Den hybride forstående identitet mellem danskere og indvandrere reflekteres i den selv
samme ulighed mellem os. Jeg vil i denne opgave redegøre for hvilken ulighed, der i
dagens Danmark er blandt indvandrere og danskere. Hvilke økonomiske og sociokulturelle
forhold, der gør denne ulighed blandt os mulig, samt hvilke strategier, der bruges til at
modarbejde den her ulighed, så konsekvenserne ikke rammer. Til sidst kommer min egen
vurdering af en fordelagtig løsning på denne ulighed, der gavner for begge parter.
Vi kan i nutidens danmark definere integrationen i landet indenfor tre forskellige
integrationsformer. Den første er assimilation, der er baseret på en et hundrede procent
fordanskning, så den pågældende vil tale, tænke og handle dansk. Man vil ud fra
indvandrerens synspunkt være i en observerende rolle af danskerne, og så herefter selv
gengive rollen som dansker. Så kort sagt er assimilation en form for rolleovertagelse af
den ønskede majoritetsidentitet.
Den anden integrationsform er segregation, der tilnærmer sig at være den komplete
modsætning af assimilationen. Den kendes især fra den stærke apartheidpolitik i
Sydafrika, der stod på indtil 1994. Segregationen går ud på at holde de forskellige racer og
befolkningsgrupper i samfundet adskildt. Integrationsformen gør på, at folk tvinges til at
tilpasse sig majoritetskulturen, dog ender det ikke i en så frivillig rolleovertagelse, som i
assimilationsformen.
Den tredje og sidste integrationsform er den mere vellykkede form for integration kaldet
pluralistisk integration. Det er en form for ʻbindestregʼ / mellemting mellem assimilation og
segregation. Man får som indvandrer muligheden for, at kunne bevare noget fra sin gamle
kultur, men samtidigt måtte ofre noget, for så at kunne overtage noget fra den nye kultur
de er iblandt.
Ind under disse tre overordnede former for integration kan man så kigge længere ind, og
finde ulighederne mellem indvandrere og danskere i samfundet. Integrationen af
indvandrere og efterkommere er i sit vigtigste element i starten af den samlede
integrationsprocess. De skal hurtigt kunne være en brik i samfundslivet og samtidigt få en
positiv indgangsvinkel både set fra deres egen vinkel og det danske samfunds.
Spørgsmålet om hvilket blik indvandrere har på samfundet kan så stilles. Om hvorvidt
indvandrerne har og gerne vil have et positivt syn på samfundet, som var det dens ven.
Uligheden er stor i tilpasningen mellem indvandrere og danskere. Med en baggrund fra
Jonas Køster Madsen 2.i
Samfundsfag stx A
Aug/sep 2010
!!
mellem-østen har man fx ikke videre det samme blik på ligestilling blandt kvinder og
mænd, ytringsfrihed, den danske stat osv. som en etnisk dansker vil have. Dette skaber en
tendens til parallelsamfund og ghettoer i Danmark, der skader integrationen markant pga.
for mange børn og unge med anden etnisk baggrund. Konsekvenserne er så et lavere
niveau indenfor uddanelse, som senere vil medføre dårligere beskæftigelsesmuligheder.
Beskæftigelse er når debatten kommer til integration en af punkterne der står øverst
indenfor området. Indvandrers danskkundskaber, uddannelsesniveau og tidligere kulturelle
forhold er generelle faktorer, der kan have påvirkning, når indvandrere bla. skal knyttes til
det danske arbejdsmarked. Den primære grund til lige netop dette emne er så
observerbart, er at til sammenligning med etniske danskere, har anden indvandrere en
forholdvis lav beskæftigelse. Dette medfører så, at de får brug for statsstøtte i form af
finansielle ydelser, som så bliver betalt af den skattepligtige arbejdende dansker, der i
mange tilfælde ikke forstår: “hvordan de dog har fortjent sig til deres penge”. I
nedenstående venstre tabel fra 2006, kan det ses at kun 56 % mandlige og 42 %
kvindelige indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande er i arbejde, til
sammenligning med 80 % af mændene og 74 % af de kvindelige danskere.
Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er lav og ligger med en forskel på 24 % for
mændene og 32 % af kvinderne i forhold til danskernes. Hvis man dog kigger tilbage på
beskæftigelsesfrekvensen for 16-64 årige indvandrere og efterkommere i januar 1997, ser
det meget positivt ud, da den kun lå på 36 % dengang.
Med denne store forskel i beskæftigelsesfrekvensen kan man kun tænke hvilke
påvirkninger og uligheder der gør denne store forskel mulig. Det ses også tydeligt i
Jonas Køster Madsen 2.i
Samfundsfag stx A
Aug/sep 2010
!!
tabellen stor forskel på beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder fra ikke
vestlige lande. Den anden tabel indenfor beskæftigelse for køn og oprindelsesland viser at
specielt lande som Irak og Somalia har en meget lav beskæftigelsesfrekvens, hvorimod
kvinder fra Vietnam fx er forholdsvis højere. En mulig forklaring på dette kan være at lande
som Irak og Somalia er lande med et meget traditionelt samfund, i modsætning til det
vestlige senmoderne samfund og dets kultur. En anden forklaring kunne også være at de
kommer til landet uden en brugbar uddanelse.
