1
HF 1. år
Modulopgave 6.1.1
Islam og demokrati
Giv en analyse af teksten ”73. Interview med Ayub om samfund”.
Teksten er et interview med Ayub på 28 år, som er aktivt medlem af muslimer i dialog. Han er
uddannet cand. polit. Han har et pakistansk familie baggrund, med en mor og far der er ufaglærte,
som har 8 års skolegang bag sig.
I interviewet udtaler Ayub sig i forhold sharia lovgivningen og en islamisk stat. Han afviser ikke
ideen med en islamisk stat og sharia lovgivning, men han mener, at sådan en stat ikke kan indføres
uden videre i et hvert samfund.
Ayub mener at, Danmark er et retfærdigt samfund. Det danske samfund er det som ligger tættest på
hvad han mener, er et idealt samfund, her nævner han lovssystemet i Danmark. Han mener at
Islams love kan forbindes med de danske love, som f.eks. det ikke at måtte lyve og at man skal
holde aftaler og ikke være en forhindring for hinanden.
Ayub mener at Sharia ikke skal implementeres i Pakistan for det vil være nogen som vil benytte sig
forkert af den, han mener for at der skal kunne blive indført sharia skal nogle generelle ting være
opfyldt i et samfund.
Ayub begrunder sin holdning om at sharia ikke bare kan indføres som et lovssystem i Pakistan
fordi, før dette kan finde sted, skal samfundet være bygget moralsk op med retfærdighed. Han
slutter hans holdning om, at der ikke kan skabes demokrati i Pakistan af med at sige, at der vil
kunne være demokrati i Pakistan hvis der var retfærdighed.
Ayoubs syn på sharia betyder, foruden det at et samfund skal være bygget op retfærdig, også det at
mennesket selv skal have retten til at tage stilling til hvordan man forholde sig til sin religion.
Kommentar [i1]:
Kommentar [i2]: godt
Kommentar [i3]: korrekt
Kommentar [i4]: helt rigtigt – evt
understøt dette med et citat.
Kommentar [i5]: nemlig
2
I Danmark praktiserer muslimer islam på den måde de mener, er rigtigt ved selv at opsøge viden og
undersøge om det de har forstået er rigtigt. I Danmark kan man f.eks. lade sit skæg vokse ud, eller
bære slør, hvilket ikke muligt i Tyrkiet hvor man vil blive overvåget. Ayub mener at der er
religionsfrihed i islam, og hans budskab er at i Danmark kan man være lige hvad man vil med
hensyn til hvordan man praktiserer sin religion. Det mener han er sharia, og derfor mener han at
Danmark er langt tættere på et islamisk system, end Pakistan.
Teksten er skrevet fra et indefra perspektiv, det er Ayubs syn og fortolkning på blandt andet hvad
Sharia betyder for ham.
Opdeling af teksten.
1. Afsnit; Hvilket samfund i verden kommer nærmest dit samfund? ”Danmark er et retfærdigt
samfund”.
2. Afsnit; ”Danmark er det ideelle samfund”.
3. Afsnit ”Sharia skal opbygges i et samfund, når samfundet er bygget op gennem retfærdighed og
moral”
4. Afsnit. ”Danmark er lang tættere på det islamiske styre end f.eks. Pakistan”.
Teksten som er skrevet udefra et indefra synsvinkel da den interviewede baggrund som værende
moderne muslim tydligt fremgår flere gange i teksten. Teksten er skrevet udefra et subjektivt syn på
hvad blandt andet sharia og demokrati betyder for ham.
I første afsnit taler Ayub om at han mener, at Danmark er et retfærdigt samfund, men alligevel
mener han også at der er mange problemer man kan pege på i det danske samfund. Heri blandt taler
han om at han godt kunne savne, at der var mere respekt for den religion man havde. Det uddyber
han ved at forklarer at han ikke synes, at man altid i Danmark kan forholde sig til den religion man
har på den måde man mener, er rigtigt uden at skulle begrunde hvorfor. Grundlæggende mener han
dog, at Danmark er et land hvor han som muslim ses som alle andre danskere. Det fremgår i starten
af teksten spalte 1, linje 3.
Kommentar [i6]: en meget fin
redegørelse – rigtig godt. Jeg kan imidlertid
se at du nedenfor begynder at opdele
teksten. Dette kunne du med fordel have
gjort til netop dette afsnit, eftersom en
sådan opdeling erd et sammen som at lave
en redegørelse. Så her kunne du med
fordel he taget tekstinddeling med i starten
(husk dette til eksamen).
