1
Indledning
På de kommende sider ønsker jeg at gøre rede for begreberne minoritet og majoritet, samt
integrations begreberne, assimilation, segregation og pluralistisk integration. Derefter vil jeg
løbende bruge disse begreber, i forhold til muslimerne i Danmark.
Endvidere vil jeg inddrage kildetekster som beskriver Danmark og dansker fra en muslims ”øjne”
2
Minoritet og majoritet
Muslimerne i Danmark er en minoritet idet at majoriteten er den dominerende. Selvom at
minoriteten af muslimer i Danmark er lille er det ikke ensbetydende med at en minoritet er en lille
gruppe, minoriteter kan også opstå selvom de er flertallet. Det handler om hvordan en minoritet på
baggrund af fx religion, hudfarve, politisk overbevisning, eller lignende bliver udelukket fra at
deltage eller have nogen ret, evt. en stemme ret pga. hudfarven
1
Det vil derfor også altid være
majoriteten der har magten, det vil sige at det er dem der sætter dagsordenen. Men for at en
minoritet kan blive opfattet som en minoritet skal majoriteten se dem som en sammenhængende
gruppe.
Majoriteten vil som oftest have fordomme overfor minoriteten. Med fordomme kommer også en
diskrimination. ”Diskrimination betyder forskelsbehandling”
2
Men diskrimination behøver ikke
kun være negativt. Fx kan man på nogle arbejdspladser ønske kvinder for at få en bedre fordeling af
kønnene på den måde vil kvinder være at fortrække i en periode hvis det er dem man mangler.
Negativ diskrimination kan være når man dømmer alle muslimer som tenorister, eller synes at alle
med sort hår lugter. Man kan sige at nogle gange kan fordomme og forskelsbehandling være en
positiv ting, men som dog oftest benyttes som noget negativ og generaliserende. Men det er ikke
kun majoriteten der kan have fordomme overfor minoriteten dette går oftest begge veje.
Da det majoriteten der sætter ”dagsordenen” vil minoritetens adfærd og handlinger være en reaktion
af majoritetens ”dagsorden”
1
Danske Verdensreligioner Islam s. 63
2
Danske Verdensreligioner Islam s. 64
3
Assimilation, segregation og pluralistisk integration
Der findes 3 integrations modeller som viser hvordan samfundet kan være opbygget. Disse kan også
bruges i forhold til at vise hvordan man ønsker at integration af fx muslimer/indvandre i Danmark.
Den første som ses her, kaldes for pluralistisk integration. Her der findes
minoriteten men som en del af majoriteten og kan derfor beholde deres egen religion og kultur, men
samtidig tage del i det samfund de lever i på lige fod med majoriteten
3
Den anden model kaldes for assimilation. Den ønsker ikke at minoriteten skal
fastholde nogle af deres egne værdier, men derimod skal de give helt slip på alt, både religion og
kultur og leve efter majoriteten
4
. Dette fremgår også af ordet assimilation som betyder ”at noget
gøres lig med noget andet; tilpasning, sammensmeltning”
5
Men de får samme rettigheder, og
opgaver/pligter/ansvar i samfundet, det vil dog altid være efter majoritetens holdninger/præmisser.
Den sidste kaldes for segregation. Som billedet viser, går denne model ud på
at man slet ikke blander majoriteten med minoriteten. Her lever man side og side i sin egen kultur.
Dog er det stadig majoriteten der ”bestemmer” Her lever minoriteten som sit eget lille samfund. Fx
Chinatown i San Francisco. Her er der tale om fysisk adskillelse men det kan også være politisk
3
SamfNu Grundbog til samfundsfag s. 58
4
SamfNu Grundbog til samfundsfag s 58
5
Politikkens retskrivnings og betydnings ordbog s. 62
4
eller økonomisk adskillelse af forskellige grupper. Dog behøver denne form for adskillelse ikke at
være negativ.
6
Muslimer i Danmark
Charlotte Hamburger indvandre forsker, mener ikke at der i Danmark er et klart politisk udspil i
forhold til integration i Danmark. Derfor kan det udøvende integrations politik nemt komme til at
ligne assimilationsmodellen. Her forventes/ ønskes det at indvandene langsom skal opgive deres
egen kultur og derefter smelte ind i samfundet
7
.
Dette kan have en negativ effekt på samfundet. Idet at det også vil opstå en segregations deling af
nogle indvandre grupper. Endvidere mener hun at dette kan medføre en ”lovliggørelse” af racistiske
fordomme holdninger og fordomme overfor andre minoriteter. ”Charlotte Hamburger peger på det
paradoksale forhold mellem segregation og assimilation i denne model”
1. Segregation på grund af selve migrationen
2. Assimilationspolitik
3. Forstærket segration på grund af assimilationspolitik
4. Yderligere politiske assimilationsforanstaltninger
5. Konflikt
8
Bagefter kan man ifølge Charlotte Hamburger oftest se disse reaktioner hos minoriteten.
