Ingrediens A/S og Regnskabsanalyse af Fårup Sommerland

HHX 2. år

Opgave 1 – Virksomhedens årsrapport

Spørgsmål 1.1

Opstil årsregnskabet for 2010 for Ingrediens A/S uden noter.

Først har jeg opstillet en resultatopgørelse for 2010

Resultatopgørelse for 2010 i 1.000 kr.

Nettoomsætning

106.200

-Produktsionsomkostninger

85.786

Bruttoresultat

20.414

-Distributionsomkostninger

8.608

-Administrationsomkostninger

4.838

Resultat af primær drift

6.968

+ Finansielle indtægter

340

- Finansielle omkostninger

Resultat før skat

7.210

- Skat af årets resultat

1.810

Årets resultat

5.400

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

Dernæst har jeg opstillet en balance.

Spørgsmål 1.2

Forklar, hvad det vil betyde for årets resultat og egenkapital, hvis årets afskrivninger på

produktionsanlæg og maskiner bliver kr. 400.000 større som følge af en kortere afskrivningsperiode.

I og med at afskrivninger er en omkostning, vil årets resultat derfor falde med de 400.000 kr. som

afskrivninger er steget med. Dermed vil egenkapitalen også falde, da årets resultat er en del af

egenkapitalen.

Spørgsmål 1.3.

Redegør for, hvilken grundlæggende forudsætning i Årsregnskabsloven, der ligger til grund for

saldoen på konto 12220: Periodeafgrænsningsposter.

Dette ligger til grund for periodiseringsprincippet, som går ud på at der i årsrapporten skal være

samtlige af de forhold, som der har fundet sted i regnskabsåret, uanset tidspunktet for betalingen.

Opgave 2 – Virksomhedsanalyse

Spørgsmål 2.1

Udarbejd med udgangspunkt i vedlagte nøgletal og artiklerne en analyse af rentabiliteten,

indtjeningsevnen samt soliditeten og likviditeten for A/S Fårup Sommerland for årene 2007, 2008 og

2009

Rentabilitet:

Afkastningsgrad %

3,8

9,5

5,1

Overskudsgrad %

4,6

10,5

5,5

5400

23.891

4.528

2.420 549

6.450

13.398 GÆLDSFORPLIGTELSER

2350

2260

221

2.481

11334

8528 980

914

14.527

16.877

Aktiver i alt

Passiver i alt

Gældsforpligtelser i alt

Driftsmateriel og inventar

Reserver

Kortfristet gæld i alt

Likvide beholdninger

Omsætnignsaktiver i alt

Kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Selskabskat

Anden gæld

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Periodeafgrænsningsposter

I alt

Kortfristet del af langfristet lån

AKTIVER

ANLÆGSAKTIVER

Langfristet lån

PASSIVER

EGENKAPITAL

Kortfristet gældsforpligtelser:

HENSATTE FORPLIGTELSER

Udskudt skat

Balance pr. 31. december år 10 i 1.000 kr.

Produktionsanlæg og maskiner

Anlægsaktiver i alt

OMSÆTNINGSAKTIVER

Varebeholdninger

Aktiekapital

Overført overskud

Årets resultat

Egenkapital i alt

I alt

Tilgodehavender

Langfristet gæld:

Råvarer og hjælpematerialer

Varer under fremstilling

Færdigvarer

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

Aktiverne omsætningshastighed, gange

0,84

0,90

0,93

Gældsrenten %

3,9

5,2

4,4

Egenkapitalens forrentning %

3,8

16,5

6,0

Afkastningsgrad

Rentabiliteten i Fårup Sommerland har været svingende i perioden , men er dog samlet i

2009 forringet med 1,3 procentpoint, som er svarende til ca. 25 %. Dog var afkastningsgraden stigende

fra , her med 4,4 procentpoint, som er svarende til ca. 86 %. Denne høje stigning skyldes en

stor stigning i de finansielle indtægter, nemlig fra 93.000 kr. til 498.000 kr.. Faldet i 2009 skyldes

derfor også de igen faldende indtægter, som altså igen faldt med 448.000 kr..

