SRO om integration og ghettodannelse i engelsk A og samfundsfag A

Integration

STX 2.g

2.r - SRO

11/01-2011

English Abstract:

This paper examines whether the two recent ghetto proposals from the Danish government

and the opposition respectively can actually solve the problems, which politicians believe

ghettos cause in relation to integration. The paper also seeks to compare the Danish

experience with that of other countries. This study also presents how the politicians would

tackle ghetto issues, in contrast to how the involved residents feel, by analyzing two famous

American ghetto songs. The two recent proposals are in fact very similar, except when it

comes to the decrease of the concentration of the immigrant residents, where the opposition’s

proposal seems more committed, also according to recent polls. Considering the two songs,

the residents confirm the hard street life, blaming it on the poverty ravaging society. Despite

this, the American rappers express quite an amount of nostalgia towards their childhood in

the ghetto. The paper analyses how differently the term ghetto is used in the U.S. compared to

in Denmark, and hence considers whether it is appropriate to use the word ghetto about poor

neighbourhoods in Denmark. The paper finally concludes that instead of attempting to

dissolve these communities, an alternative could be to use all available resources to improve

the current living conditions of the residents.

Indholdsfortegnelse

Forside ...................................................................................... 1

English Abstract ................................................................... 2

Indholdsfortegnelse ............................................................ 3

Indledning ............................................................................... 4

Redegørelse ........................................................................ 4-5

Analyse ................................................................................. 5-7

Diskussion/vurdering .................................................... 7-9

Konklusion .............................................................................. 9

Referencer ............................................................................. 10

Kildefortegnelse .......................................................... 11-12

Vil regeringens og henholdsvis oppositionens ghettoudspil kunne løse de problemer

de mener ghettoisering medfører for integration i Danmark – sammenlignet med

andre landes erfaringer?

Jeg har valgt at skrive om emnet integration, med specielt fokus på ghettoiseringens rolle som

model for integration i det danske samfund - sammenlignet med erfaringer fra andre lande.

Jeg mener, at det er et interessant og aktuelt emne at forholde sig til, da både regeringen og

oppositionen sidste år fremlagde deres fremtidige ghettoudspil. Med min overordnede

problemformulering vil jeg forsøge at finde en sammenhæng mellem mine tre givne opgave-

spørgsmål. Først vil jeg redegøre for henholdsvis regeringens og oppositionens nylig

udsendte ghettoudspil, dernæst vil jeg analysere to sangtekster fra USA med unge i fokus og

til sidst vil jeg forsøge at binde spørgsmålene sammen og vurdere hvorvidt ghettoisering

præger integrationen.

Udsatte boligområder har eksisteret i Danmark i årtier, men det er særligt i løbet af de seneste

5-10 år, er det blevet et landspolitisk emne, og hvor begrebet ghetto er opstået.

Ifølge regeringen, identificeres et særligt udsat boligområde som en ghetto, hvis området

består af 1.000 eller flere beboere og hvis to ud af de tre nedenstående kriterier er opfyldt:

Hvis 50% af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvis antallet

af arbejdsløse mellem 18-64 år overstiger 40%, og hvis antallet af kriminelle pr. 10.000

indbyggere overstiger 270 personer.

1. Gør rede for regeringens og oppositionens ghettoudspil fra efteråret 2010

I oktober 2010 fremlagde Socialdemokratiet og SF deres fælles bud på en ghettoplan

uafhængigt af resten af oppositionen (Ø og R). Ny tryghed i udsatte boligområder er navnet på

deres nye ghettopolitik, som hovedsageligt består af tre faser til bekæmpelsen af

ghettodannelse i Danmark: Første fase består i at skabe tryghed i ghettoerne ved at

forebygge og bekæmpe kriminalitet samt asocial adfærd blandt befolkningen bl.a. skal der

indsættes 200 ghettobetjente til konstant overvågning af div. områder. I anden fase skal

beboersammensætningen ændres, således at integrationen af socialt udsatte indvandrere

bliver spredt på tværs af kommunerne. Endvidere skal der investeres i boliger og

mennesker, således at integrationen bliver styrket gennem uddannelse og arbejde. Især skal

uddannelsesmulighederne forberedes og boligblokkene skal renoveres.