Afvisning------------------ Inkorporation--------------- Accept
Minoriteten vil nogle gange prøve at afvise majoritetens værdier, og derfor isolere sig fx i ghettoer
(Vollsmose i Odense, Gjellerup parken i Århus).
Der kan også være problemer ved assimilationsmodellen. Hvis en gruppe mennesker helt overtager
majoritetens holdninger og værdier, vil dette ofte medføre at de også vil overtage den negative
mening om deres egen kultur, på den måde vil de ikke acceptere sig selv som en del af minoriteten
og vil derfor opnå et dårligt selvværd. Inkorporation betyder at nogle også vil integrer sig gennem
samtale og dialog, man ønsker at kunne være del af både majoriteten og minoriteten ifølge Charlotte
Hamburger.
9
6
Danske Verdensreligioner Islam s. 64
7
Danske Verdensreligioner Islam s. 65
8
Danske Verdensreligioner Islam s 65- Lavet engen model af modellen
9
Danske Verdensreligioner Islam s. 66
5
Daida om diskrimination og minoriteter
I dette interview møder vi Daida, kvinde på 23 år, der læser engelsk og økonomi på Københavns
universitet. Hun kom til Danmark som 13-årig. I dag er hun også formand for en forening for
bosniske unge kald Bonus. Hun kommer fra byen Mostar I Herzegovina i det tidligere Jugoslavien
hvor hun voksede op side om side med ortodokse, kristne og katolikker, der var folk også gift på
kryds og tværs, og alle børnene legede sammen uanset hvilken religion de havde. Hun fortæller selv
at hun er opvokset i et ikke religiøst hjem, og kendte mere til de katolske højtider end de
muslimske. Det var først efter borgerkrigens start, religionen kom til at betyde noget.
10
Hun og hendes mor havde planlagt at tage til Stockholm, men grænsen blev lukket lige inden de
ankom og endte i stedet for i Danmark. Hun har aldrig set sig selv som troende muslim og var,
vandt til at leget med kristne børn. Familien holdte også jul og til påske malede hun æg. Første gang
hun var i en moske var under krigen, da der ikke var skole mere, i stedet for blev der holdt nogle
kurser i moskeen. Hun fortæller at hun mere kom for at finde ud af hvordan en moske så ud, hun
havde før været i kirker, ” Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte se, hvordan en moske så ud. Jeg var
der ikke for at bede, men mere for at se moskeen”
11
For hende var det en meget underlig oplevelse
da skolen en dag udspurgte hende om hvem hun var. Det var først der det gik op for hende at det
altså betød noget for andre at hun var muslimsk bosnier.
Til spørgsmålet om ”hvordan det så var i Danmark”
12
svare hun ” Da jeg først kom til Danmark, da
må jeg sige, at fordommene var utrolige store. Jeg kunne slet ikke tro folk havde sådan nogle
forestillinger om os. Vi er jo forskellige”
13
Hun følte sig som en anden race, hvor hun skulle lære at
gå på toilettet og hvordan man gik over en gade. Hun følte sig set ned på. Der skulle arbejdes hårdt
for lige netop ikke at blive set ned på. Også i skolen var der fordomme. Ikke alle lære troede på hun
selv havde kunnet skrive en stil så den blev ikke altid belønnet som den skulle. For hende var det
svært at holde motivationen. Og på flygtningecenteret var der ikke meget hjælp og støtte at hente.
For de gjorde det bestemt heller ikke nemmere for hende at føle sig accepteret. Til spørgsmålet om
hun har været ude for diskrimination i Danmark siger hun ” Ja, det har jeg. Jeg kan ikke brokke mig
over det i min hverdag nu. Men jeg ser det stadig ske for andre. Det går fint, indtil de siger deres
10
Danske verdensreligioner Islam s. 66
11
Danske Verdensreligioner Islam s 67
12
Danske Verdensreligioner Islam s 68
13
Danske Verdensreligioner Islam s 68
6
én der ser lidt anderledes ud, så har jeg oplevet, at spekulationerne går…..”
14
Der hvor hun er nu føler hun sig dog accepteret, de kender hende og hun går jo med til festerne og
drikker, og lever livet som mange andre moderne dansker. Det kan irritere hende alle de forskellige
fordomme og stereotyper om muslimer, bl.a. derfor er hun med i foreningen Bonus . ”Hvis jeg
snakker med mine danske venner, så bliver de fuldstændig forvirrede, hvis jeg siger, jeg er muslim:
”Jamen du drikker da, hvordan kan du det?””
