Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: International Økonomi A
HHX 3. år
1. Redegør for begrebet inflation og hvordan inflation kan måles, kom
også ind på forbruger-prisindeksets opbygning.
- Når man snakker om begrebet inflation, betyder det, at der er vedvarende stigninger i
priserne. Inflation kan forekomme i større eller mindre grad, hvor stabil inflation, er på
omkring 2-3 procent stigning i priserne, mens der også kan forekomme stigninger i priser
på flere 100 procent, som har været tilfældet i flere østeuropæiske lande i 1990’erne.
1
Vi
snakker i begge tilfælde her, om hvordan man måler inflation, altså den procentvise
stigning i priserne, også kaldet Inflationsraten.
Man kan måle den rate på to måder, henholdsvis forbrugerprisindekset og
nettoprisindekset.
- Forbrugerprisindekset går ud på at man viser udviklingen i priserne på de varer,
som forbrugerne køber, altså detailpriser, de på danske og udenlandske varer.
På internationalt plan måler man efter forbrugerprisindekset, da man bedst kan
sammenligne forskellige landes inflation da.
- Nettoprisindekset forskellen fra forbrugerprisindeks er, at man her kun måler
udviklingen i ”rene” priser, altså priser uden moms, afgifter mm.
Ser vi på inflationen med den nuværende situation vi har i Danmark og i udlandet, har
inflationen selvfølgelig været faldende i som resultat af finanskrisen der ramte i 2008, hvor
den indtil ellers havde haft den stabile stigning på 2-3 procent. Forbrugerprisindekset er
dog steget en del på det sidste i forhold til nettoprisindekset, pga. at afgifterne på tobak og
alkohol er blevet sat op.
1
International Økonomi bogen, s. 338
2. Forklar monetarismens syn på inflation, inddrag bilag 4.
- Monetarisme er en teori som Milton Friedman hovedsagligt står bag, der går ud på, at man
mener at et lands prisniveau og øvrige økonomi, styres bedst ved at kontrollere
pengemængden, og ikke via. Finanspolitiske virkemidler.
Monetarisme baseres på tre antagelser:
1) Den reale økonomi er selvstabiliserende, således at produktion og beskæftigelse
af sig selv når frem til deres ligevægtsniveauer.
2) Pengeefterspørgslen er stabil, hvilket betyder, at den nominelle indkomst kan
styres af udbuddet af penge.
3) Det internationale udbud og efterspørgsel efter de enkelte landes valutaer
fastlægger valutakurserne (hvis kurserne er flydende) eller kapitalbevægelserne
(hvis kurserne er faste).
Af de to første antagelser følger, at konsekvent pengepolitik, dvs. en styring af
pengeudbuddet, vil kunne sikre fuld beskæftigelse med stabile priser. Under disse forhold
er konjunkturregulerende finanspolitik altså formålsløs.
I bilag 4 ser vi et eksempel på, hvordan man har styret pengemængden, og på den måde
holdt inflation nede. I Tyskland gik man ind og fjernede de finanspolitiske indgreb, og man
lod i stedet det monetaristiske syn på hvordan tingene skulle, gøres komme til.
3. Med udgangspunkt i artiklerne ”Inflationen æder lønresultatet” bilag
1, og ”Uddrag af Nationalbankens beretning & regnskab 2009” bilag
3, samt din generelle viden om emnet, bedes du gøre rede for årsager
til inflation. Anfør herunder inflation i periode med lavkonjunktur
og i periode med højkonjunktur.
- Der kan forekomme inflation af flere årsager. Hvis efterspørgslen på både varer og tjeneste
ydelser stiger og udbuddet ikke kan følge med, fordi der er mangel på arbejdskraft, vil der
typisk komme prisstigninger, da det vil blive sværere at få fat i varen. Man snakker her om
efterspørgselsinflation.
I ovennævnte steg priserne som følge af stigning i efterspørgslen, men priserne kan også
stige, hvis det bliver dyrere at fremstille varerne, altså fx hvis råvarer priserne stiger, eller
der bliver lagt ekstra afgifter på et produkt. Priserne kan også stige hvis lønningerne bliver
presset i vejret, som typisk vil ske i lande hvor fagforeningerne står stærkt.
