Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: International Økonomi B
International Økonomi B
Terminsprøve
HHX 2. år
Opgave 1:
Med udgangspunkt I artiklen “Messerschimdt vil drøfte fastkurspolitik”, bedes du besvare
nedenstående spørgsmål.
1. Hvad vil det sige at føre fastkurspolitik?
At føre fastkurspolitik vil sige, at det enkelte lands regering de direkte siger til det offentlige,
at regeringen ikke vil bruge hverken en devaluering eller en revaluering. Set med danske
briller, så må den danske krone kun svinge 2 ¼ % ift. euroen før Nationalbanken vælger at
gribe ind. Det betyder, at når euroen falder, så falder den danske krone også.
2. Hvilke fordele og ulemper er der, ved at droppe fastkurspolitikken?
Fordele
Ulemper
- Bedre klare økonomiske kriser
- Landet kan selv devaluere eller
revaluere valutaen
- Egen pengepolitik
- Mistillid fra finansmarkederne
- Mange vekselomkostninger
- ”Selvstændig stat”
I ovenstående tabel er der fremsat nogle eksempler på, hvilke fordele og ulemper der er ved
at droppe fastkurspolitikken. Jeg vælger her, at uddybe nogle af eksemplerne.
Sammenlignet med Sverige økonomiske situation, da vi var kommet igennem finanskrisen, så
kom de faktisk rigtig godt igennem krisen, fordi de lod deres kronekurs svinge overfor
euroen. Endvidere kan landet også uden en fastkurspolitik selv styre deres valuta ved at
devaluere eller revaluere. Det betyder f.eks. at man på egen hånd kan øge eller sænke
eksporten, hvis det ønskes ved at devaluere landets valuta. Muligheden for at føre egen
pengepolitik er nu tilgængelig, og det vil sige at landet selv kan hæve eller sænke
renteniveauet. Hvis man er i en økonomiske krise kan dette være et vigtigt redskab at bruge,
hvis man ønsker at hæve forbrugernes købekraft, så kan muligheden være at sænke
renteniveauet, da renten er lav, og folk er derved tilbøjelige til at låne flere penge.
Som beskrevet i artiklen, så var der mistillid til den danske krone fra finansmarkederne, da vi
ikke havde en fastkurspolitik over for f.eks. D-marken. Denne mistillid vil komme tilbage, hvis
man vælger at droppe fastkurspolitikken, da det gør at finansmarkederne er meget usikre på
den danske krones værdi. Yderligere så vil der være mange vekselomkostninger, da man
handler med udlandet skal veksle til eksempelvis euro også tilbageveksle de penge man får
tilbage. Ved at droppe fastkurspolitikken opfattes man også af mange, som værende en
selvstændig stat, fordi man har valgt at isolere sig fra EU samarbejdet, som for mange ses for
kunne sammenlignes med USA økonomisk.
3. Hvordan sikrer Danmark, at vi holder os inden for udsvingsbåndet på 2 ¼ procent i
forhold til euro?
Den måde Danmark sikrer os, at vi er inde for de 2 ¼ %, som er udsvingsbåndet ift. euroen, er
at vi deltager i et delvist fastkurssystem, som hedder ERM2. Hvis vi antager at den centrale
eurokurs ligger på 746,038, så må den danske krone svige imellem den øvre grænse og den
nedre grænse på henholdsvis 762,824 og 729,252. Og hvis pludselig den danske kroner lander
udenfor disse grænser, kan Nationalbanken intervenere ved at gøre sælge euro fra
valutareserven (Udbuddet øges, og eurokursen presses ned) eller Nationalbanken kan hæve
renten (værdien på transaktioner ind og ud af Danmark stiger, derved sælger mange eurofolk
deres euro i danske banker, udbuddet af euro øges og derved falder eurokursen). Eller man
kan som den sidste mulighed, justerer centralkursen, hvis eurokursen absolut ikke vil dannes
indenfor de nævnte grænser. Det betyder, at man fastlægger en ny centralkurs , og derved
også nye grænser med et sving på 2 ¼ % ift. euroen.
