[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
1
Opgave 1 – Fastkurspolitik
1.Hvad vil det sige at føre fastkurspolitik?
Fastkurspolitik betyder at et lands valuta ”ligger” sig op af et andet lands valuta. Det vil
typiske være små lande/små økonomier, der f.eks. vælger at sige, at deres valuta følger den
amerikanske valuta.
Hvis vi tager et eksempel som Danmark, vil det sige at den danske krone ikke må svinge mere
end 2 ¼ procent overfor euroen. Hvis dette sker griber Nationalbanken ind. Det skal dog siges
at i Danmark, har vi i forhold til euroen, kun delvist fast kurs. Det vil sige at den danske krone
kan svinge inden for 2 ¼ procent i forhold til euroen. Til gengæld har Færøerne helt fast kurs i
forhold til den danske krone.
2.Hvilke fordele og ulemper er der, ved at føre fastkurspolitik?
En af fordelen ved at droppe fastkurspolitik, er at lande med ustabil økonomi ikke kan
”trække” os ned. Det ser vi faktisk ske lige nu. Grækenland er et rigtig godt eksempel på dette.
Alle lande der har euroen, har naturligvis den samme kurs. Det går derfor ud over andre hvis
ét lands økonomi braser sammen, som med Grækenlands. På grund af Grækenlands enorme
økonomiske krise, daler valutakursen, og bliver dermed mindre værd. Dette er ikke blot et
problem for de lande der har euroen. Det er faktisk også et problem for et land som Danmark.
Som jeg nævnte tidligere, har vi delvis fast kurs i forhold til euroen. Det vil altså sige at hvis
eurokursen pludselig falder drastisk, så gør den danske krone også, fordi den danske krone
må jo ikke have større udsving en 2 ¼ procent. Det vil altså sige, at selvom den danske valuta
lige pt. er stærkere og mere stabil end euroen, så bliver vores valuta trukket med ned. Derfor
vil det for Danmark i disse tider, være bedre hvis vi droppede fastkurspolitiken.
Der er naturligvis også store fordele ved at føre fastkurspolitik. Derfor kan det også være en
ulempe at droppe det. Hvis vi tager et direkte modsat tilfælde af forrige eksempel, vil det
nemlig være positivt for den danske valuta. Hvis, eller når, eurokursen begynder at stige, vil
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
2
den danske valuta så følge med. Det vil altså sige at ”uden Danmark egentlig gør noget”, stiger
den danske valuta, fordi euroen stiger. Igen, den danske valuta må jo ikke være under eller
over 2 ¼ procent af euroen.
En anden ulempe ved at melde sig helt ud, er at vi mister den økonomiske støtte som vi får,
hvis tingene begynder at se skidt ud. Man må sige at et land som Grækenland nok ville have
haft rigtig svært ved at klare sig, hvis de ikke havde euroen.
Vi skal også huske på at vi i Danmark handler meget eurolandene, derfor er det ikke godt for
Danmark, hvis valutaen viser alt for store udsving i forhold til kronen. Dette sker netop ikke,
når vi er låst fast til euroen.
3.Hvordan sikre Danmark, at vil holder os inden for udsvingsbåndet på 2 ¼ procent i
forhold til euroen?
Figuren ovenover viser kronen i ERM2-systemet, som er den aftale Danmark indgik med
eurolandene. Sker der det at euroen er på vej op, altså ryger op over 763, har man tre
muligheder:
Salg af euro fra valutareserven: Her sælger Nationalbanken ud af euro. Altså den udbyder
en masse euro. Det øgede udbud vil så presse eurokursen ned. Ser man det i et udbuds - og
efterspørgsels diagram vil udbuddet af euro rykke mod højre, mens efterspørgslen forbliver
hvor den er. Dette medfører at kursen falder. Det er desværre sjældent at det er nok, blot at
udbyde euro..
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
3
Nationalbanken hæver renten: Dette er faktisk et lokkemiddel for at få andre til at udbyde
euro. Idet at nationalbanken giver en højere rente på værdipapirer (ofte statsobligationer),
bliver det pludselig mere favorabelt for finansfolk fra eurolandende at investere penge i det.
Det vil altså sige at de sælger en masse euro, for at de kan købe danske værdipapirer. Det vil
sige at det er dem der udbyder euroen.
Justering af centralkursen: er det ikke nok med de to forrige punkter, kan man vælge at
justere centralkursen. I figuren på side 2 er centralkursen 746. Den kan man vælge at hæve,
og dermed ligger den danske krone ikke uden for ”gitteret”.
4. Tegn et valutakursdiagram (DKR i forhold til USD), der viser kursdannelsen. Beskriv
hvilke forhold, der kan få kurven til at flytte sig.
Op ad y-aksen kan vi se hvad prise er i danske kroner. Ud ad x-aksen har vi hvor mange
dollars vi ønsker at købe. Man kan altså se at 10 dollars koster cirka 55 danske kroner.
Hvis USA, går ind i en kæmpe økonomiske krise, som ikke rammer Danmark, vil det betyde at
den amerikanske dollar falder i værdi. Det vil altså sige at kursen for dollars bliver mindre.