Kommentar [i7]: Korrekt.
Kommentar [i8]: Det har du sagt tre
gange nu – det er nok blot at sige det 1
gang: -).
3
”Selvom man kan læse om, hvordan en eller anden iraner eller palæstinenser bliver behandlet, så
tror jeg nok, at hvis der skete mig noget, ville jeg ikke have en ekstra overvejelse. Jeg vil henvende
mig til politiet. Jeg tror også, at en evt. retssag ville forløbe nogenlunde retfærdigt”.
Af citatet fremgår det at Ayub er glad for at leve i Danmark med et demokratisk samfund. Han
mener, at Danmark er et retfærdigt samfund, hvor det er op til den enkelte at praktisere sin religion
som man han/hun vil. I forhold til debatten omkring at troende og praktiserende muslimer ikke kan
integreres, er Ayub en af mange undtagelser. Han er veluddannet, praktiserende muslim som beder
og er integreret i det danske samfund. Da han netop har et andet syn på hvad demokrati, samt
sharia betyder i forhold til islam.
I afsnit 2, i teksten bliver Ayub spurgt om hvilket samfund i verden der kommer nærmest hans
idealle samfund. Hovedsynspunktet i dette afsnit er at Ayub mener, at Danmarks lovssystem er det
idealle lovsystem. Han mener det lovsystem der er i Danmark stemmer overens med islam, som
eksempel nævner han at, i islam må man heller ikke lyve og skal holde sine aftaler. I slutningen på
dette afsnit siger han;
”Jeg tror ikke, man skal være skabs-araber for at være muslim”. Man kan fra dette citat gå ud fra at
Ayub måske tilhører de mere moderne muslimer, som har et mere personligt forhold til islam. På
sidste side i slutningen af artiklen slår Ayub også fast at han tror på sin egen måde. Han hænger sig
ikke i den traditionelle islam, der praktiseres i de muslimske lande. Da han heller ikke mener ”der
findes nogen rigtige muslimske samfund” sidste side, i interviewet spalte 2 linje 13.
Ayub mener at man som muslim selv kan forholde sig og fortolke islam på den måde man mener, er
rigtigt i forhold til den tid og sted man lever i. Ayub forholder sig til islam i forhold til den tid og
det sted han lever.
I afsnit 3,forklarer Ayub nærmere hvad sharia betyder for ham. Han mener sharia er lig med
retfærdighed og demokrati.
Linje 11. på spørgsmålet omkring hvad sharia betyder for ham siger han;
Kommentar [i9]: Flot - velvalgt citato g
et godt brug af denne.
Kommentar [i10]: Nemlig og har
kunne du med fordel have inddraget det i
pensum, som netop snakker om hvorledes
man tolker koranen forskelligt alt afhængig
af om man er modernist eller traditionalist.
4
”Så jeg ser det at skulle bruge sharia som lovsystem, som en langt mere kompliceret proces end det
at nogen bare råber op og siger, at vi skal have et kalifat. Før sådan noget som moral, retfærdighed
og renhed/familiemønster er implementeret i et samfund, tror jeg, at det er svært at implementere
en bestemt styreform. Det gælder i øvrigt også demokratiet”.
1
Med dette citat fremgår det, at Ayub mener sharia er lig med demokrati og en stat som er retfærdig.
Der er mange foreninger som hver har deres fortolkning på hvordan sharia skal fortolkes og følges.
Muslimer i dialog som Ayub er medlem af går ind for en nyfortolkning af Koranen og
Hadith(ijithad). Fortolkninger her sker baggrund af hensigten med skrifterne, og udefra nutidens
samfund/forhold. Hvilket er vigtigt i forhold til hvordan Ayub forholder sig til islam, herunder
hvad sharia, demokrati og religionsfrihed betyder.
Hvor f.eks. at man også har foreninger som Hizb- ut-Tahrir, der mener at sharia og demokrati som i
Europa slet ikke kan forbindes med hinanden.
Hizb -ut-Tahrir går direkte imod et samfund præget af demokrati og er imod stemmeafgivelser.
Hizb- ut-Tahrir er en religiøs forening som mener at sharia er afledt af koranen og det er guds ord
man skal følge. Demokrati går derfor imod sharia, da det så udefra deres syn i stedet for gud bliver
mennesket der får retten til at lovgive, derfor er foreningen imod at skabe demokrati, hvor
mennesker er med til at bestemme lovene.