4. Tegn et valutakursdiagram (DKR ift. USD), der viser kursdannelsen. Beskriv hvilke
forhold, der kan få kurverne til at flytte sig.
Det er vigtigt, at når man flytter kurverne, så skelner man mellem faktorer, der påvirker
efterspørgslen og faktorer, der påvirker udbuddet af den enkelte valuta. Nogle af de
væsentligste forhold, der kan få kurverne til at flytte sig er nedenstående punkter:
Ved efterspørgsel:
Import af varer og tjenester
Rentebetalinger på lån i udlandet
Tilbagebetaling af lån i udlandet
Danskernes køb af udenlandske værdipapirer
Udlandets salg af værdipapirer
Investeringer i udlandet
Ovenstående påvirker efterspørgslen af valutaen, USD. Som man kan se på det vedlagte papir,
så vil import af varer fra USA påvirke kursen på USD, da man herved efterspørger en bestemt
valuta (USD) vil det påvirke efterspørgslen på USD. Efterspørgslen øges, kursen stiger på USD
(efterspørgselskurven rykker mod højre), og den danske krone er svækket, fordi kronen er
blevet billigere i USA.
Ved udbud:
Eksport af varer og tjenester
Rentebetalinger på lån fra udlandet
Modtagne lån fra udlandet
Danskernes salg af udenlandske værdipapirer
Udlandets køb af danske værdipapirer
Investeringer fra udlandet
Ovenstående påvirker udbuddet af valutaen, USD. Som man kan se på det vedlagte papir, så vil
eksport af varer til USA påvirke kursen på USD, da man her udbyder dollars, fordi man
modtager en betaling i dollars, men veksler dem om til danske kroner, og derved udbyder
USD. Udbuddet øges, kursen på USD falder (udbudskurven rykker til højre), og den danske
kroner bliver styrket, fordi den danske krone bliver dyre i USA.
Opgave 2:
1. Hvordan kan lavere skat på arbejdet medføre et øget arbejdsudbud?
En lavere skat gør, at vi danskere føler at vi har mere at arbejde for. Vi begynder lige pludselig,
at se det gode ved dette – vi får flere penge. Vi oplever en større værdi af det arbejde vi lever –
den oplevede værdi bliver større. Dette medfører et øget arbejdsudbud, fordi danskerne
begynder at indse, at man ikke længere betaler 45% i skat af sin indkomst, men derimod
måske 35%, hvilket vil kunne mærkes på danskernes økonomi.
2. Hvad vil et øget arbejdsudbud betyde for erhvervsfrekvensen? Og hvilken betydning har
det for ginikoefficienten?
Et øget arbejdsudbud vil få erhvervsfrekvensen til at stige, fordi flere mennesker vil få lysten
til at arbejde igen og de igen ser at der er noget at arbejde for. Gini-koefficienten vil blive
større, da forskellen mellem de danskernes indkomst vil blive væsentligt større. Forskellen
mellem en rengøringsassistent og en administrerende direktør vil blive meget større, selvom
de begge vil betale mindre i skat, så vil den højtlønnede (direktøren) få mest ud af det.
3. Hvordan kan man forhøje statens indtægter og hvilke konsekvenser har det?
Man kan forhøje statens indtægter ved at hæve skatterne eller man kan sænke
overførselsindkomster (f.eks. SU og kontanthjælp). Man kunne yderligere vælge at spare på
eksempelvis forsvar, politik og ulandshjælp, og hvis man skal være hel striks, så vil en
afskaffelse af den kollektive trafik også gavne eller afskaffelse af efterløn, folkepension og
førtidspension. Hvis f.eks. vi ønsker at hæve skatterne vil det få nedenstående konsekvenser:
Forbruget sænkes
Importen sænkes (Forbrugerne har en mindre købekraft)
- Medfører en forbedret betalingsbalance (Forskellen mellem import og eksport bliver
større)
Produktionen falder (Der bliver ikke købt så mange varer længere)
- Medfører en højere arbejdsløshed (Der er ikke behov for så mange ansatte, da
produktionen er faldet)
- Medfører økonomisk nedgang (Fordi der ikke længere bliver produceret så meget)
4. Vis i et udbuds- og efterspørgselsdiagram, hvilke betydning en lovbestemt minimumsløn
har.