Udover de finansielle indtægter, bliver afkastningsgraden også påvirket af resultat af primær drift

samt gennemsnitlige aktiver. Disse regnskabstal er for Fårup Sommerland også faldende.

Dette niveau er ikke tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten, som er på ca. 4 %. Derfor vil

der heller ikke være plads til risikotillæg.

Overskudsgrad

Indtjeningsevnen i Fårup Sommerland er samtidig også forringet i analyseperioden, i og med at den er

faldet fra 5,5 % i 2007 til 4,6 % i 2009, dvs. et fald på 0,9 procentpoint, som er svarende til ca. 16 %.

Ligesom afkastningsgraden har overskudsgraden også haft en stigning fra 2007 til 2008, på 5,5

procentpoint svarende til ca. 90 %. Dette fald skyldes at resultat af primær drift samt finansielle

indtægter er faldet markant mere, end hvad nettoomsætningen er steget med. Denne faldende

overskudsgrad har været med til at påvirke afkastningsgraden i en negativ retning.

Aktivernes omsætningshastighed

Fårup Sommerlands kapitaltilpasningsevne er fra 2007 til 2008 faldet fra 0,93 gange til 0,90 gange.

Dette svarer til et fald på 0,03 gange, svarende til 3,22 %. Fra har der også været et fald i

aktiverne omsætningshastighed fra 0,90 gange til 0,84 gange. Dvs. et fald på 0,06 gange, svarende til

6,66 %. Der har samlet fra år været et fald på 0,09 gange, hvilket svarer til et fald på 9,7 %.

Sammen med den forringede indtjeningsevne er den forringede kapitaltilpasningsevne årsagen til

også forringede afkastningsgrad.

Gældsrente

Gældsrenten har både været faldet men samtidig også forøget i denne analyseperiode. Den er steget

fra 2007 til 2008 med 0,8 procentpoint, svarende til 18 %. Dog faldt gældsrenten med 1,3 procentpoint

fra 2008 til 2009 svarende til et fald på 25 %. Samlet er gældsrenten fra forringet med 0,5

procentpoint, som er svarende til 11,3 %.

I 2007 og 2008 har Fårup Sommerland tjent på at arbejde med gæld, i og med at afkastningsgraden er

større end gældsrenten. Dette betyder også egenkapitalens forrentning er større end

afkastningsgraden.

Dog har virksomheden i 2009 tabt på at arbejde med gæld, da afkastningsgraden her er mindre end

gældsrenten, der samtidig også vil sige at egenkapitalens forrentning er mindre end

afkastningsgraden.

Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalens forrentning har fra 2007 til 2008 har en utrolig forøgelse, med hele 10,5 procentpoint

svarende til 175 %. Men generelt er egenkapitalens forrentning samlet set forringet med 2,2

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

procentpoint, som svarer til 36,6 %.

Egenkapitalens forrentning ligger i 2007 og 2008 på et tilfredsstillende niveau sammenlignet med

markedsrenten på de ca. 4 %, da der her ville være plads til risikotillæg. Dog ender den i 2009 på et

meget utilfredsstillende niveau i forhold til markedsrenten, da der for virksomheden her ikke vil være

plads til nogen form for risikotillæg.

Faldet i egenkapitalens forrentning skyldes faldet i afkastningsgraden.

Ud fra følgende rentabilitetsanalyse kan der konkluderes, at rentabiliteten fra 2007 til 2009 viser en

meget utilfredsstillende periode. Dette skyldes kombinationen af den forringede indtjeningsevne samt

den forringede kapitaltilpasningsevne.

Indtjeningsevne:

Overskudsgrad %

4,6

10,5

5,5

Nettoomsætning

116

114

100

Omkostninger til handelsvarer

(vareforbrug)

108

100

Andre eksterne omkostninger m.v.

132

110

100

Personaleomkostninger

113

104

100

Afskrivninger

123

118

100

Fårup Sommerlands indtjeningsevne er forringet i og med at overskudsgraden er faldet fra 5,5 % i

2007 til 4,6 % i 2009, som er svarende til et fald på 0,9 procentpoint, ca. 16 %.

