Studiekompasset.dkKlasse: STX 1.g · Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb
Naturvidenskab [navn fjernet]
1
Infektionssygdomme
Hvad er infektionssygdomme
Infektionssygdomme, er noget vi alle kender til. Noget vi ofte ser i vores dagligdag. Uanset hvor vi
er, uanset hvilke tidspunkter eller steder, udsættes vores krop konstant for et utal af andre
organismer. Angrebet af disse, foregår som regel uden vi bemærker det. Hvis organismen trænger
sig ind i mennesket, kan den formere sig, og på den måde kan der opstå en sygdom. Hvis vores
immunforsvar er svækket, eller hvis det svigter, bliver vi syge og i værste tilfælde kan det medføre
døden.
Tilstedeværelsen af infektionssygdommene, er afhængig af forskellige faktorer, fx boligforhold,
ernæringstilstand, hygiejne og vaccinationer. Og man kan blive smittet i fremmede lande eller hvis
man er i kontakt med folk der fra.
Sygdommen Kopper, er udryddet i hele verden i dag, på grund af organisationen WHO. I Danmark,
er sygdomme som difteri, stivkrampe og polio(børnelammelse), stort set udryddet, men ikke på
verdensplan så derfor bliver man nødt til at fortsætte med vaccinationerne.
Mikrober (mikroorganismer)
Mikrober og parasitter.
En stor del af menneskets sygdomme skyldes angreb fra andre organismer. I de fleste af disse
sygdomsfremkaldende organismer er så små, at de skal ses i et mikroskop, og de kaldes mikrober
eller mikroorganismer. De omfatter bakterier, svampe, virus og de mere dyrelignende protozoer
som fx amøber. Større dyr, som orme og insekter kan også fremkalde sygdomme. De hører også
under kategorien protozoerne for snyltere eller parasitter. Det vil sige at protozoer både kaldes for
mikroorganismer og parasitter.
Infektion.
Det er kun en lille del af mikroorganismerne og parasitterne, der lever i mennesket, og de gør ikke
skade. De fleste lever slet ikke hos mennesket men i omgivelserne omkring mennesket. Det er kun
få mikroorganismer og parasitter der skaber sygdomme hos mennesket.
Et angreb af en mikroorganisme kaldes en infektion, uanset om den bringer stor eller lille skade
hos den angrebne. Man plejer kun at kalde det en infektion når det medfører en sygdomsreaktion.
Ordet infektion bruges også om den infektionssygdom, som bliver fremkaldt ved angreb af
mikroorganismer. Her er nogle eksempler på infektionssygdomme: mæslinger, forkølelse, gonoré,
lungebetændelse, fodsvamp og malaria. Hver mikroorganisme eller grupper af mikrober skaber
deres egen karakteristiske infektionssygdom, helt afhængigt af deres egenskaber, hvilke væv og
organer, der angribes.
Bakterier.
Den mest kendte mikroorganisme er bakterien. En bakterie er en kerneløs celle, der kan leve
alene. Under passende forhold i fx mennesket, kan bakterien formere sig ved deling til millioner på
kort tid. Hvis man er syg på grund af en bakterie, får man ofte antibiotika til nedbekæmpelse af
bakterien, så som penicillin.
Virus.
Naturvidenskab [navn fjernet]
2
En virus er mikroorganismer, der er mindre end bakterier, og som kun kan leve i andre
organismers celler. Virus kan kun ses i elektronmikroskop. Der kendes kun få stoffer, som bl.a.
interferon, som dannes i mennesket, der kan dræbe virus i et menneskeligt legeme.
Svampe.
Svampe er mikroskopiske enkeltceller med kerne og med fast cellevæg. De lever på levende eller
døde organismer. Mug og paddehatte er en svampeart. Umiddelbart når man finder svamp på fx
madvarer der er for gamle, tænker man ikke at svamp er mikroskopisk, det er fordi de er
sammensat af meget stort antal ensartede enkeltceller, i modsætning til menneskets celler, der er
forskelligt fra organ til organ.
Svampesygdomme er især på huden og i luftvejene. Og der findes en del lægemidler mod
svampeinfektion.
Parasitter.
Parasitter kan være protozoer eller større dyr. De er encellede, har kerner, og de adskiller sig fra
bakterier og svampe ved, at den enkelte celle har mere udspecialiserede organer, til bevægelse
eller andre funktioner. En parasit er et større dyr så som orm, insekter og andre leddyr. Mange
parasitter holder til i tarmen, og andre i organsystemer. De ses i mikroskop, mens de største kan
ses med det blotte øje. Der findes kemiske lægemidler til behandling af parasitære sygdomme.
