Fysik [navn fjernet] & [navn fjernet] 6/1 2010

Isaac Newton

Verdensbillede

Kan man virkelig opdage noget som altid har eksisteret? Hvis man kigger på Isaac newton, som

eksempel, er svaret ja. Stupide skeptikere af Newton vil måske hævde, at tyngdekraften er logisk,

da vi ikke svæver rundt i luften. Men i Newtons levetid, var man ikke bevidst om andre planeters

forhold, i hvert fald ikke på samme måde som astronomer og fysiklærere er i dag. Det må derfor,

uden overdrivelse, kunne kaldes en genistreg at ”opdage” noget som vi til daglig, ubevidst

Sir Isaac Newton var en engelsk matematiker, fysiker og astronom. Mest af alt er han kendt for at

have formuleret tyngdekraftens love, da et æble faldt ned i hovedet på ham. Newton kan derfor

prise sig lykkelig for, at han ikke levede i tropisk klima med palmer.

Et tegn på at Newtons skæbne allerede var bestemt, viste sig før sædcellen overhovedet havde

befrugtet ægget: En anden stor videnskabs mand, Galileo Galilei, døde samme år som Newton blev

født, i 1642.

Da Newton blev født, var forventningerne til ham ikke store. En for tidlig fødsel resulterede i at han

var meget lille, ”han kan være i et sylteglas” spottede folk. Det viste sig dog senere at den lille

dreng var bestemt til noget stort.*

som 3-årig forlod enken sit barn til fordel en velhavende præst i nabolandsbyen. Dette svigt, er med

med stor sandsynlighed, grunden til Newton senere i livet udviklede en del negative karaktertræk.

Deriblandt kan det nævnes at han havde en stor trang til selvhævdelse og en lejlighedsvis psykisk

ustabilitet.*

Fysik [navn fjernet] & [navn fjernet] 6/1 2010

”Fra Newtons hus kunne man se nabolandsbyens kirketårn, hvor hans mor boede. Alligevel var der

en verden imellem dem. Hans biologiske far var i himlen og hans mor befandt sig i periferien af

hans barndomskvarter. Tænker man på at Newton viede en stor del at sit voksenliv på at studere

fjerne himmellegemers tiltrækningskraft, er det ikke overraskende at senere psykologer har set et

oplagt sammenfald af omstændighederne.” *

Newton boede nu sammen med bedstemoren, som moderen ubetinget havde overladt alt ansvar til.

alder af kun 12 år. Undervisningen i skolen, fangede dog ikke Isaacs interesse. Derfor blev han

hurtigt en af de dårligste i klassen. På skolen skulle der, ifølge Newton selv, udspille sig en af de

mest betydningsrige begivenheder i hans liv. Newtons store intellekt lå på dette tidspunkt i dvale,

og som i bedste ”Den grimme ælling”, stil blev det vækket til live. Det skete ved at skolens tyran

giver Isaac et spark i maven. Konsekvenserne af dette spark, havde tyrannen aldrig forudset. Deres

mellemværende bliver afgjort på en kirkegård. Isaacs erindring beskriver han følgende:

”Isaac var ikke så fysisk stærk som sin modstander, [men] hans vilje og beslutsomhed gjorde, at

han alligevel gennembankede sin fjende i en grad, der fik ham til at love at han aldrig ville slås

mere.” *

Isaac havde nu fundet sin syndebuk, for al sin indespærrede vrede. Hans ambition var fra den dag at

overgå tyrannen i alt. Pludselig tog Isaac sig sammen i skolen og overgik ham (og formodentlig

ikke længe før han blev sendt tilbage. Hans onkel overtalte moderen, efter han havde set hvilket

intellekt Newton havde. Latinskolen skulle forbedre hans optagelse på Trinity College, som han

som han kom ind på i 1661 18 år gammel.

Fysik [navn fjernet] & [navn fjernet] 6/1 2010

Trinity College var en udpræget kristen skole, Newtons hovedfag var også teologi. Derudover læste

han geometri, algebra matematik, fysik. I gennem hans liv brugte han ligeså lang tid på at studere

kristendom som på naturvidenskab. Han var overbevist om han hans kristendoms studier var dem

der ville blive husket i fremtiden. Trinity lukkede som følge af pestepidemien i 1665. Endnu engang

drog Newton hjem til gården i Woolsthorp. Han fik dog tid til andet end at malke køer. I de følgende

år, brugte han sin nytopnåede viden. Han formulerede han tyngdeloven, og opfandt

differentialregning. Men samtidig og uafhængigt af Newton, blev denne opfundet af G.W Leibniz

1) Et legeme, der ikke udsættes for nogen kraft, bevæger sig med konstant hastighed langs en

ret linje. Det ligger ikke nødvendigvis stille, sådan som Aristoteles ville have sagt.

2) Et legeme, der udsættes for en kraft, accelereres. Størrelsen af accelerationen er givet ved

ligningen acceleration = kraft/masse. Jo tungere et legeme er, desto større skal kraften altså være for

at bevirke en bestemt acceleration.

3) Enhver aktion medfører reaktion. Hvis man skubber til et objekt med en bestemt kraft, vil

objektet påvirke en med en kraft af samme størrelse i modsat retning.

Derudover indgår en konstant G, denne kan kun bestemmes ud fra målinger. Det grundlæggende er,

at den konstante G er den samme i alle tilfælde uanset sammensætningen af de to objekter. Det

betyder altså at tyngdekraften alene virker ud fra objekternes masse og ikke ud fra deres specifikke

sammensætning.

Den engelske fysiker Robert Hooke () påstod at han havde formuleret gravitationsloven

Fysik [navn fjernet] & [navn fjernet] 6/1 2010

(tyngdeloven) flere år før Newton. Og Newton havde stjålet denne fra et brev han sendte ham i

1679.

Kort sagt: ud fra Newtons 3 love skulle man (hvis man kender en begyndelsestilstand tilstrækkelig

godt) kunne forudsige, hvordan alting bevæger sig ud i det uendelige.

Newtons tyngdelov sagde at sammensætningen af et objekt ikke havde nogen betydning. Og

tyngdekraften gør sig gældende over hele jorden, da det er jordens kerne et objekt søger mod/bliver

tiltrukket af.

Newtons tid og rum

Newton hævdede at både tid og rum eksistere uafhængigt af materielle ting og fysiske

begivenheder. Men eksistensen af materielle legemer/objekter og deres bevægelser er afhængig af

eksistensen af rum og tid. Tiden er nemlig nødvendig for tings forandring og varighed. Og ud fra

denne synsvinkel kunne tiden også have eksisteret før verden var til. Newtons teori om, at tiden er

uafhængig og selvstændig kaldes for ideen om den absolutte tid.

Tiden er absolut på to punkter.

1. Tiden eksistere i sig selv, og er uafhængig.

2. Tiden har en bestandig struktur, ved at den har en konstant varighed.

begivenheder i en rækkefølge for at kunne erkende tid.

Fysik [navn fjernet] & [navn fjernet] 6/1 2010

Kildehenvisning:

Dette er direkte afskrevet fra bogen: En Ny Himmel verdensbilleder fra kugleskaller til

kvanteskum (side24-25)

Litteraturliste

Alex Wittendorff. Aarhus Universitetsforlag 2009, En Ny Himmel verdensbilleder fra kugleskaller

til kvanteskum.

Isaac Newton og Tyngdekraften, Paul Strathern, 1998 Polyteknisk Forlag

Jan Faye, Aarhus Universitetsforlag 2008, Verdensbilleder fra rum og tid til rumtid.