Hvordan sharia skal fortolkes er forskelligt i blandt muslimer. Sharia-lovgivningen er den
lovgivning, som nogle religiøse eksperter har sat for af normer og principper, som findes i Koranen
og i Muhammeds sædvane. Al lovgivning, der er inspireret af Koranen og Muhammeds sædvane
kan siges at være sharia-lovgivning. Men nogle muslimer mener alene, at sharia-lovgivning er de
juridiske regler, som blev udviklet af religiøse eksperter i de første århundreder efter Muhammeds
død, altså i 700-900-tallet, og at alt andet er nyere opfindelser, ikke er lig så ’rigtig’ som de gamle
regler.
Der er generel uenighed blandt muslimer hvordan sharia skal følges. Men de fleste muslimer er
enige om, at sharia dækker både etiske, moralske, samfundsmæssige normer og anvisninger, gud
har givet mennesket, til at følge for at opnå lykke i dette liv og livet efter døden.
Kommentar [i11]: Sådan – du er bare
blivert rigtig godt til at tage fat i citaterne,
og underbygge dem med fine argumneter –
sådan Maral
Kommentar [i12]: fint
Kommentar [i13]: ok afsnit, men
selvføælgelig er det lidt overordnet og
meget beskrivende i sin karakter. Måske
det kunne være gjort kortere?!
5
4. Afsnit ”Danmark er lang tættere på det islamiske styre end f.eks. Pakistan”.
I forlængelse af afsnit 4 omkring sharia fortæller Ayub på starten af side 2 linje 3;
”For hvis nogen spørger mig, om shariaen f.eks. skal implementeres i Pakistan, så vil jeg sige at,
der skal man i mindre grad implementere sharia end f.eks. i Danmark. For jeg vil være bange, at
det ville være en elite, der ville benytte sig forkert af et lovgivningssystem”.
I dette citat står det klart at Ayub ikke tror man kan indfører sharia i Pakistan, for der vil være
mennesker som vil gøre forkert brug af det i modsætning til Danmark.
Dette er sidste afsnit i teksten og samler op på alt det Ayub mener, at shaira er et samfund som
Danmark. Faktum Danmark er det er ideelle samfund, hvor der er demokrati og retfærdighed både i
samfundet og blandt befolkningen, derfor er Danmark langt tættere på det islamiske system end
f.eks. Pakistan.
Linje 2 på sidste side i interviewet siger Ayub;
”F.eks. er bevisførelsen for hor, at der skal være fire vidner, der ikke har nogen indbyrdes interesse,
som skal have set kønsakten finde sted. I Pakistan kan man høre, at nogen er blevet dræbt, fordi
vedkommende blev taget i hor. Jeg ser danskerne som meget islamiske, den gennemsnitlige dansker.
Der er selvfølgelig visse ting: Den gennemsnitlige etniske dansker drikker alkohol. Jeg har ofte hørt
mine forældre sige: ”Det her folk, hvis de bare læste trosbekendelse, så ville de være de bedste
muslimer”.
Man kan her se hvad Ayubs budskab er, i Danmark får man lov at praktiserer sin religion som man
vil i modsætning til Pakistan, hvor der ikke er demokrati og samfundet ikke er bygget på
retfærdighed, men diktatur og hvor folk risikerer at blive dræbt hvis man har begået utroskab. Ayub
stiller de to lande, Pakistan og Danmark op mod hinanden og diskuterer om der overhovedet kan
lade sig gøre at indføre sharia i Pakistan.
Hensigten af interviewet med Ayub er at vise et eksempel på at muslimer ikke mener at sharia kun
er regler og love som omfatter, blandt andet dødsstraf for utroskab og håndsafhugning for tyveri, og
at mænd sættes over kvinder i forhold til skilsmisse og arveregler. Men for de fleste muslimer er
Kommentar [i14]: Ja faktum for Ayub,
vel ikke et udiskuterbart faktum….
Kommentar [i15]: godt
6
sharia i stedet et begreb, der omfatter alle de regler og anvisninger, en muslim bør følge i sit liv. For
mange muslimer handler sharia om etik og moral - fra hvordan man beder til, hvordan man ønsker,
at samfundet skal indrettes. Derfor ser mange muslimer på sharia, på ny som en lovgivning der
føres i vesten med et retfærdigt samfund og demokrati. Et samfund hvor folk har ret og indflydelse
på at deltage i samfundet, ved stemmeafgivelse og retten til at stille op til valg.