Virksomhedens nettoomsætning er i perioden 2007 til 2009 steget med 16 %, mens at omkostninger

til handelsvarer er faldet med 2 %, andre eksterne omkostninger er steget med 32 %,

personaleomkostninger er steget med 13 % og afskrivninger er steget med 23 %.

Den samlede udvikling i omkostningerne har medført en negativ påvirkning på overskudsgraden, hvis

man ser i forhold til den stigende nettoomsætning. Altså er omkostninger steget betydeligt mere end

nettoomsætningen.

Det kan derfor konkluderes, at der har været en negativ udvikling i Fårup Sommerlands

indtjeningsevne i perioden 2007 til 2009. Denne negative udvikling skyldes som sagt forholdet mellem

deres nettoomsætning de samlede omkostninger. Fårup Sommerland har ikke været i stand til at

reducere sine omkostninger i forhold til den forholdsvis lille fremgang i nettoomsætningen.

Indtjeningsevne:

Soliditetsgrad

35,0

34,9

41,0

Likviditetsgrad

15,6

15,4

38,9

Soliditetsgraden har fra 2007 til 2009 haft en forringelse fra 41 % til 35 %. Dvs. en forringelse på 6

procentpoint, som er svarende til 14,6 %. På trods af faldet ligger soliditetsgraden stadig på et

forholdsvist tilfredsstillende niveau, da soliditetsgraden i en virksomhed mindst skal udgøre 30-40 %.

Dette niveau er tilfredsstillende da virksomhed derved kan tåle at tabe 35 % af aktivernes værdi, inden

at långiverne lider et tab.

Likviditetsgraden er faldet fra 38,9 % i 2007 til 15,6 % i 2009, dvs. med 23,3 procentpoint svarende til

59,9 %. Dog giver disse tal for likviditetsgraden ikke rigtig mening. I så fald er de ualmindelige lave, da

likviditetsgraden normalt skal være over 100 %, gerne 150 % for at ligge på et tilfredsstillende niveau.

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

For at forbedre likviditetsgraden kan virksomheden enten øge deres omsætningsaktiver eller

nedbringe den kortfristede gæld.

Ud fra følgende regnskabsanalyse kan der konkluderes, at ja, ud fra virksomheden tal, er de meget

utilfredsstillende og det ser ikke ud til, at der er fremgang.

Men hvis man derimod ser på det, ud fra de vedlagte artikler, får jeg en opfattelse af at Fårup

Sommerland klarer sig godt, og som der står, tænker de fremad samt fokuserer meget på service og

serviceminded personale. Derfor tror jeg at eftersom at 2008 var et tilfredsstillende år, højst

sandsynlig på grund af, at finanskriser slog til, og folk valgte en billigere form for ferieoplevelse. Dette

kunne eventuelt have medført at de derfor i 2009 ville fokusere på at foretage forbedringer samt

investere i nye aktiviteter. Dette kunne være en grund til at omkostningerne i 2009 var så stigende, da

de er nødt hele tiden, at skabe nye attraktioner, så de forbliver i folks interesse.

Spørgsmål 2.2

Vurder ud fra pengestrømsopgørelsen, hvorledes A/S Fårup Sommerlands likviditet overordnet har

udviklet sig i 2009 og forklar, hvilke væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen

Ud fra den Fårup Sommerlands pengestrømsopgørelse, kan de ses, at de har investeret i nye

anlægsaktiver, og dog samtidig ikke solgt nogle. Dette medfører dermed at der er forbrugt mange

likvider. Derudover kan der i pengestrømsopgørelse ses, at virksomheden har afdraget på deres

langfristede gældsforpligtelser, nedbragt den kortfristede gæld til kreditinstitutter samt betalt et

udbytte til deres aktionærer. Samlet set fremkommer virksomhedens pengestrøm fornuftig, i og med

at de får investeret i anlægsaktiver samtidig med, at de får afdraget på deres lån og betaler udbyttet til

aktionærerne.

For år 2009 ender pengestrømmen ud i -420.000 kr., de likvide beholdninger ultimo er dog stadig i

plus på 16.000 kr..