Kort tid efter udsendte regeringen deres ghettoplan Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør

med parallelsamfund i Danmark, hovedsageligt bestående af fem indsatsområder: Mere

attraktive boligområder, skal bryde isolationen der hersker i ghettoområderne, så der vil

komme en naturlig udveksling mellem det særligt udsatte område og den øvrige by. Anden

indsats indebærer en bedre balance i beboersammensætningen, således der ikke er en

overvægt af indvandrere og så der forebygges assimilation. Endvidere skal der være en

styrket indsats for børn og unge, i håb om at de skal tilegne sig bedre danskkundskaber

først i folkeskolen og senere hen i en uddannelse. Fjerde indsats hedder ”Væk fra passiv

forsørgelse på offentlige ydelser”, og skal kunne forebygge arbejdsløshed samt nedsætte

antallet af beboere med behov for offentlig forsørgelse. Den sidste indsats skal bekæmpe

socialt bedrageri og kriminalitet, så politiet lettere kan samarbejde med beboerne.

iii

Både regeringen og oppositionen definerer særligt udsatte områder som ghettoer, og ser en

problematik med områderne, som de mener hæmmer integrationen. Begge parter synes at

være enige et langt stykke vej i deres ghettoudspil f. eks. mht. øget politiindsats i de socialt

udsatte boligområder og forbedring af børns og unges skolegang. En vigtig pointe er, at

regeringen og oppositionen er enige om, at beboersammensætning i ghettoerne skal opløses

på baggrund af deres etnicitet og sociale problemer. Her kommer den store forskel i begge

parters udspil, da oppositionen kommer med et konkret forslag mht. spredningen af

beboerne. Forslaget lyder på, at der skal bygges flere almene boliger på tværs af

kommunegrænserne, så alle kommuner bidrager til spredningen af beboerne og man herved

mindsker koncentrationen af de særligt udsatte beboere i forfaldne områder. I modsætning til

dette forslag, lægger regeringen med deres nye ghettoudspil ikke op til, at andre kommuner

skal hjælpe til spredningen af de udsatte beboere

, hvorfor der stadig er en vis problematik

vedrørende opløsningen af beboersammensætningen.

2. Analyser nogle selvvalgte amerikanske sangtekster, med henblik på at karakterisere

de unges oplevelse af livet i ghettoen

Jeg vil analysere to amerikanske sangtekster henholdsvis: The Message (1982) - (Grandmaster

Flash and the Furious Five) og Sunny Day (2008) – (Akon ft. Wyclef Jean), for at få en anden

vinkel og et andet indtryk omkring problematikken af ghettoiseringer. Begge sange giver hver

deres karakteristik af ghetto-livet, hvilket også defineres af årene mellem sangenes

produktion. Da jeg forbinder begge sangtekster med poesi, vil jeg benytte mig af en skabelon

for digte til nærmere analyse.

The message (1982) er et anerkendt amerikansk hip hop nummer, der fortæller historien om

livet i en ghetto i New York City. Sangen handler om en subjektiv fortællers egne erfaringer og

personlige indtryk af livet som andenrangsborger. Ghetto-miljøet beskrives som enormt

fattigt og som værende tilholdssted for alle byens randeksistenser, gangstere og

prostituerede. Sangens tonefald synes at være realistisk, desperat og pessimistisk i den

forstand, at samfundets dårlige faciliteter ligger til grunde for beboernes isolation fra resten

af samfundet. Endvidere resulterer de dårlige samfundsforhold i, at kriminalitet bliver anset

som en samfundsmæssig dominerende fuldtidsbeskæftigelse og dermed et alternativ til skole

og uddannelse, som mange børn og unge forsømmer for at følge deres rollemodeller de

kriminelle.

”Thugs, pimps and pushers and the big money makers,

Driving big cars, spending twenties and tens

And you wanna grow up to be just like them”

Sunny Day (2008) er et nyere hip hop nummer fra den amerikansk-senegalisiske musiker og

tidligere straffefange Akon, med rap-input fra haitianske Wyclef Jean. Ligesom the message,

synges sangen af en subjektiv fortæller, der ligeså fortæller om egne erfaringer fra ghetto-

livet. I kontrast til the message, udsender sangen dog optimisme og håb i fortællingen om

hvordan subjektet slipper væk fra ghettoen. Der er dog en indbygget modsætning i sangen:

nostalgiske erindringer fra barndommen, som konstateres i omkvædet. ”Got my first kiss in the

ghetto – Played hide and go seek with the girls in the ghetto”.