Sætter man denne fortolkning af sharia op imod kilde tekst 70, Demokrati (uddrag af teksten) ”
Interview med Muhammed om demokrati”.
Kan man hører at Muhammed personen, som også bliver interviewet om islam og demokrati, ikke
mener at islam og demokrati ”helt” er det samme. Da han mener demokrati blev opfundet senere.
Han mener ikke man kan sammenligne demokrati og islam.
Interviewet med Muhammed er også er skrevet udefra et indefra synsvinkel, og er subjektiv, dog er
begge personer, Muhammed og Ayub kritiske og diskuterer for deres meninger udefra Koranen.
I starten af teksten siger Muhammed således;
”Men man kan sagtens have demokrati i islam og islam i et demokrati. Det er ikke det samme, jeg
tror ikke, man kan sammenligne det på den måde, men det kan sagtnes tilpasses hinanden”.
Selvom Muhammed, som Ayub er en moderne muslim og har en liberalistisk holdning til at tolke
det grundlæggende i koranen i forhold til den tid og sted man lever i, skiller hans holdning sig ud i
forhold til Ayub. Han tolker ikke islam lig med demokrati, men mener at disse to ting kan forbindes
med hinanden.
Fælles for de to tekster med Muhammed og Ayub er at begge er mere løsrevet fra den betydning
islam har haft i deres forældres hjemmeland. De prioriterer det, som er vigtigt i forhold til islam og
de traditioner det tillægges.
Antropologen Gerd Bauman syn har arbejdet med de mange forskellige former for muslimer der
kan være i et samfund udtaler sig således;
Kommentar [i16]: fint og en god
sondring mellem de to forskellige
opfattelser af Sharia
Kommentar [i17]: nemlig – helt
korrekt og super godt og meget relevant at
inddrage tekst 70 i perspektveringen.
Kommentar [i18]: Ok – fint set
7
”At man kan se kultur som nationalitet, etnicitet og religion. Anskuet således kan man sige, at de
unge vakte muslimer typisk er kulturrelativister på det etniske og nationale område, hvor de sætter
tingene til forhandling, mens religionen ophøjes og fremstilles som et holdepunkt og en kerne, som
de skaber deres identitet ud fra”.
Det er netop sådan Ayub og Muhammed forholder sig til Sharia, Shura, demokrati og lignende, med
henblik på ordene i forhold til nutiden.
På sidste side, spalte 1, siger Muhammed; ”De forhold, der gjaldt dengang, eksisterer ikke længere,
ergo kan man ikke bare sige, at mænd bliver ved med at skulle have flere koner”. Muhamed
fortolker polygami som noget der skete før på grund af der var mange kvinder i forhold til mænd og
at det var et sikkerhedsnet for kvinder at blive gift med en mand som allerede var gift, for at kunne
få loft over hovedet og blive brødfødt. Det var mænd der tjente pengene dengang, men nu er
samfundet mere udviklet på baggrund af industrialiseringen og kvinder nu forsøger sig selv, derfor
er det heller ikke rigtigt at mænd skal have flere koner.
I forhold til shura synes han det er noget man kan tolke i retning af demokrati, men er enig med
Hizb ut-Tahrir at det ikke er det samme som demokrati.
Hensigten med de to tekster med Ayub og Muhamed er, at vise et andet perspektiv af begreberne
shura, sharia og hvad lignende begreber betyder for forskellige muslimer. Men tekstens budskab er
også at præsenterer læseren for de forskellige former for muslimer der er i et samfund. Samt at man
som muslim godt kan være enig i nogle ting og uenig i andre, med forskellige andre organisationer.
Muhammed er til dels enig med Hizb- ut –Tahrir, som er en meget fundamentalistisk organisation
og har en maksimalistisk religionsopfattelse.
I disse to tekster med Ayub og Muhamed bliver vi præsenteret for to muslimer som tager stilling til
spørgsmål om islam, ud fra et europæisk syn. De er begge moderne muslimer som er reflekterende
og som tager afstand fra de traditionelle fortolkninger af islam, de har en nyere tolkning af både
koranen og mener at islam kan forenes med demokrati. Men alligevel skiller deres meninger sig ud
når det handler om islam er demokrati, eller at der kan være demokrati i islam. Med at stille disse to
personer op imod hinanden kan man se at selv om begge personer forholder sig til islam på
nogenlunde samme vis, kan de alligevel have forskellige meninger.