15
Hendes råd til danskerne er: ” Danskere skal prøve at være lidt mere åbne. Islam er ligesom
kristendom i den forstand, at der findes mere troende og mindre troende”
Majoritet og miniorietet i Danmark
Majoriteten har længe ment at minoriteten er, alle dem der er muslimer, uanset hvor i verden de
kom fra. Alle blev ”optaget” i denne ”gruppe” på baggrund af deres religion. Dog har minoriteten
ikke altid selv ment, at de tilhørere denne gruppe. De så stadig sig selv om tyrker, araber, bosnier
osv. Og ikke alle under samme ”gruppe”. Det betyder at det først er nu at, majoriteten har fået
minoriteten til at føle sig som en minoritet, hvor deres udsende og religion bestemmer at de høre i
denne gruppe. Derved kommer de automatisk til at være en modsætning til den danske kultur.
Mange muslimer oplever denne diskrimination. Selvom man kan være født i Danmark, er man ikke
nødvendigvis optaget som en del af majoriteten selvom man deltager i samfundet
16
.
I Danmark er det ikke kun majoriteten der bestemmer også medierne har stor indflydelse. Derfor
bliver det også ofte dem der bestemmer hvilke spørgsmål der skal belyses i en debat. På måde kan
majoriteten og medierne styre hvad minoriteten skal debattere. Eftersom minoriteten kommer til at
skulle forsvare sig, eller forklare sig overfor majoriteten. Og på den måde formår de ikke at komme
ud med deres budskab.
17
Ligeledes skilles der også sjældent mellem forskellige holdninger af muslimer. Billedet bliver ofte i
stedet for at enten er muslimerne fundamentalister eller også er de for meget som danskerne og på
den måde bliver de til ”ikke troende”
18
14
Danske Verdensreligioner Islam s. 69
15
Danske Verdensreligioner Islam s. 69
16
Danske Verdensreligioner Islam s. 69
17
Danske Verdensreligioner Islam s 73
18
Danske Verdensreligioner Islam s 72
7
”Der skabes ofte en sammenhæng mellem troende muslimer, mørke koranskoler,
kvindeundertrykkelse og kriminalitet og andre problemer”
19
Og de religiøse muslimer der prøver at
komme igennem i medierne bliver ofte mistænkeliggjort og anklaget for at udtale sig uklart. Og de
muslimer der ikke passer ind i de to kasser der er lavet til dem (fundamentalister eller ikke troende
muslimer) kan oftest blive opfattet som en man ikke kan tro på eller have tillid til.
Gönûl om diskrimination
Gönûl er 21 år, født og opvokset her i Danmark, hendes forældre kommer fra Tyrkiet. Hun har
gennemført en HHX eksamen og er i lære som kontorelev i en kommune.
Til spørgsmålet om hun føler sig fremmed svare hun ”Ja her er jeg jo en af de fremmede. Det kan
man jo mærke. Bare mit navn kan hindre mange ting……..”
20
Hun fortæller om hvordan hun på
hendes uddannelses sted blev opfodret af en lære til at ændre hendes navn ”så kan du få flere job og
flere muligheder” lød forklaringen”
21
Men det ville Gönûl ikke, hvis hun skulle have et job (eller
ikke) skulle det ikke være pga. hendes navn men pga. personen bag navnet. Hendes lære fortalte
også at hun automatisk ville få en lavere karakter pga. hendes navn. Det føler Gönûl dog ikke hun
har været ude for. Hun fik da også den første elev plads som hun søgte. Og heller ikke på hendes
arbejdsplads har hun været ude for diskrimination.
Sorte svin er hun og veninderne blevet kaldt i bussen fordi de snakkede tyrkisk sammen. Men igen
fortælle Gönûl om hvilken fordel det er for hende at være lys i huden, for hun har ikke oplevet så
meget som nogle af hendes veninder fx De har fået af vide at de skulle skride hjem til deres eget
land.
I forhold til hvad medierne skriver om islam prøver hun at lukke af. ” Alt det, der står i medierne
om islam, påvirker da”
22
Hun synes at alt det der kommer frem i medierne omkring islam er
negativt og kan ikke genkende den islam som hun tilbeder.
19
Danske Verdensreligioner Islam s 72
20
Danske Verdensreligioner Islam s. 69
21
Danske Verdensreligioner Islam s. 69
22
Danske Verdensreligioner Islam s. 70
8
Afslutning/konklusion
Efter at havde skrevet denne opgave har jeg fået svar på hvad de tre integrations typer går ud på.
Samt hvilken virkning de kan have i et samfund. pluralistisk integration, her lever to forskellige
kulturer side om side, og bliver begge en del af hinanden. Assimilation betyder at man ønsker en
gruppe skal opgive deres ”bagage” og helt blive som det samfund de lever i. Segregation er når to
forskellige samfund lever i samme land men helt adskilt.
Jeg har skrevet om to unge kvinder der kommer fra to meget forskellige lande, som ikke kun har
deres religion til fælles. Men også mødet af danskerne og deres diskrimination.
9
Litteraturliste:
Politikkens retskrivnings og betydnings ordbog
2. udgave 2. oplag 1997
1996 Politikkens Forlag A/S, København
SamfNu Grundbog til samfundsfag
1. udgave 1. oplag
Systime
Danske verdensreligioner Islam
1. udgave 1. oplag 2006
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S København