
opgaveformuleringen, men da det har relevans for historien, idet det er hovedpersonen selv
der fortæller, er det en god idé at inddrage det. Det at fortælleren selv fortæller sin historie,
giver os et indblik i hans verden, og hvilke tanker han har haft, og har i dag, og er dermed med
til at karakterisere ham som menneske. Så point of view bliver en indgangsvinkel til at kunne
lave en bedre characterization.
Fokus i det første afsnit af essayet ligger stadig på det emotionelle traume, fortælleren har
været udsat for, introduceret i indledningen som tekstens tema. Det er også dette fokus, der
kommer til at styre karakteristikken af fortælleren hele vejen igennem. Det er vigtigt hele tiden
at holde en rød tråd i essayet og vise, at man stadig har fokus på det, man sagde, man ville have
fokus på, i indledningen. Nøglen til at karakterisere fortælleren ligger i at finde ud af de
bagvedliggende faktorer for hans emotionelle traume. Altså at finde ud af, hvem fortælleren
var før traumet, hvad var medvirkende til hans ændrede adfærd, hvilken udvikling gik han
igennem, og hvem har det gjort ham til i dag. Punkterne fra opgaveformuleringen, ”the
relationship between the narrator and Celia”, ”the narrator's error of judgement” og ”the
significance of time and place”, er faktisk ved nærmere eftersyn alle ledetråde til at få svar på
disse spørgsmål og bliver derfor inddraget i characterization-delen. Dette første afsnit fokuserer
dog hovedsageligt på det traume, fortælleren har pådraget sig i Afrika, og hvad det har gjort
ham til i dag. På den måde er tidsaspektet også i fokus i analysen, altså at historien bliver fortalt
i nutid, men dette er en nutid, der trækker tråde 10 år tilbage i tiden.
Afsnittet bliver afsluttet med to citater, der understøtter analysen af fortællerens nuværende
tilstand, nemlig at han bitterligt fortryder sin handling, og at han er følelsesmæssigt påvirket
den dag i dag. Den sidste sætning i afsnittet: ”But he hasn't always been like this.”, ligger
naturligt op til det næste afsnit, som fortsætter karakteristikken af fortælleren, før traumet
indtraf. Dette, sammen med topic sentence nedenunder ”Ideology, self-confidence and naivety
are keywords to understanding the narrator prior to the tragic event in Africa”, skaber flow og
sammenhæng i essayet.
Ideology, self-confidence and naivety are keywords to understanding the narrator prior to the
tragic event in Africa. He believed that through his work in a less developed country, he was able
to make a difference and save the world. Furthermore, he had a romanticized image of Africa and
of his role in that country, "And I remember evenings spent drawing by oil lamp in my little white
washed house, while an African sunset poured itself out on the sky" (ll. 16-17). This romanticized
image of Africa is quickly torn apart, as he sees more and more of what the country really is like.
The hospitals lack proper equipment, the political elite is corrupt, and the police are not really