann, havde undersøgt hvor forfærdelige forhold børnene på
fabrikkerne arbejdede under.
35
Især var socialisterne også meget imod, at børnearbejde fandt sted. Dette var allerede
beskrevet i socialisternes første politiske program, som var lavet af Louis Pio i 1871, og hvori
der stod, at børnearbejde helt skulle forbydes, da det gik ud over børnenes helbred.
36
Det
politiske system beslutter herefter at lave fabriksloven i 1873.
De valgte ikke at lave sådanne love for børnene på landet, da produktionen fra landbruget var
meget vigtig for Danmark, og det var her de fleste penge kom fra.
37
Så det vil sige, at det politiske system var også glad for at børnearbejde fandt sted, da de også
var medvirkende til at produktionen gik bedre og staten tjente flere penge ind.
Det vil sige, at børnearbejde kan ses fra forskellige vinkler og perspektiver i denne periode.
Jeg vil derfor gerne se nærmere på børnearbejde fra børnenes, forældrenes og
virksomhedernes/arbejdsgivernes perspektiv.
Forældrenes/familiens perspektiv
Det var børn af landarbejdere, af husmænd, af arbejdere ved industri og handel, af enlige
kvinder og af enker der ofte arbejdede.
Den største grund til at børnene arbejdede var, fordi forældrene ikke selv tjente nok penge til
at forsørge familien. Derfor var det meget nødvendigt for mange familier, at have nogle børn
som kunne arbejde og bidrage til familiens overlevelse.
Fattigdommen kom af at mange arbejdere ikke fik nok løn, selvom de arbejdede i mange
timer og fysisk blev slidt op. Ved århundredeskiftet var der også mange strejker. Dette
resulterede i, at mange forældre mistede nogle dages arbejdspenge, hvilket endte med at de
kom i større pengenød.
38
Børnenes perspektiv
Mange børn så det som deres pligt at hjælpe til i hjemmet og bidrage med penge eller lave de
huslige pligter. Børnearbejde var derfor i denne periode et meget naturligt fænomen, som de
35
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6.) 3-4.30 min
36
Det industrielle Danmark s. 193
37
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6.)
38
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6.)
fleste ikke så som et problem. Derfor var arbejde noget børnene i de fattige familier voksede
op med at få at vide, at de skulle udføre så snart de kunne.
En anden grund var for især dem på landet, at de havde mulighed for at få drikkepenge, som
forældrene ikke nødvendigvis behøvede at vide noget om, og som børnene selv kunne bruge
til at købe, hvad de nu havde lyst til. Dette gjaldt dog ikke for børnene der arbejdede på
fabrikker. Hvis de gerne ville skaffe nogle penge til sig selv, blev de nødt til at bede om en
lønforhøjelse, som de ikke fortalte deres forældre om.
39
Til sidst hændte det jo også, som vi så i erindringerne fra Niels Juhl Poulsen og Jacob Jensen,
at børnene selv godt kunne lide at arbejde, og de så det som noget meget positivt, at de havde
mulighed for det.
Virksomhedens/arbejdsgivernes perspektiv
Mange virksomheder og arbejdsgivere var glade for, at børnene tilbød deres arbejdskraft.
Børnene var billige at have som ansatte, da de ikke skulle have lige så
høj løn som de voksne
eller faglærte.
40
Ofte blev børnene benyttet til de nemme opgaver, derfor var det også
praktisk, at det var børn, der skulle have lavere i løn, som udførte dem. Derudover var der
også nogle fabrikker der foretræk at ansætte børn, fordi at de havde små fingre og var hurtige
og på den måde mere egnede til at udføre nogle af opgaverne herpå. Det var også pga. deres
hurtighed, at de blev ansat til at være bybude.
Det vil sige, at der var mange faktorer, der spillede ind og lagde op til, at børnene skulle
arbejde. Siden det var et naturligt fænomen, var der heller ingen der rigtigt satte
spørgsmålstegn ved dette, kun på fabrikkerne hvor nogle af forholdene var helt ekstreme,
som vi ser på tændstiksfabrikkerne, valgte man at træde ind.
39
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6.)
40
Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke (del 6.)
Konklusion
Danmark var i denne periode præget af fattigdom, hvilket medførte at det at børnene i
familien også arbejdede var en livsnødvendighed for mange familier. Børnene blev allerede
fra en ung alder bevidste om, at når de blev lidt ældre, var det vigtigt, at de fandt sig et
arbejde. Selvom lønnen i mange tilfælde var under det, de rigtigt fortjente for deres arbejde,
blev de alligevel nødt til at finde sig i dette, hvis de gerne ville have, at deres familiens skulle
kunne klare sig. De blev ikke kun af forældrene opfordret til arbejde, men også mange
virksomheder og arbejdsgiver var meget interesserede i at ansætte børn.
Derudover må vi heller ikke glemme, at der var nogen der fik god løn og arbejdede under
gode forhold, og dette medvirkede også til, at de gerne ville arbejde.
De politiske system så, at små børn under 10 år også arbejdede på fabrikker, som i mange
tilfælde var en arbejdsplads med meget dårlige arbejdsforhold og hårdt arbejde. Det var ikke
et miljø som små børn skulle arbejde i, så derfor valgte de at komme med fabrikslovene, som
sørgede for at der hele tiden var sat en lavalder og nogle krav, så småbørn ikke arbejdede
herpå, samt at arbejdet ikke gik ud over barnets skolegang.
Derudover valgte det politiske system ikke at lave nogle love omkring børnearbejde i på
landet, i frygt for at dette måske kunne føre til et fald i produktionen af landbrugsvarer.
Men som vi kan se i dag, har børnearbejdet ændret sig meget fra dengang til nu, især på
landet, hvor der i dag næsten ikke findes så meget børnearbejde.
Litteraturliste
Bøger:
Madsen, Birger Agnete: Barnepiger og stripperdrenge. Kvindemuseet i Danmark, 2006.
Nielsen, Lizette Albæk og Adsersen, Torkil og Wingender, Nete Balslev og Coninck-Smith,
Ning de og Hansen, Anette Eklund og Kabel, Birgitte: BØRNEARBEJDE en antologi om
1900-tallets børn og arbejde. Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,
2005.
Nicolaisen, Sten: Dansk industri i 1800-tallet: Produktion og mennesker. Industrirådet, 1982.
Hyldtoft, Ole: Det industrielle Danmark Systimes historiske kildehæfter, 1981.
Frederiksen, Peter og Olsen, Ryg Knud og Søndberg, Olaf: Grundbog til Danmarkshistorien.
1. E-bogudgave. Systime A/S, 2006.
Film:
Lynglund, Uffe og Lyngse, Lisbeth og Pedersen, Jørgen: Plads til os alle - Lidt arbejde
skader ikke. del. 6. 1998.
Hjemmesider:
Steen-Hansen, Michel: Børns arbejde i byen. u.å. Besøgt d.
http://historienshus.ringsted.dk/udstilling/børnearbejde3.htm
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Børn på fabrik - baggrunden for
den første fabrikslov. u.å. Besøgt d.
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=511&Itemi
d=677
Ellemann-Jensen, Uffe: FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Besøgt d.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837