Eksempler på infektionssygdomme:
Øre-næse-
hals
Lunger,luftveje
tarmkanal
slimhinder
hud
Centralnerve-
system
bakterier
Halsbetænde
lse,
mellemørebe
tændelse,
sinuitis
Lungebetændel
se,
bronkitis,
kighoste
Madforgiftning,
kolera, tyfus,
dysenteri
Syfilis,
gonoré
Sårinfektionb
ylder,
børnesår
Meningitis,
stivkrampe
Virus
Halsbetænde
lse,
forkølelse,
fåresyge
lungebetændel
se
Virus-gastroen-
teritis,
”roskildesyge”
Mæslinger,
herpes
Mæslinger,
helvedesild,
Røde hunde,
Skoldkopper,
vorter
Meningitis,
polio,
hundegalskab
svampe
Trøske
(candidosis)
lungebetændel
se
kandidose
Kandidose
Ringorm,
fodsvamp
Meningitis
parasitter
Børneorm,
Bændelorm,
amøbedysente
ri
Trichomoni
asis,
vaginalis
Lus,
Lopper,
fnat
Toksoplasmo
se,
sovesyge
Mikroorganismers tilstedeværelse.
Naturvidenskab [navn fjernet]
3
Stort set overalt i naturen, findes der mikroorganismer. I vand, i jord, i luften, i alle vores
omgivelser er der mikroorganismer. Fx i 1 gram muldjord kan der findes 100 millioner bakterier,
100.000 svampe, 10.000 alger og 10.000 protozoer. Der findes mikroorganismer hos alle dyr og
planter, både udenpå og indeni, både raske og syge. Men det er kun en lille del af
mikroorganismerne der skaber sygdom.
De forskellige arter af bakterier, alger, svampe og protozoer egner sig til vidt forskellige
livsbetingelser. Nogle kræver meget ilt, andre tåler slet ikke ilt. Nogle lever bedst koldt, andre
varmt. Nogle lever bedst ved almindeligt lufttryk, andre ved et højt lufttryk. Nogle opbygger
organisk materiale ved solenergi, andre nedbryder organisk materiale. Af dem, der nedbryder
organisk materiale, lever nogle af planter, andre af dyr. Nogle lever af døde dyr, andre levende.
Nogle lever i levende organismer uden at skade dem, andre skader værtsorganismen. Forskellige
arter af mikroorganismer lever i hver deres foretrukne dyrearter, heraf nogle i mennesket. Og det
er blandt de sidste, at menneskets sygdomsmikroorganismer findes. Vi kan som menneske også
risikere at blive angrebet af andre dyrearters mikroorganismer.
Smitte
Der opstår en infektion ved at patienten invaderes af bakterier eller andre mikrober via legemets
ydre eller indre overflader, dvs. slimhinder eller sår i huden. Før patienten bliver rask, kommer
patienten igennem en række reaktioner og først når det er sket kan personen blive rask.
Imiddelbart efter smitten opstår der en lokal infektion. I hudsår kan der komme en byld. I halsen
kan der komme tonsillitis. I urinrøret kan der komme gonoré. Allerede ved den lokale infektion vil
legemets immunforsvar begynde. Somme tider sker der en spredning af mikrober med lymfen til
blodet og videre rundt i organismen, og nu vil mikroberne især overleve de steder i kroppen, hvor
de kan finde de bedste livsbetingelser. Alt efter hvor i eller på kroppen der bliver angrebet, opstår
der bestemte organsymptomer. I nogle tilfælde går der et stykke tid før mikrobens indtrængning,
til sygdommen bryder frem. Den tid bliver kaldt for inkubationstiden. Inkubationstiden afhænger
af hvilken sygdom det drejer sig om. Hvis en sygdom altid opstår det samme sted geografisk, er
den endemisk for området. Det vil sige at det er en sygdom som er i folket der præcis lever der.
Hvis en sygdom pludselig stiger med antal patient tilfælde kaldes det en epidemi. En endemisk
sygdom kan af og til blive en epidemi.
For at vi kan blive smittet skal der være tre ting opfyldt:
Der skal frigives sygdomskim fra en anden organisme, der allerede er smittet.
Sygdomskimene skal overføres i levende live til os.
Sygdomskimene skal gennemtrænge huden eller slimhinderne.
Sygdomskimene kan spredes på flere forskellige måder mellem organismerne. Fra sygdomme i
luftvejene kan kimene spredes med nysen og hosten, fra tarmsygdomme med afføring, fra
urinvejssygdomme med urinen, og fra kønssygdomme med sekreter fra kønsorganerne. Hvis du
har bylder og sår er der stor chance for smittekim da det udskiller betændelse.
Fem smittemåder
Berøring.
Ved kontaktinfektion sker smitten ved direkte overførsel under kontakt med personer eller
genstande, hvor mikroberne findes. Ved direkte kontakt overføres smitten fra en syg patient fx
Naturvidenskab [navn fjernet]
4
(kønssygdomme). Ved indirekte kontakt har en syg rørt en genstand eller en person, som videre
fører smitten til patienten (lige som det forsøg vi lavede i klassen, en af de første dage i skolen,
hvor vi gav hinanden hånden). Berøringssmittemåden skyldes ofte ringe håndvask.