Således bekræfter begge sange det hårde ghetto-liv og realiteten om et parallelsamfund, og på

trods af de barske realiteter og ønsket om at slippe ud, er ghettoen stadig ens hjemstavn.

Nostalgien mod ens hjemstavn peger mod, at man dog stadig kan leve et liv i en ghetto. Et

andet eksempel på dette, er en bemærkelsesværdig reaktion på regeringens seneste

ghettoudspil. En gruppe unge drenge (både danske og med indvandrer-baggrund) fra et

hærdet boligkvarter i Danmark, har som et modspil til regeringens ghettoplan, skrevet en

omtalt sang (Betonpaladset), hvor de fordømmer regeringens fordomme om ghettoer.

Drengenes sang vidner om, at man kan føre et normalt liv i et udsat område og samtidig

kunne lide det.

”Betonpaladset er en hudløst ærlig fortælling om de lyse sider ved at vokse op i et hærdet

kvarter. De 3 drenge … langer på denne nye musikvideo ud efter Hr & Fru Danmark-, såvel som

politikernes fordomme omkring de danske Ghettoer”.

vii

Sangen har opnået 40.000 hits på websitet youtube.com og har dermed givet de udsatte

beboere en stemme i problematikken omkring ghettoerne.

3. Diskuter fordele og ulemper ved ghettoisering som model for integration. Overvej

andre muligheder og inddrag erfaringer fra USA i diskussionen

Det kan være svært at definere begrebet integration, da man i nogle sammenhænge kommer

til at forveksle det med assimilation. Ved integration forstås, at der fra minoritetens side er en

kulturel tilpasning til det omgivne dominerende samfund, så der opstår en slags fælleskultur,

dog hvor man stadig bevarer visse kulturtræk. Derimod forstår man ved assimilation en

fuldstændig opgivelse af indvandrerkulturen og dermed en optagelse i det dominerende

samfund. Og ved segregation forstås en komplet afsondring til det øvrige samfund med

adskilte kulturer. Hvis man nu forestiller sig assimilation og segregation som værende

placeret i hver deres ende af et spektrum, skal integrationsdebatten kunne bevæge sig frit i

rummet mellem disse.

viii

Ordet ghetto bruges i dag oftest om multietniske boligområder, der afviger væsentligt fra det

øvrige samfund rent fysisk, kulturelt, socialt og økonomisk. Begrebet blev introduceret til

dansk politisk ordforråd i 2003 af daværende integrationsminister Bertel Haarder

, hvor man

førhen brugte betegnelsen ”socialt belastede boligområder”. Ordet altid været negativt ladet

og ”De historiske eksempler er de jødiske ghettoer i det kristne Europa… områder i USA, hvor

tidligere slaver og deres efterkommere bosatte sig under raceadskillelsen… og de sydafrikanske

bantustans”

, er ikke ligefrem positive historiske begivenheder.

Ved spørgsmålet, om ghettoisering er en model for integration spiller flere faktorer ind. Da

der generelt hersker en dårlig systemintegration

i Danmark som bl.a. forårsager højere

arbejdsløshed blandt etniske minoriteter, er det ensbetydende med en høj koncentration af

socialt svage i boligområder med mange indvandrere. En af fordelene ved ghettoer er den

tendens, at beboerne respekterer hinandens kulturelle og religiøse normer, men samtidig kan

dette også hæmme integrationen da normerne ikke bliver tilpasset de danske. Et andet

positivt aspekt ved ghettoer er, at naboer kan hjælpe hinanden med sprogvanskeligheder,

men dette kan også gå hen og hæmme integrationen, da disse beboere kan miste motivation

til at forbedre sprogkundskaber, fordi andre klarer det for dem. Ved yderligere diskussion kan

man konkludere, at ghettoisering hæmmer integration mere i et samfund end det fremmer.

xii

Hertil kan man stille spørgsmålet, om det da er korrekt at benytte ordet ghetto om de særligt

udsatte områder i Danmark. Eftersom ordet er præget af en negativ klang og ofte giver

associationer til eksempelvis forfaldne kvarterer i USA som ikke bare er hærget af

gadekriminalitet, men hvor den almene levestandard er på niveau med 3. verdens lande, kan

betegnelsen virke grotesk at bruge i Danmark, da folk her ikke lever ved sultegrænsen.