2
Når det bliver
dyrere at producere en vare og priserne stiger pga. det, taler man om
omkostningsinflation. Hvis prisen på de varer vi importerer til vores produktion stiger, vil
der også forekomme inflation, altså importeret inflation. Det ligger dog meget tæt op af
omkostningsinflation, og kommer typisk med stigende råvarer priser.
Ingen af ovennævnte inflations årsager tager udgangspunkt i pengemængde, men derimod
efterspørgsel og udbud. Men en stigning i pengemængden, kan også være en årsag til
inflation. Det sker simpelthen ved, at Nationalbanken trykker for mange penge, og
danskerne får flere kontanter til rådighed, som de typisk vil bruge til forbrug. Der er her
tale om pengemængdeinflation.
Har man gennem længere tid haft en stabil stigning i priserne på 2-3 procent, vil man også
typisk kunne forudse, at der vil opstå inflation. Forventet inflation kan opstå af flere
årsager. Lønmodtagerne er blevet vænnet til de stigende priser og man forventer også de
vil være der i fremtiden, lønmodtagerne vil derfor typisk være gode til at kræve
lønstigninger, for at kunne imødegå det. Det samme er gældende for virksomheder, der vil
sætte priserne op på sine varer hvis de i gennem længere tid har set en stigning i priserne,
det i sig selv, er med til en øget inflation.
2
International Økonomi bogen, s. 342
Som vi kan se på inflationskurven ovenfor, der viser den danske inflation gennem 25 år,
kan vi se at i perioder med lavkonjunktur og hvor kriser rammer ind, stiger inflationen.
4. Analyser med udgangspunkt i bilagene, hvilke makroøkonomiske
konsekvenser høj inflation kan have.
Inflation giver flere store problemer og skal så vidt mulig undgås for alle lande. Inflation
kan indtræffe i forskellige størrelsesordener, og skal vi se et eksempel på worst scenario,
kan vi ses på Zimbabwes situation, som er løbet fuldstændig af sporet. Man havde en
inflation på omkring 100.000 procent, og man kunne på ingen måde opretholde en
ordentlig økonomi. Men skal vi se nærmere på makroøkonomiske problemer i forhold til
Danmark er der:
Forringet konkurrenceevne
Ændring af indkomst- og formuefordeling
Usikkerhed blandt virksomheder og kunder
En forringet konkurrenceevne vil betyde meget for et land som Danmark, da vi eksportere
mange af vores varer til udlandet og baserer en stor del af vores økonomi heri. Det er
derfor meget vigtigt at vores varer er konkurrencedygtige, så udlandet vil købe vores varer.
Lande med høj inflation devaluerer nogle gange, og det er meget risikabelt.
Pga. en evt. inflation vil mange kræve lønstigninger, da der vil forekomme generelle
prisstigninger på varer og tjenesteydelser. På den måde vil der ske en ændring i indkomst
fordelingen, da man med stor sandsynlighed også vil opleve fyringer i visse faggrupper.
På samme måde vil folk med gæld, opleve at deres gæld bliver mindre rd og derfor
lettere at tilbagebetale. Omvendt vil det også betyde at folk der her sat deres penge i
obligationer og opsparinger, at deres opsparing bliver mindre.
Med hensyn til virksomhederne og forbrugerne, skaber det usikkerhed om fremtiden, da
man ikke ved hvad den bringer. Folk vil bruge deres penge mens de stadig er noget værd
og prisstigningerne ikke er eksploderet.
5. Diskuter hvilke former for økonomisk politik der kan anvendes for
at påvirke inflation i Danmark. Anfør som et punkt heri, hvilken
betydning en eventuel sikring af reallønnen har for den danske
arbejdsstyrke?
Efterspørgsels inflation
Man skal fører stram finanspolitik, hvor man hæver skatter og afgifter, så man ligger en
dæmper på efterspørgslen.
Man kan også fører stram pengepolitik, hvor renten sættes op, og efterspørgslen derfor vil
falde, fordi folk hellere vil sparer op.
Omkostningsskabt inflation
Indkomstpolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Importeret inflation
Revaluering
Stram pengepolitik
Pengemængdeinflation
Stram pengepolitik
Forventningsskabt inflation
Generel inflations-dæmpende økonomisk politik