I det vedlagte ark er der på bagsiden skitseret et udbuds- og efterspørgselsdiagram, som viser
minimumslønnen bestemt ved lov. Grunden til den eventuelle stigning er, at medarbejderne
eventuelt har efterspurgt en eventuel stigning i overenskomstforhandlingerne. Det vil altså
sige, at de i en given periode vil få en lille lønstigning fra 103,- kroner i timen til 108,- kroner i
timen. Ved hjælp af det vedlagte ark fremgår det, at der er en fastsat en minimumsløn i
overenskomstperioden med en eventuel lønstigning til medarbejderne, men det er ikke
sikkert at de ønsker at forhandle det.
5. Hvordan måler man arbejdsløshed, og hvorfor opstår der ledighed?
Man måler den arbejdsløsheden / den registrerede ledighedsprocent ved at sige:
(Antal registrerede fuldtidsledige / Hele arbejdsstyrken) * 100 = Den registrerede
ledighedsprocent.
Når man snakker om årsager til arbejdsløsheden, findes der forskellige former for
arbejdsløshed:
Skiftearbejdsløshed
Hjemsendelsesarbejdsløshed
Sæsonarbejdsløshed
Konjunkturarbejdsløshed
Strukturarbejdsløshed
Skiftearbejdsløshed:
- Er når folk skifter job, og i perioden inden de får det nye job meddeler sig ledige.
- Kort varighed
Hjemsendelsesarbejdsløshed:
- Man fyrer medarbejderne i en arbejdsløshedsperiode, og efterfølgende ansætter
dem igen hos den tidligere arbejdsgivere. F.eks. fiskeindustrien fordi der ikke flere
fisk er at fange.
- Fyres ofte pga. vejret, manglende råvare eller maskinskade
Sæsonarbejdsløshed:
- Aktiviteten svinger med årstiderne. F.eks. afhænger produktionen af vejret, hvis det
f.eks. er frost kan byggesektoren ikke bygge.
- Sæsonarbejdsløshed kan også skyldes sæsonbetonet efterspørgsel f.eks. turisten i
Danmark trives bedst om sommeren.
Konjunkturarbejdsløshed:
- Er den ledighed der opstår når landets økonomi svækkes og er inde i
lavkonjunktur. (Stigningen i BNP) er meget lille måske endda negativ.
- Efterspørgslen er lille til at holde produktionen oppe på det niveau, som der er fuld
beskæftigelse
- Alle brancher mindsker efterspørgslen på arbejdskraft, og derfor vil udbuddet være
større end efterspørgslen. Alle delmarkeder rammes af arbejdsløshed, men ikke
nødvendigvis lige hårdt
Strukturarbejdsløshed:
- Enkelte delmarkeder oplever en stor arbejdsløshed, som er over det
gennemsnitlige niveau
- Situationen er meget forskellig fra delmarked til delmarked. Nogle delmarkeder
kan have et større udbud af arbejdskraft end efterspørgslen på arbejdskraft.
Dermed er de ramt af strukturarbejdsløshed.
- Geografisk strukturarbejdsløshed: Når et geografisk område er hårdt ramt af
arbejdsløshed
- Faglig strukturarbejdsløshed: Er når en branche oplever at arbejdsløsheden er
større end gennemsnittet
Man vil aldrig opleve en arbejdsløshed på 0%, da der eksempelvis opstår sæsonarbejdsløshed
om vinteren pga. af vejret eller vores turisme. Eller når f.eks. opstår skiftarbejdsløshed, når
folk skifter fra et job til et andet, hvor man i mellem perioden går ledig.