Kommentar [i19]: Gerne en henvisning
til teksten. (det mangler du vist også flere
steder, men eller ok.
Kommentar [i20]: Nemlig - godt
Kommentar [i21]: Nenmlig og super at
inddrage Shura i dette henseende
Kommentar [i22]: nemlig
Kommentar [i23]: sådan!!!
Kommentar [i24]: Flot – her
mobiliserer du på fornem vis hvorledes
baggrundsstoffet – super flot!
8
Jan Hjarpes som er islamforsker har forsøgt at inddele de forskellige grupper af muslimer i hans
model. Nogle af de grupper er blandt andet de traditionelle muslimer, fundamentalisterne,
sekulariser, og modernisterne.
De traditionelle muslimer overvejer ikke samfundets politiske forhold når de praktiserer islam. De
tager afstand fra alt nyt, forskellen mellem traditionelle og fundamentalister, er at fundamentalister
læser koranen bogstaveligt, og bruger islam i samfundet og ikke kun i det individuelle liv, som et
eksempel herpå kan Osama Bin Laden nævnes og foreningen Hiz-bu Tahrir, som. Sekularisterne
mener at politik ikke skal blandes med religion modsat fundamentalister(islamisterne).
Det er vigtigt at kende til de forskellige former af muslimer, som Jan Hjarpes, svensk islamforsker
har vist i hans model. Der er en stor mangfoldighed af forskellige slags muslimer verden over,
ligesom der er I Danmark. I de seneste par år er det blevet givet et billede af islam i medierne som
fokuserer på ekstremisme og terror. En religion som værende middel aldrende. Det er ikke tilfældet
i disse to tekster med Ayub og Muhammed som begge er moderne muslimer, og tolker betydningen
af de forskellige begreber, shura, sharia på en mere liberal måde, end konservativ tolkning, hvor
ordne får en mere bogstavlig tolkning.
Interview af unge muslimer som Ayub og Muhamed skaber deres religion udefra en vestlig
forståelse af islam, det er med til at give mediebilledet og borgerene i Danmark et andet perspektiv
af islam. Shura der er et begreb som er diskuteret meget blandt muslimer landet over, dækker over
gensidig rådslagning. I dag bliver shura brugt af unge muslimer til at legitimere at forskellige
mennesker bør deltage i de politiske beslutningsprocesser i samfundet og dermed forenes demokrati
med shura og sharia.
Koranen kan udlægges forskelligt i forhold til spørgsmålet om demokrati. Som eksempel, findes
både muslimer, der ser kalifatet som den rigtige styreform, og muslimer, der ser kalifatet som et
historisk fænomen, der ikke kan legitimeres ved Koranen. Med disse artikler skabes der et overblik
over de forskellige grupperinger af muslimer og deres holdninger, og det giver samtidig læseren en
forståelse for at islam og demokrati går under et for mange muslimer og ikke er en modsætning til
hinanden, som der ofte bliver fremstillet i medierne.
Kæreste MAral
Kommentar [i25]: Nemlig – godt
Kommentar [i26]: ja
Kommentar [i27]: flot
Kommentar [i28]: flot
9
Modul 6.2 – komparativ repetition
10
Islam
Kristendom
Buddhisme
Frelse
De 5 søjler. Bønnen,
Almisse, faste, pilgrim,
troesbekendelsen, og det
at være en god muslim.
Nemlig, I islam frelser man
sig selv ved at følge Guds
love. Men der er nu også et
troselement: man skal også
tro på Gud, koranen,
Muhammed osv.! Ikke kun
handle derefter
”Frelsen gennem tro” Troen
på at Jesu er Kristus. Dåben.
Nemlig - godt
Selvforløsning, mennesket
frelser sig selv, Nirvana.
Frelse fra
Forstået på en lidt
anderledes måde end de
andre religioner. Frelsen er
for muslimer at overholde
de fem søjler som giver
adgang til et evigt liv, dog
er dette ingen garanti. Det
er gud som tager
beslutning for om det
enkelte menneske bliver
tilgivet(frelst).
Ja, men stadig er det lidt
ligesom i kristendommen.
Man prøver, at undgå
synder og træffe de rigtige
valg i løbet af livet. Man
tror dog, modsat
kristendommen, ikke på, at
mennesket har arvet Adam
og Evas synder. Ifølge Islam
tilgav gud dem.
