
Naturvidenskab [navn fjernet]
Stort set overalt i naturen, findes der mikroorganismer. I vand, i jord, i luften, i alle vores
omgivelser er der mikroorganismer. Fx i 1 gram muldjord kan der findes 100 millioner bakterier,
100.000 svampe, 10.000 alger og 10.000 protozoer. Der findes mikroorganismer hos alle dyr og
planter, både udenpå og indeni, både raske og syge. Men det er kun en lille del af
mikroorganismerne der skaber sygdom.
De forskellige arter af bakterier, alger, svampe og protozoer egner sig til vidt forskellige
livsbetingelser. Nogle kræver meget ilt, andre tåler slet ikke ilt. Nogle lever bedst koldt, andre
varmt. Nogle lever bedst ved almindeligt lufttryk, andre ved et højt lufttryk. Nogle opbygger
organisk materiale ved solenergi, andre nedbryder organisk materiale. Af dem, der nedbryder
organisk materiale, lever nogle af planter, andre af dyr. Nogle lever af døde dyr, andre levende.
Nogle lever i levende organismer uden at skade dem, andre skader værtsorganismen. Forskellige
arter af mikroorganismer lever i hver deres foretrukne dyrearter, heraf nogle i mennesket. Og det
er blandt de sidste, at menneskets sygdomsmikroorganismer findes. Vi kan som menneske også
risikere at blive angrebet af andre dyrearters mikroorganismer.
Smitte
Der opstår en infektion ved at patienten invaderes af bakterier eller andre mikrober via legemets
ydre eller indre overflader, dvs. slimhinder eller sår i huden. Før patienten bliver rask, kommer
patienten igennem en række reaktioner og først når det er sket kan personen blive rask.
Imiddelbart efter smitten opstår der en lokal infektion. I hudsår kan der komme en byld. I halsen
kan der komme tonsillitis. I urinrøret kan der komme gonoré. Allerede ved den lokale infektion vil
legemets immunforsvar begynde. Somme tider sker der en spredning af mikrober med lymfen til
blodet og videre rundt i organismen, og nu vil mikroberne især overleve de steder i kroppen, hvor
de kan finde de bedste livsbetingelser. Alt efter hvor i eller på kroppen der bliver angrebet, opstår
der bestemte organsymptomer. I nogle tilfælde går der et stykke tid før mikrobens indtrængning,
til sygdommen bryder frem. Den tid bliver kaldt for inkubationstiden. Inkubationstiden afhænger
af hvilken sygdom det drejer sig om. Hvis en sygdom altid opstår det samme sted geografisk, er
den endemisk for området. Det vil sige at det er en sygdom som er i folket der præcis lever der.
Hvis en sygdom pludselig stiger med antal patient tilfælde kaldes det en epidemi. En endemisk
sygdom kan af og til blive en epidemi.
For at vi kan blive smittet skal der være tre ting opfyldt:
Der skal frigives sygdomskim fra en anden organisme, der allerede er smittet.
Sygdomskimene skal overføres i levende live til os.
Sygdomskimene skal gennemtrænge huden eller slimhinderne.
Sygdomskimene kan spredes på flere forskellige måder mellem organismerne. Fra sygdomme i
luftvejene kan kimene spredes med nysen og hosten, fra tarmsygdomme med afføring, fra
urinvejssygdomme med urinen, og fra kønssygdomme med sekreter fra kønsorganerne. Hvis du
har bylder og sår er der stor chance for smittekim da det udskiller betændelse.
Fem smittemåder
Berøring.
Ved kontaktinfektion sker smitten ved direkte overførsel under kontakt med personer eller
genstande, hvor mikroberne findes. Ved direkte kontakt overføres smitten fra en syg patient fx