Opgave 3:
1. Hvad er ”topskat” og hvilken betydning samfundsøkonomisk har det, at den sænkes?
Topskat består af 15% af indkomster, der overstiger 389.900, når arbejdsmarkedsbidraget er
trukket fra. Rent samfundsøkonomisk gavner det sådan set kun de højtlønnede, som tjener
over 389.900,- kroner efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget. Det betyder endvidere, at de
får flere penge mellem hænderne, og deres købekraft blive væsentlig større, hvis topskatten
sænkes, hvis de højtlønnede forbrugere importerer dyre luksus biler vil det faktisk ikke gavne
Danmarks betalingsbalance, da forskellen mellem import og eksport vil blive mindre, og
derved bliver overskuddet mindre. Statens indtægter vil også falde markant, hvis man vælger
at sænke topskatten, da folk som A.P Møller Mærsk vil spare millioner, hvis ikke milliarder.
Endvidere vil det på den lange front betyde, at der skal findes finanser et andet sted – ved
besparelser.
2. Beskriv væsentlige udfordringer i dansk økonomi, og kom med løsningsforslag.
Som det fremgår af nedenstående tabel
1
, så var den offentlige saldo på -47,4 milliarder.
Hvilket betyder at Danmark står overfor en masse reformer samt besparelser. Hvis vi skal
opgøre underskuddet, således vi får et neutralt resultat på 0 eller gerne positivt. Hvis vi
vælger den mere konkrete og direkte løsning, så vil afskaffelse af arbejdsløshedsdagpenge
bidrage med 18,8 mia., en generel besparelse af samtlige overførselsindkomster vil beløbe sig
til 8 mia. endvidere skal topskatten hæves med 5% og sidst fjerne alt ulandshjælp. Jeg mener
helt klart, at disse løsningsforslag er noget, der ville kunne gavne dansk økonomi, også
fremover.
1
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR506.pdf
3. Vis og forklar hvad der sker, hvis regeringen giver tilskud til produktion af økologiske
grise?
Hvis regeringen giver tilskud til produktionen af økologiske grise, vil udbuddet stige (kurven
rykker til højre), det vil betyde, at der bliver produceret flere økologiske grise og at det
samlede tilskud bliver mindre, da danskerne ikke nødvendigvis vil efterspørge flere
økologiske grise – efterspørgslen skal være der for at det ville være nyttigt at øge udbuddet.
4. Regeringen har tidligere givet tilskud til renovering af huse, som blev givet til
håndværkere. Vis hvordan det påvirker markedet for renovering (Brug gerne udbuds- og
efterspørgselskurver). Angiv også hvilke makroøkonomiske konsekvenser det har, at man
giver tilskud (Forsyningsbalance og multiplikator)
Som det fremgår af det vedlagte ark, så er mængden af arbejde steget for håndværkerne, og
tilskuddet er blevet ”større” eftersom flere og flere benytter sig at tilbuddet fra regeringen.
Kort sagt, så er efterspørgslen steget, fordi flere og flere ønsker at renoverer deres hus inden
de f.eks. flytter. At man giver tilskud til forbrugerne vil svare til at man fik nogle penge uden
betaling. F.eks. så forærer regeringen nogle penge væk, som de ikke vil så at se igen, men de
vil til gengæld få en økonomisk gevinst ud af deres tilskud. På forsyningsbalancen vil det
betyde, at komponenten Cpr (Privat forbrug) vil øge, da flere vil benytte sig af tilbuddet,
desuden vil M for import af varer stige, da håndværkere får leveret deres materiale ude fra.
BNP vil stige, da deres dannes produktion i form af det forskellige arbejde håndværkerne
laver. Det politikkerne har prøvet er, at få dannet en multiplikatorvirkning, hvoraf
efterspørgsel af håndværkere skaber produktionen (sænker beskæftigelsen) og indkomsten
stiger, hvilket medfører øget forbrug, som bliver ved og dog, fordi noget af indkomsten går til
opsparing, således bliver multiplikatoren mindre og mindre.
BEMÆRK: Jeg har lagt et ark fra mig, der viser nogle af opgaverne (Udbuds- og
efterspørgselskurver)