Indvandring og integration
STX 2.g
d. 20. Januar 2011
Oneliner
Hvad gør det attraktivt for indvandrere at komme til Danmark og hvorfor?
Problemformulering
Hvert år kommer der indvandrere til Danmark.
1. Jeg vil undersøge hvad det er indvandrere søger i Danmark, mht.
vældfærdsstaten og de danske værdier, såsom demokrati? Med henblik på om
indvandrere vil være her resten af livet eller vil de rejse tilbage til det land de
kommer fra?
2. Jeg vil komme ind på hvordan man kan opløse segregation i samfundet, og få
indvandrende til at føle sig mere danske, og som en del af det danske samfund.
3. Jeg vil også komme ind på om indvandrere mener at det er nemt at integrere sig i
Danmark og det danske samfund, og om det gør det nemmere at bosætte sig i
ghettoer. Til sidst vil jeg også komme ind på om de mener at de reelt har deres
religionsfrihed.
Indledning
I 2000 var der 52 915 indvandrere i Danmark. Dette tal var i 2009 steget til 67 161
indvandrere
1
. Men hvad er det konkret der gør, at der i 2009 var en stigning på
næsten 15 000 indvandre og er det den danske vældfærdsstat som har en rolle.
(Rapporten er baseret på interview af indvandrere fra Bazar Vest i Århus).
Svar på
problemformulering
AD 1.
I Danmark kommer der hvert år indvandrere til Danmark, men hvis man spørger
indvandrere der er flyttet til Danmark om hvad de godt kan lide ved Danmark, og
hvad det er man søger i Danmark, hører vi fra 3 ud af 4, at Danmark er en god
velfærdsstat og det er noget af det de søger, når man skal finde et land at flygte til.
Men også det danske demokrati vægter højt, 2 ud af 4 er glade for det danske
1
Tal fundet på Statistik Banken, http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024
Indvandring og integration
d. 20. Januar 2011
demokrati. De er glade for den frihed man har ved demokratiet, og i forhold til det
land de kommer fra (Afghanistan, Iran og Irak), hvor der er ingen eller delvist intet
demokrati.
I et af interviewerne, fortæller en 23 årig mand, at når man kommer til Danmark,
kommer man med et håb – ”man kommer fra helvede og kommer til paradis”.
Vedfærdsstaten er ikke kun det der gør at indvandre kommer til Danmark, men også
håbet om noget bedre gør udfaldet.
Indvandrende fra Bazar Vest var mere eller mindre enige om at de ville blive i
Danmark, fordi det var et godt sted at være, og fordi deres børn havde en god
mulighed for at få en god uddannelse. En 50 årig flygtning fra Iran fortæller at han
gerne selv ville flytte tilbage til Iran, men hans familie, mest børn, vil ikke med ham
tilbage fordi de vil have muligheden for en uddannelse og fordi de kan lide det
danske demokrati og den danske selvstændighed. Hans børn var den eneste grund
til at han stadig var i Danmark.
AD 2.
I bilag 5 kan man læse om hvordan SF og S ville mene, at man skulle reagere overfor
indvandre og hvordan man skulle få dem til at føle sig bedre tilpas, og få et mere
kulturpluralistisk samfund.
Herved giver de forslag om at ghettoer skal mindskes, at der kun må bo 30 % socialt
udsatte indvandre i hvert boligområde, og at der i folkeskolerne skal være blandede
klasser, hvor der både er udlændinge og danskere.
Da det er vigtigt at indvandre får en uddannelse, og kan komme ud og arbejde og
blive integreret i det danske samfund, er det også naturligt for SF og S, at man skal
hjælpe indvandre der ikke har så mange kompetencer i skolen.
Dette med at uddannelse er en vigtig ting for at man kan blive integreret, fortæller
en ung indvandre pige om i bilag 3.
”Kashifa råder andre unge piger med anden etnisk baggrund til at få en uddannelse.
Hun siger, at uddannelse er vejen til integration i Danmark.”
Hun har selv taget en lang uddannelse som farmaceut, selvom det ikke altid var det
hendes forældre mente var det rigtige.