Det onde, synden.
Frelse fra det evige liv-
gennem den ottelede vej.
(Mahayanna) - ja, og
dermed bliver det
genfødslerne, lidelserne:
karma-samsara
Gudsbegreb
Gud er skaberen og altings
årsag. Meget stærk
monoteisme.
Gud er skaberen.
Kildetekst Skabelsen 6
dage(7dag hvilelse)flot med
kildetekst henvisning -
Jeg vil dog også gerne at du
hæftede dig ved, at Gud er
treenigeheden: Faderen,
Sønnen og Helligånden. (Gud
fader, Jesus og Guds ånd) For
de andre monoteistiske
religioner ses dette som et
udtryk for polyteisme. Noget
kristendommen selvfølgelig
selv
Mennesket skal selv opnå
den fulde oplysning og
bryde cyklusen af det evige
liv, (Karma
Samsara).Buddha er det
tætteste man kan komme
på en gud. Men han bliver
ikke opfattet som værende
gud af alle buddhister.
Meget flot, og Ja, altså
ingen guder som i ”guder
dyrkes ikke”. I nogle
former for buddhisme –
især folkelig – har man dog
11
afviser..¨treenighedslæren,
helgen og engeldyrkelse
en egentlig tilbedelse.
Det vil sige, at man i
klassisk buddhisme har
guder, men i sin ”væren”
er guder ikke anderledes
end mennesker (det er jo
bare nogle, som er genfødt
som guder), og guderne
tilbedes da heller ikke.
Som nævnt har man dog
en egentlig tilbedelse i
særligt folkelig buddhisme.
Verden
Er skabt af Gud – og
naturen er derfor et positivt
sted, da Gud er ufejlbarlig.
Skabt af Gud
Ja, og det betyder at
verdenen både er
positiv/god eftersom Gud
har skabt denne, men også
negativ, pga at det er her
Adam og Eva udvises til og
her vi således har SYNDEN
Buddhismen tor ikke på at
verden har en start, men
accepterer Big Bang.fint
Sjæl
Mennesket har to sjæle
Den rationelle(Fri) som
lever for evig.
Den ikke rationelle,
forbundet med kroppen og
dør med kroppen.
ok
Mennesket har en evig sjæl,
som har del i det
guddommelige. Opstandelse
fra de døde.
Ifølge Buddhismen er
sjælen en flygtig illusion
som forhindrer mennesket
i at opnå Nirvana – nemlig,
man arbejder netop med
det som kaldes anatman –
ikke sjæl
Autoritet
Menneksets gode og
dårlige handlinger- har
ifølge islam konsekvens for
om du ender i
paradiset(himmelen) eller
helvede.
Som står i koranen. Således
er Guds åbenbarede ord i
Koranen, er helt essentiel,
men også de tidligere
profetiske skrifter er
nævneværdige. Det er jo
her igennem at Gud
håndhæver sin autoritet
Mennesket bliver i dette liv
straffet om det kommer til
helvede eller paradiset. Ja,
og dette står i biblen, og
særlig i den protestantiske
kristendom er Bibelens ord
(igen i princippet) eneste
autoritet. Hvordan bibelens
ord så skal fortolkes, er der
mange holdninger til (som
første delmodul så
glimrende illustrerer)
I sidste ende ingen
autoritet, ingen dogmer,
kun den enkeltes intuition.
Man bliver ikke straffet for
”onde” handlinger, men
man må selv bære
konsekvenserne (karma-
samsara).
Målet
”Salighedens haver”
(paradis) sammen med
Følge Jesus og gå i hans
fodspor for at blive forenet
Opnå den komplete
oplysning, Nirvana og befri
12
Allah
med Jesus.i Paradis (lidt
ligesom islam)
sig fra begær og andre
illusioner.
ja ultimativt i al fald. For
mange almindelige
buddhister dog ”bare” at
sikre en god genfødsel ved
at udsende så meget god
karma som muligt.
Religionsstifter
Muhammed
Jesus
Buddha
Liv
Guds sidste profet. Han
anså sig selv som guds
slave og budbringer.
Fik de første åbenbaringer i
en alder af 40 år-af
ærkeenglen Gabriel, og
herefter fik han jævnligt
åbenbaringer, som han
forkyndte og senere blev
skrevet i Koranen. Hijra
udvandringen fra Mekka til
Medina i år 622. I 630
vender profeten tilbage til
Mekka og har nu magten i
stort set hele Arabien.flot
Jomfrufødsel – lige dele Gud
og menneske.