Indånding.
Ved inhalationsinfektion sker smitten ved at patienten indånder luft, som indeholder støv eller
mikroskopiske vanddråber med mikrober, fx fra en sygs nysen (dråbeinfektion af forkølelse eller
influenza).
Spisning.
Ved alimentær infektion sker smitten gennem fordøjelseskanalen. Mikroberne kan være
indeholdt i mad og drikke, som ved infektionssygdommene kolera og tyfus og almindelige
madforgiftninger.
Insekter.
Ved insektbåren infektion sker smitten gennem insekters bid eller stik. Eksempler ar specielt
malaria, der overføres af malariamyg, og også pest som overføres af rottelopper. Insektbåren
smitte er ualmindelig i Danmark.
Sår.
Ved inokulationsinfektion sker smitten via sår i huden. Hvis man stikker sig på en inficeret
genstand, bliver man smittet. De fleste infektioner kan overføres ved inokulation.
Eksperiment
i vores eksperiment koncentrerede vi os kun om kontaktinfektion, altså den infektion du kan få
igennem berøring, enten via mennesker eller via ting.
Vi lavede en blanding af Mc Conkey til at finde colibakterier med. 10g Mc Conkey pulver opløst
med 200ml kogende vand.
Vi lavede en anden blanding af Plate Count til at finde de andre bakterier med. 5g Plate Count
pulver opløst i 200ml kogende vand.
Opløsningen til at finde colibakterier med blev rød og den anden hvid/gennemsigtig.
Vi hældte begge opløsninger ned i nogle små glas, 8 af hver slags. De skulle stå en halv times tid
før det var stivnet, så vores jagt på bakterier kunne gå i gang.
Vi tog prøver af:
Computertastatur
Miran fra 2.m’s hånd
Dørhåndtag
Mønt fra år 1989
Toiletbræt
Håndtag fra vask
Statuen ved indgangen
Og selvfølgelig et kontrol forsøg
Naturvidenskab [navn fjernet]
5
Efter vi havde været på jagt efter de 8 prøver, skulle prøverne stå i nogle dage så vi kunne få et
resultat frem fra forsøget.
Vi kunne konkludere at alle prøverne indeholdte bakterier men flest på statuen ved indgangen. På
toiletbrættet var der colibakterier, men det er jo også meget klart.
Det er ret tydeligt at der var flest ”andre bakterier” i forhold til colibakterier (se billeder nedenfor).
^her ses de andre bakterier ^kun colibakterie på ”toiletbræt”
Hvis vi ligger godt mærke til de ”andre bakterier” kan man tydeligt se hvordan det vrimler med
bakterier over det hele. Lad os nu fx tage håndvaskhåndtaget.
Her kan man ikke tage fejl af at der er en masse bakterier. Og
sådan et håndtag fra en vask, rør man jo gerne efter at man
har vasket sine fingre efter et toiletbesøg. Du vil automatisk
slukke for vandhanen, men uden egentlig at vide at du nu lige
så godt kunne vaske dine fingre igen, da der sidder fyldt med
bakterier, heldigvis ingen colibakterier. Du regner nu med at
dine hænder er blevet rene. Næste gang kan det være at du
hilser på en person ved at give hånden, men der sidder jo
bakterier, og wupti er kontaktinfektionen i gang.
Computertastaturet var også en klar vinder. Alle mulige forskellige mennesker har rørt ved det, og
man ved aldrig hvor de har været sidst, måske på toilettet? Der var også en del bakterier på
dørhåndtaget og møntet fra 1989.
Miran’s hånd var heller ikke ligefrem den reneste, måske han har været en tur forbi en computer,
hvor der var en før ham der lige har været i kantinen for at købe sig noget med mønter. Alt har
bakterier på sig.
Vores toiletbræt var det eneste forsøg hvor vi fandt spor af colibakterien (se billede nedenfor).
Naturvidenskab [navn fjernet]
6
Vores kontrolforsøg som vi bare havde stillet for sig selv, viste at der også er bakterier i luften,
kunne evt. have noget med inhalationsinfektion at gøre (se billede nedenfor)
Statuen ved indgangen var den med flest ”andre bakterier”. Vi kunne ikke lade være med at tage
En prøve af den, da vi havde hørt så meget om den. Vi havde hørt nogle rygter fra 2. Og 3. g’erne
om at de plejede at tisse på den til tornbjerg festerne. Det viste sig at den var fyldt med bakterier,
så vi mener at der nok var noget om snakken med den statue. Til vores 1. g fest prøvede de nemlig
at få os til at kysse statuen. Godt jeg ikke blev en af de heldige der fik lov til det ;-)