
positivt aspekt ved ghettoer er, at naboer kan hjælpe hinanden med sprogvanskeligheder,
men dette kan også gå hen og hæmme integrationen, da disse beboere kan miste motivation
til at forbedre sprogkundskaber, fordi andre klarer det for dem. Ved yderligere diskussion kan
man konkludere, at ghettoisering hæmmer integration mere i et samfund end det fremmer.
Hertil kan man stille spørgsmålet, om det da er korrekt at benytte ordet ghetto om de særligt
udsatte områder i Danmark. Eftersom ordet er præget af en negativ klang og ofte giver
associationer til eksempelvis forfaldne kvarterer i USA som ikke bare er hærget af
gadekriminalitet, men hvor den almene levestandard er på niveau med 3. verdens lande, kan
betegnelsen virke grotesk at bruge i Danmark, da folk her ikke lever ved sultegrænsen.
Desuden bliver betegnelsen ghetto oftest brugt om boligområder i USA fortrinsvist bestående
af sorte amerikanere, altså amerikanske statsborgere, hvilket er i stor kontrast til ordets
betydning i Danmark, hvor beboerne oftest er indvandrere. Noget bemærkelsesværdigt er, at
ingen bruger betegnelsen ghetto om ”hvide” minoritetskvarterer i USA som f. eks. China Town
eller Little Italy
. I USA tolererer man generelt multietnicitet mere og man opfatter
integration på en anden måde end i Danmark. Eksempelvis kan man både være amerikaner og
italiener, og samtidig holde fast i italienske normer og værdier.
Selvom ghettoer altså er ret
anderledes i USA end i Danmark, er de udsatte boligområder begge steder parallelsamfund,
som der også bliver beskrevet i begge sange, og man kan konkludere at det er et socialt
problem snarere end et etnisk betinget.
Ved nærmere betragtning af politikernes og beboernes forskellige vinkler på sagen, kan man
spørge sig selv, om det overhovedet er en god idé at opløse disse ghettosamfund, eller om
man i virkeligheden burde overveje andre alternativer
. Umiddelbart, virker det ikke som
den mest solide løsning, at ”tvangsfjerne” folk fra deres respektive hjem, ligeså lidt som det
synes at være retfærdigt. Alternativt, kunne man fokusere og bruge alle ressourcer på de
mennesker, som rent faktisk bor i særligt udsatte områder, i stedet for at prøve at bekæmpe
ghettoisering.
Dette har man forsøgt sig med i et boligområde i Sverige, som nu opfattes
som en multikulturel fremtidsby.
Både regeringen og oppositionen i Danmark vil indføre
forbedringer på uddannelsesområdet, men samtidig vil de også indføre en ”særpolitik” b. la.
lynjustits, udgangsforbud og øget politistyrke i de udsatte områder, hvilket efter min mening
kun vil styrke dannelsen af parallelsamfund. Dette virker paradoksalt, da statsministeren