Desuden bliver betegnelsen ghetto oftest brugt om boligområder i USA fortrinsvist bestående

af sorte amerikanere, altså amerikanske statsborgere, hvilket er i stor kontrast til ordets

betydning i Danmark, hvor beboerne oftest er indvandrere. Noget bemærkelsesværdigt er, at

ingen bruger betegnelsen ghetto om ”hvide” minoritetskvarterer i USA som f. eks. China Town

eller Little Italy

xiii

. I USA tolererer man generelt multietnicitet mere og man opfatter

integration på en anden måde end i Danmark. Eksempelvis kan man både være amerikaner og

italiener, og samtidig holde fast i italienske normer og værdier.

xiv

Selvom ghettoer altså er ret

anderledes i USA end i Danmark, er de udsatte boligområder begge steder parallelsamfund,

som der også bliver beskrevet i begge sange, og man kan konkludere at det er et socialt

problem snarere end et etnisk betinget.

Ved nærmere betragtning af politikernes og beboernes forskellige vinkler på sagen, kan man

spørge sig selv, om det overhovedet er en god idé at opløse disse ghettosamfund, eller om

man i virkeligheden burde overveje andre alternativer

. Umiddelbart, virker det ikke som

den mest solide løsning, at ”tvangsfjerne” folk fra deres respektive hjem, ligeså lidt som det

synes at være retfærdigt. Alternativt, kunne man fokusere og bruge alle ressourcer på de

mennesker, som rent faktisk bor i særligt udsatte områder, i stedet for at prøve at bekæmpe

ghettoisering.

xvi

Dette har man forsøgt sig med i et boligområde i Sverige, som nu opfattes

som en multikulturel fremtidsby.

xvii

Både regeringen og oppositionen i Danmark vil indføre

forbedringer på uddannelsesområdet, men samtidig vil de også indføre en ”særpolitik” b. la.

lynjustits, udgangsforbud og øget politistyrke i de udsatte områder, hvilket efter min mening

kun vil styrke dannelsen af parallelsamfund. Dette virker paradoksalt, da statsministeren

hævder at ville opløse de nuværende parallelsamfund, men samtidig iværksætter nye og

særlige love i områderne.

Fra regeringens side vidner udspillet om signalpolitik, da de ikke vil involvere flere

kommuner i spredning af belastede beboere, i modsætning til oppositionen, hvilket afspejles i

meningsmålingerne, der viser at befolkningen har mere tillid til Helle Thorning-Schmidt, som

fortaler for løsning af problemerne med ghettoer.

xviii

I Lars Løkke Rasmussens forrige nytårstale udtaler han at: ”Vi har nogle byområder, hvor man

kan stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet er Danmark”.

xix

I 12 ud af de 29 definerede

ghettoområder, er koncentrationen af indvandrere ca. 50% eller derunder, hvilket vidner om

et socialt problem og ikke udelukkende et etnisk problem.

Af de 9 ghettoområder på listen med højest kriminalitet, bor der i 7 af dem kun halvdelen eller

færre indvandrere. Derfor kan man konkludere, at de boligområder med flest indvandrere

ikke nødvendigvis er de mest kriminelle områder, selvom noget tyder på, at regeringen

forsøger at få det til at se sådan ud. Derimod vidner statsministerens påstand om, at han

forsøger at gøre noget til et etnisk problem, som også er et socialt problem, som vi også ser i

ghettoerne i USA.

Min konklusion er, at jeg ikke er af den overbevisning, at politikernes ideer om spredningen af

befolkningen i de multietniske boligområder, vil løse problematikken som de mener

ghettoisering medfører for integrationen i Danmark. Min argumentation for denne holdning

er, at jeg ikke føler regeringen har bidraget med en seriøs løsning til problematikken. Samtidig

mener jeg, at betegnelsen ”ghetto” om daske boligområder stigmatiserer beboerne, og at man

i stedet burde tænke positivt og arbejde realistisk i forhold til den nuværende tilstand i de

udsatte boligområder, for at forbedre deres levestandard markant og ikke foreslå at uddrive

folk fra deres hjem.

Referencer:

Regeringens ghettoudspil, 2010

Oppositionens ghettoudspil, 2010

iii

Regeringens ghettoudspil, 2010

Analyse af regeringens og oppositionens ghettoudspil - Erik Holstein, 2010

The Message, 1982 (sangtekst)

Sunny Day, 2008 (sangtekst)

vii

Betonpaladset, 2011 (sang)

viii