”Vandreprædikant” som bl.a.
helbreder folk som tegn på
hans guddommelige natur.
Ønsker at reformere
jødedommen.
Siddharta Guatama levede
ca. fra 483 563f.kr. i
Indien. Opnåede
oplysningen, og nåede
Nirvana. Oplysningen heraf
navnet Buddha.(Den
oplyste) Nirvana er det
højeste stadie man kan
opnå indenfor
buddhismen, hvor man får
fred fra livets og dens
lidelser. Frelst
Buddha fandt meningen
med livet, og satte
livshjulet i gang, som er en
vej at komme ud af livets
lidelser.fint
Død
I 632 døde profeten, blev
ca 62 år.Han nåede ikke at
udnævne sin
efterfølger(Kalif) Omar blev
Kalif efter profetens død.
Striden mellem hvem der
skulle være Kalif efter
profeten har delt
muslimerne op i de to
retninger; Shia og Sunnier -
flot
Jesus’ død er nævnt i alle fire
evangelier. Dagen efter han
bliver arresteret og efter at
Pointus Pilatus(kejser af
Rom) dømte ham til døden.
Der er nævnt mange grunde
til hvorfor han skulle
korsfæstes; blandt andet
fordi Jesu skulle have sagt at
han var Jødernes konge
Messias. Forrådt af Judas
Via Dolorasa i Jerusalem
vejen (ruten)hvor Jesu bliver
korsfæstet. Betyder
smertens vej.(9 stadier)
Guds vilje at Jesu skulle dø.
Jesus var guds lam.
Buddha rejste rundt i
mange år før hans død,
blev ca. 80 år gammel.
Han oplyste mennesker
hvordan de kunne blive
lykkeligere. På den måde
var hans mål også opfyldt.
Hans fortalte mennesker
at de skulle følgde en
Ottelede vej.godt
13
Kære Maral
(menningen at hans skulle
ofres som lammet bliver og
tage mennesket synder på
sig )
Nemlig, men jeg vil også
gerne at du hæfte dig ved at
han genopstår – da
genopstandelsen netop er
kernen i kristendommen.
Ellers var han blot en mand
som led en uskyld offerdød.
Kritik
Overnaturlig væsner,
ærkeengler, gud.
Selvmodsigende og
irrationel. Underlagt
mange regler. Lidt
personlig frihed.
Man frygter sin Gud.ja, og
så om Muhammad
overhovedet var profet
Selvmodsigende, Ny
Testamente Falsk?
Irrationel.
Ja, og ved at menneskets
synder er tilgivet, kan det
skabe rastløshed (og måske
useriøsitet), at skulle opnå
titlen "et godt menneske".
Ok, negativt menneskesyn,
og så om jesus overhovedet
var profet
Verdensfornægtende,
passiv, livsfjern, ”kold”,
upersonlig, uden
følelsesmæssige bindinger
Positiv
Omsorg for de svage i
samfundet – socialt ansvar.
Beskyttelse af kvinder,
børn, forældreløse
Næstekærlighed
Gode værdier(de ti bud)
Tilgivelse(frelsen)
Korrekt, og respekt for den
menneskelige fornuft,
adskillelse mellem religion
og politik,
menneskerettigheder.
Kærlighed til at levende
Fredlig religion
Karma- God overfor sig
selv og andre
mennesker,gode
handlinger i forhold til
andre-gavne mennesket
selv.
De fem skandhaer, som
også forklarer hvorfor et
menneske aldrig er den
samme når det genfødes,
chancen for at være et
endnu bedre menneske.
Fredelig religion
Ok – og Socialt ansvarlig,
alt liv er helligt,
fredelig/pacifistisk,
udogmatisk, åben
14
Som du kan se på mine kommentarer var der nogle af boksene, du kunne have hæftet lidt flere ord på,
men det virker dog til at du har lavet et godt stykke arbejde i forhold til at få opsummeret pensum. Du er
virkelig kommmet langt!!
Angående mine tilføjelser: husk i den forbindelse på, at det vil være et stærkt forenklet billede af tre
store – og derfor meget nuancerede – religioner med mange ganske forskellige udtryk. Disse prædikater
er derfor meget generaliserende og man skal passe på med at bruge dem som facit. Nærmere som et
pejlemærke.