Introduktion til juridisk metode
- gode råd til opgaveløsning
Hvis man gerne vil opnå en god rutine i løsning af juridiske problemer, er det en god idé
at arbejde ud fra følgende metode:
• Definer det overordnede emne
• Præciser egentligt emne
• Identificer problemet / konflikten
• Find retskilder for området
• Læs reglernes indhold
• Vurder / analyser reglerne i forhold til problemet
• Argumenter – redegør for overvejelser (valg og fravalg)
• Angiv en mulig løsning
Forklaring til juridisk metode:
Når man skal løse juridiske opgaver, er det vigtigt at arbejde metodisk. Det giver overblik og
dermed det bedste resultat.
Får man præsenteret et juridisk problem, bør man begynde med at definere, hvilket overordnet
emne sagen drejer sig om. (I forhold til eksamensforberedelse gælder det om at vælge hvilket
kapitel i bogen, man vil finde svaret i.)
Dernæst skal man gøre det klart for sig selv, hvilket præcist emne der er tale om. Hvis der er flere
emner impliceret, må man vælge, hvilket man vil starte med og så tage udgangspunkt i teorien til
det.
En aftaleretlig opgave kan f.eks. som egentligt emne handle om enten fuldmagt, ugyldige aftaler
(herunder umyndighed) eller om forbrugeraftaler.
Derefter skal man sætte ord på den konflikt eller det problem, der skal løses. Med andre ord skal
man prøve at skære de uvæsentligt oplysninger i opgaven fra og finde frem til kernen i opgaven.
Det næste punkt er at overveje, hvilke retskilder man skal anvende. Findes svaret i en lov (hvilken),
eller skal man se på retspraksis eller arbejde med et ulovreguleret område, hvor forholdets natur
skal bruges.
Det er vigtigt at genopfriske indholdet i den pågældende retskilde, så man ikke glemmer f.eks. en
undtagelse til en hovedregel.
Man må overveje om situationen i opgaven hører under hovedreglen eller er omfattet af en
undtagelse, og derved får man klarhed over hvilke elementer i opgaven, der skal tillægges størst
vægt.
Før man angiver den valgte løsning på opgaven, er det vigtigt at redegør for, hvilke overvejelser
man har haft, og specielt hvilke forhold man har vurderet på. Handler opgaven f.eks. om mangler
ved en købt produktionsmaskine, skal man forklare, at hævebeføjelsen normalt kun kan anvendes,
hvis manglen er væsentlig, og man skal vise, at man ved hvilke elementer, der er afgørende for, om
manglen er væsentligt. Disse argumenter kan redde en opgave, idet viden om, hvordan svaret
findes, er vigtigere end selve svaret i en eksamenssituation.
Til sidst angiver man den løsning, man mener, er den rette.