Uddannelsen er en af de vigtigste dele af integrationen, og er den vigtigste store ulighed
mellem indvandrere og danskere at bearbejde. Ikke blot da en dansk uddanelse vil øge
kendskabet til den danske kultur, men også fordi det er byggestenene for at kunne
forsørge sig selv og sine nærme senere i livet. Heldigvis er uddannelsesniveauet for ikke-
vestlige indvandrere og efterkommere steget markant de seneste år. “I skoleåret
var 38 procent af de kvindelige efterkommere mellem 20 og 24 år i gang med
en uddanelse mod 37 procent af de etnisk danske kvinder på samme alder. Det er en
stigning på 15 procentpoint siden mod otte procent for de etniske danske
kvinder.”
Der kan være mange forskellige grunde til uligheden blandt børn fra indvandrerfamilier
og danske børn, der ikke gennemfører en uddanelse. En af de mest væsentlige årsager, at
snakke om er de sociale og økonomiske forhold i forskel. Indvandrerbørn er meget
overrepræsenteret indenfor grupper såsom børnefattigdom, relativ familiefattigdom osv.
Siden så mange børn med anden etnisk baggrund bliver påvirket i skolen, hvordan står det
så til med uligheden indenfor økonomien.
Økonomisk set kan det stå skidt til for indvandrerne uden en brugbar uddanelse, og kun
på offentlige ydelser. Vi har i Danmark meget få lavt lønnede jobs, der ikke kræver nogen
videregående form for uddanelse imodsætning til flere andre har. En af årsagerne til der er
så få lavt lønnede jobs, kan blandt andet være at vores mindsteløn er så høj. Det gør for
eksempel at den butiksdrivende nøjes med tre ansatte i modsætning til fire han ville kunne
have haft til rådighed hvis mindstelønnen var lavere. Velfærdssystemet gør også sit til ved
at kontanthjælp ligefrem kan være profitabel i forhold til arbejde. Et eksempel kan gives
ved en enlig mor der skal forsøge seks børn, vil det bedre betale sig at være på
kontanthjælp. Det skal i Danmark gøres mere attraktivt og lystende at gøre et bidrag for et
større formål i modsætning til frivilligt, at læne sig tilbage og se til mens andre gør det.
Jonas Køster Madsen 2.i
Samfundsfag stx A
Aug/sep 2010
!!
Der har, er og vil formentlig altid være problemer inden for globalisering, indtil
landgrænserne er visket ud. Integrationen er det remediet samfundet kan gribe ind via og
føre den komplekse og ønskede integrationsprocess til dørs.
Vi må som stat, samfund og nation for det første skulle kunne stå fuldt ved de
forpligtelser, vi står med som medmenneske,r og kunne give asyl til dem, der nu engang er
på flugt, undertrykt eller forfulgt. Dette må gøres så vi som nation kan komme til at stå som
et positivt billede udad til indenfor integrationen, så folk ligefrem ønsker at blive fuldt ud
integereret. Dørene for udlændinge med de nødvendige kvalifikationer til blot at mindske
uligheden, skal selvfølgelig stå fuldt åben. De skal dog kunne yde et bidrag, skulle
respektere landets love, og økonomisk have ansvaret for sig selv og sine nærmeste. For
ikke at få for stor ulighed i indvandrernes beskæftigelse, skal adgangen til offentlige
ydelser begrænses. Indvandrer såvidt, som dansker skal motiveres til aktivitet i deltagelse
i både arbejds- og samfundslivet. For at kunne mindske uligheden i danskkundskaber skal
selve indvandrernes forståelse for den danske kultur, dets sprog, samfundets demokrati
gøres lettere. Dette vil prøve at kunne blive skabe via integrationsorganisationer, der skal
have kontakt til den nyankomnes skole, venner og familie.
Globaliseringen bliver som den også burde mere og mere global. Det bliver lettere og
lettere at flytte fra det enkelte land til det andet, hvilket medfører at indvandring og
integration længe endnu vil være et vedvarende problem.
Brugte citater, tabeler og kilder:
http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Arbejdspapirer/AP2005_03_Etnisk_proletariat.pdf
Kortlægning af indvandrere og efterkommeres ansættelsesmønstre, oktober 2007 -
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.
En milepæl for integrationen, af Søs Lykke Sloth og Claus Kragh - Berlingske Tidende
Ungdomssociologi, Mogens Nygaard Christoffersen og co.
Velfærdsstatens mange liv, Benny Jacobsen
Jonas Køster Madsen 2.i
Samfundsfag stx A
Aug/sep 2010
!!