0
10
20
30
40
50
60
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
USD
USD
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
4
Dette vil betyde at grafen rykker mod højre. Fordi det vil betyde at man kan få flere USD, for
mindre danske kroner.
Noget andet der kunne ske, er hvis der sker store opsving i dansk økonomi, og Europa i det
hele taget. Dette vil betyde at den danske valuta vil blive mere værd i forhold til den
amerikanske dollar. Det vil igen betyde at vi kan for færre danske kroner købe flere
amerikanske dollars.
Opgave 2 – Arbejdsmarkedet
1.Hvordan kan lavere skat på arbejde medføre et øget arbejdsudbud?
Lavere skat på arbejde vil medføre et øget arbejdsudbud, fordi at der vil være flere penge at
tjene til sig selv. Hvis vi stiller det lidt firkantet op som et regne stykke, og siger at man tjener
100 kroner i timen. Dette betaler man cirka 40% i skat af. Det vil altså sige at der efter skat
kun er 60 kroner tilbage til sig selv. Hvis regeringen vælger at sænken skatte til f.eks. 25%
(hvilket er helt urealistisk) hvilke man efter skat have 75 kroner tilbage.
Danmark er et land hvor overførselsindkomsterne er ret høje. Det vil altså sige at man kan gå
hjemme uden at arbejde, og så få penge for det. I mange tilfælde kan det faktisk bedre betale
sig at leve at overførselsindkomster, end at have et lavt lønnet arbejde, hvor man alligevel
betaler 40% i skat. Hvis man nu sænkede skatten, kunne det være at det vil være mere
lønsomt at gå på arbejde og tjene penge, end at få overførselsindkomster.
Det skal også nævnes at dem der allerede er i arbejde, vil være villige til at arbejde lidt
længere. Selvfølgelig til en vis grænse.
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
5
2.Hvad vil et øget arbejdsudbud betyde for erhverfrekvensen? Og hvilken betydning
har det for gini-koefficienten?
Et øget arbejdsudbud vil ikke betyde noget for erhvervsfrekvensen. Hvis det skulle have haft
betydning for erhverfrekvensen skulle der også have været en øget efterspørgsel på
arbejdskræft. Erhvervsfrekvensen viser nemlig hvor mange der er i arbejde, af alle der kan og
vil arbejde (arbejdsstyrken). Bare fordi udbuddet af arbejde stiger, er det jo ikke ens
betydning med at der bliver flere ansatte.
At sænke skatte vil betyde at gini-koefficienten vil stige. Hvis alle i landet har samme
indkomst vil den være 0. Jo mere ulige fordelingen er, jo større bliver gini-koefficienten. Lige
netop skat, er med til at gøre gini-koefficienten mindre, så hvis skatten bliver sænket, så stiger
gini-koefficienten.
3.Hvordan man forhøje statens indtægter og hvilke konsekvenser har det?
Det oplagte svar vil være at hæve skatterne. Det betyder at alle, skal betale mere til staten og
dermed bliver statens indtægter større. Dette har til gengæld ret alvorlige negative
konsekvenser. Det betyder først og fremmest at folk er mindre villige til at arbejde. Men hvad
værre er, så betyder det at danskerne tager til udlandet for at arbejde, der er skatten nemlig
ikke lige så høj. Det betyder også at hele virksomheder flytter til udlandet, igen fordi at der er
et mindre skattetryk. Sidst men ikke mindst betyder det også at arbejdskræft, dygtige læger,
iværksættere og ingeniører, ikke gider at kommet til Danmark for at arbejde, fordi skatten er
så høj.
Man kan også, som vores statsminister foreslår, indføre betalingsring omkring København og
andre storbyer. Der er bare det problem, at de første mange år, vil det være en stor
underskudsforretning. Det betyder at Danmark får et endnu større underskud end vi allerede
har.
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
6
4.Vis i et udbuds- og eftersprøgselsdiagram, hvilken betydning en lovbestemt
minimumsløn har.
Det betyder at der er en fastsat løn, som arbejderne mindst skal have. Det vil altså sige at det
er lovmæssigt bestemt at man skal have x antal kroner i løn, uanset hvad der sker med
udbuddet og efterspørgslen på
arbejdskræft. Hvis vi antager at
punktet A i kurven til venstre er den
lovbestemte minimumsløn, så vil
hverken efterspørgslen eller udbuddet
have nogen indflydelse, hvis
henholdsvis efterspørgslen rykkede til
venstre og udbuddet til højre. Det vil
altså sige, at selvom virksomhederne
ikke efterspørger særlig meget
arbejdskræft, vil de stadig være nødt til
at give minimumslønnen. Det vil også
sige at selvom udbuddet på
arbejdskræft stiger, og dermed rykker til højre, vil virksomhederne ikke have mulighed for at
betale en mindre løn, end minimumslønnen.
5.Hvordan måler man arbejdsløshed, og hvorfor opstår ledighed?