Indvandring og integration
d. 20. Januar 2011
Interviewsne i Bazar Vest viser at mange indvandre mener at det er svært at komme
ud på det danske arbejdsmarked, og blive en del af samfundet, hvis man ikke har en
uddannelse, og når sproget halter lidt bagefter, et det næsten umuligt. Mange af
indvandrende i interviewsne bor i Gellerupparken, i etageejendomme, som er et
ghetto område. Men det er indvandrende ikke ene om. I 2007 boede 70,3 % af
indvandrende (fra ikke-vestlige lande), i etageboliger, og kun 25,9 % boede i
parcelhuse
2
. Ud fra tallene kan man se at færre indvandre boede i 2010 i
etageejendomme, og flere boede i parcelhuse.
Man kan se en udvikling der viser at indvandre flytter fra ghettoområderne og
flytter i parcelhuse i stedet. Nogle fra Bazar Vest fortalte også, at hvis man skrev på
en jobannonce at man boede i Gellerupparken, skulle man regne med at
ansøgningen blev smidt ud med det samme, eller lagt nederst i bunken.
Når man lever i et ghettoområde er det også svært at integrere sig mht. push- og
pullfaktorer. Push faktorer kunne være, at indvandre kommer i en dansk skole, og
får nogle gode danske venner. Dette giver også en god kulturel kapital, men det
giver også en god – eller bedre social kapital! Pullfaktorerne kan derimod være at
indvandrende kommer til at gå med de indvandre, der er på den forkerte side af
loven. Men en anden faktor kan også være, og forældrene taler dansk i hjemmet, så
barnet har nemmere ved at følge med i skolen. Fra interviewsne i Bazar Vest hører
vi nemlig fra alle der blev interviewet, at de enten ikke snakker dansk i hjemmet,
eller snakker både dansk og deres modersprog. Ingen snakker udelukkende dansk.
Her mener SF og S, ifølge deres integrationsplan, at der skal være mere opsyn i
ghettoområder så pullfaktorerne kan mindskes, og pullfaktorene kan fremmes.
AD 3.
Flere indvandre fra Bazar Vest mener at det er svært at integrere sig i det danske
samfund. 3 ud af 4 mener at det er svært at integrere sig i Danmark. Indvandrende
mener at det er svært at staten gør det svært for dem at integrere sig. Flere mener
også at det er svært at få et arbejde når man er indvandrer og ikke ser ud som en
såkaldt, ”dansker”.
2
Information fra bilag 4
Indvandring og integration
d. 20. Januar 2011
En ung indvandre nævner, at han mener at det er nemmere for børn end forældre
at integrere sig i Danmark, da man som barn, for det meste kommer i en dansk
skole, og forhåbentligt får en videreuddannelse, og kommer ud på det danske
arbejdsmarked. Han mener også at det er nemmere når man er barn, da man er
sammen med andre børn, så man undgår at lukke sig inde sammen med andre
udlændinge og segregere sig.
Flere at dem der blev interviewet kommenterede den frihed der er i Danmark, men
der var også nogle af dem der nævnte at reelt var der religionsfrihed, men følte at
man godt kunne blive set ned på af danskere, hvis man var fx muslim. Flere mente
især at spørgsmålet om tørklæde og burka var et stort emne om frihed. De mener
ikke at de får en forståelse fra danskere, om at man som indvandrende, gerne vil
bibeholde sin kultur, og den kultur de har fra deres hjemland. Kulturen fra deres
hjemland er den, at mange kvinder går med tørklæde. Men indvandrerne ønsker
etnocentrisme – dvs. de vil gerne tage nogle normer og værdier fra deres
oprindelige kultur med i den nye kultur – som man ser på gaden, vælger mange
tørklædet. Her møder mange indvandrer racismen, og især overfor kvinder der
bærer tørklædet, eller overfor unge mænd, der går på gaden og flere har prøvet at
få kaldt tilnavne pga. deres anderledes påklædning og udseende.
Indvandrerne fra Bazar Vest mener selv at de er med til at integrere sig i det danske
samfund og prøver at gøre noget af den danske kultur til sin eget. Fx er der flere der
har taget julen til sig, og holder jul – dvs. de får en kulturpluralistisk integration fordi
de tager noget fra den gamle kultur og bruger den sammen med den gamle.
Konklusion
Mange indvandre kommer til Danmark pga. det danske velfærdssystem, men også
det danske demokrati gør et udfald når man skal vælge hvor man gerne vil hen.
Selvom indvandre mener at der i Danmark er meget racisme, overskygger det ikke,
at de gerne vil blive boende i Danmark, og gerne vil integrere sig, og ikke mindst
prøve at bidrage til den danske velfærdsstat.