Arbejdsløsheden kan måles på flere måder. Den mest almindelige i Danmark kaldes
registrerede ledighed, eller registerbaserede ledighed. Man ser på hvor mange
dagpengemodtager og kontanthjælpsmodtagere der har registreret sig som arbejdsløse. Det
er naturligvis umuligt at måle arbejdsløsheden helt præcist. Hvis man f.eks. er arbejdsløs, men
ikke har ladet sig registrere på et jobcenter, så tæller man simpelthen ikke med i statistikken.
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
7
For at man kan betragtes som ledig for arbejdsmarkedet er der ifølge ILO tre krav der ska
opfyldes:
Man skal være uden arbejde
Man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet
Man skal være aktivt arbejdssøgende
Det vil altså sige at arbejdsløsheden måles på personer der ikke har noget arbejde, men som
godt kan og vil arbejde. De skal derudover også være aktivt søgende. Man kan også måle den
registrerede ledighedsprocent. Dette er registrerede fuldtidsledige ud af hele arbejdsstyrken i
procent.
Ledighed opstår ofte i forbindelse med kriser. Bland andet de to oliekriser i årene 1973-74 og
1980-81. Finanskrisen, som startede i 2007, har også været skyld i en stigende arbejdsløsheds
procent. Udviklingen siden 1980 kan ses i figuren nedenfor:
En anden grund til ledighed i Danmark er faktisk også globaliseringen. Mange virksomheder
outsourcer deres produktion til lavt løns lande, hvilket medfører enorme fyringer i Danmark.
Det går hårdest udover ”produktionsbranchen”. Derfor ser vi også at i årene har
kvinderne en større arbejdsløshed end mændene. Dette skyldes at dengang arbejde mange
kvinder inden for tekstilbranchen. Netop denne branche er i dag, næsten 100% outsourcede
til asiatiske lande.
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
8
Opgave 3 – Dansk økonomi
1.Hvad er ”topskat” og hvilken betydning (samfundsøkonomisk) har det, at den
sænkes?
I Danmark betaler vi progressiv skat. Det vil sige at jo flere penge man tjener, jo større
procentdel skal man betale i skat. Alle betaler minimum 36,6 % i skat. Dem der så tjener over
389.900 kroner om året bliver yderligere beskattet med 15%. Dette er topskat. Det vil altså
sige at man betaler topskat, som er på 51,5%, når man tjener over 389.900 om året.
Sænker man topskatten, får staten mindre penge i skatteindtægter. Det betyder på kort sigt at
staten vil miste penge. Til gengæld vil det på længere sigt muligvis tjene sig ind. Hvis
topskatten sænkes, kan det være at flere ønsker at arbejde mere. Det vil sige at selvom
skatteprocenten ikke er så høj, kommer der stadig flere penge ind i skatteindtægter, da flere
”gider” at arbejde for det. Det kan også betyde at vi får flere virksomheder, da det pludselig
bliver mere favorabelt at drive virksomhed i Danmark. Dette vil påvirke det økonomiske
kredsløb rigtig positivt. Det
vil altså sige at der bliver
flere ansatte, mere
produktion osv. som det
fremgår af figuren til højre,
kommer det staten til gode i
sidste ende. Men for at dette
vil komme til at ske, skal der
nok en lidt større sænkning i
skattetrykket til.
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
9
2.Beskriv væsentlige udfordringer i dansk økonomi, og kom med løsningsforslag.
Et problem er arbejdsløsheden, som er alt for høj, i forhold til de økonomiske mål vi har i
Danmark. Vi har en arbejdsløshed på omkring 4-5%. For at rette op på dette problem tror jeg
at vi skal tænke meget langsigtet. Vi kan ikke gøre noget nu, som vil hjælpe allerede i morgen.
Jeg tror vi skal sørge for at sætte meget fokus på uddannelse. Det er trods alt Danmarks
fremtid.
En anden væsentlig udfordring er at der, som det ser ud nu, går flere ud fra arbejdsmarkedet
end der kommer ind. Dette betyder at i fremtiden, vil der være færre mennesker til at bære et
større læs. Her tror jeg nøgleordet er udlandet. Vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde og
tjene penge i Danmark. Det skal ikke blot være attraktivt for danskere, fordi med den
demografiske udvikling, kommer der færre i arbejde end der går ud fra arbejdsmarkedet. Det
skal også være attraktivt for folk verden over at komme til Danmark og arbejde. For at gøre
dette tror jeg helt klart vi bør overveje den høje skat, ikke mindst virksomhedsskatten. Det
skal også gøres lettere for udlændinge der allerede er i landet. Der er potentielt rigtig meget
arbejdskræft i alle de udlændinge der er i Danmark lige nu, men som ikke er beskæftiget. De
skal integreres bedre og så skal det også være mere attraktivt for dem at arbejde. Det vil sige
at det store støtte mange indvandre får skal sættes ned, for at det bliver mere attraktivt at
arbejde, end at få penge fra staten.
[navn fjernet] 11. November HHX 2.a
65 2011 Plads nr. 43
10